Bilag 5 Faktaark om konsekvenserne af forslag 2.1 - ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler
Beskæftigelseskrav Det nuværende system
Retten til sygedagpenge er i dag betinget af, at lønmodtageren kan vise en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedreglen er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer.
Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der udover ansættelse godskrives en lang række situationer mht.
barsel, ferie mv. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optje-ning forlænges efter indviklede regler.
Derudover er der ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, eller inden for den seneste måned har afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik eller er ansat i fleksjob.
Endelig kan en person, der pådrager sig en arbejdsskade som er omfattet af ar-bejdsskadelovgivningen, opnår ret til sygedagpenge fra kommunen.
Foreslåede ændringer
I forslag 2.1 ’Ændrede beskæftigelseskrav og beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering’ i sygedagpengeudvalgets rapport foreslås, at der ske en ændring af beskæftigelseskravet, således at beskæftigelseskravet frem-over som hovedregel kan afgøres ved opslag i indkomstregisteret.
Det forslås, at der fremover vil være tre hovedsituationer, hvor man kan få syge-dagpenge:
Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse.
Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge (også for nyuddannede)
Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2)
Derudover foreslås, at personer ansat i fleksjob ligeledes har til ret sygedagpenge uden opfyldelse af et beskæftigelseskrav, og at elever i praktik fortsat har ret til
sy-51
gedagpenge. Disse beskæftigelseskrav kan dog ikke automatiseres alene via ind-komstregisteret, men kræver ligeledes data fra andre systemer.
Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget
Slotsholm har udarbejdet ’Bilag om automatiseret beregning af sygedagpenge for lønmodtagere’, som vedlægges sygedagpengeudvalgets rapport. Af dette bilag fremgår konsekvensberegninger vedr. automatiseret beregning af sygedagpenge via indkomstregisteret.2
Helt overordnet viser beregningerne, at i ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene i 3.
kvartal 2011 ville de sygemeldte også med det nye system være berettiget til syge-dagpenge:
91,1 pct. af de 88.047 sygedagpengeforløb i 3. kvartal 2011 ville opfylde kravet om mindst 120 timers beskæftigelse i de 3 foregående måneder og mindst 40 timers beskæftigelse i 2 af de 3 måneder alene på grund af deres beskæftigel-sesomfang indberettet til eIndkomst
3,8 pct. herudover ville også opfylde kravet, såfremt deres udbetaling af enten arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge blev konverteret til timer og indgik i beskæftigelseskriteriet sammen med arbejdstimerne
Hertil kommer 2,8 pct., der var medlem af en A-kasse, og som dermed i langt de fleste tilfælde vil være berettiget til sygedagpenge
Restgruppen fordelte sig således:
1,1 pct. havde i løbet af 3 måneders perioden modtaget SU
0,9 pct. opfyldte ikke nogen af de nævnte kriterier
0,3 pct. havde ingen indberetninger til eIndkomst i 3 måneders perioden.
Konsekvensberegninger viser således, at den foreslåede model tyder på, at et nyt beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge ses at sikre den samme persongruppe ret til sygedagpenge.
Beregning af sygedagpenge Det nuværende system
Sygedagpenge til lønmodtagere, beregnes på grundlag af det timetal, vedkommen-de skulle have arbejvedkommen-det, og vedkommen-den indkomst, som vedkommenvedkommen-de i givet fald ville have været berettiget til (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Sygedagpenge og refusion til ar-bejdsgiver er i dag således ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på bag-grund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag.
Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse som bliver syge, modtager i sygedagpenge det tilsvarende beløb som de ville have kunnet modtage i
a-dagpenge.
Foreslåede ændringer
2 Beregningerne er udarbejdet på baggrund af kravet om tre måneders tilknytning til arbejdsmarkedet og 120 timers beskæftigelse, som var kravet frem til 2. juli 2012. Beregningerne skal derfor opdate-res, så det svarer det til beskæftigelseskravet pr. 2. juli 2012.
52
For at forenkle beregningerne af sygedagpenge foreslås det, at der fremover son-dres mellem følgende fire situationer, som afspejler sygemeldtes forsørgelses-grundlag, når der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refu-sionen pr. time:
Ansat med løn under sygdom - Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de sene-ste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.
Ansat uden løn under sygdom - beregningen sker med udgangspunkt i de sene-ste tre afsluttede måneder i indkomstregisene-steret.
Ledig med a-dagpengeret – sygedagpengene svarer til a-dagpengesatsen
Person udsat for arbejdsskade – beregnes manuelt som i dag.
Fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget
Det fremgår af konsekvensberegningerne, at ca. 85 pct. af de 88.047 sygedagpen-gemodtagere fra 3. kvartal 2011, med de nye regler, ville have modtaget sygedag-penge med dagsygedag-pengemaksimum på 103,51 kr. pr. time.
Konsekvensberegningen af dette forslag er besværliggjort af, at sygedagpengesat-sen ikke findes i sygedagpengeregisteret. Dog er det muligt ud fra beregnings-grundlaget at beregne, at 88 pct. af de 88.047 sygedagpengemodtagere fik dagpen-gemaksimum i 3. kvartal 2011, hvilket er 3,4 pct. mere end beregnet på grundlag af indkomstregistret.
Kommunale administrative besparelser ved de foreslåede regler:
Der er gennemført en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Under-søgelsen består primært af tidsstudier af 191 sager i fem kommuner. En konsulent har registreret den anvendte tid på forskellige opgaver i relation til de 191 sager.
Der er desuden gennemført interview med ydelsesmedarbejdere i de fem kommu-ner.
Undersøgelsen viser, at der er et besparelsespotentiale på ca. 80 mio. kr. årligt ved en automatiseret opgørelse af retten til sygedagpenge og en automatiseret satsbe-regning.
53