AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAGPENGE FOR LØNMODTAGERE

I dette bilag, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Slotsholm, er samlet en stribe arbejdsnotater, der beskriver en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge til lønmodtagere. Der gøres opmærksom på, at bilaget er en ubear-bejdet samling af arbejdsnotater. Der kan derfor forekomme gentagelser af det samme materiale i flere notater.

Arbejdsnotat 1 er et resume af forslag til de ændringer, der kræves af reglerne for sygedagpenge, før automatisering er mulig. I den nuværende lovgivning er en ræk-ke begreber, som det ikræk-ke er muligt at registerunderstøtte.

Arbejdsnotat 2 er en mere detaljeret beskrivelse af dels de eksisterende regler og de nuværende barrierer for automatisering. Og dels en mere detaljeret beskrivelse af de forslag til ændringer, som kan muliggøre automatisering.

Arbejdsnotat 3 er Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvensberegninger af, hvordan den automatiserede model vil påvirke målgruppen for sygedagpenge og sygedag-pengesatsen. Begge dele er i store træk uændret.

Arbejdsnotat 4 er en opgørelse af, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne for lønmodtagere, der kan automatiseres med de foreslåede ændringer. Det vurderes, at 95 pct. af sagerne eller mere vil kunne opgøres automatisk.

Arbejdsnotat 5 er en oversigt over, hvilken lovgivning der skal ændres for at kunne automatisere beregningen. Der skal ændres i sygedagpengeloven, lov om arbejds-løshedsforsikring mv. samt muligvis i ferieloven.

Arbejdsnotat 6 er en beskrivelse af, hvad der kunne være næste skridt mod en im-plementering af en automatiseret sygedagpengeberegning for lønmodtagere.

54

BILAG OM AUTOMATISERET BEREGNING AF

SYGEDAG-PENGE FOR LØNMODTAGERE

UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN, APRIL 2012

Indholdsfortegnelse

SAMMENFATNING...3 ARBEJDSNOTAT  1: RESUME AF FORSLAG TIL AUTOMATISERING AF SYGEDAGPENGE TIL  LØNMODTAGERE ...4 ARBEJDSNOTAT  2:FORSLAGTIL  AUTOMATISERING  AF

SYGEDAGPENGETIL  LØNMODTAGERE...10 ARBEJDSNOTAT  3. ARBEJDSMARKEDSSTYRELSENS  

KONSEKVENSBEREGNINGER  (DIREKTEGENGIVET)...32 ARBEJDSNOTAT  4: AUTOMATISERINGSGRAD VED ÆNDREDE

REGLER  FOR  OPGØRELSE AF RETTEN TIL SYGEDAGPENGE OG

BEREGNING  AFSYGEDAGPENGESATS...35 ARBEJDSNOTAT  5:PÅKRÆVEDELOVÆNDRINGERVED

AUTOMATISERET  OPGØRELSE  AF SYGEDAGPENGE  TIL

LØNMODTAGERE...44 ARBEJDSNOTAT  6: UDARBEJDELSE AF DETALJERET TEKNISK

VEJLEDNING TIL IT-­LEVERANDØRER SOM GRUNDLAG  FOR

SYSTEMUDVIKLING...47

Sammenfatning

I dette bilag er samlet en stribe arbejdsnotater, der beskriver en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedag-penge til lønmodtagere.

Arbejdsnotaterne beskriver en model, der betyder, at stort set de samme borgere som i dag vil være berettigede til sygedag-penge, og at de i store træk vil modtage samme sats. Samtidig anslås, at modellen vil betyde, at ca. 95 pct. af sygedagpenge-sagerne vil kunne automatiseres fuldt, så beregningen kan ske uberørt af menneskehånd, fra arbejdsgiveren har ansøgt, til pengene står på lønmodtagers konto.

De forskellige arbejdsnotater er kort beskrevet nedenfor. Der gøres opmærksom på, at bilaget er en ubearbejdet samling af arbejdsnotater. Der kan derfor forekomme gentagelser af det samme materiale i flere notater.

Arbejdsnotat 1 er et resume af forslag til de ændringer, der kræves af reglerne for sygedagpenge, før automatisering er mulig. I den nuværende lovgivning er en række begreber, som det ikke er muligt at registerunderstøtte.

Arbejdsnotat 2 er en mere detaljeret beskrivelse af dels de eksisterende regler og de nuværende barrierer for

automatisering. Og dels en mere detaljeret beskrivelse af de forslag til ændringer, som kan muliggøre automatisering.

Arbejdsnotat 3 er Arbejdsmarkedsstyrelsens konsekvens-beregninger af, hvordan den automatiserede model vil påvirke målgruppen for sygedagpenge og sygedagpengesatsen. Begge dele er i store træk uændret.

Arbejdsnotat 4 er en opgørelse af, hvor stor en andel af sygedagpengesagerne for lønmodtagere, der kan

automatiseres med de foreslåede ændringer. Det vurderes, at 95 pct. af sagerne eller mere vil kunne opgøres automatisk.

Arbejdsnotat 5 er en oversigt over, hvilken lovgivning der skal ændres for at kunne automatisere beregningen. Der skal ændres i sygedagpengeloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. samt muligvis i ferieloven.

Arbejdsnotat 6 er en beskrivelse af, hvad der kunne være næste skridt mod en implementering af en automatiseret sygedagpengeberegning for lønmodtagere.

3/48

Arbejdsnotat 1: Resume af forslag til

automatisering af sygedagpenge til lønmodtagere I dette notat opsummeres grundprincipperne i en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge til

lønmodtagere.

Principperne er beskrevet mere detaljeret i arbejdsnotat 2.

Modellen indebærer, at det – med få undtagelser – bliver muligt at automatisere opgørelsen af, om en borger har ret til

sygedagpenge, og hvilken sygedagpengesats vedkommende har ret til. Det betyder en administrativ lettelse for arbejdsgivere og kommuner – og det vil samtidig mindske muligheden for omgåelse af reglerne, da opgørelsen bliver baseret på registeroplysninger frem for tro og love.

1. Ret til sygedagpenge for lønmodtagere

Reglerne i dag: I dag er der ikke nogen klar skelnen mellem,

om man er i beskæftigelse eller ej i forhold til retten til

sygedagpenge. Det afgørende princip i den eksisterende

lovgivning er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks måneder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer pr. 2. juli 2012.

Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie, etc. Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges efter indviklede regler.

Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge.

Situation 1 Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har været det 240 timer det seneste halve år. De 240 timers arbejde skal være fordelt sådan, at der er mindst 40 timers beskæftigelse i mindst fem af de seneste seks måneder.

Situation 2 Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge.

Situation 3 Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2).

4/48

De tre situationer gennemgås kort nedenfor.

Ad 1. Forslag til hovedregel for lønmodtagere i job

For at have ret til sygedagpenge foreslås, at borgeren skal have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks

afsluttede måneder i indkomstregisteret. Beskæftigelsen skal være fordelt, så der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. Forslaget vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af et omfang af beskæftigelse.

Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af

eksisterende data i indkomstregisteret, og retten kan automatisk og uden manuel sagsbehandling opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

¹

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel indebære en mindre lempelse, fordi der – i

modsætning til i dag – godt må være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Fx vil ferie for egen regning ikke længere medføre, at man mister retten til sygedagpenge.

Der er nogle grupper, som ikke vil kunne få sygedagpenge efter hovedreglen, men som alligevel vil skulle have ret til ydelsen.

Det drejer sig fx om personer med barsels- eller

sygdomsperioder inden for de seneste seks måneder. Det er Slotsholms vurdering, at man med små regelændringer kan opstille særregler, der kan gøres til genstand for en

automatisering. Dette er beskrevet i arbejdsnotat 2.

Visse af de mindre regelændringer vil medføre marginale lempelser i adgangen til sygedagpenge. Men det vil ofte vedrøre personer, som har et meget lille incitament til og mulighed for spekulation i reglerne – fx personer som har passet alvorligt syge børn eller døende, personer der har haft barsel mv.

Ad 2. Forslag til regel for personer uden job

Personer uden aktuel beskæftigelse (eller med begrænset beskæftigelse) foreslås alene at kunne opnå ret til

sygedagpenge, hvis de er a-dagpengeberettigede. Dog således, at man – i lighed med i dag – bibeholder retten til sygedagpenge, hvis ledigheden indtræder under og ikke før sygdommen.

1 Brugen af indkomstregisteret sikrer samtidig en klar afgrænsning mellem lønmodtagerbeskæftigelse og arbejde som selvstændig erhvervsdrivende mv.

5/48

Der vil med det foreslåede være tale om en mindre skærpelse i forhold til gældende regler. Efter gældende regler kan man i visse tilfælde gå direkte fra barsels- til sygedagpenge på baggrund af tidligere beskæftigelse, selvom man hverken har job eller dagpengeret, når barslen slutter.

²

Princippet er, at den enkelte vil have en pligt til at holde sig forsikret, hvis vedkommende vil have ret til sygedagpenge efter – af den ene eller den anden årsag – at være kommet i en situation uden beskæftigelse. Dette vil have den sideeffekt, at sygedagpenge ikke længere kan bruges som en form for ledighedsforsikring for de, der har fravalgt a-kassen.

Den foreslåede regel om dagpengeret som eneste kriterium vil være en meget enkel regel at administrere – specielt når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen, der administrerer og udbetaler sygedagpengene i de første uger. Retten til

sygedagpenge vil – hvis forslaget fremmes – kunne afgøres på grundlag af data fra a-kassen.

Ad 3. Forslag til regel for arbejdsskaderamte, der ikke opfylder øvrige kriterier.

Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling. Der er meget få sager (ca. 50 sager årligt på landsplan), hvor reglen om arbejdsskaderamte benyttes, da beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge ofte er opfyldt for de berørte. Det vurderes derfor at være ude af proportioner at opbygge systemer, der kan føre til en automatisering af de resterende tilfælde.

2. Beregning af sygedagpengesats for lønmodtagere Reglerne i dag: I dag er sygedagpenge og refusion til

arbejdsgiver ikke beregnet på basis af lønudbetalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag.

Et afgørende princip bag forslaget om en revideret beregning af sygedagpengesatsen er, at den så vidt muligt skal være

baseret på en underliggende lønudbetaling frem for – som i dag

2 Dagpengeret opnået før barsel bevares under barslen, hvis man bibeholder sit a-kassemedlemsskab. Med det foreslåede vil det være en forudsætning for sygedagpengeret efter barsel, såfremt man ikke har et job. Reglerne vedrørende pasning af døende eller alvorligt sygt barn er parallelle til reglerne vedrørende barsel og foreslås ændret parallelt.

6/48

– på en tro og love- erklæring om lønnens størrelse eller planlagte størrelse. Det vil danne basis for en automatiseret beregning af sygedagpengesatsen, være en administrativ

lettelse for virksomhederne, ligesom det vil mindske muligheden for omgåelse af reglerne betydeligt, da alle beregninger vil ske på basis af faktiske lønudbetalinger. Er bare 0,5 pct. af de nuværende udbetalinger uberettigede, svarer det til en udgift på omkring 75 mio. kr.

Beregningen af sygedagpenge er sammensat af to elementer.

En sygedagpengesats pr. time og et timetal, der angiver sygdommens omfang. Det vil ikke være muligt at

registerunderstøtte antallet af timer med sygdom, da der kan være måneder, hvor der både er sygdom og arbejde. Derfor vil det være forsat nødvendigt, at arbejdsgiver – som i dag – indberetter fraværstimer på tro og love via NemRefusion ved ansøgning om sygedagpenge. Tilbage står en automatiseret beregning af timesatsen.

Der er fire situationer, hvor der skal tages stilling til beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time.

³

De fire

situationer, der adskiller sig ved at borgeren har forskelligt forsørgelsesgrundlag, gennemgås nedenfor.

Situation A Løn under sygdom. Forsørgelsesgrundlag er

løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver.

Situation B Ansat uden løn under sygdom. Forsørgelses-grundlag er sygedagpenge beregnet på

baggrund af hidtidig løn.

Situation C Ledig med dagpengeret. Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat til

a-dagpengesatsen.

Situation D Person udsat for arbejdsskade. Forsørgelses-grundlag er sygedagpenge fastsat efter

særlige regler.

Ad A. Løn under sygdom

Løn under sygdom adskiller sig grundlæggende fra de tre øvrige situationer, idet det er arbejdsgiver og ikke borgeren, der modtager penge fra kommunen.

3 Ud over de fire nævnte situationer er der en femte – nemlig sygedagpenge til personer ansat i fleksjob. Sygedagpenge til fleksjobansatte foreslås erstattet af fortsat udbetaling af

fleksjobtilskud, jf. arbejdsnotat 2.

7/48

En aktuel arbejdsgiver bør ikke miste refusion på grund af tidligere ansættelse til lav løn (fx som elev), ligesom

vedkommende ikke skal overkompenseres, hvis lønnen tidligere har været højere. Refusionen bør – hvis den skal virke som reelt forsikringselement for arbejdsgiver – afspejle den risiko, arbejdsgiver har påtaget sig ved at yde løn under sygdom.

Derfor bør refusionen beregnes med udgangspunkt i arbejdsgiverens aktuelle lønudgift.

Det foreslås, at refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til

indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.

⁴

Har ansættelsen varet under tre måneder, tages udgangspunkt i de seneste måneder, der findes i

indkomstregistret.

Er lønmodtageren helt nyansat, så der ikke er lønoplysninger fra den aktuelle arbejdsgiver i indkomstregistret, beregnes sygedagpengene på baggrund af lønnen i den måned, hvor sygdommen indtræffer – hvorfor refusionen for første

sygdomsmåned udbetales med en lille forsinkelse.

Ad B. Aktuelt ansat – men ingen løn under sygdom

Når der ikke ydes løn under sygdom, modtager lønmodtageren sygedagpenge fra kommunen. Også i denne situation foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de

seneste tre afsluttede måneders i indkomstregisteret.

Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel – fastsættes

sygedagpengesatsen til det, vedkommende ville være berettiget til i a-dagpenge. Er vedkommende ikke a-dagpengeberettiget, fastsættes satsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge.

Ad C. Ledig sygemeldt

Når den sygemeldte er ledig, er det ligeledes borgeren, der modtager sygedagpenge fra kommunen. Her foreslås, at satsen – som i dag – fastsættes til samme niveau som

a-dagpengesatsen.

4 Der kan eventuelt vælges et andet antal måneder end tre. Undergrænsen er seneste måned og overgrænsen vil naturligt være optjeningsperioden på seks måneder. Det overvejes også, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget. Man kunne eksempelvis lade timer og indkomst fra a-, syge-, og barselsdagpenge indgå.

8/48

Ad D. Arbejdsskaderamte

For personer ramt af en arbejdsskade skal

sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den

aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte skøn kan i sagens natur ikke register-understøttes og automatiseres, hvilket er af mindre betydning, da der er tale om meget få og specielle situationer. Der er kun ca. 50 sygedagpengesager årligt med sagsarten arbejdsskade

9/48

Arbejdsnotat 2: Forslag til automatisering af sygedagpenge til lønmodtagere

Dette notat er et bud på grundprincipperne i en automatiseret opgørelses- og beregningsmodel for sygedagpenge fra

kommunen. Modellen indebærer, at det – med nogle ganske få undtagelser – bliver muligt at automatisere opgørelsen af, om en borger har ret til sygedagpenge, og hvilken

sygedagpengesats vedkommende har ret til.

Ud over en gennemgang af lovgivningen er notatet skabt på baggrund af interview med fire erfarne teamledere og faglige koordinatorer på sygedagpengeområdet.

⁵

1. Principper for ændret beregning af optjening til sygedagpenge for lønmodtagere fra kommunen

Dette kapitel beskriver gældende regler for opgørelse af retten til sygedagpenge (afsnit 1.1) og et forslag til en langt mere enkel og automatiserbar opgørelse (afsnit 1.2).

Med et enkelt regelsæt vil man kunne foretage en automatiseret og registerbaseret opgørelse af retten til sygedagpenge for langt de fleste sygedagpengemodtagere.

I bilag A og B beskrives, hvordan man ved en justering af reglerne og en videreudvikling af registrene kan favne en stor del af restgruppen, hvis ret til sygedagpenge ikke kan opgøres ud fra det enkle regelsæt.

1.1 Gældende regler

Med de gældende regler kræver ret til sygedagpenge fra kommunen, at man opfylder et af følgende seks kriterier:

1

Tilknytning til arbejdsmarkedet defineret ud fra to kriterier

A

Tilknytningskrav: Har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt

⁶

i de seneste 26 uger før sygdommens

indtræden og

B

Arbejdskrav: I denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer

⁷

samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren

5 Desuden er der foretaget interview med ATPs ansvarlige for Feriekonto, administratorer af EASY-systemerne fra UNI-C (systemerne dækker erhvervsuddannelserne) og en konsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning med kendskab til EASY og SIS-systemerne (der dækker de mellemlange videregående uddannelser).

6 Blot en dags afbrydelse kan indebære, at retten til sygedagpenge fortabes.

7 Uge- og timetal gældende fra 2. juli 2012. Indtil da er kravet 13 uger og 120 timer.

10/48

2

Har ret til a-dagpenge

3

Inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

4

Er elev i lønnet praktik i en uddannelse

5

Er ansat i fleksjob

6

Pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Ved opgørelse af tilknytningskravet – kriterium 1A – på de 26 uger indgår perioder, hvor man:

1A-1

har arbejdet som lønmodtager

1A-2

har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige

1A-3

har modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge

1A-4

har modtaget a-dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor

1A-5

har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse

1A-6

har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra LG

1A-7

har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har man eksempelvis haft en periode på a-dagpenge (1A-4) eller modtaget sygedagpenge (1A-3), tæller perioden med i de 26 uger, dvs. at forløbet tæller som tilknytning til

arbejdsmarkedet (men ikke som beskæftigelse i forhold til arbejdskravet i 1B).

Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tilknytningskravet opgøres over en længere periode end 26 uger.

Referenceperioden kan således forlænges ud over 26 uger med perioder:

1A-8

på indtil et år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov

1A-9

på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse efter

serviceloven for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn

1A-10

på indtil to år, hvor der er ydet plejevederlag efter lov om social service ved pasning af døende i hjemmet

1A-11

på indtil to år, hvor der er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

11/48

Fortolkningen af dette er, at perioder, hvor man fx passer et sygt barn (1A-9), ikke skal hindre retten til sygedagpenge, selvom der er tale om et brud på tilknytningen til

arbejdsmarkedet. Perioden tæller som død periode. Har man eksempelvis i fire uger af de seneste 26 uger før sygdom passet sit syge barn, opgøres tilknytningskravet ikke over 26 uger, men i stedet over de seneste 30 uger.

I forhold til kriterium 1B – arbejdskravet på 240 timer – er der også supplerende regler. Hvis arbejdskravet ikke er opfyldt inden for de seneste 26 uger, kan der ske en forlængelse af referenceperioden på 26 uger, hvis fravær skyldes forhold, der ikke kan tilskrives lønmodtageren. Det drejer sig eksempelvis om:

1B-1

fravær på grund af ferie eller fridage

1B-2

søn- og helligdage

1B-3

sygdom, barsel og adoption

1B-4

dage hvor a-dagpengemodtager er underlagt sanktion mv.

1B-5

hvis lønmodtageren har modtaget godtgørelse fra LG

1B-6

suspensions- og fritstillingsperioder, hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn efter funktionærloven.

Har en person eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 26 uger (1B-3), kan arbejdskravet på 240 timer opnås ved at medregne arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før referenceperioden på 26 uger.

Kompleksiteten i regelsættet kan illustreres ved et eksempel med barsel. Det dobbelte kriterium for ret til sygedagpenge – tilknytningskrav og arbejdskrav – kan betyde, at fx barsel skal indgå på to forskellige måder i opgørelsen af, om en borger har ret til sygedagpenge.

Eksempel:

Borgerens ansættelse har varet den seneste måned, som er november 2012. Borgeren modtog barselsdagpenge fra april til og med oktober 2012. Perioden på barsel tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at tilknytningskravet er opfyldt.

I forhold til om samme borger opfylder arbejdskravet på 240 timer, er det en anden periode end de seneste 26 uger, der skal

12/48

tages i betragtning. Barsel tæller som en død periode ved opgørelse af arbejdskravet, hvorfor man skal opgøre beskæftigelsen i perioden forud for barslen. Det vil sige

november 2012 samt de seneste fem måneder før barslen, dvs.

november 2011 til og med marts 2012. Er der i disse måneder tilsammen 240 timers beskæftigelse, er beskæftigelseskravet opfyldt.

Det eksisterende regelsæt om tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke registerunderstøttes og automatiseres. Registrene kan således ikke fange mindre afbrydelser af tilknytningen til

arbejdsmarkedet. Derfor må hver eneste sag underkastes en manuel kontrol med opslag i registre og en vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har været uafbrudt. Hertil kommer de komplicerede

forlængelsesmuligheder, der betyder, at referenceperioden, der som udgangspunkt er på 26 uger, i praksis kan variere fra individ til individ.

1.2 Forslag til ny hovedregel for opgørelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge:

1

Hvis man aktuelt er i beskæftigelse, og har været det i tilstrækkeligt omfang det seneste halve år.

2

Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge.

3

Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2).

I det følgende gennemgås og præciseres de tre situationer.

Ad 1. Forslag til hovedregel for lønmodtagere i job

For at have ret til sygedagpenge på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse foreslås, at borgeren skal:

1.1

Have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret.

Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse.

Dette krav erstatter de to hidtidige krav om uafbrudt tilknytning i 26 uger og 240 timers beskæftigelse i disse uger.

1.2

Aktuelt være ansat hos en arbejdsgiver (der som i dag skal udfylde sygedagpengeansøgningen).

13/48

Forslaget til hovedregel vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af omfang af beskæftigelse.

Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, hvorfor den som

udgangspunkt ikke vil kræve manuel sagsbehandling.

⁸

Samtidig vil reglen være meget enkelt at forstå for borgerne og

sagsbehandlerne, og retten kan ukompliceret opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til

arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel godt må være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det skal i den forbindelse nævnes, at der – efter det oplyste – i dag ikke føres en konsekvent kontrol med den uafbrudte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis personkredsen for ret til sygedagpenge skal være nogenlunde som i dag, er der behov for, at den foreslåede hovedregel suppleres med særregler om opfyldelse af krav om tilknytning og arbejde for særlige grupper. Hovedreglen vil således ikke nødvendigvis fange situationer, hvor de seneste seks måneder er præget af både beskæftigelse og perioder med feriegodtgørelse, barsel, sygdom, mv.

Disse situationer kan man vælge at administrere manuelt på samme måde, som det foregår i dag. Det kan ske ud fra det aktuelle – ret komplicerede – regelgrundlag. Det er dog Slotsholms vurdering, at man med små regelændringer kan automatisere en stor del af særreglerne uden at gå på kompromis med intensionerne om en nogenlunde uændret personkreds med ret til sygedagpenge. Bilag A beskriver et sådant forslag. Gennemføres et sådant forslag kan overvejes, om kravet om 40 timers beskæftigelse skal gælde samtlige seneste seks måneder og ikke kun fem ud af seks, da bilag A opsamler periodiske forhold, som ellers kunne hindre retten til sygedagpenge. Afklaring heraf må bero på

følsomheds-beregninger.

Der vil også forsat være behov for regler, der håndterer særlige former for beskæftigelse som eksempelvis fleksjob og lønnet praktik. Disse regler er beskrevet i bilag B.

8 Brugen af indkomstregisteret sikrer samtidig en klar afgrænsning mellem lønmodtagerbeskæftigelse og arbejde som selvstændig erhvervsdrivende mv.

14/48

Endelig vil der være behov for at håndtere optjening for lønmodtagere, der tidligere har været selvstændige – og som kun opfylder optjeningskravet ved inddragelse af selvstændig virksomhed. Denne gruppe foreslås fremover at være dækket gennem forsikringsordningen for selvstændige. Dette vil blive belyst i en senere fase af afbureaukratiseringsprojektet.

Ad 2. Forslag til hovedregel for personer uden job

Personer uden aktuel beskæftigelse foreslås alene at kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis de er berettiget til a-dagpenge.

Dette gælder på tidspunktet for første fraværsdag. En person kan således ikke fortabe en allerede optjent ret til

sygedagpenge, hvis vedkommende bliver ledig under et

uafbrudt sygefravær – selvom vedkommende ikke er berettiget til a-dagpenge.

Det vil være en meget enkel regel at administrere for kommunerne, når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen der administrerer og udbetaler sygedagpengene i de første uger.

I nogle tilfælde vil den foreslåede regel indebærer en skærpelse i forhold til gældende regler. Der vil med det foreslåede være tale om en mindre skærpelse i forhold til gældende regler. Efter gældende regler kan man i visse tilfælde gå direkte fra barsels-til sygedagpenge på baggrund af tidligere beskæftigelse, selv-om man hverken har job eller dagpengeret, når barslen slutter.

⁹

Gennemføres forslaget, vil det have den sideeffekt, at det hindrer, at sygedagpengesystemet indirekte kan bruges som en form for ledighedsforsikring for de, der har fravalgt at være medlem af en a-kasse. Der bør laves konsekvensberegninger for at afdække omfanget af dette.

Hvis muligheden for at gå direkte fra den ene ydelse til den anden uden forsikring ønskes bevaret, skal der andre regelændringer til for at muliggøre automatisering. For eksempel kan man vælge at lade perioder med barsel, sygedagpenge, pasning af alvorligt syge børn og pleje af døende tælle på samme måde som beskæftigelse. Dette er beskrevet i bilag A. En sådan model vil være en lempelse i forhold til gældende regler.

9 Dagpengeret opnået før barsel bevares under barslen, hvis man bibeholder sit a-kassemedlemsskab. Med det foreslåede vil det være en forudsætning for sygedagpengeret efter barsel, såfremt man ikke har et job. Reglerne vedrørende pasning af døende eller alvorligt sygt barn er parallelle til reglerne vedrørende barsel og foreslås ændret parallelt.

15/48

Reglen om dagpengeret vil også skulle rumme borgere i aktuel beskæftigelse, der ikke lever op til beskæftigelseskravet – men som er dagpengeberettigede. Det vil formentlig være ganske få givet reglerne i bilag A. Det vil primært dreje sig om dimittender.

Om disse sager enklest administreres i kommune eller a-kasse er ikke undersøgt.

Ad 3. Forslag til hovedregel for arbejdsskaderamte, der ikke opfylder øvrige kriterier.

Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling. De adspurgte kommuner angiver, at det er relativt sjældent forekommende, at arbejdsskader alene er kilden til retten til sygedagpenge. Som regel er beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge opfyldt for personer, der får en arbejdsskade. Det er i praksis kun ved arbejdsskader, der rammer nyansatte eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, at reglen kommer til anvendelse.

Registrene over sygedagpengesager viser, at der årligt er ca.

50 sager med sagsarten arbejdsskade – ifølge kommunerne fordi de allerede lader hovedparten af arbejdsskadesager forløbe som almindelige lønmodtagersager, hvis borgeren opfylder kriterierne. Der er med andre ord meget få sager, hvor manuel sagsbehandling er nødvendig.

2. Principper for ændret beregning af sygedagpengesats for lønmodtagere

Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt som fx a-dagpenge, der erstatter lønindtægt.

Beregningen af sygedagpenge er sammensat af to elementer.

En sygedagpengesats pr. time og et timetal, der angiver sygdommens omfang.

Det vil ikke være muligt at registerunderstøtte antallet af timer med sygdom, da der kan være måneder, hvor der både er sygdom og arbejde, og timetallet ikke kendes for hver enkelt arbejdsdag i indkomstregistret. Derfor vil det være nødvendigt, at arbejdsgiver – ligesom det er tilfældet i dag – indberetter et antal fraværstimer på tro og love via NemRefusion i forbindelse med ansøgning om sygedagpenge. Tilbage står en mere

automatiseret beregning af timesatsen.

Dette kapitel beskriver gældende regler for beregning af

sygedagpengesatsen pr. fraværstime (afsnit 2.1) og et forslag til en enklere beregning (afsnit 2.2). Endelig beskrives særregler i forbindelse med beregning af sygedagpenge til personer, der

16/48

arbejder i turnus eller skiftehold (afsnit 2.3).

2.1 Gældende regler

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det timetal,

vedkommende skulle have arbejdet i fravær af sygdom, og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag).

Hovedreglen er således, at sygedagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiver om det arbejde, der ville være præsteret, og den løn, der ville være oppebåret, i fravær af sygdom. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste fire uger før sygdommens indtræden – altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 5-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om: 1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste fire uger kan anvendes, 2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat, og 3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for

lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke forud for det var fuldt beskæftiget, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes efter et skøn den indtægt, som sygedagpengene beregnes på grundlag af.

2.2 Forslag til nye regler for beregning af sygedagpengesatsen

Et afgørende princip for forslaget om en revideret beregning af sygedagpengesatsen er, at den så vidt muligt skal være

baseret på en beregning baseret på underliggende

lønudbetaling frem for en tro og love- erklæring om lønnens størrelse. Der er fem situationer, hvor der skal stilling til

beregning af sygedagpengesatsen eller refusionen pr. time. De fem situationer adskiller sig ved, at borgeren har forskelligt forsørgelsesgrundlag.

17/48

Situation A Løn under sygdom, hvor borgerens

forsørgelsesgrundlag er løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver beregnet ud fra den udbetalte løn.

Situation B Ansat uden ret til løn under sygdom, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er

sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn.

Situation C Ledig med dagpengeret, hvor borgerens

forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat

til a-dagpengesatsen.

Situation D Person i fleksjob, hvor borgerens

forsørgelsesgrundlag er fastsat som del af

aftalen af fleksjob.

Situation E Person udsat for arbejdsskade, hvor borgerens forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat

efter særlige regler.

I det følgende gennemgås de fem situationer én for én, og der præsenteres anbefalinger til en automatiseret beregning. I enkelte situationer vil der fortsat være brug for manuel sagsbehandling – fx i forbindelse med indkomst optjent i udlandet.

Ad A. Refusion til arbejdsgiver ved løn under sygdom

I den situation, hvor der udbetales løn under sygdom, foreslås, at refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måneder, før sygdom indtræffer.

¹⁰

Forslaget sikrer, at arbejdsgiver modtager refusion med udgangspunkt i den løn, som arbejdsgiveren rent faktisk har udbetalt – i modsætning til det nuværende regelsæt, der baserer sig på tro og love. Sygedagpengesatsen kan med det foreslåede genberegnes automatisk ved hvert nyt sygefravær.

Det foreslås, at alene løn og timer som lønmodtager medtages i beregningen af den gennemsnitlige timesats. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i

10 Der kan eventuelt vælges et andet antal måneder end tre. Undergrænsen er seneste måned og overgrænsen er optjeningsperioden på seks måneder.

18/48

indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel –afventes

månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret før, der kan beregnes sygedagpengesats. Dette kan forsinke refusion i op til 10 dage.

Det overvejes, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget. Man kunne eksempelvis lade timer og indkomst fra a-, syge-, og barselsdagpenge indgå.

Fordelen vil være, at der kun undtagelsesvist vil være behov for, at afvente lønoplysninger. Det vil endvidere være en fordel, at beregningsgrundlaget vil være mindre påvirkeligt. Få

arbejdstimer til en høj sats vil ikke kunne ændre sygedagpenge-satsen afgørende, hvilket vil mindske risikoen for omgåelse og behovet for kontrolprocedurer.

Ulempen vil være, at arbejdsgiver i nogle situationer ikke vil kunne være sikker på, at opnå fuld refusion, hvis borgeren eksempelvis tidligere har fået a-dagpenge på et niveau under maksimumsatsen. Forslaget vil næsten entydigt trække i retning af lavere refusion, da lønniveauer sjældent er lavere end

dagpengemaksimum.

Da langt hovedparten af alle er berettiget til maksimumsats i både a-, barsels-, og sygedagpenge – vurderes

konsekvenserne af at inddrage indkomst og timer fra disse ydelser under alle omstændigheder at være begrænsede.

Ad B. Forenklet beregning af sygedagpenge for ansatte uden ret til løn under sygdom

For sygemeldte, der ikke har ret til løn under sygdom, foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de

seneste tre afsluttede måneders lønindberetning til

indkomstregisteret. Forslaget adskiller sig fra gældende regler, hvor det typiske er, at beregningen af sygedagpenge baseres på en tro og love-erklæring fra arbejdsgiver om, hvad lønnen skulle have været. Dette kan ikke registerunderstøttes.

Det foreslås, at alene løn og timer som lønmodtager medtages i beregningen af den gennemsnitlige timesats. Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i

indkomstregisteret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigelse efter barsel –afventes

månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret før, der kan beregnes sygedagpengesats. Dette kan forsinke

sygedagpenge i op til 10 dage.

19/48

Sygedagpengesatsen genberegnes ved hvert nyt sygefravær.

Ved uafbrudt sygefravær korrigeres satsen med satsreguleringsprocenten ved årsskifte.

Det kan overvejes, om andre indtægter end lønindkomst skal indgå i beregningsgrundlaget, jf. pkt. A. Fordele og ulemper vil være de samme – dog med den forskel, at der vil være tale om borgerens ydelse frem for refusion.

Ad C. Uændret beregning for sygemeldte ledige dagpengeberettigede

Det foreslås, at ledige dagpengeberettigede sygemeldte får samme sygedagpengesats, som de ville have været berettiget til i a-dagpenge. Satsen gælder som i dag for de timer, hvor de ledige ville være berettiget til a-dagpenge, hvis de ikke var sygemeldte. Det forudsættes, at beregning og administration af de første ugers sygdom overgår til a-kasserne som følge af, at afbureaukratiseringsforslaget herom gennemføres. I så fald vil kommunen altid kunne modtage elektronisk advis om

dagpengesatsen fra a-kassen – og dermed helt slippe for at skulle foretage selvstændig beregning.

Ad D. Satsberegning for personer med fleksjob som grundlag for sygedagpengeret

Det foreslås, at sygedagpengesatsen pr. time til lønmodtagere i fleksjob fastsættes til den maksimale sygedagpengesats. Dette foreslås på baggrund af en vurdering af, at der kun

undtagelsesvis vil findes fleksjob med en timeløn lavere end det, der svarer til dagpengemaksimum, da der altid tages udgangspunkt i overenskomster.

Ad E. Satsberegning for personer med arbejdsskade som grundlag for sygedagpengeret

For personer ramt af en arbejdsskade skal

sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den

aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte kan ikke registerunderstøttes og

automatiseres.

Det foreslås, at hvis der eksisterer en løn eller a-dagpengesats, der kan medføre beregning som i situation A, B, C eller D, benyttes denne. Hvis det ikke er tilfældet, foretages der – ligesom i dag – et skøn.

20/48

2.3 Særlige regler ved skiftehold og turnus

I det nuværende regelsæt om beregning af sygedagpenge eksisterer en række særregler, der sigter mod, at personer, der arbejder i skiftehold og turnus, får passende kompensation i forbindelse med sygdom.

Regelsættet, der er forholdsvis kompliceret, muliggør to typer korrektion.

Den første mulige korrektion er, at der ved

overenskomstbestemt nedsat arbejdstid på grund af skiftehold er mulighed for at beregne en timesats for sygedagpenge, der er højere end den maksimale. Hvis der i et natskiftehold eksempelvis arbejdes 35 timer om ugen, selvom det er en 37 timers stilling, korrigeres timesatsen for sygedagpenge med 37/35.

I forhold til skiftehold foreslås, at arbejdsgiver – i stedet for den nuværende opregningsregel – indberetter den aftalte arbejdstid (dvs. 37 timer i eksemplet ovenfor) frem for den faktiske

arbejdstid (35 timer i eksemplet ovenfor). Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Den anden mulige korrektion er, at der i forbindelse med turnus er mulighed for at få sygedagpenge for mere end 37 timer pr.

uge. Er en timelønnet lagerarbejder eksempelvis syg i en uge med fire på forhånd fastlagte 12-timersvagter, kan der

udbetales sygedagpenge for 48 timer.

I forhold til turnus foreslås, at man kan fastsætte timetallet til det overenskomstmæssigt eller kontraktligt aftalte. De økonomiske konsekvenser vurderes at være begrænsede for de berørte.

Med visse undtagelser (forsikringsordning, § 56 aftaler og nyansatte) udbetaler kommunen først sygedagpenge, når sygefraværet har varet i mere end fire uger – altså når den normale arbejdsgiverperiode er udløbet. Har sygefraværet varet mere end fire uger, vil timeudsving i turnus ofte være udjævnet, hvorfor konsekvensen for borgeren af at benytte den

gennemsnitlige arbejdstid er begrænset. Desuden må vagtplaner, der inkluderer langvarigt sygemeldte, have et hypotetisk tilsnit, hvorfor de nuværende regler med fordel kan erstattes af en simpel regel, som det også er meget vanskeligt at omgå.

I praksis administreres gældende regler – efter det oplyste – ofte allerede således, at arbejdsgiver (med eller uden aftale

21/48

herom) indberetter det overenskomstmæssige eller kontraktligt aftalte timetal, når sygdom i turnus rækker ud over

arbejdsgiverperioden.

Bilag A: Forslag til en automatisering af særregler for opgørelse af retten til sygedagpenge på baggrund af aktuel beskæftigelse

Som nævnt i kapitel 1 foreslås, at ret til sygedagpenge på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse som udgangspunkt skal være betinget af, at borgeren skal:

1

Have haft 240 timers beskæftigelse inden for de seneste seks afsluttede måneder i indkomstregisteret.

Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst fem af de seks måneder er mindst 40 timers beskæftigelse.

Dette krav erstatter de to hidtidige krav om uafbrudt tilknytning i 26 uger og 240 timers beskæftigelse i disse uger.

2

Aktuelt være ansat hos en arbejdsgiver (der som i dag skal anmelde sygefraværet og afgive oplysninger til

sygedagpengesagen).

Hvis lovens personkreds for sygedagpenge skal fastholdes, er det nødvendigt at supplere hovedreglen med særregler.

Forklaringen er, at hovedreglen ikke kan ikke favne alle

situationer, hvor der skal kunne opnås ret til sygedagpenge. Det gælder for eksempel i forbindelse med ledighed, barsel,

forudgående længerevarende sygeforløb og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse. Reglerne dækker personer, der er lønmodtagere og ansat hos en arbejdsgiver på første

fraværsdag. For personer uden beskæftigelse er det retten til a-dagpenge, der er det afgørende kriterium.

Understøttelse af disse særregler kan ikke ske alene med de nuværende oplysninger i indkomstregistret. De kræver derfor anvendelse af andre (primært kommunale) registre, eller at oplysningerne fra disse registre fremover videregives til indkomstregistret.

I det følgende gennemgås, hvilke særregler der kan være behov for, hvis målgruppen for sygedagpenge skal være nogenlunde uændret. Samtidig gennemgås, hvordan og i hvilket omfang disse særregler kan registerunderstøttes.

Særreglerne går kort fortalt ud på at opbløde kravet om beskæftigelse til et krav om tilknytning til arbejdsmarkedet for personer, der aktuelt har et job.

22/48

En mulighed er at registerunderstøtte hovedreglen og lade den resterende sagsbehandling ske manuelt efter gældende regler.

Det vil sige, at hvis en borger mener at have ret til sygedagpenge på baggrund af en periode, hvor der eksempelvis indgår barsel, foretages en manuel sagsbehandling.

Alternativt kan der foretages mindre justeringer af regelsættet og en ændret anvendelse af registre, hvorved opgørelsen af retten til sygedagpenge kan automatiseres for en stor del af restgruppen.

Dette bilag indeholder tre grupper af forslag. Gruppe 1 vedrører håndtering af indkomster fra arbejdslignende forhold, der i dag tæller som arbejdsmarkedstilknytning, men ikke som

beskæftigelse. Gruppe 2 vedrører håndtering af

indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke som beskæftigelse efter gældende regler. Gruppe 3 vedrører håndtering af indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der hverken tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet eller som beskæftigelse efter gældende regler, men som giver adgang til forlængede optjeningsperioder.

Gruppe 1: Indkomster fra arbejdsforhold

I en række situationer tæller indkomster fra arbejdslignende forhold ikke som beskæftigelse, men alene som tilknytning til arbejdsmarkedet efter de gældende regler. Det drejer sig om 1) ferie med udbetaling af feriegodtgørelse, 2) udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond samt 3) lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling. Disse tre

indkomsttyper bevirker, at optjeningsperioden for arbejdskrav kan forlænges ud over 26 uger.

Regelsættet er ikke muligt at automatisere – blandt andet fordi det kræver sagsbehandlerskøn at opgøre, om der har været afbrud i tilknytningen til arbejdsmarkedet ud fra oplysningerne om disse typer indkomst. Desuden eksisterer der ikke

registeroplysninger om udbetaling af feriegodtgørelse i indkomstregisteret. Ydermere betyder muligheden for

individuelle optjeningsperioder, at en automatisering vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse.

Det foreslås, at man for yderligere at kunne automatisere et større andel sygedagpengesager forenkler reglerne ved, at disse tre typer indkomst tæller på samme måde som

beskæftigelse. Der vurderes at være tale om en marginal

23/48

lempelse, da det i praksis ofte vil have samme effekt som den eksisterende forlængelsesmulighed.

Forslaget om ændret behandling af ferie med feriegodtgørelse vil sikre, at arbejdere (der ofte modtager feriegodtgørelse) stilles ligesom funktionærer (der typisk har løn under ferie, hvilket tæller som beskæftigelse). Tæller feriegodtgørelse ikke, vil der være situationer, hvor en arbejder – i modsætning til en

funktionær – ikke har ret til sygedagpenge, selvom deres situation i øvrigt er helt identisk.

Forslaget kan beskrives i følgende tre punkter:

A

Det foreslås, at man fremover tæller udbetaling af

feriegodtgørelse på samme måde som løntimer. Dette for at ligestille lønmodtagere, der har ferie med

feriegodtgørelse, med lønmodtagere, der har ferie med løn (hvor timerne allerede tæller som beskæftigelse).

Den foreslåede regel vil for de fleste lønmodtagere kunne automatiseres. Fra november 2011 har kommunerne således adgang til et register over udbetaling af feriegodtgørelse fra den største feriekortordning,

Feriekonto, der dækker godt 1 mio. personer. For andre lønmodtagere kan den foreslåede regel – som det er tilfældet med de nuværende regler – håndteres manuelt ved rekvirering af udbetalingsoversigter fra borgeren – eller der kan stilles lovkrav om, at administratorerne af ordningerne, på samme måde som Feriekonto, gør udbetalingsoplysningerne tilgængelige.

¹¹

Udbetalingerne foreslås omregnet til løntimer ved hjælp af

omregningssatsen.

I praksis vil der kun ske manuel sagsbehandling i meget få tilfælde, idet langt de fleste lønmodtagere vil have ret til sygedagpenge efter den beskrevne hovedregel, hvis timekravet på 40 timer kun gælder fem af de seneste seks måneder. Gælder timekravet alle seks måneder, vil

godskrivning af feriegodtgørelse sikre automatisering af et større antal sager. Uanset antallet af sager vil forslaget muliggøre et forenklet regelsæt, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

B

Det foreslås, at der udregnes et løntimetal ved hjælp af omregningssatsen, hvis der har været udbetalinger fra

11 Dette vil samtidig have den positive sideeffekt, at oplysning om udbetaling af feriegodtgørelse vil begrænse muligheden for socialt bedrageri, hvor der modtages offentlig forsørgelse paralllelt med feriegodtgørelse. Samtidig vil det skabe overblik over uhævede feriepenge i de private feriefonde.

24/48

C

Lønmodtagernes Garantifond. Disse udbetalinger er allerede udspecificeret i indkomstregisteret, hvorfor der må formodes at være tale om en mindre

udviklingsopgave. Med forslaget vil udbetalinger fra LG tælle som lønindkomst, men ikke som aktuel ansættelse.

Forslaget vil forventes at vedrøre relativt få personer.

Forslaget vil forenkle reglerne, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

Det foreslås, at arbejdsgivere forpligtes til at indberette løntimetal for de relevante måneder i forbindelse med fritstilling og suspension. I dag indberettes alene lønnen – idet der ikke er et timetal. Dette bevirker, at sådanne perioder kan betragtes som anden beskæftigelse.

Forslaget vil, som de øvrige to, vedrøre relativt få personer, men vil muliggøre et forenklet regelsæt, fordi der ikke længere er behov for individuel forlængelse af referenceperiode.

Gruppe 2: Indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke som beskæftigelse

Indkomster fra visse indkomsterstattende ydelser tæller ikke som beskæftigelse, men som tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det drejer sig om 1) sygedagpenge, 2) barselsdagpenge samt 3) a-dagpenge og ydelser, der træder i stedet herfor. Modtager man disse ydelser, kan optjeningsperioden for arbejdskravet således efter gældende regler forlænges ud over 26 uger.

En automatisering af sådanne individuelle forlængelser af optjeningsperioder vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse.

Samtidig svarer de nuværende forlængelsesmuligheder i vidt omfang til, at de nævnte ydelser tæller på samme måde som beskæftigelse. Dette gælder især i forhold til sygedagpenge, hvor optjeningskravet blot er en gentagelse af en procedure.

Hvis borgeren modtager sygedagpenge, har vedkommende således en gang levet op til optjeningskravet, hvorfor en

forlængelse af optjeningsperioden i praksis blot svarer til, at det endnu en gang konstateres, at optjeningskravet er opfyldt. Det samme gælder for barselsdagpenge efter gældende regler.

Dette er illustreret i figuren på næste side.

25/48

Nuværende forlængelsesmuligheder svarer til at lade ydelsen tælle som beskæftigelse – eksempel med barselsdagpenge i tre måneder

2011

Linie 1 viser perioden i beskæftigelse uden sygdom. I eksemplet 25 timer om ugen fra januar til september 2011 afbrudt af barsel i månederne juni-august.

Linie 2 viser perioden med barselsdagpenge 25 timer om ugen – i månederne juni-august.

Linie 3 viser sygdomsmåneden – oktober.

Linie 4 viser optjeningsperioden for barsel – i eksemplet

månederne marts-maj, hvor der er opfyldt både tilknytnings- og arbejdskrav (13 uger hhv. 120 timer).

Linie 5 viser optjeningsperioden for det nuværende

optjeningskrav for sygedagpenge (13 uger og 120 timer) efter gældende regler. For at have ret til sygedagpenge i november skal der være tre måneders tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart forud – det vil sige månederne juli til september.

Det er opfyldt, da barsel tæller som tilknytning. Der er også et arbejdskrav på 120 timer – men det er ikke opfyldt – der er kun 108 timers beskæftigelse i september. Men på grund af

forlængelsesreglerne kan beskæftigelsen i april og maj tælle med, så kravet alligevel er opfyldt. Det betyder, at april og maj måneds beskæftigelse tæller både som optjening af ret til barselsdagpenge og ret til sygedagpenge.

Linie 6 viser, at forlængelsesmuligheden i praksis har samme virkning, som hvis man godskrev barselsdagpenge som

beskæftigelse – idet optjeningskravet er det samme, og der kun udbetales barselsdagpenge for det timetal, som optjeningen vedrører. At tælle beskæftigelse i april og maj med to gange svarer præcist til at tælle de timers barselsdagpenge for juli august med – antallet af timer og satsen er den samme.

26/48

På den baggrund foreslås følgende:

A

Timer med barsels- og sygedagpenge i opgørelsesperioden (seks seneste måneder i

indkomstregisteret) bidrager til at opfylde timekravet på 40 timer om måneden, jf. hovedreglen. Det vil overflødiggøre den nuværende mulighed for at forlænge

optjeningsperioden på grund af barsel og sygdom og dermed forenkle regelsættet. Da godskrivning af barsels-og sygedagpenge svarer til den nuværende

forlængelsesmulighed på maksimalt et år for optjening, vurderes personkredsen at være nogenlunde uændret.

Der vil dog være tale om en mindre lempelse efter juli 2012, hvor der vil være forskel på optjeningskriterierne for barselsdagpenge (tre måneder) og sygedagpenge (seks måneder). Er der udbetalt løn under sygdommen eller barslen findes timeoplysningerne allerede i

indkomstregistret. Er der udbetalt ydelse, kan timetallet hentes fra kommunale registre.

B

Der indføres samme godskrivning af timer med a-dagpenge. Dette til trods for, at a-dagpengene kan udbetales for et højere timetal end den forudgående beskæftigelse og dermed bidrage uforholdsmæssigt meget til opfyldelse af timekravet. Dette gøres, da det vurderes, at stort set alle, der bevarer retten til

sygedagpenge som følge af sådan godskrivning, alligevel ville være berettiget til sygedagpenge – som følge af, at de vil være a-dagpengeberettigede. Der vil teoretisk være eksempler på en udvidelse af personkredsen med ret til a-dagpenge. Det vil være personer, der umiddelbart efter udløb af dagpengeperioden får et job – og derefter bliver syge. Og det vil gælde personer, der, når de får job efter en ledighedsperiode, måtte vælge at melde sig ud af a-kassen – og derefter bliver syge. Begge grupper formodes at være meget små.

Det skal overvejes, om der ud over det beskrevne er behov for et regelsæt, der vedrører situationer, hvor der har været

arbejdskonflikt.

Gruppe 3: Indkomster fra indkomsterstattende ydelser fra det offentlige, der hverken tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet eller som beskæftigelse

Indkomster fra visse indkomsterstattende ydelser tæller hverken som beskæftigelse eller som tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld kan optjeningsperioden for såvel tilknytning- som

27/48

arbejdskrav forlænges ud over 26 uger (op til 230 uger). De indkomsterstattende ydelser er: 1) godtgørelse efter § 41 i serviceloven (pasning af alvorligt syge børn) og 2) vederlag efter § 119 i serviceloven (pasning af døende). Muligheden for individuelle optjeningsperioder bevirker, at en automatisering vil kræve en meget kompliceret it-understøttelse.

Som det er illustreret med syge- og barselsdagpenge, svarer forlængelsesmulighederne i store træk til, at disse typer indkomst tæller som både tilknytning og beskæftigelse – idet kravene for at få ydelserne er næsten sammenfaldende med kriterierne for at få sygedagpenge.

På den baggrund foreslås, at kravet om 40 timers beskæftigelse pr. måned i hovedreglen anses som opfyldt for måneder, hvor der er modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 41, plejevederlag efter § 119 i lov om social service eller udbetalt dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Oplysningerne om godtgørelse efter § 41 og vederlag efter § 119 i serviceloven findes både i indkomstregisteret og i de kommunale registre, hvorfor der er et datamæssigt grundlag for en automatisering.

Denne regel vil som nævnt i vidt omfang have samme virkning som gældende forlængelsesregler, idet der er optjeningskrav til de nævnte ydelser. Personkredsen, der vil få adgang til

sygedagpenge, vil derfor i meget vidt omfang være den samme.

Der er små forskelle i optjeningskravene til de to forskellige ydelser i serviceloven, hvilket skal håndteres ved

implementering af modellen.

Det skal bemærkes, at det foreslås, at der forsat skal være et krav om aktuel ansættelse hos en arbejdsgiver – og at der forsat kun kan udbetales sygedagpenge i forhold til lønnen i dette arbejdsforhold. Der er derfor forsat mange kriterier, der skal være opfyldt for at opnå ret til sygedagpenge.

28/48

Bilag B: Forslag til en automatisering af særregler for opgørelse af retten til sygedagpenge på baggrund af andre forhold end beskæftigelse

Med de gældende regler kræver ret til sygedagpenge fra kommunen, at man opfylder et af følgende seks kriterier:

1

Tilknytning til arbejdsmarkedet defineret ud fra to kriterier

A

Både har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt

¹²

i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden

B

Og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer

¹³

samt ikke har ret til sygedagpenge fra

arbejdsgiveren

2

Har ret til a-dagpenge

3

Inden for den seneste måned har afsluttet en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed

4

Er elev i lønnet praktik i en uddannelse

5

Er ansat i fleksjob

6

Pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Kriterium 1, 2 og 6 er beskrevet i forbindelse med

hovedreglerne i afsnit 1.2. De øvrige kriterier 3, 4 og 5 er emnet for dette bilag. Nedenfor gennemgås de ét for ét. Først

beskrives den eksisterende regel. Dernæst beskrives de aktuelle forhindringer for automatisering, og endelig beskrives eventuelle forslag til justering af regelsættet, så det kan

automatiseres. Forslagene vedrørende kriterium 3, 4 og 5 vil i det store hele kunne gennemføres uafhængigt af forslagene i dette arbejdsnotat og dets bilag A.

Kriterium 3: Afsluttet uddannelse – mulighed for fuld automatisering

Regel: Man kan få sygedagpenge som nyuddannet, hvis man inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Hindringer for automatisering: Med de nuværende regler er det en forudsætning for en automatiseret opgørelse, at der

etableres en kobling til systemerne hos Ministeriet for Børn og Uddannelse samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, hvor der findes oplysninger om færdiggørelsestaxametre ved endt uddannelse. Disse systemer er dog ikke bygget til at være konstant opdateret – for eksempel

12 Blot en dags afbrydelse kan indebære, at retten til sygedagpenge fortabes.

13 Uge- og timetal gældende fra 2. juli 2012. Indtil da er kravet 13 uger og 120 timer.

29/48

indberettes oplysninger kun centralt til ministeriers økonomisystemer kvartalsvis (endda uden tilknyttede individoplysninger) og en gang årligt i forbindelse med statistikproduktion.

Det vurderes i praksis at være umuligt med en automatisering inden for gældende regler. Det store udviklingsarbejde vil være ude af proportioner med antallet af sager. Sagsbehandlere i adspurgte kommuner anslår således et niveau, der på

landsplan vil svare til væsentligt under 100 sager pr. år. Dette skyldes, at langt de fleste nyuddannede opfylder et andet kriterium for sygedagpenge – fx retten til a-dagpenge.

Forslag: Reglen om, at nyuddannede kan opnå ret til

sygedagpenge uden at have ret til a-dagpenge, afskaffes. Ret til sygedagpenge opnås ved at melde sig i a-kasse inden for to uger efter eksamen. Kriterierne for at opnå dagpengeret bliver dermed i praksis de samme som for at opnå sygedagpenge.

Forslaget er indeholdt i forslaget til hovedregel om, at retten til a-dagpenge er den eneste adgang til sygedagpenge, hvis man ikke opfylder beskæftigelseskriteriet.

Kriterium 4: Lønnet praktik – mulighed for omfattende, men ikke fuld automatisering

Regel: Personer i lønnet praktik (fx pædagogstuderende) behøver ikke at leve op til hverken timekrav eller krav om 26 ugers tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. optjeningskriterium 4.

Det skal nævnes, at ingen af de adspurgte medarbejdere på sygedagpengeområdet kan erindre at have håndteret sager med elever i lønnet praktik, hvor der ikke er udbetalt løn.

Elevlønnen er lavere end sygedagpengene, hvorfor det typisk er gratis for arbejdsgiver at betale elever løn under sygdom. Der er derfor i praksis altid tale om en refusionsansøgning fra

arbejdsgiver.

En automatisering vil kræve data om alle lønnede praktikker, som skulle hentes fra uddannelsesinstitutionerne. En

registerunderstøttelse heraf forekommer at være ude af proportioner med sagsantallet.

Forslag: Når arbejdsgiveren i NemRefusion har angivet, at der er tale om en ansættelse i et elev- eller praktikforhold, skal der uden yderligere dokumentation kunne udbetales refusion. Dette foreslås som minimum at gælde alle sager, hvor der er

beregnet en sygedagpengesats på under 80 kr. pr. time, da en sådan sats i praksis vurderes kun at kunne hidrøre fra

30/48

elevforhold mv. En sådan automatisk beregning vil de facto svare til den form for kontrol, som i dag foretages ved manuelle opslag i indkomstregisteret, når kommunen modtager en sådan refusionsanmodning.

En automatisering vil kræve data om alle lønnede praktikker.

Dette kunne muligvis lade sig gøre i forhold til

erhvervsuddannelserne, hvor oplysningerne er samlet i UNI-Cs EASY-system. Så vidt vides, findes der ikke registeroplysninger i forhold til andre læreanstalter, hvor lønnede praktikker kan forekomme.

Når arbejdsgiver ikke angiver, at der er tale om elev- eller praktikforhold, må der – hvis hovedreglen ikke er opfyldt – foretages manuel sagsbehandling på samme måde som i dag.

Det samme gør sig gældende ved højere timesatser, end den man lægger til grund for automatisk beregning på baggrund af arbejdsgivers tro og love-erklæring.

Kriterium 5: Ansættelse i fleksjob – mulighed for fuld automatisering

Regel: Man kan få sygedagpenge ved sygdom, hvis man er ansat i fleksjob. Det skal modregnes i det løntilskud,

arbejdsgiveren får for fleksjobbet, jf. § 3 i bekendtgørelse om fleksjob.

Opgørelsen af retten til sygedagpenge kan umiddelbart

automatiseres, idet oplysninger om fleksjob findes i AMFORA

¹⁴

. Forslag: Det foreslås, at opgørelse af retten automatiseres på baggrund af data i AMFORA, og at satsberegningen forenkles, jf. kapitel 2.

14 AMFORA er et register over deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger – herunder fleksjob.

31/48

Opgørelse af personkredsen og beregning af

dagpengesats ved automatisering af sygedagpenge på grundlag af eIndkomst

1. Datagrundlag

På grundlag af et udtræk fra sygedagpengeregisteret med en beregningsdato i 3. kvartal 2011 er der efter en række kriterier afgrænset personkredsen som er berettiget til sygedagpenge på grundlag af eIndkomstregisteret. Udtrækket indeholder 88.047 sygedagpengesager af typen sagsart 11, 12, 13 og 14, og dækker over 68.949 personer.

2. Omfanget af personer med ret til dagpenge

Hovedkriteriet for ret til dagpenge er, at der i de foregående 3 måneder har været mindst 120 timers arbejde og at der har været mindst 40 timers arbejde i 2 af de 3 måneder. Opgørelsen fortages dels for arbejdstimer og når der ikke foreligger tilstrækkeligt med arbejdstimer til at opfylde

beskæftigelseskravet indgår endvidere dagpengetimer. Dagpengetimerne består af arbejdsløshedsdagpengetimer, sygedagpengetimer og

barselsdagpengetimer. Timetallet for dagpenge er beregnet ved at dividere udbetalingen med den maksimale dagpengesats pr. time.

Er der ikke oplyst eller beregnet timetal er der i stedet anvendt ATP-bidraget for hhv. A, B, C, D, E og F ATP-bidrag divideret med månedsbidraget, idet Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har data der kan skelne mellem

månedslønnede, 14-dages lønnede og ugelønnede. Dette undervurderer timetallet for de 14 dags- og ugelønnede.

Er der hverken oplyst timetal og ATP-bidrag er der anvendt lønnen divideret med ATP’s gennemsnitslønninger til brug for beregning af ATP-bidrag ved ukendt arbejdstid.

Alle timetal er efter summering på månedsniveau nulstillet såfremt beløbet er negativt. Resultatet af udtrækket er vist i tabel 1.

32/48

Tabel 1. Sygedagpengeforløbene i 3. kvartal 2011 fordelt på kategorier.

Antal sygedagpenge forløb

Pct.

Over 120 timer i 3 måneder og mindst 40 timer i 2 inden for 3 måneder (arbejde) 80.199 91,1 Over 120 timer i 3 måneder og mindst 40 timer i 2 inden for 3 måneder (arbejde og

dagpenge)

3.379 3,8

Ikke med i gruppe 1 eller 2, men medlem af en a-kasse 2.467 2,8

Modtaget SU 928 1,1

Øvrige indberettet til eIndkomst 791 0,9

Ikke indberettet til eIndkomst 283 0,3

I alt 88.047 100,0

Det fremgår af tabellen, at 91,1 pct. af de 88.047 sygedagpengeforløb i 3.

kvartal 2011 ville opfylde kravet om mindst 120 timers beskæftigelse i de 3 foregående måneder og mindst 40 timers beskæftigelse i 2 af de 3 måneder alene på grund af deres beskæftigelsesomfang indberettet til eIndkomst. 3,8 pct. herudover ville også opfylde kravet, såfremt deres udbetaling af enten arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller barselsdagpenge blev konverteret til timer og indgik i beskæftigelseskriteriet sammen med arbejdstimerne.

De øvrige sygedagpengesager fordelte sig med at 2,8 pct. var medlem af en a-kasse, 1,1 pct. havde i løbet af 3 måneders perioden modtaget SU, 0,9 pct.

opfyldte ikke nogen af de nævnte kriterier og 0,3 pct. havde ingen indberetninger til eIndkomst i 3 måneders perioden.

Sygedagpenge både med gældende og foreslåede regler vil kunne opnås på baggrund af forhold, der ikke er oplyst i eIndkomst, men som kræver

inddragelse af andre registre. Hvis sygedagpenge som lønmodtager i dag helt eller delvist er optjent på baggrund af selvstændig virksomhed, udenlandsk indkomst eller forlænget optjeningsperiode på grund af pasning af alvorligt syge børn eller pleje af døende, vil der også med de foreslåede regler være mulighed for sygedagpenge. Restgruppen der ikke lever op til de opstillede kriterier, vil derfor i en række tilfælde forsat leve op til kravene for at få sygedagpenge

3. Beregning af sygedagpengesatsen

Indkomstgrundlaget for beregning af sygedagpengesatsen er

arbejdsmarkedsbidragspligtig a-indkomst (felt 13) fratrukket ydelser efter serviceloven, hvori der kan ske lønindeholdelse (kode36 i felt 68) og bidragspligtig pension (kode 44 i felt 68). Endvidere er der fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. og tillagt lønmodtagerens eget ATP-bidrag.

Hvis der ikke er beregnet et timetal og indkomsten er over 55.000 kr. i de 3 måneder modtager personen dagpengemaksimum.

Alle indkomstbeløb er efter summering på månedsniveau nulstillet såfremt beløbet er negativt. Resultatet af beregningen er vist i tabel 2. Der er en gruppe sygedagpengeforløb som der ikke kan beregnes sats for på grund af

33/48

manglende oplysninger om antal arbejdstimer og lønindkomst. Denne gruppe udgør godt 4.000 sygedagpengeforløb og er ikke medtaget i tabel 2.

Det fremgår af tabellen, at 85 pct. ville have modtaget sygedagpenge med dagpengemaksimum på 103,51 kr. pr. time.

Tabel 2. Fordeling af beregnet sygedagpengesats på grundlag af eIndkomst

Antal sygedagpenge forløb Pct.

85 kr. 9.973 11,9

85 >- 90 kr. 928 1,1

90 >- 100 kr. 2.000 2,4

Over 100 kr. 70.882 84,6

I alt 83.783 100,0

Sygedagpengesatsen findes ikke i sygedagpengeregisteret.

Beregningsgrundlaget er imidlertid oplyst og herudfra er det beregnet, at 88 pct. af de 88.047 sygedagpengemodtagere fik dagpengemaksimum i 3.

kvartal 2011, hvilket er 3,4 pct. mere end beregnet på grundlag af eIndkomst.

34/48

Arbejdsnotat 4: Automatiseringsgrad ved ændrede regler for opgørelse af retten til sygedagpenge og beregning af sygedagpengesats

Dette notat beskriver, i hvilke situationer der fremover vil kunne ske en automatiseret opgørelse af, hvornår man som

lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, og hvilken sygedagpengesats man har ret til. Notatet beskriver også de situationer, hvor der forsat er behov for manuelle sagsgange. Endelig indeholder notatet et estimat for, hvor stor en andel af sygedagpengeforløb der vil kunne håndteres automatisk henholdsvis manuelt.

Konklusionen er at retten til sygedagpenge forventes at kunne opgøres automatisk i 98 pct. af tilfældene, mens

satsberegningen kan automatiseres i 95 pct. af tilfældene.

Flowet i en sygedagpengesag

En automatiseres opgørelse vil indebære, at der indhentes oplysninger i tre sagsskridt:

Sagsskridt 1: Sygemelding og timetal

Oplysning: At borgeren er sygemeldt, og hvor mange timer vedkommende er sygemeldt ugentligt.

Kilde: Denne oplysning indberettes af arbejdsgiver via

NemRefusion. Er der tale om en ledig foreslås, at oplysningerne indberettes af den ledige selv via Jobnet. Der indberettes på samme måde, når der er raskmelding. Her kan det dog også være kommunen, der raskmelder.

Sagsskridt 2: Ret til sygedagpenge (indkomstoplysninger)

Oplysning: Om borgeren er berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Kilde: Oplysninger om indkomster mv. hentes i langt de fleste tilfælde fra indkomstregistret – og suppleres med oplysninger fra registre over udbetaling af arbejdsløsheds-, barsels- og sygedagpenge, forskellige godtgørelser ydet efter serviceloven samt oversigt over udbetalt feriegodtgørelse.

35/48

Sagsskridt 3: Beregning af sygedagpengesats

Oplysning: Hvilken sygedagpengesats pr. time, som den sygemeldte skal have.

Kilde: Dette udregnes på baggrund af lønoplysningerne i indkomstregistret for de seneste tre måneder (på nær i særlige tilfælde, fx udenlandsk indkomst). Den sygemeldtes

sygedagpenge udregnes derefter ved at gange timetallet for sygefravær (jf. sagsskridt 1) med den beregnede timesats, hvis borgeren har ret til sygedagpenge, jf. sagsskridt 2.

Graden af automatisering i de forskellige sagsskridt

I det følgende gennemgås automatiseringsmulighederne i de forskellige sagsskridt.

Sagsskridt 1: Sygemelding og timetal

Det er allerede obligatorisk for virksomheder, selvstændige og a-kasser at benytte NemRefusion til både syge- og raskmelding samt indberetning af antal fraværstimer pga. sygdom. Det foreslås endvidere, at det for ledige eller andre borgere uden dansk arbejdsgiver bliver obligatorisk at syge- og raskmelde sig via Jobnet. Dermed kan der ske en fuld automatisering af sagsskridt 1.

Erfaringer med lignende anmeldelse af krav i forbindelse med udbetaling af feriepenge fra Feriekonto viser, at man kan nå en meget høj selvbetjeningsandel – for Feriekontos vedkommende er den på 99,7 pct.

Det er allerede vedtaget, at det bliver obligatorisk for ledige selv at raskmelde sig via Jobnet. En teknisk løsning herfor forventes lanceret i løbet af 2012.

Sagsskridt 2: Ret til sygedagpenge (indkomstoplysninger)

I sagsskridt 2 er der også mulighed for omfattende automatisering. På baggrund af særkørsler fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. sygedagpengeforløb påbegyndt i 3. kvartal 2011 vurderes det, at 98 pct. af alle forløb kan

automatiseres Det er i alle tilfælde et krav, at man er i

beskæftigelse (så arbejdsgiveren anmelder sygefraværet), eller at man er a-dagpengeberettiget (opgøres af a-kassen, som efter det foreslåede udbetaler sygedagpengene til ledige under de første to ugers sygdom).

36/48

Derudover er det et krav, at ens tilknytning til arbejdsmarkedet er tilstrækkelig – nemlig 40 timer i fem af de seneste seks måneder, der er tilgængelige i indkomstregistret og samlet set 240 timer inden for de seneste 6 måneder. Der er en lang række kombinationer af beskæftigelse, barsel, sygedagpenge, a-dagpenge, mv., der kan give ret til sygedagpenge. For overskuelighedens skyld, er alle disse kombinationstyper samlet i otte hovedtyper.

1) Løn med angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Hvis der er registreret mindst 240 løntimer

¹⁵

i indkomstregistret i de seneste seks måneder – og der i fem af de seks måneder er registreret mindst 40 timer, så kan retten til sygedagpenge opgøres automatisk og uden inddragelse af yderligere oplysninger.

2) Løn med og uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Arbejdstiden betragtes som ukontrollabel, hvis den er angivet som sådan, eller hvis der ikke er timeangivelse. I de tilfælde beregnes et timetal ved at dividere den registrerede indkomst med den såkaldte omregningssats (209,63 kr. pr. time i 2012).

Dette timetal tillægges de registrerede løntimer. Overstiger det beregnede timetal på den baggrund 120 timer, sker opgørelsen automatisk.

3) Løn med eller uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge når dagpengetimer mv. tælles med – fuld automatisering

Hvis registrerede og omregnede løntimer ikke tilsammen lever op til timekravet, tillægges timer med barsels- syge- og

arbejdsløshedsdagpenge. Disse timetal kendes fra de kommunale registre over udbetalinger for barsels- og

sygedagpenge, mens timetallet for a-dagpenge kan hentes fra a-kasserne – fx via den eksisterende KMD-EDI-løsning. Det forudsættes desuden, at oplysning om godtgørelse efter § 41 og § 119 i serviceloven fremadrettet kan hentes fra kommunale registreringer. Dette er ikke inddraget i de aktuelle beregninger, hvilket kan øge automatiseringsgraden yderligere.

15 Det er forudsat, at udbetaling af feriegodtgørelse fremadrettet indberettes til indkomstregistret i modsætning til i dag.

37/48

4) Fleksjob berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering Hvis fleksjob er baggrunden for retten til sygedagpenge sker på baggrund af et fleksjob, kan der ske fuld automatisering af opgørelsen på baggrund af oplysninger i AMFORA, som er et register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.

5) A-dagpengeret berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Når a-kassen har afgjort, at en ledig har ret til a-dagpenge, kan denne oplysning benyttes til at afgøre, at vedkommende også har ret til sygedagpenge. Dette vil også gælde ved sygdom på første ledighedsdag, idet a-kassen forudsættes at overtage sygedagpengeudbetalingen til ledige ved op til to ugers sygdom.

I enkelte tilfælde skal der også ske en opgørelse for personer, der ikke er ledige, og som derfor ikke i forvejen har henvendt sig til a-kassen for at få arbejdsløshedsdagpenge. Det gælder fx dimittender, der er i beskæftigelse – men som ikke har løntimer nok til at få ret til sygedagpenge. De kan imidlertid få

sygedagpenge, hvis de har meldt sig i a-kasse – og på den måde har gjort sig berettigede til a-dagpenge i tilfælde af ledighed. Det foreslås, at opgørelsen for disse dimittender mv.

placeres hos a-kassen, så kommunens procedurer er fuldt automatiserede. A-kassen får dermed en beskeden

ekstraopgave, men det er omvendt en rekrutteringsfordel for kasserne, at medlemskab fremover er den eneste måde at opnå ret til sygedagpenge som dimittend.

6) Lønnet praktik berettiger til sygedagpenge – delvis automatisering

Personer, der er i lønnet praktik som del af deres uddannelse – fx pædagogstuderende – har ret til sygedagpenge, selvom de ikke lever op til timekravet. Arbejdsgiver angiver i dag på tro og love, at der er tale om et sådant ansættelsesforhold i

forbindelse med indberetning til NemRefusion. Dette foreslås bibeholdt. Dermed baseret dette hjørne af sygedagpenge-lovgivningen forsat til dels på tro og love frem for alene på registeroplysninger.

7) Arbejdsskade berettiger til sygedagpenge – delvis automatisering

I de fleste tilfælde, hvor der gives sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade, vil retten til sygedagpenge formentlig

38/48

kunne opgøres automatisk på baggrund af et af kriterierne i hovedtype 1-6. I særlige tilfælde – fx for nyansatte uden

dagpengeret eller pensionister, der redder liv i forbindelse med frivilligt arbejde, vil der være behov for en manuel opgørelse. I 3. kvartal 2011, som danner udgangspunkt for beregningerne, var der nul af sådanne forløb. Der er typisk op til 50 forløb på et år, så der er tale om et meget lille sagsantal.

8) Udenlandsk indkomst, selvstændige etc. berettiger til sygedagpenge – ingen automatisering

Der vil, uanset den foreslåede automatisering, være sager, hvor der fortsat vil være behov for manuel sagsbehandling. Det gælder eksempelvis i forbindelse med, at beskæftigelse i udlandet og beskæftigelse som selvstændig indgår i

optjeningsgrundlaget. Der vil senere blive udarbejdet et forslag til forenklet administration af sygedagpenge for selvstændige.

I tabel 1 nedenfor er angivet den forventede

automatiseringsgrad for opgørelsen af retten til sygedagpenge, fordelt efter de otte hovedtyper.

Tabel 1: Skøn for omfanget af automatisk og manuel opgørelse af retten til sygedagpenge efter foreslåede regler, fordelt på hovedtyper. Forløb påbegyndt 3.

kvartal 2011.

Andel af alle forløb Manuel Automatisk

1 Løn med angivelse af løntimer 54 pct.

2 Løn uden angivelse af løntimer 3 pct.

3 Løn med eller uden angivelse af løntimer når

dagpengetimer mv. tælles med 5 pct.

4 Fleksjob 19 pct.

5 A-dagpengeret¹⁾ 17 pct.

6 Lønnet praktik 1 pct.

7 Arbejdsskade 0 pct.

8 Udenlandsk indkomst, selvstændige etc. 1 pct.

I alt 2 pct. 98 pct.

1) Det anslås, at af de 1,6 pct. af alle forløb, hvor der inden for de seneste 3 måneder er modtaget SU, vil halvdelen være dimittender, hvis ret til sygedagpenge er betinget af a-dagpengeret. Den anden halvdel anslås at være personer i lønnet praktik.

Kilde: Særkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen baseret på at retten til sygedagpenge er baseret på tre måneders optjening som efter gældende regler. Derudover egne beregninger

39/48

Sagsskridt 3: Beregning af sygedagpengesats

Beregning af sygedagpengesatsen kan i vid udstrækning automatiseres. Det anslås med nogen usikkerhed, at satsen kan beregnes automatisk i 95 pct. af sagerne. Når andelen er lidt mindre end i de øvrige sagsskridt, jf. ovenfor, kan det

tilskrives, at registreringen af løntimer i indkomstregistret endnu er under indkøring og derfor ikke er fuldt dækkende.

Udgangspunktet for beregning af sygedagpengesatsen er ifølge det foreslåede løn og timer de seneste tre måneder i

indkomstregistret. I visse tilfælde – fx i forbindelse med fleksjob og ledighed ligger andre kriterier til grund. I dag er kriteriet en aktuel løn angivet på tro og love af arbejdsgiver. Beregningen af sygedagpengesatsen (sagsskridt 3) er efter det foreslåede baseret på en periode på tre måneder, hvor selve retten til ydelse (sagsskridt 2) er opgjort på baggrund af en periode på seks måneder.

I det følgende er beregningen af sygedagpengesatsen opdelt i de samme otte hovedtyper som opgørelse af retten til

sygedagpenge. Denne opdeling er bestemt af hvordan retten til sygedagpenge er opnået og altså ikke af, hvordan satsen beregnes. De otte hovedtyper er opsummeret i tabel 2 længere fremme.

A) Løn med angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Først ses på de situationer, hvor der er oplysninger om løntimer på lønudbetalinger registreret i indkomstregistret i et omfang, der giver ret til sygedagpenge. Satsen beregnes på basis af løn og timer for de seneste tre opgjorte måneder til beregningen.

Registerkørslen viser, at alle de der har opnået retten til sygedagpenge på basis af løn og timeoplysniner vil ende med en maksimumsats, fordi deres registrerede lønniveau er højt nok til dette. Der vil derfor ikke være supplerende

lønoplysninger om udenlandsk indkomst mv., der skal inddrages i en manuel beregning for at hæve satsen.

B) Løn med og uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge – fuld automatisering

Dernæst ses på de situationer, hvor der er oplysninger om så stor lønsum (men ikke timer), at det ved omregning med omregningssats er løntimer nok til, at der er ret til

sygedagpenge. Satsen beregnes på basis af løn for de seneste tre opgjorte måneder. Registerkørslen viser at også alle i denne

40/48

gruppe får beregnet en maksimumsats, fordi deres løn er høj nok. Heller ikke i disse situationer vil der derfor være behov for supplerende lønoplysninger om udenlandsk indkomst mv., der skal inddrages i en manuel beregning.

C) Løn med eller uden angivelse af løntimer berettiger til sygedagpenge når dagpengetimer mv. tælles med – delvis automatisering

Situationer, hvor dagpengetimer skal tælle med for at berettige til sygedagpenge udgør omkring 5 pct. af alle forløb. I disse situationer vil der langt fra i alle tilfælde blive beregnet den maksimale sygedagpengesats. Et konservativt skøn er, at 40 pct. af disse sager kan automatiseres, mens der i de resterende 60 pct. (svarende til 3 pct. af det samlede antal sygedagpenge-forløb) er supplerende indkomstoplysninger, der skal håndteres manuelt for at kunne udregne en korrekt sats.

D) Beregning for fleksjobansatte

Når en fleksjobansat er sygemeldt, fastsættes

sygedagpengesatsen pr. time til dagpengemaksimum. Da fleksjobansatte får overenskomstmæssig løn, må det antages, at fleksjobbere får en timeløn, der overstiger

dagpenge-maksimum. Det vil sige, at alle fleksjobansatte efter gældende regler er berettiget til maksimal sygedagpengesats. Derfor kan med fordel fastsættes maksimumssatsen som enhedssats frem for at foretage individuel beregning.

E) Beregning på baggrund af a-dagpengesats

Når den sygemeldte er ledig fastsættes sygedagpengesatsen til samme niveau som arbejdsløshedsdagpengene. A-kassen indberetter denne sats via NemRefusion eller direkte fra eget fagsystem for de kasser, der har foretaget denne

systemintegration.

F) Beregning for personer i lønnet praktik

Når sygedagpenge udbetales som kompensation for

sygefravær fra lønnet praktik, angiver arbejdsgiver dette ved anmeldelse af sygefraværet. Det sker allerede i dag i

forbindelse med indberetning til NemRefusion. Sygedagpenge-satsen fastsættes på baggrund af lønoplysninger for de seneste tre måneder på samme måde som for øvrige lønmodtagere.

Eksisterer ikke lønoplysninger, fordi sygefraværet indtræder i starten af en praktik, afventes månedsafslutning og

indberetning til indkomstregistret, før størrelsen af

41/48

sygedagpenge kan opgøres. Da der som hovedregel udbetales løn under sygdom ved lønnede praktikker, er det arbejdsgiver, der på denne måde får en mindre likviditetsbelastning. Efter det foreslåede foretages automatisk opgørelse ved timeløn under 80 kr. pr. time, mens der foretages en manuel gennemgang ved højere timelønninger.

G) Beregning for sygemeldte ramt af arbejdsskade

I de fleste tilfælde, hvor der gives sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade, vil sygedagpengesatsen kunne beregnes automatisk på baggrund af en af opgørelsesmetoderne A-F. I særlige tilfælde – fx for nyansatte uden dagpengeret, eller pensionister, der redder liv i forbindelse med frivilligt arbejde – vil der være behov for en manuel opgørelse.

H) Beregning når der ikke foreligger lønoplysninger i indkomstregistret

I de situationer, hvor der ikke foreligger lønoplysninger i indkomstregistret, kan to forhold gøre sig gældende. 1) Der er en dansk arbejdsgiver, der har anmeldt sygefraværet, og der foreligger ikke lønoplysninger fra tidligere måneder på grund af barsel eller lignende. I de tilfælde afventes månedsafslutning og indberetning til indkomstregistret som tidligere beskrevet. 2) Alternativet er, at der ikke er en dansk arbejdsgiver. Så er den sygemeldte enten ledig og skal have beregnet sygedagpenge på baggrund af arbejdsløshedsdagpengene, eller

vedkommende har en udenlandsk arbejdsgiver, og der må foretages manuel sagsbehandling.

42/48

Tabel 2: Automatisk og manuel beregning af sygedagpengesatsen efter foreslåede regler, fordelt på hovedforløb. Forløb påbegyndt 3. kvartal 2011

Andel af alle forløb Manuel Automatisk A Beregning baseret på løn med angivelse af

løntimer 54 pct.

B Beregning baseret på løn uden angivelse af

løntimer 3 pct.

C Beregning baseret på løn mv. over 17.200 kr. pr.

måned med eller uden angivelse af løntimer 3 pct. 2 pct.

D Beregning for fleksjobansatte 19 pct.

E Beregning på baggrund af a-dagpengesats ¹⁾ 17 pct.

F Beregning for personer i lønnet praktik - manuel 1 pct.

G Beregning for personer med arbejdsskade

-manuel 0 pct.

H Beregning for personer med udenlandsk

arbejdsgiver, mv. 1 pct.

I alt 5 pct. 95 pct.

1) Det anslås at af de 1,6 pct. af alle forløb, hvor der inden for de seneste 3 måneder er modtaget SU, vil halvdelen være dimittender, hvis fremtidige ret til sygedagpenge er betinget af a-dagpengeret. Den anden halvdel anslås at være personer i lønnet praktik.

Anm. Inddrages a-, syge- og barselsdagpenge og timer i beregningsgrundlaget for sygedagpenge kan det i mindre omfang påvirke procentsatserne ovenfor.

Kilde: Særkørsel fra Arbejdsmarkedsstyrelsen baseret på tre måneders optjening som efter gældende regler og egne beregninger

43/48

Arbejdsnotat 5: Påkrævede lovændringer ved automatiseret opgørelse af sygedagpenge til lønmodtagere

Dette notat beskriver, hvilke dele af lovgivningen der skal ændres, for at der kan foretages en automatiseret beregning af retten til og størrelsen af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere og sygedagpengerefusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn.

Lovændringer

En automatiseret opgørelse kræver minimum følgende fire lovændringer:

1

Sygedagpengelovens § 32 om optjening af retten til sygedagpenge som lønmodtager skal ændres.

2

Sygedagpengelovens §§ 46-47 om beregning af sygedagpengesatsens størrelse for lønmodtagere skal ændres.

3

Sygedagpengelovens § 49 om beregning af

sygedagpengesatsen for fleksjobansatte skal ændres.

4

Når arbejdsløshedskassen fremover skal stå for udbetaling af en ydelse, der erstatter sygedagpenge for ledige ved de første to ugers sygdom, skal der ændres i såvel

sygedagpengelovgivningen samt i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Derudover er en femte lovændring nødvendig i relation til opgørelse af udbetalinger af feriegodtgørelse. Når udbetalt feriegodtgørelse skal inddrages i en automatiseret opgørelse – eventuelt i en senere fase – vil det muligvis kræve tilføjelser i ferielovens kapitel 5. Det er tilfældet, hvis bemyndigelsen i § 33 ikke vurderes at kunne bruges til krav om indberetning af

udbetalinger fra feriekortordningerne.

Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger

En automatiseret opgørelse kræver som minimum følgende ændringer:

A

§§ 2-3 i bekendtgørelse om sygedagpenge om opgørelse af retten til sygedagpenge fra kommunen.

B

§§ 5-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge om beregning af sygedagpengesatsen fra kommunen.

44/48

c

C

I bekendtgørelse om sygedagpenge kan derudover skulle ændres som følge af, at arbejdsløshedskassen overtager en del af administrationen af sygedagpenge til ledige.

D

Der skal udarbejdes bekendtgørelsestekst tiI Ferieloven, som specificerer, hvordan udbetalt feriegodtgørelse skal indberettes, så det kan inddrages i en automatiseret opgørelse.

E

I vejledning om sygedagpenge skal der som minimum ske ændringer i kapitel 11 om retten til sygedagpenge fra kommunen, i kapitel 12 om anmeldelsen af sygefraværet, i kapitel 17 om beregningsgrundlaget der indgår i

beregningen af sygedagpengenes størrelse og endelig i kapitel 18 om selve beregningen af sygedagpengene.

Ændret registeranvendelse

En automatiseret opgørelse kræver desuden ændret

anvendelse af registre og visse nye registreringer. Dette kan evt. kræve ændringer i bekendtgørelser og vejledninger. Der er tale om følgende ændring i anvendelsen

a

At timeoplysninger for udbetalte arbejdsløshedsdagpenge (og ydelser der træder i stedet herfor) fra a-kasserne anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge – oplysningerne forefindes på ugeniveau og omregnes til måneder forholdsvis

b

At timeoplysninger for udbetalte sygedagpenge fra kommunale systemer eller NemRefusion anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge.

At timeoplysninger for udbetalte barselsdagpenge fra kommunale systemer eller NemRefusion anvendes i opgørelsen af retten til sygedagpenge.

d

At der fremover indberettes sædvanligt timetal til indkomstregistret, når der udbetales løn fra

Lønmodtagernes Garantifond, og når der sker lønudbetaling i forbindelse med suspension eller fritstilling.

e

At kommunerne afgiver oplysninger på månedsbasis om, hvorvidt, der har været udbetalt godtgørelse efter § 41 i serviceloven (pasning af alvorligt syge børn) eller vederlag efter § 119 i serviceloven (pasning af døende).

Specifikation af krav til it-understøttelse

Det vil udover de skitserede ændringer være behov for, at man enten i aftaleform eller i lovtekst specificerer, hvilke

grænseflader som kommunale it-systemer og andre it-systemer

45/48

skal have til det it-system, der skal foretage opgørelsen af retten til sygedagpenge og beregne sygedagpengesatsen.

Ambitionen er, at beregningen af retten til og størrelsen af sygedagpenge automatisk skal beregnes, når der foretages en indberetning til NemRefusion. Sagsbehandleren vil derfor – som resultat af en indberetning til NemRefusion – få et advis i sit sagsbehandlingssystem om, at der er ansøgt, og at borgeren lever op til betingelserne. Det giver sammen med

oplysningsskemaet principielt mulighed for, at sagsbehandleren kan foretage en straksafgørelse med et enkelt klik, da alle oplysninger i sagen foreligger.

46/48

Arbejdsnotat 6: Udarbejdelse af detaljeret teknisk vejledning til it-leverandører som grundlag for systemudvikling

Beskrivelserne af modellen for en automatiseret opgørelse og beregning af sygedagpenge til lønmodtagere fra kommunen er endnu ikke detaljeret nok til, at den kan anvendes som en manual til at designe de it-systemer, der skal håndtere beregningerne.

For det første skal det beskrives i detaljer, hvillke dataflows beregningen indbefatter. Hvordan skal samspillet mellem NemRefusion, indkomstregister, andre registre og

beregningssystem konkret skrues sammen? På hvilke

tidspunkter og med hvilke frekvenser, skal der hentes data fra hvilke registre?

For det andet skal der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af forretningslogikken i særlige situationer. Fx hvordan situationer med flere samtidige arbejdsgivere håndteres. Hvordan

situationer med skiftende arbejdstider håndteres, etc.

For det tredje skal det beskrives, hvordan selve processen omkring udbetaling skal være, herunder revisionsspor til

korrektion af fejludbetaling, oplysninger der ikke er opdaterede etc.

Givet den kadence, der er tilrettelagt omkring arbejdet i Udbetaling Danmark, vurderer vi, at den hurtigste

implementering vil kunne ske ved at tilrette de kommunale systemer til den nye opgørelses- og beregningsmodel.

I forhold til de tre punkter, der er nævnt overfor, anbefaler vi, at der bliver udarbejdet en teknisk vejledning, der kan beskrive i detaljer, hvordan beregningerne skal foretages. Vejledningen skal være af definitorisk karakter, dvs. at den ikke indeholder anbefalinger om de kommunale IT-systemers indretning eller om IT-løsninger, men derimod en detaljeret beskrivelse af, hvilken forretningslogik systemerne skal leve op til.

En lignende beskrivelse af beregningsregler mv. blev foretaget i forbindelse med indførelsen af den kommunale medfinansiering af a-dagpenge. Her blev opgaven ligeledes løst kommunalt på baggrund af en teknisk vejledning udarbejdet af

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

47/48

Det vurderes umiddelbart, at opgaven omkring specificering af beregningsreglerne for ret til og sats for sygedagpenge har lidt højere kompleksitet end specifikationerne for den kommunale medfinansiering.

Kompleksiteten i forretningslogikken med en beregning for hvert enkelt individ vurderes at være nogenlunde den samme, mens datafangsten vurderes at være lidt mere kompliceret i

forbindelse med sygedagpengeberegningen, da data skal hentes fra flere datakilder, end det var tilfældet med den kommunale medfinansiering.

48/48

In document Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg (Sider 54-102)