Vejledningssystemer kan være mangeartede.
D et karakteristiske ved sådanne systemer er, at de ofte bygger på en bestemt filosofi, hvorfra der udarbejdes mere eller mindre detaljeret vejledning vedrørende dyrkningen.
Tidligere var vejledningssystememe baseret på papirløsninger. Med fremkomsten af billige edb-maskiner, bliver edb-baserede vejledningssystemer mere og mere udbredte.
6.1 Udenlandske dyrkningssystemer for vinterhvede
I Europa er der i 1970'em e og starten af 80'em e udviklet flere dyrkningssystemer eller "forskrifter" for hvededyrkning. I Belgien introduceredes et system (Laloux) baseret på en relativt beskeden indsats, der lagde vægt på lav udsædsmængde, god buskning og en moderat indsats med kvæl
stof (Laloux et al., 1980). I Slesvig-Holsten udvikledes et system baseret på en intensiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, vækstregulering og flerdeling af kvælstof
gødning for at stimulere forskellige vækst
perioder. I systemet indgik anvendelse af høje udsædsmængder, samt tildeling af plantebeskyttelsesmidler, vækstregulerings
m idler og kvælstofgødning relativt ofte, og på i forvejen fastlagte tidspunkter i forhold til hvedens udviklingstrin.
6.2 Danske dyrkningssystemer for vinterhvede
I slutningen af 1970'em e introducerede fremsynede konsulenter og landmænd nord
tyske dyrkningssystemer specielt i de østlige egne af Danmark. Afsmitningen fra tyske systemer har kunnet spores i dyrknings
praksis (f.eks. en høj udsædsmængde) helt frem til i dag.
Principperne i de nordtyske dyrkningssy
stemer er blevet afprøvet i forsøg udført af landboforeninger og Statens Planteavlsfor
søg. Man har ikke i Danmark kunnet finde entydige merudbytter for tre eller firedeling af kvælstofmængden, ligesom anvendelsen af vækstreguleringsmidler og anvendelsen af store udsædsmængder heller ikke entydigt var optimalt.
I de seneste år er der en stigende interesse for dyrkningssystemer, der med en reduceret anvendelse af hjælpestoffer kan fastholde de samme dækningsbidrag som intensive dyrk
ningssystemer. Kjærsgård (1990) har i sine forsøg demonstreret, at nettoudbyttet i nogle sorter er nogenlunde konstant, på trods af forskelle i indsatsniveau af bl.a. udsæds
mængde, kvælstoftildeling og plantebeskyt
telse.
Egentlige danske dyrkningssystemer for hvede er ikke udviklet. Der er dog egnsvise forskelle i dyrkningspraksis betinget af afgrødevalg, forskelle i bekæmpelsesbehov og tradition.
6.3 Edb-baserede vejlednings
programmer
D et er beskedent, hvad der i dag findes af P C ’ere i landbruget. Selv om 3-4 år for
ventes antallet ikke at være stort, jf. tabel 6.1.
Tabel 6.1 Prognose for antal P C ’ere i land
bruget og andel af landbrug m ed egen PC (AIM-Farmstat, 1990).
% Antal
1990 7 4.500
1994 16 10.500
Det er hovedsageligt større landbrug, der anskaffer edb-udstyr. Edb er i dag et vigtigt element i undervisningen på landbrugsskoler.
Efterhånden som nyuddannede landmænd overtager produktionen, vil der sandsynligvis ske et skred i antallet af PC ’ere i erhvervet. forbindelse med planlægning af gødskning og plantebeskyttelse. Denne udvikling vil givet fortsætte. D et må således forventes, at edb fremover vil finde anvendelse til strate
gisk, taktisk og operationel beslutningsstøtte for både landmænd og konsulenter.
Forudsætningen for en optimal edb-anven- delse i landbruget er, at de nødvendige programmer er til rådighed. Sådanne pro
grammer har i en årrække været under udvikling såvel i Danmark som internatio
nalt. De fleste programmer har dog endnu kun lille udbredelse.
6.3.1 Udenlandske vejledningsprogrammer
I midten af halvfjerdserne udvikledes i Holland et vejledningssystem mod sygdom
me og skadedyr i hvede. Systemet blev døbt EPIPRE og dannede skole for en række lignende systemer i andre lande. EPIPRÉ byggede på simple vækstmodeller for de aktuelle skadevoldere samt skaderelationer, der kunne omsætte et evt. angreb til et estimeret tab. Såfremt det estimerede tab oversteg omkostningerne til behandling anbefaledes behandling. EPIPRÉ havde på sit højeste over 1000 marker tilsluttet (Za- doks, 1989b; Drenth et al., 1989). EPIPRÉ er i dag tilgængelig over det Hollandske
"Minitel" system. Systemet er eksporteret til Schweiz, hvor der ligeledes er tilsluttet 6
-800 marker (Forrer og Amiet, 1989). Sy
stemet er blevet afprøvet i Belgien, England, Frankrig, Tyskland og Sverige uden dog at under udvikling i Frankrig (ITCF) (Lescar et al., 1983) og Tyskland (Siebrasse et al., 1988; Mangstl et al., 1987). D er er ingen steder rapporteret om færdige programmer dækkende sygdomme og skadedyr med en signifikant udbredelse i praktisk landbrug.
Programmer til vejledning i bekæmpelse af ukrudt er i litteraturen kun omtalt i begræn
set omfang. I Tyskland udvikles flere sy
stemer (Geröwit, 1990; Pohlmann og Reiner, 1990). I England er meldt om et system under udvikling ved Long Ashton Research Station (Cussans og Rolph, 1990). I andre afgrøder er meldt om systemer i Frankrig (Lescar et al., 1983) og Holland.
6.3.2 Bedriftsløsningen
Ved Landbrugets Rådgivningscenter er udviklet et integreret bedriftsstyrings- og planlægningsprogram, Bedriftsløsningen.
Bedriftsløsningen består af en række sam
menhængende edb-programmer til brug for økonomi- og produktionsstyring af land
brugsbedrifter. Bedriftsløsningen er opbygget som selvstændige programmer med en fælles brugergrænseflade. Man kan overføre og genbruge data mellem de enkelte fagområder (Landbrugets Rådgivningscenter, 1990).
Bedriftsløsningen henvender sig både til konsulenter og landmænd.
Bedriftsløsningen var tilgængelig fra 1990.
De indledende moduler omfattede planlæg
ningsmoduler for regnskab, budget og mark- styring. I løbet af 1991 tilbydes
vejlednings-128 moduler i ukrudtsbekæmpelse samt opti
mering af gødningstildeling. I 1992 forven
tes vejledningsmoduler for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr at blive indbygget.
6.3.3 PC-Planteværn
Ved Plantevæmscentret udvikles PC-basere- de vejledningsprogrammer vedr. bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt. Program
merne vil i deres endelige udformning blive formidlet under navnet PC-Plantevæm som et modul i ovennævnte Bedriftsløsning.
PC-Plantevæm indeholder både vejlednings- modeller og generel information. Systemet indeholder følgende menuelementer:
• Vejledningsmodeller mod sygdomme, skadedyr og ukrudt
• Information om kemikalier
• Information om blandingsmuligheder
• Information og forslag til optimal sprøj
teteknik
• Information om sygdomme, skadedyr og ukrudtsarter
• Information om nyttedyr
Med baggrund i markobservationer, klimati
ske oplysninger og agronomiske data, fast
lægger vejledningsmodelleme om der er behov for bekæmpelse. Hvis dette er nød
vendigt, beregnes en faktorkorrigeret do
sering. Vejledningsmodelleme i PC-Plante
væm er blevet afprøvet i forsøg og af grup
per af landmænd og konsulenter. De har her vist sig i stand til at håndtere forekommende skadevoldere tilfredsstillende med et lavere kemikalieforbrug, end hvad der anvendes i almindelig praksis (Baandrup og Ballegård, 1990; Secher og Murali, 1991; Secher, 1991a).
Vejledningsmodeller for ukrudtsbekæmpelse er tilgængelig for landmænd og konsulenter fra foråret 1991. Vejledningsmodeller for
sygdomme og skadedyr forventes at følge efter fra foråret 1992.
6.3.4 MARKVAND
Ved Statens Planteavlsforsøg er der udviklet et PC-baseret vejledningsprogram til styring af vandingen på markniveau på landbrugsbe
drifter (Plauborg og Olesen, 1991). Program met, der hedder MARKVAND, distribueres fra 1991 af Landbrugets Rådgivningscenter til interesserede landmænd og konsulenter.
Systemet giver vejledning vedr. vandings
tidspunkter og m ængder i en 5-døgns pro
gnoseperiode. Systemet indeholder endnu ingen prioritering mellem afgrøder og m ar
ker, såfremt vandingskapaciteten er begræn
set.
M ARKVAND-systemet er opbygget af empiriske modeller, herunder en afgrødemo
del, en vandbalancemodel, en beslutnings
model samt en brugergrænseflade til hånd
tering af ind- og uddata.
Systemet benytter daglige værdier af nedbør, potentiel fordampning og temperatur. B la
dareal- og rodudvikling samt fænologisk udvikling beregnes i afgrødemodellen på baggrund af temperatursummer. I vandbalan
cemodellen beregnes daglige værdier for aktuel fordampning, afdræning og jordvand- underskud i rodzonen. I beslutningsmodellen beregnes vandingsforslag, såfremt det relati
ve jordvandunderskud overskrider en af
grødeafhængig tørkefølsomhedsparameter.
M ARKVAND-systemet udvides i et igang
værende projekt m ed en model til priori
tering mellem afgrøder og marker ved be
grænset vandingskapacitet. Dette om fatter udvikling af simple modeller til beregning af udbyttenedgang ved vandmangel.