Danmarks dyrkede areal var i 1990 ca. 2,8 mio. ha, heraf var ca. 1,6 mio. ha dyrket med kom, svarende til ca. 56%. Kornarealet er imidlertid faldet m ed ca. 10% svarende til ca. 200.000 ha siden perioden 1970-74.
Denne tilbagegang kan henføres til mindre arealer med vårsæd, mens arealet med vin
tersæd er udvidet, jf. tabel 2.1.
Især arealet med vinterhvede er steget be
tydeligt. 1 1970/74 udgjorde vinterhvedearea
let ca. 5% af kornarealet, mens det i 1990 udgjorde ca. 33%, svarende til en udvidelse på ca. 434.000 ha. Det var dog i perioden fra 1984/85 til 1990, at der for alvor blev interesse for dyrkning af vinterhvede. I nævnte periode er arealet med vinterhvede steget med 59%, mens vårbygarealet er faldet med ca. 26%.
Tabel 2.1 Kornareal i Danmark 1970/74-1990, 1000 ha. Data fra Danmarks Statistik.
1970/74 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Vinterhvede 88 329 344 388 295 431 522
Vårhvede 35 10 10 11 13 13 11
Vinterrug 43 127 121 137 81 100 110
Vinterbyg - 60 61 62 45 82 141
Vårbyg 1.402 1.044 1.027 890 1.120 906 769
Havre 157 37 22 18 43 26 20
Bladsæd 37 4 3 3 4 3 4
I alt 1.758 1.612 1.588 1.509 1.598 1.562 1.578
Vinterhvede(%) 5 21 22 26 19 28 33
Tabel 2.2 Høstudbytte i Danmark 1970/74-1990, hkg kerne pr. ha. Data fra Danmarks Statistik.
1970/74 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Vinterhvede 46,8 58,4 61,8 57,6 68,1 73,0 74,3
Vårhvede - 43,9 50,1 44,6 48,6 48,7 53,6
Vinterrug 34,5 44,4 45,1 37,5 45,2 48,2 49,7
Vinterbyg - 44,4 52,6 49,6 58,7 65,8 61,6
Vårbyg 38,9 47,8 46,9 44,8 46,0 48,3 53,6
Havre 36,4 41,3 43,8 44,4 46,8 43,2 50,2
2.1 Udbytteforhold
Årsagen til udvidelsen af vinterhvedearealet er helt åbenlyst, at vinterhvede har et væ
sentlig højere udbyttepotentiale end de øvrige kornarter, specielt i forhold til vår
byggen, der har måttet vige pladsen for vinterhveden.
I tabel 2.2 er høstudbyttet for de enkelte kornarter anført. De klimatiske forhold i vækstperioden har stor indflydelse på kom
14 arternes kemeudbytte. Ikke mindst de 3 mil
de vintre fra 1987/88 til 1989/90 har været til gunst for vintersædsafgrødeme, især for vinterhvede og vinterbyg.
I vinterhvede var udbyttet i 1990 ca. 27%
højere end i 1985 og i forhold til perioden 1970/74 ca. 59% højere. I vårbyg var de tilsvarende udbyttestigninger kun henholds
vis 12 og 38%. Fremkomsten a f højtydende foderhvedesorter samt udvikling a f effektive pesticidbehandlingsmetoder er den væsent
ligste årsag til disse udbyttestigninger.
2.2 Produktion og anvendelse
I høståret 1990 blev der høstet nær ved 4 mio. tons hvede i Danmark. Dette er en fordobling i forhold til 1985, men i relation til perioden 1970/74, hvor der blev produ
ceret ca. 500.000 tons, er hvedeproduktionen steget 8 gange. Produktionstallene i tabel 2.3 er inklusive vårhvede med et høstudbytte på ca. 60.000 tons.
Denne enorme produktionsstigning kan give problemer for afsætningen. Selvom forbruget af udsæd naturligvis øges med et stigende areal, er det kun små mængder, det drejer sig om. Forbruget til mel udgør kun omkring 300.000 tons pr. år svarende til ca. 10% af produktionen i Danmark. Forbruget af brød
hvede på det indenlandske marked kan der ikke ændres meget ved, såfremt det fortsat
er nødvendigt m ed import af brødhvede som supplement til egen produktion. Tilbage er kun muligheden for at øge eksporten og forbruget til foder.
2.3 Tendenser i gødningsforbruget
I de senere år er der miljøpolitisk fokuseret meget på kvælstofforbruget. Det stigende areal med vinterhvede vil alt andet lige give et øget kvælstofforbrug, da vinterhvedens kvælstofoptagelse er større end optagelsen i de afgrøder, den afløser.
De danske jorders fosfortilstand begrunder ikke øget forbrug af fosfor i handelsgødning.
Forbruget faldt fra 1984 til 1987 m ed ca.
10.000 tons, men de senere år har der været en stabilisering eller endog en svag stigning som følge af øgede vintersædsarealer. Ka- liumforbruget er steget en smule i de senere år, og niveauet er berettiget med det nu
værende afgrødevalg.
Vinterhvede har m ed sit høje udbyttepoten
tiale et større forbrug af kvælstof end de øvrige kornarter. I gennemsnit af mange forsøg m ed kvæ lstof til vinterhvede, vil det nuværende økonomisk optimale niveau være omkring 170 kg N/ha. Det økonomisk op
timale tilførselsbehov af kvælstof afhænger af forfrugt, sort, jordtype, lokalitetens klim a
tiske forhold, bedriftsstrukturen samt kvæl- stofpris og afgrødepris.
Tabel 2.3 Anvendelse a f vinterhvede og vårhvede i Danmark 1984-1990, 1000 tons. D ata fra Danmarks Statistik.
1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990
Høstudbytte 2.446 1.972 2.177 2.285 2.080 3.224 3.953
Nettoeksport 426 243 284 484 638 671 1.613
Udsæd 61 63 71 56 80 96 92
Mel 298 274 273 264 288 292 351
Foder 1.177 1.253 1.215 1.301 1.119 1.619 1.663
Interviewundersøgelser foretaget af Hansen (1990) viser store afvigelser mellem den faktiske effektive kvælstoftilførsel og økono
misk optimal kvælstofmængde. De arealer, der overgødskes m ed kvælstof tilføres næ
sten alle husdyrgødning. I 1983-84 var effektiv kvælstoftilførsel til vinterhvede 4%
højere end optimal kvælstofmængde. I 1989 var afvigelsen 11%. Overgødskningen skyl
des generelt, at husdyrgødningens kvælstof- virkning undervurderes.
Med det nuværende forhold mellem kvæl
stof- og afgrødepris tyder intet på, at et øget kvælstofforbrug pr. arealenhed til vinter
hvede vil være aktuelt.
I takt med stigningen i vinterhvedearealet anvendes en større del af det samlede kvæl
stofforbrug i vinterhvede. Fra 1984 til 1991 er stigningen ca. 30.000 t, mens det samlede forbrug af handelsgødning er faldet med ca.
16.000 t, jf. tabel 2.4. M ed en øget udnyttel
sesgrad af organisk gødning til vinterhvede kan forbruget yderligere nedsættes (Peder
sen, 1991).
I perioden fra 1984-1991 var den beregnede udnyttelsesprocent af husdyrgødningens kvælstof fra 20-28 (Pedersen, 1991).
Forbedret dyrkningsstrategi, større udnyttel
sesgrad af husdyrgødning, samt bedre kvæl- stofprognoser og et uændret prisforhold mellem kvælstof og afgrøde har bevirket, at kvælstofforbruget pr. arealenhed til vinter
hvede formentligt ikke er forøget de senere år.
Tabel 2.4 Forbrug a f kvælstof til vinterhvede. Forudsætning er 170 kg kvælstof tilført pr. ha (Pedersen, 1991). Samlet forbrug af kvælstof i handelsgødning er også anført (efter Danmarks Statistik).
År
Vinterhvede Samlet
N-forbrug 1000 t Areal
1000 ha
N-forbrug 1000 t
1984 323 54.190 411.500
1985 329 55.930 398.100
1986 344 58.480 382.100
1987 388 65.960 381.300
1988 295 50.150 367.000
1989 431 73.270 377.000
1990 522 88.740 400.400
1991 499 84.830 395.000
2.4 Tendenser i pesticidforbruget
Hvede er i dag en af de landbrugsafgrøder, der har det største forbrug af pesticider.
Mens herbicider og insekticider har været almindeligt anvendte i 20-30 år, så er der inden for svampebekæmpelse og vækstregu
lering sket en betydelig stigning i forbruget i løbet af de sidste 10 år, jf. tabel 2.5.
For svampemidlernes vedkommende hænger stigningen sammen med, at der i begyndel
sen af 80’em e kom nye og langt effektivere midler på markedet, ligesom anvendelsen af vækstregulering først blev almindelig ud
bredt i den samme periode.
16
Tabel 2.5 Behandlingshyppighed i hvede - delvis skønnede værdier. Behandlingshyppigheden er lig med det antal gange, hvedearealet er behandlet med en normaldosering.
B ehandlingshyppighed
1960 1970 1980 1990
Ukrudtsbekæmpelse 0,8 1 1,1 1.5
Insektbekæmpelse 0,25 0,5 0,6 1,0
Svampebekæmpelse 0 0,2 0,5 2,0
Vækstregulering 0 0,05 0,4 0,8
Pesticidhandlingsplanens mål er en reduktion af forbruget med 25% i forhold til forbruget i 1981-85 inden 1. januar 1990 og yderligere 25% inden 1. januar 1997. Problemerne med at opfylde disse mål hænger i nogen grad sammen m ed det forhold, at vårbyg i stor udstrækning udskiftes med vinterhvede.
Vårbyg har et væsentligt mindre behov for pesticider end vinterhvede.
Forbruget i hvede er langt fra konstant. De senere års udbredte anvendelse af reducerede doseringer af især fungicider har været med til at begrænse forbruget i hvede. År med kraftige angreb af svampesygdomme, som f.eks. 1989 og 1990, giver på trods af ud
bredt anvendelse af nedsatte doseringer (tabel 2.6), anledning til et betydeligt mer
forbrug for at sikre afgrøden mod store udbyttetab. Hvis der dyrkes meget sygdoms
modtagelige sorter, øges det generelle behov for bekæmpelse ligeledes.
På grund af stigningen i det samlede vinter
sædsareal er der sket en stigning i udbredel
sen af både enårige og flerårige græsukrudts- arter. Dette øger behovet for anvendelse af specifikke græsukrudtsmidler.
Tabel 2.6 Gennemsnitlige anvendte doserin
ger (l/ha) af fungicider i vinterhvede i perio
den 1987-89 (efter Markstyringsdata, Land
brugets Rådgivningscenter).
Rival Tilt top
1987 0,96 0,82
1988 0,86 0,60
1989 0,74 0,49
1990 0,70 0,36
1991 0,56 0,36
2.5 Anvendelse som grønne marker afgrøde
I henhold til vandmiljøplanen skal bedrifter over 10 ha have 65% af arealet med grønne marker, d.v.s. vintersædsafgrøder og andre afgrøder m ed en lang vækstperiode samt efterafgrøder. Vinterhvede bliver sammen med vinterraps benyttet i stor udstrækning for at opfylde disse krav. I 1989 var der ca.
71% grønne m arker, så de lovmæssige krav var tilfulde opfyldt. Vinterhvedens evne som opsamler af mineraliseret kvælstof i efterårs- og vintermånederne bliver belyst i et igang
værende forskningsprogram om Grønne M arker samt i andre mindre undersøgelser.
Resultater herfra er omtalt i afsnit 3.15.1.