3. Dyrkningsfaktorer i vinterhvededyrkningen
3.5 Sædskifte
Sasdskiftet og forfrugterne øver væsentlig indflydelse på dyrkning af vinterhvede, især ved at påvirke risikoen for fodsygeangreb og mængden a f kvælstof i jorden.
3.5.1 Udbytterelationer i sædskifteforsøg
De første sædskifteforsøg med vinterhvede ved Statens Planteavlsforsøg blev etableret i 1972/73 og blev gennemført over en 10 års periode på 3 leijordstationer: Roskilde, Rønhave og Ødum (Olsen, 1984b).
I forhold til ensidig vinterhvede gav vinter
hvede i et kom rigt sædskifte med havre som forfrugt et merudbytte på ca. 12 hkg keme pr. ha svarende til 21%. Forsøgene viste, at den egentlige årsag til udbyttetab i ensidig vinterhvede og formentlig også i kornsæd
skifter, hvor havre ikke er forfrugt, er stærke angreb af goldfodsyge.
I kornrige sædskifter uden anvendelse af nematodresistente sorter af havre og byg opstår risiko for opformering af nematoder.
I den ensidige vinterhvede blev der kun på Roskilde registreret kraftige angreb af nema
toder. Vinterhvede er ikke nematodresistent.
Knækkefodsyge opformeres også i komrige sædskifter, og da sygdommen kan være alvorlig i vinterhvede, vil det oftest være nødvendigt med en bekæmpelse i anstrengte komsædskifter (Olsen, 1984b).
Dyrkning af vinterhvede 2 år i træk eller vinterhvede efter vårbyg har i adskillige forsøg vist udbyttetab af varierende størrelse.
I tabel 3.13 ses eksempelvis, at andet års vinterhvede efter vårraps gav et udbyttetab på ca. 27 hkg kerne pr. ha eller 39%. Første års vinterhvede efter vårbyg gav udbyttetab på ca. 25 hkg kerne pr. ha eller 37%. Årsa
gen var angreb af goldfodsyge, ca. 50% af rodnettet var angrebet.
Tabel 3.13 Vårraps og vårbyg som forfrugt for vinterhvede ved Rønhave 1983, 190 kg N/ha (Olsen, 1990a).
Udbytte hkg/ha
Merudbytte hkg/ha
Forholdstal Goldfodsyge1 Knækkefodsyge2 Efter vårraps
1. års 67,2 100 15 38
2. års 40,7 -26,5 61 45 18
3. års 57,7 -9,5 86 25 33
Efter vårbyg
1. års 42,1 -25,1 63 50 39
2. års 60,0 -7,2 89 20 48
3. års 59,1 -8,1 88 25 44
Ensidig 51,1 -16,1 76 30 49
% angrebet rodnet i juli. 2: % angrebne strå i juli.
Den ensidige vinterhvede havde også svære udbyttetab, men dog ikke så voldsomt som andet års vinterhvede. Dette skyldes mulig
vis det såkaldte decline fænomen hos gold
fodsygen, som bevirker at angrebsgraden efter en årrække m ed ensidig korndyrkning stabiliseres på et lavere niveau, end det der forekommer i andet og delvis tredje års hvede, jf. afsnit 3.12.8.
De drastiske udbyttetab i andet års vinter
hvede efter vårraps og første års vinterhvede efter vårbyg skyldes væsentligst mindre
buskning, lavere kemevægt og færre kerner som følge af de kraftige goldfodsygeangreb (Olsen, 1990a).
Forsøg gennemført under Landsforsøgene viser, at i næsten hvert år i forsøgsperioden (1974-89) har andet års hveden givet mindre kemeudbytte end første års og ensidig dyrket hvede. En væsentlig del af disse forskelle forklares ved kraftige angreb af goldfodsyge i andet års hveden (Ullerup, 1990).
42 Et optimalt sædskifte for vinterhvede med f.eks. havre og vårraps som henholdsvis forforfrugt og forfrugt, gav i gennemsnit af 8 forsøgsår ved Rønhave kun et merudbytte på 1-2 hkg kerne pr. ha i forhold til byg som forforfrugt, selvom der var lidt krafti
gere angreb af goldfodsyge, jf. tabel 3.14.
Den ensidige vinterhvede gav et udbyttetab på ca. 10 hkg kerne pr. ha i forhold til det optimale sædskifte. I dette forsøg var der ingen forskel på vinterhvedens udbytte, om der blev anvendt vår- eller vinterafgrøder af byg og raps (Olsen, 1990a).
Forfrugtsvirkningen af kornarterne viser, at havre i gennemsnit er betydelig bedre som forfrugt for vinterhvede end de øvrige korn
arter, jf. tabel 3.15. Adskillige undersøgelser viser, at dette skyldes havrens fodsygesa
nerende virkning (Olsen, 1990a).
Dyrkes der vinterhvede hvert andet år i et sædskifte over en årrække, er det ikke lige
gyldigt, hvilken rækkefølge forfrugterne har i sædskiftet. Såfrem t havre, raps og æ rter har samme forfrugtsvirkning på vinterhvede hvert år i et sædskifte, skulle det gennem snitlige udbytte ved sædskiftets afslutning være næsten ens. Dette er ikke tilfældet.
Tabel 3.16 viser resultatet af en forsøgsserie med vinterhvede hvert andet år efter for
skellige forfrugter gennemført 1985-90.
Forfrugtsvirkningen af havre øges tilsynela
dende med antallet af år, der dyrkes hvede.
Gennemsnitsudbyttet af den første sædskifte
kombination er således højere end efter de to andre, selvom andelen af hvede i sædskiftet er den samme. Dette skyldes formentligt havrens fodsygesanerende virkning, idet der må forventes et stigende goldfodsygeangreb med antallet a f år, der dyrkes vinterhvede (Olsen, 1990a).
Tabel 3.14 Vinterhvede i forskellige sædskifter, Rønhave 1979-86 (Olsen, 1990a).
Udbytte Forholdstal Gold Knække
Sædfølge hkg/ha fodsyge1 fodsyge2
Havre, raps, vinterhvede 72,0 100 4 22
Vårbyg, raps, vinterhvede 70,0 97 12 32
Vinterbyg, vinterraps, vinterhvede 70,8 98 13 45
Ensidig vinterhvede 62,7 87 41 32
*: % angrebet rodnet i juli. 2: % angrebne strå i juli.
Tabel 3.15 Vinterhvede efter forskellige forfrugter. Gennemsnit 1987-89. Udbytte i hkg kerne pr. ha (Andersen et al., 1992).
Forfrugt
Jyndevad Rønhave
Udbytte Forholdstal Udbytte Forholdstal
Havre 67,1 100 67,4 100
Vårbyg 67,9 101 65,4 97
Vinterrug 60,4 90 64,1 95
Vinterhvede 63,3 94 62,9 93
Tabel 3.16 Vinterhvede hvert andet år i forskellig afgrødefølge. Gennemsnit af vinterhvede 1986, 1988 og 1990. Udbytte i hkg kerne pr. ha (Andersen et al., 1992).
Forfrugter
Rønhave Borris Roskilde
Udbytte
Gfs1
Udbytte
Gfs1
Udbytte
Gfs1
hkg/ha % hkg/ha % hkg/ha %
1985-1987-1989 Ærter-Raps-Havre Havre-Ærter-Raps Raps-Havre-Ærter Ensidig vinterhvede
83.6 100 7
80.6 96 4
81,1 97 9
75.6 90 43
62,6 100 10 59,9 96 31 63,6 102 17
54,8 88 30
68,3 100 3 60,9 89 17
64.7 95 4
48.7 71 14
*: Goldfodsyge: % angrebet rodnet i juli.
Tabel 3.17 Vinterhvede hvert andet år efter forskellige forfrugter. Gennemsnit af 1986-90.
Udbytte i hkg kerne pr. ha (Olsen, 1990a).
Forfrugt
Rønhave Roskilde Borris
Udb. % Udb. % Udb. %
Havre 87,5 100 63,5 100 65,2 100
Raps 82,0 94 59,1 93 58,7 90
Ærter 84,3 96 60,1 95 58,6 90
Ensidig 73,9 84 53,5 84 42,5 65
5 års forsøg med vinterhvede efter forskel
lige forfrugter viser, at udbyttet af vinter
hvede efter raps og ærter er fra 4-10%
lavere, end hvor havre er forfrugt. Ensidig vinterhvede har 16-35% lavere udbytte, jf.
tabel 3.17.
Udbyttet af andet års vinterhvede efter forforfrugter af havre, raps og ærter viser i forhold til første års vinterhvede efter havre udbyttetab på 33-43% på grund af kraftige goldfodsygeangreb på Rønhave, jf. tabel 3.18. De største udbyttetab registreres, hvor ærter og raps var forforfrugter. Dette var også tilfældet ved Roskilde, men ved væ
sentligt mindre angreb af goldfodsyge.
Tilsvarende resultater fra England viser, at hvede efter byg var stærkere angrebet af fodsyge og i gennemsnit gav 22 hkg/ha mindre udbytte end hvede efter havre (Prew et al., 1986).
Resultaterne fra de gennemførte sædskifte
forsøg understreger med al tydelighed, at vinterhvede er en følsom afgrøde, der på
virkes meget a f uheldige sædskifteforhold.
Udnyttelse af vinterhvedens udbyttepoten
tiale kræver derfor, at den sås efter gode forfrugter.
Mangeårige svenske sædskifteforsøg (1965- 86) viser, at vinterhvede med kløvergræs som forforfrugt gav et større kemeudbytte,
Tabel 3.18 Relativ kemeudbytte af andet års vinterhvede 1990 (Olsen, 1990a).
44
Rønhave Roskilde
Udbytte (%) G fs1 Udbytte (%) G fs1
1. års efter havre 100 15 100 2
2. års efter havre 67 90 105 1
2. års efter raps 57 90 88 5
2. års efter ærter 64 95 85 2
l: Goldfodsyge, % angrebet rodnet i juli.
end hvor forforfrugten var græs eller brak, især ved lav kvælstoftilførsel. Forskellen blev udlignet ved høj kvælstoftilførsel. I alle tre tilfælde var vinterraps forfrugt (Wallgren og Rådbjerg, 1989).
3.5.2 Forfrugtens indflydelse på kernekva
liteten.
Ekstreme eller dårlige sædskifteforhold for vinterhveden bevirker først og fremmest en nedsat kemevægt, men også rumvægt og indhold af total kvælstof i kernen påvirkes.
Derudover bliver kem em e mindre, hvilket især kan registreres i soldsorteringen over 2,8 mm.
Således betød de store udbyttetab i andet års vinterhvede efter vårraps og første års efter vårbyg lav kemevægt, mindre rumvægt, færre kerner i den store soldsortering og et højere kvælstofindhold. De kraftigste på
virkninger blev registreret ved Rønhave, som også havde de største udbyttetab. De samme virkninger blev målt ved Roskilde, dog i mindre kraftig grad (Olsen, 1990a).
Sedimentationsanalyser gennemført i sæd
skifteforsøg viser, at kvaliteten til brødhvede ændres, når vinterhvede dyrkes i anstrengte komsædskifter. D et er kvælstofmængden, der er den afgørende faktor for en stigning i sedimentationsværdien. Derfor var der også tendens til lidt højere værdi i andet års
vinterhvede frem for første års, idet der på grund af et mindre udbytte bliver større kvælstofmængde til rådighed for indlejring i kernen.
3.5.3 Forfrugtens virkning) på sygdoms
forekomst
De omtalte sædskifteforsøg viste utvetydigt, at et sædskifte m ed en sanerende afgrøde er den eneste m ulighed for at undgå angreb af goldfodsyge. H er har havren den allerstørste betydning, især på jordtyper, der erfarings
mæssigt er disponeret for et højt smittetryk.
Knækkefodsyge påvirkes tilsyneladende i mindre grad af forfrugterne. Denne sædskif
tesygdom er der mulighed for at bekæmpe kemisk. I de om talte sædskifteforsøg, hvor der fortrinsvis blev fokuseret på goldfodsy
ge, blev der sprøjtet mod knækkefodsyge for at formindske denne sygdoms indflydelse på vinterhvedens kemeudbytte efter de for
skellige forfrugter. Det har derfor ikke i disse forsøg væ ret muligt at få et reelt udtryk for, om forfrugterne har indflydelse på angrebet af knækkefodsyge.
En stor opgørelse af knækkefodsygeforsøg udført på data fra 1978-86 viste dog tydelige forskelle i angreb afhængigt af forfrugten.
Mindst angreb fås, hvor græs er forfrugt, mens det kraftigste angreb ses, hvor vinter
sæd indgår hyppigt i sædskiftet (Schulz et al., 1990).
Der foreligger ikke i danske sædskifteforsøg registreringer af, om vinterhvedens blad- og akssygdomme optræder i forskellig styrke afhængig af forfrugter.