De unge skal styrkes i at få tillid til andre mennesker

DE UNGES KOMPETENCER 61

De unges behov for

reaktionen for eksempel være flugt (at udeblive fra undervisning) eller kamp (at optrappe konflikt) (Warming & Christensen, 2016). Derfor er tillid en meget vigtig forudsætning for, at den unge kan komme videre med sit liv.

Tillid udvikles på mange forskellige niveauer:

À Tillid i nære relationer. Det vil sige i forhold til forældre, søskende, familie og venner.

À Tillid i netværk. Det kan for eksempel være i forhold til en fodboldtræner, naboer eller andre unge i nabolaget.

À Tillid i professionelt netværk. Det kan være til en skolelærer, pædagog, vejleder, socialrådgiver eller måske en psykolog.

À Tillid til systemer. Det kan være til institutio-ner, kommunen m.m. i form af for eksempel skole, klub, socialcenter, Pædagogisk Psykolo-gisk Rådgivning (PPR) eller en døgninstituti-on.

Nogle unge har imidlertid dårlige erfaringer med relationer. De kan være opvokset i familier, der ikke fungerer, fordi forældrene har været fravæ-rende på grund af misbrug, psykisk lidelse eller karriereræs; eller de kan være opvokset i familier, som har været kendetegnet ved konflikter, uforud-sigelighed og måske fysisk vold. De kan have

til-de kan have haft en barndom og skolegang util-den egentlige venner og med mobning. De kan have dårlige erfaringer med relationer til skolelærere, sagsbehandlere, psykologer eller pædagoger og dermed også have mistet tilliden til, at ’systemer-ne’ eller ’kommunen’ vil dem noget godt.

Mange unge, der starter på en produktionsskole, vil med andre ord have mistillid til systemer som skoler, undervisere eller sagsbehandlere. Nogle vil også mangle netværk, være ensomme uden tætte, fortrolige venner eller have en familie, der ikke fungerer som en tryg og forudsigelig base i deres liv.

Den manglende tillid, som den unge oplever, kan føre til, at han ikke tror på, at han kan stole på rela-tioner til voksne eller andre unge. Og hvis han ikke tror på relationer, trækker han sig og har svært ved at tro på, at han kan få hjælp, for eksempel af en lærer på produktionsskolen. I stedet fortsæt-ter den unge med selv at tage hele ansvaret for sit liv, eller han vælger at isolere sig. Uanset hvilken strategi den unge vælger, kan det let føre til, at han konstant er på vagt, stresset og fokuseret på at overleve. I sådan en situation kan det være svært at koncentrere sig om at lære eller at udføre et styk-ke arbejde. Den unge vil meget hurtigt give op, hvis noget går skævt – og vil måske blive væk fra

DE UNGES KOMPETENCER 63

modgang, eller hvis han oplever, at „De voksne ikke er til at stole på“. Derfor er det vigtigt, at arbejde

bevidst på at styrke den unges tillid til systemer og andre mennesker (Warming og Christensen, 2016).

Hvad betyder det for produktionsskolerne?

Unge, der ikke har tillid til relationer, som beskrevet ovenfor, har især brug for at styrke en række personlige kompetencer. Personlige kompetencer udvikles ikke på kort tid gennem afgrænsede uddannelsesindsatser, men produktionsskolerne kan understøtte og bidrage til, at de unge får styrket en række af deres personlige kompetencer.

De unge skal, igennem tænkning, udvikle et sprog for deres følelser – som vrede, glæde, sorg og angst – så de udvikler evnen til at sætte ord på følelserne, fremfor at reagere med de grundlæggende reflekser: Passivi-tet, flugt eller aggression. Et af midlerne er at støtte de unge i at sætte ord på deres oplevelser, så de bedre kan forstå, hvad der er sket på vigtige tidspunkter i deres liv, og hvorfor de reagerer, som de gør i forskellige situatio-ner. Produktionsskoler skal ikke arbejde med egentlige terapeutiske forløb, men læreren kan bevidst støtte de unges udvikling gennem den daglige snak på værkste-det, i pauserne, i 1:1 situationer osv. Ved at få hjælp til at sætte ord på og få nye fortællinger om forskellige begi-venheder i deres liv, kan de unge gradvist opbygge tillid til voksne, på trods af deres eventuelle tidligere dårlige erfaringer med forældre og andre voksne.

Nogle unge, som er opvokset med svigt i familien og manglende trygge relationer, har ikke lært at ind-gå i, læse og forstå forskellige sociale situationer og kommunikation. Det betyder, at de nogle gange havner i unødvendige konflikter, fordi de misforstår, hvad der sker, og hvad der bliver sagt, eller at de trækker sig, fordi de bliver utrygge. For disse unge er det vigtigt, at de udvikler deres sansning og opfattelse, herunder evnen til at kunne lytte og at kunne læse og forstå andres verbale og nonverbale kommunikation. Derfor er det vigtigt, at de unge opøver deres evne til situationsfor-ståelse gennem at komme i nye situationer og sociale sammenhænge. De vil ofte have brug for lærerens gode råd og evne til at gå ind og håndtere konflikter. Og de vil have brug for lærerens og andre elevers funktion som rollemodeller for ’den gode opførsel og stil’.

På samme måde er det vigtigt, at de unge træner deres empati og evne til at kunne forstå andre mennesker og deres følelser og reaktioner. Her har læreren en vigtig rolle som ’spejl’ for de unge og som en voksen, der kan sætte ord på følelser og reaktioner, for eksempel når den unge ikke forstår reaktionerne fra andre unge.

En af konsekvenser af utrygge opvækstvilkår kan være rastløshed, en følelse af ’kaos i hovedet’ eller

2. De unge skal styrkes i