• Ingen resultater fundet

Partnerskaberne i praksis – erfaringer og gode råd

In document Unge i Partnerskaber (Sider 167-174)

PARTNERSKABERNE I PRAKSIS – ERFARINGER OG GODE RÅD 167

Et partnerskab mellem en produktionsskole og en ekstern partner, for eksempel en virksom-hed, en offentlig institution eller en frivillig

forening i lokalområdet, er givende, både for unge, der ellers kan have svært ved at finde vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, og for produktionsskolen og den eksterne partner.

Vi har samlet en række gode råd og erfaringer, indsamlet fra partnere, lærere, koordinatorer og ledere fra de fire produktionsskoler, som skal tje-ne til inspiration for jer, der overvejer at etablere et nyt partnerskab eller at udvikle et eksisterende samarbejde i nye retninger.

Partnerskaber mellem produktionsskoler og eks-terne partnere kan etableres på mange forskelli-ge måder, kan være organiseret vidt forskelligt og have forskelligt indhold: Det kan foregå i forskel-lige brancher, i forskelforskel-lige størrelsesordner, med forskellig intensitet, osv.

En væsentlig fællesnævner er dog, at virkeligheden er uforudsigelig. Bedst som man synes, at det hele kører som det skal, sker der noget andet, noget uventet, og det kan være nødvendigt at begynde forfra, lave om på indhold, ændre i samarbejdsaf-talen eller lignende.

De fire produktionsskoler i Partnerskabsprojektet 2014-2016 har undervejs gjort sig mange erfaringer og indimellem hårdt tjente erfaringer. De følgende siders gode råd og tjeklister afspejler derfor nogle typiske problematikker og sunde overvejelser, som det er værd at gøre sig – både inden opstart og un-dervejs i forløbet.

Inden opstart

Udgangspunktet for arbejdet på produktionssko-ler er eleverne – de unge, som ikke lige magter at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet eller falder fra undervejs. Et partnerskab skal altid tage udgangspunkt i eleverne, og i hvordan de pågæl-dende elever får den størst mulige afklaring og læ-ring af være elev i et partnerskab.

Produktionsskolerne har i forvejen fine traditio-ner, stor faglig viden og gode redskaber til at vur-dere, om en elev vil have gavn af at være del af et værksted, der indgår i et partnerskab med en eks-tern partner – og i givet fald hvornår og hvordan.

Så her vil vi nøjes med at give et enkelt råd videre:

Hold fast i, at et partnerskab skal etableres, fordi det kan være til gavn for eleverne – for at de kan lære og blive mere afklarede omkring uddannelse og arbejde, som led i produktionsskolens funktion som forberedende tilbud for unge, der har brug for at finde en anden vej end hovedvejen til uddannel-se og arbejde.

At arbejde med nye partnerskaber er udviklings-arbejde. At lave udviklingsarbejde kræver, at man ikke falder tilbage i rutinerne. Derfor er det vigtigt at have et mål for øje og en gennemtænkt plan,

PARTNERSKABERNE I PRAKSIS – ERFARINGER OG GODE RÅD 169

som kan sikre at projektet holder sig på sporet og har fremdrift.

En velbeskrevet projektplan giver mulighed for, at projektet kan blive justeret på baggrund af nogle bevidste valg undervejs – og ikke bare fordi tinge-ne løber af sporet. Første skridt er derfor at tænke og tale idéen om et partnerskab grundigt igen-nem: Hvor vil vi hen med partnerskabet? Hvordan vil vi gribe arbejdet an?

Et partnerskab kan begynde flere steder. Det kan være med en klar vision, en halvfærdig idé eller en halv aftale med en partner.

På ledelsesniveau må en af de første overvejelser være, om det er muligt at afsætte tid og ressour-cer til at drive et partnerskab: At indgå i et part-nerskab vil typisk kræve en øget indsats fra værk-sted, lærer og forstander på skolen.

Et nyt partnerskab kræver en særlig indsats fra læreren/lærerne, der er involveret. Læreren skal kunne bringe skolen med ud i virkeligheden og kunne holde fast i produktionsskolelovgivningens krav til instruktion af de enkelte elever, selvom arbejdet foregår udenfor skolens område og på en anden type arbejdsplads. I en til tider stresset eller kaotisk dagligdag på partnerskabet, hvor alle hiver

og flår i én, og der er deadlines, der skal nås, må det pædagogiske overblik ikke gå tabt.

Opstartsfasen tager ofte længere tid end forven-tet. Et partnerskab er et kompliceret foretagende, og det organisatoriske arbejde, de bureaukrati-ske opgaver, den interne kommunikation, opbyg-ningen af bæredygtige relationer til partneren, logistikken (dvs. at få produktionsskolens plan-lægning til at hænge sammen med partnerens – og omvendt) kan tage meget tid.

Spørgsmål til overvejelse inden opstart

Hvorfor vil I have et partnerskab (jeres problemformulering)?

• Hvilket behov skal partnerskabet løse?

– Hvem har behovet?

• Hvad skal produceres?

• Hvad er formålet med partnerskabet?

– Hvad skal eleverne opnå i kraft af partnerskabet?

– Hvad skal produktionsskolen opnå i kraft af part-nerskabet?

– Hvad skal partneren opnå i kraft af partnerska-bet?

Overvej:

• Hvilke elever er målgruppen for partnerskabet?

• Skal der indhentes straffe- og børneattester på eleverne, der deltager i partnerskabet?

• Hvor mange elever kan partnerskabet rumme på kort og længere sigt?

• Hvordan hænger partnerskabet sammen med de øvrige værksteder på skolen?

• Hvem skal tages med på råd og/eller informeres?

– På skolen?

– Hos partneren?

– Hos andre samarbejdspartnere (eksempelvis UU, fagforeninger, kommunen i øvrigt)?

– I lokalområdet?

• Hvordan og hvornår kan eventuelle andre samar-bejdspartnere tages med på råd?

– På skolen?

– Hos partneren?

– Hos andre samarbejdspartnere?

– I lokalområdet?

• Hvordan og hvornår informeres om partnerskab-sidéen?

– På skolen?

– Hos partneren?

– Hos andre samarbejdspartnere?

– I lokalområdet?

• Hvordan følges der løbende op på partnerskabet?

– Antal møder?

– Hvem deltager i møderne?

– Hvordan sikres en god og ordentlig håndtering af eventuelle konflikter, der opstår undervejs?

PARTNERSKABERNE I PRAKSIS – ERFARINGER OG GODE RÅD 171

Skabelon til Projektbeskrivelse

Baggrund Titel Projektleder Formål

(Hvad skal projektet løse?) Overordnede idé

Mål For elever For skolen For partnerne Produktion

Hvem er Partnerne?

(Hvad skal produceres i partnerskabet?) Hvem er øvrige samarbejdspartnere?

Projektstyring Koordinering Møder Tidsplan (evt. faseopdelt) Økonomi og tidsforbrug

Øvrige medarbejderes involvering på skolen Kommunikation

Evaluerings-plan

PARTNERSKABERNE I PRAKSIS – ERFARINGER OG GODE RÅD 173

In document Unge i Partnerskaber (Sider 167-174)