virk-somhedspraktik Status 13 uger efter endt virk-somhedspraktik
Kontrolgruppe Deltagergruppe Kontrolgruppe Deltagergruppe
Beskæftigelse 5% 4% 7% 6%
Kontanthjælp (passiv) 59% 49% 45% 37%
Vejledning/opkvalificering 14% 21% 14% 17%
Løntilskud 7% 8% 7% 8%
Virksomhedspraktik 9% 13% 16% 21%
Ordinær uddannelse 2% 3% 4% 8%
Andet 3% 2% 6% 5%
Note: ordinær uddannelse er SU berettiget uddannelse – ordinær uddannelse under aktivering er henført til Vejled-ning/opkvalificering.
I figur 16 ses på hvordan de ledige, der deltager i virksomhedspraktik efterfølgende overgår til beskæftigelse og uddannelse. Konkret undersøges hvor mange uger med henholdsvis beskæfti-gelse og uddannelse er akkumuleres samlet over de første 64 uger efter forsøgets start afhængig af om den ledige har deltaget i privat henholdsvis offentlig virksomhedspraktik.
Figur 166 Beskæftigels- og uddannelsessomfang fordelt på deltagelse i offentlig / privat virksomhedspraktik eller ingen virksomhedspraktik. Separat for deltager- og kontrolgruppe.
Der er overordnet set ikke nogen mærkbar forskel på akkumuleret beskæftigelses- eller uddan-nelsesomfang afhængigt af om den ledige har været i virksomhedspraktik eller ej. Dette kan ikke umiddelbart sidestilles med, at der ikke er nogen effekt af virksomhedspraktik, da forskellen kan henføres til at nogle ledige finder beskæftigelse inden de skal aktiveres i virksomhedspraktik, hvilket vil medfører, at ledige der ikke har deltaget har kortere ledighedsforløb og dermed akku-mulerer mere beskæftigelse.
Der er en tendens til, at de ledige der har deltaget i privat virksomhedspraktik efterfølgende ak-kumulerer mere beskæftigelse og mindre uddannelse end de ledige der deltager i offentlig virk-somhedspraktik. Der er ikke tale om markante forskelle, men tendensen går i retning af at
delta-0 0,5 1 1,5 2 2,5 3
Deltager Kontrol Deltager Kontrol Deltager Kontrol Deltaget i privat
virksomhedspraktik Deltaget i off.
virksomhedspraktik Ikke deltaget i virksomhedspraktik
Uger besk./udd.
Akk. Beskæftigelse Akk. Uddannelse
gelse i privat virksomhedspraktik er forbundet med et større efterfølgende beskæftigelsesomfang end deltagelse i offentlig virksomhedspraktik. Dette gælder både for deltager- og kontrolgruppen.
Der er ved denne sammenligning ikke taget højde for at der kan være forskelle på hvilke ledige der deltager i de to former for praktik, så i det omfang der er en selektion baseret på beskæfti-gelsespotentialet hos den enkelte vil det naturligvis kunne trække den observerede forskel. Den positive udvikling i akkumuleret beskæftigelse for ledige der deltager i privat virksomhedspraktik relativt til ledige der deltager i offentlig virksomhedspraktik kan derfor ikke umiddelbart fortolkes som en positiv effekt af privat virksomhedspraktik i forhold til offentlig virksomhedspraktik.
7. COST-BENEFIT-ANALYSE
I dette afsnit analyseres den økonomiske dimension af ”På rette vej – i job”. Der præsenteres så-ledes en cost-benefit-analyse, der udover de afholdte udgifter til den aktive indsats og evt. æn-drede forsørgelsesudgifter også inddrager en vurdering af det samfundsøkonomiske bidrag, som en beskæftiget person leverer via sin arbejdsindsats, ligesom der tages højde for den forvridning af samfundsøkonomien, som finansieringen af ”På rette vej – i job” implicerer via et evt. ændret behov for skatteopkrævning. Alle satser og beløb er angivet i 2012-kroner.
For udgifterne til mødeafholdelse er anvendt en sats på 364 kr. pr. time på individuelle møder, hvilket svarer til aflønningen pr. time af en sagsbehandler (oplyst af AMS). Det første møde anta-ges at være personligt fremmøde med en varighed på en time. Efterfølgende møder antaanta-ges at vare en halv time. Hvis der har været en uge uden mødeafholdelse, antages det efterfølgende møde igen at vare en time.
For at finde den gennemsnitlige totale omkostning til forsørgelse og drift pr. person i deltager- og kontrolgruppen udregnes de gennemsnitlige ugentlige gevinster og omkostninger i hver gruppe, og disse multipliceres herefter med 65 for at opnå et resultat af forsøget de første 65 uger efter forsøgets start.
Cost-benefit-analysen inkluderer den forventede værdi af ekstraproduktionen i beskæftigelse som følge af forsøget. Det antages, at alle uger med beskæftigelse svarer til 1/46 af en årsløn på 250.000 kr., idet denne gruppe ikke antages at få særligt højtbetalte stillinger. På grund af den yderst beskedne beskæftigelseseffekt er resultatet ikke særlig følsomt over for ændringer i den antagne årsløn. Der benyttes en skatteforvridningssats på 20 pct. (MCPF: Marginal Cost of Public Funds). Forvridningssatsen ganges på forsørgelsesudgiften, som blot – fra et samfundsøkonomisk synspunkt – er en omfordeling, så her medregnes alene forvridningstabet. Derimod inkluderes driftsudgifterne fuldt ud og tillægges 20 pct. i forvridningstab. Tabellen i bilag viser de anvendte satser for drifts- og forsørgelsesudgifter.
Tabel 11 viser en cost-benefit analyse for ”På rette vej – i job” som helhed.
Tabel 11: Cost-benefit-analyse af ”På rette vej – i job”. 2012 kroner.
Udgifter Korrigeret for MCPF
Alle
Forskel, forsørgelse, kontrol-deltagergruppe 369 74
Forskel, drift, kontrol-deltagergruppe -669 -802
Udgiftsforskel, kontrolgruppe-deltagergruppe -300 -729
Forskel i akkumuleret beskæftigelse, 15t (=0,41 uger) 0,41
Værdi af øget produktion 2203
Nettoresultat af CBA 1474
Samlet set bevirker de øgede udgifter til mødeaktivitet og aktivering, at udgifterne i deltager-gruppen er større end i kontroldeltager-gruppen, men som helhed medfører et samfundsøkonomisk over-skud på ca. 1.474 kr. pr. kontanthjælpsmodtager i deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen, som følge af det forøgede antal arbejdstimer.
8. BORGERNES FORUDSÆTNINGER FOR UDBYTTE AF IND-SATSEN
Som en del af effektanalysen er det undersøgt, om forskellige målgrupper har forskelligt udbytte af indsatsen, og om forsøget eventuelt har haft en effekt for nogle af deltagerne på trods af den manglende samlede effekt. Endvidere er det undersøgt, om visse af de variable, der er målt med deltager-surveyen, har selvstændig betydning for kontanthjælpsmodtagernes overgang til selv-forsørgelse. Generelt er der ikke signifikante forskelle i effekten for forskellige typer af deltagere.
Det gælder for de individbaserede variable, som er målt i deltager-surveyen, men også for de kommunale karakteristika i implementeringen af indsatsen, i og med at der ikke er signifikante forskelle på effekten mellem deltagerjobcentrene. Der er dog enkelte variable, der har en vis be-tydning for indsatsens effekt:
Der er en sammenhæng mellem mentalt velbefindende og deltageroplevelsen. Det er gene-relt de deltagere, som har det bedste mentale velbefindende, som er mest tilfredse med ind-satsen, mens deltagere med dårligere velbefindende har større tilbøjelighed til at være util-fredse.
Kontanthjælpsmodtagere med et godt mentalt helbred har en betydelig højere afgang til selv-forsørgelse end deltagere med dårligt mentalt helbred. Dette gælder dog for såvel deltager som kontrolgruppe.
Der er en sammenhæng mellem deltagernes tilfredshed med indsatsen og deres afgang til selvforsørgelse, således at deltagere, som er utilfredse med jobcenterets indsats, har en hø-jere afgang til selvforsørgelse end deltagere, der er tilfredse med jobcenterets indsats, over-ordnet set. Denne sammenhæng bliver dog insignifikant, når man også kontrollerer for men-talt velbefindende.
8.1 Sammenhæng mellem deltageroplevelse og psykologisk velbefindende
Den samlede vurdering af indsatsen i jobcenteret blandt deltager- og kontrolgruppen er gengivet i Figur 17 nedenfor.
Figur 17: "Hvad synes du alt i alt om jobcenterets indsats ifm. med din ledighedsperiode i det seneste år?" Separat for deltager-/kontrolgruppe
Note: 7 pct. har svaret ”ved ikke” i begge grupper. Deltagergruppe: n=224, kontrolgruppe: n=209.
Kilde: Deltagersurvey
Som det fremgår af figuren ovenfor, er der et forholdsvist spredt billede af kontanthjælpsmodta-gernes tilfredshed med indsatsen. Samlet set mener 41 pct. af deltagergruppen at indsatsen har
0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 %
Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig
Deltager Kontrolgruppe
været god eller meget god, mens 37 pct. mener den har været dårlig eller meget dårlig. I kon-trolgruppen mener 33 pct., at indsatsen har været god eller meget god, mens 39 pct. mener, at den har været dårlig eller meget dårlig. Der er således en tendens til, at deltagergruppen er mere tilfreds end kontrolgruppen. Samtidigt er de i deltagergruppen dog også mere spredt i deres vur-dering af indsatsen end i kontrolgruppen. Der er således en betydelig større andel i deltager- end kontrolgruppen, som er meget tilfreds, men der er også flere i deltagergruppen, som er meget utilfredse. Modsat er der flere i kontrolgruppen, som placerer sig i midten af skalaen. Dette møn-ster i spredningen er alt andet lige naturligt, i og med at deltagergruppen har fået en mere inten-siv indsats end kontrolgruppen.
Deltager-surveyen viser dog også, at de borgere, der vurderer deres mentale velbefindende la-vest, er dem, der er mindst tilfredse med jobcenterets indsats, og tilsvarende er gruppen med bedst velbefindende mest tilfreds, som vist i Figur 18 nedenfor. Dette gælder for både deltager- og kontrolgruppen. Utilfredsheden blandt gruppen med dårligst velbefindende er dog særligt ud-talt for deltagergruppen, idet 47 pct. mener, at jobcenterets indsats inden for det seneste år har været "meget dårlig". For kontrolgruppen, hvor gruppen med dårligst velbefindende også er den gruppe, som er mest utilfreds med jobcenterets indsats, er sammenhængen noget mindre mar-kant, men dog stadig signifikant. Sammenhængen mellem mentalt velbefindende og tilfredshed er således påvirket af den intensivering af indsatsen, der har ligget i forsøgsindsatsen. Det er na-turligt, at sammenhængen bliver stærkere for de kontanthjælpsmodtagere, der har oplevet en mere intensiveret indsats.
Når de svageste kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse end de stærkere, kan det forment-ligt hænge sammen med den oplevede relevans af indsatsen. I de gennemførte interviews med sagsbehandlere og deltagere blev det påpeget, at der er dele af deltagergruppen, som tager godt imod indsatsen, fordi de kan se perspektivet i virksomhedspraktikken og den koordinerende ind-sats som en vej mod beskæftigelse. For de svagere deltagere, som formentligt i højere grad har dårligt mentalt velbefindende, kan indsatsen opfattes som mindre relevant og dermed også som mindre tilfredsstillende, i og med at de ikke på samme måde kan se det fremadrettede perspektiv i indsatsen.
Det er dog i denne forbindelse værd at påpege, at der ikke er en direkte positiv sammenhæng mellem deltagertilfredshed og effekt på beskæftigelse. Man kan derfor ikke anskue en høj delta-gertilfredshed som en indikation på, at indsatsen virker i forhold til at bringe kontanthjælpsmod-tagerne i beskæftigelse.
Figur 18: "Hvad synes du alt i alt om jobcenterets indsats ifbm. din ledighedsperiode i det seneste år?"
Separat for deltager-/kontrolgruppe og mentalt velbefindende
Note: Sundhed er målt ved den validerede skala GHQ12, som baserer sig på 12 items vedr. respondentens egen oplevede mentale velbefindende. Deltagergruppe: n=224, kontrolgruppe: n=209. Sammenhængen mellem sundhedstilstand og vurdering er signifikant på 1 pct. niveau for såvel deltager- som kontrolgruppe. Kilde: Deltagersurvey
0 % 5 %
8.2 Betydning af mentalt velbefindende og deltageroplevelse for effekt
Tidligere projekter med intensiverede indsatser for forskellige målgrupper i beskæftigelsespolitik-ken har vist, at der kan være en negativ korrelation mellem deltageroplevelsen og de opnåede effekter, således at de mest utilfredse deltagere har en tilbøjelighed til i større omfang at opnå beskæftigelse end de mere tilfredse deltagere12. Denne sammenhæng kan formentligt skyldes en motivationseffekt, hvor de deltagere, der oplever indsatsen stærkt negativt, har en større moti-vation for at blive selvforsørgende og dermed undgå indsatsen.
Denne mekanisme kan dog ikke ses hos den aktuelle målgruppe af matchgruppe 2 kontant-hjælpsmodtagere. Umiddelbart viser datamaterialet en svag negativ sammenhæng, således at personer, der er utilfredse med indsatsen, har en lidt større sandsynlighed for efterfølgende be-skæftigelse. Denne effekt bliver dog insignifikant, når man også kontrollerer for psykisk velbefin-dende.
Samlet set er helbred eller psykisk velbefindende den eneste af de undersøgte deltagerkarakteri-stika, der har en selvstændig betydning for overgangen til beskæftigelse. Således har den tredje-del af tredje-deltagerne, der scorer højest på den anvendte skala for mentalt velbefindende (GHQ-12), mere end dobbelt så høj efterfølgende beskæftigelse som den midterste eller lavest scorende gruppe (se Figur 19). Selv om det absolutte omfang af beskæftigelsen er lille (2,5 hhv. 1,1 uge målt over de 64 uger efter indtræden i forsøget), er den dog signifikant (p=0,06), selv ved den lille stikprøve, der er til rådighed.
Figur 19: Opnået beskæftigelsesomfang fordelt på gruppering af mentalt velbefindende og deltager-/kontrolgruppe
Note: Sundhed er målt ved den validerede skala GHQ12, som baserer sig på 12 items vedr. respondentens egen oplevede mentale velbefindende. Deltagergruppe: n=224, kontrolgruppe: n=209. Forskellen mellem sundhedsgrupperne er signifikant for deltagergruppen. n=224 (deltager) n=209 (kontrol)
Kilde: Deltagersurvey og DREAM.
12 Dette var fx tilfældet i de kontrollerede forsøg ”aktive hurtigere tilbage” for sygedagpengemodtagere og ”Hurtigt i gang 2” for ny-ledige dagpengemodtagere.
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3
Tredjedel mest sunde
Midterste sundhedsgruppe
Tredjedel mindst sunde Akkumuleret beskæftigelse (uger)
Deltagergruppe Kontrolgruppe