Jobcenterfordelte effekter

Selv om indsatsen i ”På rette vej – i job” er tænkt som én indsats der er implementeret i en ræk-ke jobcentre, og derfor primært skal evalueres som en samlet indsats, kan det dog alligevel, på grund af de afdækkede lokale variationer i indsatsen være relevant at se på de jobcenterfordelte effekter af indsatsen. I Figur 15 nedenfor vises det jobcenterfordelte akkumulerede omfang af selvforsørgelse separat for deltager og kontrolgruppe.

Figur 15 Jobcenterfordelte effekter

Note: * indikerer signifikant forskel mellem deltager- og kontrolgruppe i kommunen. N varierer fra 22/21 (Struer) til 113/109 (Næstved).

Som det fremgår af Figur 15, er der umiddelbart store forskelle i det observerede omfang af be-skæftigelse i deltager- og kontrolgruppen mellem de deltagende jobcentre. På grund af det for-holdsvis lille deltagerantal i de enkelte jobcentre er der dog ingen signifikante negative eller posi-tive effekter for enkeltjobcentre med undtagelse af Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern, hvor der er en signifikant positiv effekt, samt Svendborg, som har en signifikant negativ effekt.

0.00 0.20 0.40 0.60 0.80

Andel på FØP

0 20 40 60

Tid efter forsøgets start (uger) Deltagergruppen Kontrolgruppen

-3.00 -2.00 -1.00 0.00 1.00 2.00 3.00

Akkumuleret effekt på FØP

0 20 40 60

Tid efter forsøgets start (uger) Akkumuleret effekt

0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5

Faxe Fredensborg Hedensted Helsingør Herlev Herning Hjørring Ikast-Brande Jammerbugt* Kolding Lejre Nyborg Næstved Ringkøbing-Skjern* Skive Struer Svendborg* Aabenraa

Akk. beskæftigelse (uger) Deltagergruppe

Kontrolgruppe

For at kaste lys over variationen i beskæftigelseseffekten på tværs af jobcentrene er der foreta-get en kvalitativ kortlægning af, hvorvidt forskellige organisatoriske karakteristika ser ud til at være forbundet med en større eller mindre beskæftigelseseffekt. Følgende organisatoriske para-metre i jobcentrene er blevet kortlagt:

 Organisering af sagsbehandlerteam, fx om deltagergruppen håndteres af en mindre gruppe sagsbehandlere eller en større gruppe/alle sagsbehandlere i jobcentret

 Organisering af virksomhedspraktik, fx fordelingen i anvendelsen af individuel virksom-hedsaktivering og brugen af virksomhedscentre

 Praktikpladser, fx hvordan praktikpladserne anvendes og hvorvidt det er eksisterende el-ler nyoprettede praktikpladser

 Brug af mentorer, fx i hvilket omfang og hvilke typer af mentorer man især har brugt

 Vurdering af virksomhedspraktikkens egnethed for målgruppen, fx jobcentrets projekt-tovholders vurdering af, i hvilken grad anvendelsen af virksomhedspraktik er velegnet til forsøgets målgruppe

Kortlægningen viste, at der kun i ringe grad ser ud til at være sammenhæng mellem de organisa-toriske karakteristika i jobcentrene og de beskæftigelseseffekter, som de har opnået. Dog er der en lille tendens til, at jobcentre med en relativt høj beskæftigelseseffekt i højere grad har an-vendt et lille team af sagsbehandlere eller i Jobcenter Jammerbugts tilfælde udlagt til anden ak-tør. Heroverfor er der større variation hos jobcentre med en relativt lav beskæftigelseseffekt, mht. bredden i antallet af sagsbehandlere, som har forestået indsatsen.

Positive beskæftigelseseffekter i Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern er de eneste to jobcentre i forsøget, hvor be-skæftigelseseffekten for forsøgsgruppen er statistisk signifikant større end for kon-trolgruppen. Særligt to faktorer ser ud til at være årsag til, at deltagergruppen fik en markant bedre beskæftigelseseffekt i disse to jobcentre. Den første faktor ved-rører, at man i Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern bestræbte sig særligt på at le-vere en "håndholdt" indsats med stærkt fokus på det individuelle forløb, der skal sikre det helt rigtige match mellem arbejdsgivere og en eventuel mentor på den ene side og borgeren på den anden side. I Ringkøbing-Skjern har man blandt an-det øget chancerne for et sådan match ved tydeligt at kommunikere til virksomhe-derne, at jobcentrets sagsbehandler er tovholder for den enkelte borger og løben-de følger op på vedkommenløben-des progression. Som tovholløben-dere har sagsbehandlerne også brugt meget tid på at koordinere indsatsen over for den enkelte borger, fx ved at kontakte de øvrige forvaltninger i kommunen særligt sundhedsforvaltnin-gen.

En anden mulig årsag bag de statistisk signifikante resultater for deltagergruppen i jobcentrene i Jammerbugt og Ringkøbing-Skjern ser ud til at være, at borgerne igennem deres forløb havde meget jævnlig kontakt med og opbyggede forpligten-de relationer til personer, som ikke "taler systemets sprog", og hvor kontakten derfor skete mere "i øjenhøjde". I Jobcenter Jammerbugt foregik dette især igen-nem borgernes kontakt til medarbejdere hos den anden aktør, som forestod ind-satsen for jobcentret, hvilket udtrykkes i følgende citat fra en deltager i forsøget:

"Jeg har tidligere været i aktivering og sådan noget. Det virkede helt uvirkelig for mig – for de havde slet ikke syn for, at jeg ikke var klar til det. Her får jeg støtte, og så får jeg syn på en vej jeg kan gå. (…) Peter og Christian er der for mig og in-teresserer sig for mig. De hjælper mig. Jeg vil stadigvæk komme og besøge dem, når projektet er slut. De er gode til at møde os på det niveau, vi er på." I jobcen-ter Ringkøbing-Skjern blev denne relationsopbygning understøttet af det forhold, at størstedelen af forsøgsindsatsen blev varetaget af kun én person, som foretog meget tæt opfølgning på hver enkelt forsøgsdeltager.

Anvendelsen af hhv. individuel virksomhedsaktivering og virksomhedscentre ser ud til i noget omfang at kunne forklare noget af forskellen i beskæftigelseseffekt på tværs af jobcentrene. Det lader således til, at jobcentre der har opnået en relativt højere beskæftigelseseffekt i deltager-gruppen udelukkende eller næsten udelukkende har anvendt individuel virksomhedsaktivering (fx Hedensted, Jammerbugt og Lejre), hvorimod jobcentre som har opnået en relativt lavere beskæf-tigelseseffekt i deltagergruppen overvejende har anvendt virksomhedscentre og individuel virk-somhedsaktivering ligeligt. Der er dog også enkelte undtagelser fra denne sammenhæng. Det kan dertil tilføjes, at flere af de interviewede ledere og sagsbehandlere i jobcentrene giver udtryk for, at virksomhedscentre kun i mindre grad egner sig til at skabe uddannelses- og beskæftigel-seseffekt hos de borgere, som udgør målgruppen for dette forsøg.

Ud fra denne kortlægning og de ovenfor beskrevne erfaringer fra jobcentrene i Hedensted, Jam-merbugt og Ringkøbing-Skjern ser det ud til, at det, som potentielt kan skabe en beskæftigelses-effekt for forsøgets målgruppe, i nogen grad vedrører, hvad man gør (fx anvendelse af individuel virksomhedsaktivering over for brugen af virksomhedscentre), men i høj grad også hvordan man gør det (fx organisering af sagsbehandlerteamet, at sikre det individuelle match mellem borger og virksomhed bl.a. ved at gøre sagsbehandlere til tovholdere samt bestræbelsen på især igen-nem virksomhedspraktikken at understøtte borgerne i at opbygge forpligtende relationer til kolle-ger). En anden måde at udtrykke dette på er, at det måske i endnu højere grad end valget af indsatser er "kvaliteten" i sagsbehandlingen, som ser ud til at kunne skabe en effekt for borgerne i forsøgets målgruppe.

Beskæftigelseseffekter i Jobcenter Hedensted

Jobcenter Hedensted havde for både deltager- og kontrolgruppen en høj afgang til be-skæftigelse. Evalueringen i Jobcenter Hedensted peger på, at særligt tre forhold kan tænkes at være årsag til de positive resultater, som man her har opnået.

For det første arbejder man med den enkelte borger ud fra et stærkt beskæftigelsesfo-kus, uanset borgerens situation. Borgerens psykiske, sociale og helbredsmæssige pro-blemer bliver selvsagt adresseret bl.a. via forløb i socialpsykiatrien eller handicapafde-lingen, men dette suppleres altid af løbende beskæftigelsesmæssig afklaring og opkvali-ficering, som ikke sættes i bero, mens borgeren modtager forskellige former for be-handling. Samtidig gør man i Jobcenter Hedensted meget ud af i enhver henseende at fokusere på borgerens ressourcer mhp. at komme i job og ikke på borgerens begræns-ninger.

Et andet forhold som træder tydeligt frem i Jobcenter Hedensteds indsats er den meget tætte og kontinuerlige opfølgning på borgerens situation. Foruden den i forsøgsindsat-sen foreskrevne ugentlige samtale har man i Jobcenter Hedensted fysisk placeret be-skæftigelseskonsulenterne i det center, hvor borgerne i forsøget deltager i afklaring- og opkvalificeringsaktiviteter. Dette gør, at borgerne "slet ikke kan undgå at møde deres konsulent hver dag", og beskæftigelseskonsulenterne benytter denne daglige kontakt til hver dag at gennemgå gruppen af borgere i indsatsgruppen og følge op på de delmål og aftaler, som blev indgået ved seneste ugentlige samtale.

Et tredje bud på en sandsynlig forklaring bag de positive resultater i Jobcenter Heden-sted er, at man her gør en meget stor indsats for at understøtte, at borgeren får skabt forpligtende relationer til arbejdskolleger på praktikstederne. Vurderingen i Hedensted er, at det individuelle forløb i en virksomhed er langt mere effektivt til at understøtte, at borgeren får skabt sådanne relationer til arbejdskolleger, som mere effektfuldt end job-centrets konsulenter kan lære borgeren den arbejdsmæssige disciplin, de rette arbejds-adfærdsnormer mv.

Nedenfor redegøres for hvordan de ledige der har deltaget i virksomhedspraktik agerer efterføl-gende. I Tabel 10 ses på status efter henholdsvis 4 og 13 uger. Det mest tydelige mønster er, at der er færre i deltagergruppen der efter endt virksomhedspraktik er på passiv kontanthjælp både 4 og 13 uger efter deltagelse i et virksomhedspraktikforløb. Der er således en større andel i del-tagergruppen der efterfølgende er i et nyt virksomhedspraktikforløb eller i et vejlednings-/opkvalificeringsforløb. Der er på tværs af deltager- og kontrolgruppen ikke nogen forskel på an-delen der er i beskæftigelse.

Tabel 10 Deltagere i virksomhedspraktik fordelt efter deres forsørgelsesstatus 4 og 13 uger efter endt praktik. Separat for deltager- og kontrolgruppe