Typen af virksomhedsrettede forløb

Jobcentrene benytter i forsøgsindsatsen primært virksomhedscentre og individuelle virksomheds-praktikker, mens en mindre del anvender offentligt og privat løntilskud som en mulighed for at fastholde deltagerne i deres forløb hos en virksomhed. Figur 7 illustrerer jobcentrenes organise-ring af virksomhedsrettet aktiveorganise-ring ved slutningen af forsøgsperioden. Som det fremgår af figu-ren bliver der i overvejende grad brugt individuelle virksomhedspraktikker.

Tidligt i forsøget (på tidspunktet for implementeringsanalysen) var brugen af virksomhedscentre og individuelle praktikker nogenlunde ligeligt fordelt, men der er i løbet af forsøgsperioden sket en forskydning over imod en større brug af individuelle praktikker.

86 %96 %

Figur 7: Organisering af virksomhedsaktivering

Organisering af virksomhedsaktivering Jobcentre Udelukkende brug af virksomhedscentre

Hovedsageligt brug af virksomhedscentre, men også mindre

andel i individuel virksomhedsaktivering Nyborg, Næstved Lige andel i brugen af virksomhedscentre og individuel

virk-somhedsaktivering Ikast-Brande, Fredensborg

Hovedsageligt brug af individuel virksomhedsaktivering, men også en mindre andel i virksomhedscentre

Ringkøbing-Skjern, Herning, Herlev, Aabenraa, Helsingør, Hjørring, Jammer-bugt, Kolding, Lejre, Skive, Struer Udelukkende brug af individuel virksomhedsaktivering Hedensted, Faxe, Svendborg

Forklaringen på denne forskydning varierer på tværs af jobcentrene. I Jobcenter Fredensborg er erfaringen, at de unge deltagere, som er langt fra arbejdsmarkedet, kun er drevet er motivation, hvorfor det er nødvendigt at forfølge de unges interesser, som ofte ikke kan indfries i et center.

Overgangen til primært at bruge individuel praktik er derfor ikke et resultat af, at virksomheds-centrene ikke er gode, men skyldes snarere at praktikken skal målrettes den enkelte deltager. I forlængelse heraf oplever man i Kolding, at fordi forsøget netop medvirker til et langt højere kendskab til den enkelte borger, så bliver det mere oplagt med en individuel praktik. I Jobcenter Lejre har man valgt at fokusere mere på individuelle praktikker for at gøre forløbene så realisti-ske for borgerne som muligt. En individuel virksomhedspraktik betyder, at borgerne i højere grad får en oplevelse af at være på arbejdsmarkedet sammenlignet med et skåneforløb på et center med andre kontanthjælpsmodtagere. Et sidste eksempel på forskydningen mod større brug af in-dividuelle praktikker er i Struer, hvor virksomhedscentrene ofte har været brugt som en mellem-station for deltagerne, hvis ikke det har været muligt at finde en passende virksomhed til dem, mens de så er blevet flyttet til en privat virksomhed i et individuelt forløb, når det rigtige match var på plads.

I forhold til hvilke typer af kontanthjælpsmodtagere, som sendes i henholdsvis individuel virk-somhedsaktivering og virksomhedscentre, tegner der sig et meget differentieret billede på tværs af jobcentrene. Flere af de jobcentre, som har benyttet sig af virksomhedscentre, nævner, at virksomhedscentre ofte bruges i tilfælde med svage kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedscen-trenes kendskab til aktivering af kontanthjælpsmodtagere samt den integrerede mentorrolle be-tyder, at jobcentrene vælger denne type aktivering til svage, fordi de kender aktiveringstilbuddet og mentorpersonalet. Men der er også jobcentre, som oplever, at de svage borgere kan føle sig klemte i virksomhedscentrene, fx borgere med angst og misbrug, som ikke altid har det godt med at være sammen med andre svage borgere. De har derimod brug for nogle kollegaer, der kan støtte dem.

I forhold til valg af individuel aktivering, så er det som nævnt primært motivation og interesser, der er drivkraften for deltagerne. Ofte er det virksomheds- eller jobkonsulenten, i samarbejde med kontanthjælpsmodtageren, der finder en passende virksomhed, hvilket ifølge sagsbehand-lerne aktiverer og ansvarliggør kontanthjælpsmodtagerne og øger deres engagement i aktive-ringsforløbet.

Det er også undersøgt i hvilket omfang jobcentrene har benyttet hhv. privat og offentlig virk-somhedspraktik for deltager- og kontrolgruppen, jf Tabel 7 nedenfor.

Tabel 7 Gennemsnitlige antal uger i virksomhedspraktik fordelt efter off./privat praktik og deltager- og kontrolgruppe

Uger med virksomhedspraktik

Privat Offentlig

Deltager Kontrol Deltager Kontrol

Faxe 3,6 3,5 1,9 2,3

Fredensborg 3,0 1,4 1,3 1,6

Hedensted 4,0 3,7 2,7 1,0

Helsingør 4,7 3,4 2,5 1,7

Herlev 2,5 2,8 1,7 1,6

Herning 4,1 4,7 2,4 1,9

Hjørring 5,7 3,9 2,2 1,1

Ikast-Brande 5,6 5,2 1,5 1,1

Jammerbugt 8,2 3,6 2,1 1,1

Kolding 5,5 3,3 1,4 0,8

Lejre 3,8 4,4 1,2 0,8

Nyborg 3,3 3,6 3,0 0,4

Næstved 5,2 1,7 2,1 1,6

Ringkøbing-Skjern 6,7 4,7 2,2 2,5

Skive 4,1 1,9 2,1 1,2

Struer 4,0 4,8 0,5 0,6

Svendborg 3,3 3,5 1,7 0,8

Aabenraa 7,5 5,5 2,4 1,2

Note: Tallene i tabellen angiver det gennemsnitlige antal uger i virksomhedspraktik for alle personer i indsatsen uanset be-skæftigelsesstatus.

Der er en klar overvægt af privat virksomhedspraktik både i deltager- og kontrolgruppen og end-videre bekræfter ovenstående tabel, at deltagergruppen har større deltagelse end kontrolgrup-pen.

Sagsbehandlere – om valget mellem individuel praktik og virksomheds-centre

”Vi har haft rigtig mange i virksomhedscentre før, men der er mange virksomheder i Kol-ding, som gerne vil være med til at gøre en social indsats og tage borgere i praktik, så vi har gode erfaringer med individuel praktik, og det er også dem, vi kører videre med. Der, hvor vi bruger individuel praktik, er, når man har en formodning om, at borgerne kan møde sta-bilt og magter praktikken, mens man i centrene er gearet på en anden måde – de har en anden rummelighed. Det er det, der gør forskellen. Nogle har måske først været i centre og derefter individuelt. Det er nogle steps på vejen. Det er tyngden på borgeren, der gør for-skellen. Vi har en strategi for, hvilke kriterier der skal være opfyldt”.

”Virksomhedscentrene bruges til dem, som har været virkelig, virkelig dårlige, og som har haft brug for massiv mentorstøtte, og som har haft svære problemer med stabilitet. Mens dem, hvor der har været fx kriminalitet m.m. inde over, der bliver man nødt til at se på de-res intede-resser. Der, hvor vi tænker, at der kunne være et uddannelsesperspektiv i det, er in-dividuelle praktikker også relevante. Men de psykisk syge, som er så svage, at den virksom-hedsrettede indsats reelt blot handler om at kunne vinge det af, fordi vi skal, der bruger vi centrene. Det drejer sig om de borgere, som jeg normalvis ikke ville sende ud i virksom-hedspraktik overhovedet”.

Borger – om mentorforløb

”Jeg har også brugt mentoren på hjemmefronten, hvor jeg har haft problemer. Det har været fantastisk, at hun gjorde, som hun gjorde. Det var rigtig rart for mig at have én, der lyttede – også ude på arbejdet. Hun tog en rolle på sig som en hjælper for mig. Det gjorde, at jeg blev mere udadvendt. Tidligere var jeg meget indelukket.. der ville jeg ikke tale med hende om no-get. Men efterhånden fik jeg tillid til hende. Hun er en super dejlig person. Jeg synes, alle skulle have én på arbejdet, som kunne lytte til en. Det er en ekstra bonus”.