Udskiftning – var en proces som blev sat igang som led i

landboreformerene sidst i 17 hundrede-tallet. Processen brød op med den gamle form, hvor en landsbys jorder blev drevet i en slags fællesskab af landsbyens bønder – men efter udskiftningen skulle hver bonde have sin egen jord, som han selv fik ansvaret for.

B.Udstykning - i ordet ligger egentlig, at en gård udstykkes i flere landbrug. En sag, som først fik egentlig betydning efter 1919 jordlovene, hvor først en del godser, men senere også

almindelige bøndergårde blev udstykket. Skete denne udstykning på statens foranledning, kaldtes de udstykkede brug ofte statshus-mandsbrug. Eks. er de 5 statshusmandsbrug, der udstykkedes fra Hjemstavnsgården.

I tilknytning til dette må nævnes ordet – Frastykning – dette blot, at der frastykkes et mindre stykke jord til et mindre land brug – det oprindelige kaldes i den forbindelse ofte hovedpar- len. Det gælder også frastykning af en grund til et hus.

Næsten alle de mindre landbrug i Gummerupområdet er fremkommen ved frastykninger fra de bestående gårde.

C.Udflytning – oprindelig – og det var faktisk hensigten – skulle gårdene efter udskiftningen flyttes ud på deres jorder. Det skette som bekendt kun i begrænset omfang i Køng sogn.

Vi taler derfor i dag om både den oprindelige udflytning og den senere pø om pø udflytning – ofte i forbindelse med gårdbrand.

ooooooooooooooo

For at forstå lidt af udskiftningens inderste væsen, er det - som ofte før – væsentlig at se på, hvordan det egentlig var forud:

Vi har flere gange nævnt ”Fællesskabet”.

I forbindelse med eller rettere som et led i udskiftningen i 1793 her i Gummerup blev fællesskabet - som over hele landet -

afviklet. For de implicerede bønder har det været – helt sikker – en voldsom omvæltning.

Før var man fælles om dyrkningen af byens jord og efter – ja nu havde man helt sin egen jord, som man selv skulle passe og være ansvarlig for – og dermed også selv være ansvarlig for sig og sine.

105 fil:Afh-fællesskabet-Gum.doc side 2 af 4 bilag nr.10 For at forstå dette skal vi se lidt på historien.

Nogle historikere mener at fællesskabet blev indført samtidig med at hjulploven kom til – og så er vi langt tilbage.

Sagen var jo, at det var en fordel af være fælles om mange gøremål - et af dem var således at drive/pløje landbyens jorder i

fælles-skab, men alligevel sådan at man havde sine egne agre i hver mark.

Man kan også udtrykke det sådan at landsbyens jorder tilhørte landbyens gårde og huse – ikke i en ligelig fordeling – men på en sådan måde at bønder og husmænd drev jorden i et fællesskab.

Driften blev fastlagt på møder i bylauget under oldermandens ledelse.

At en eller flere herremænd så ovenover det hele ejede jord og bygninger, men fæstede det ud til bønder og husmænd er en anden sag.

Herremændene og Kongen var forsåvidt ikke imod fællesskabet – det var med til at sikre, at jorden blev drevet og gav dermed sikker-hed for den årlige landgilde og div. skatter.

For den enkelte bonde lå der også en tryghed i fællesskabet, f.x.

i tilfælde af sygdom og andet dårligdom.

- - -

Fællesskabet kan faktisk bedst beskrives med et lidt forenklet eksempel: (jeg bruger procenter – tidligere var det brøker) I landsbyen var der 10 gårde og 2 huse med jord.

Gårdene var ikke lige store, men kunne godt være det.

I vor landsby havde 1 gård 18 procent, 8 gårde hver 9 procent 1 gård havde 7 procent,de 2 huse havde henholdsvis 1 og 2 procent.

Landsbyen havde 10 marker. Vi må her forestille os, at markerne udmærket kunne ligge enkeltvis med uddyrkede arealer imellem, hvilket kunne skyldes fugtige pletter, skrænter, beplantninger m.m.

Altså landskabet var ikke som i dag, hvor den ene dyrkede mark almindeligvis ligger ved siden af den anden, hvilket skyldes, at man gennem tiden har afvandet, drænet eller på anden vis grund-forbedret.

De gamle landsbymarker tilstræbtes at have lange agre – hjulploven var svær at få vendt – også i andre henseender var det praktisk med forholdsvis lange agre.

Bonitetsmæssigt kunne de 10 marker være meget forskellige.

Hver gård havde en part i hver mark – men ikke en ligelig del – men en forholdsmæssig del.

I forhold til ovennævnte gårdoversigt havde en gård 18 procent af hver mark, 8 gårde hver 9 procent af hver mark etc.

106 bilag nr. 10

Man opdelte af praktiske grunde hver mark i agre.

Det diskuteres om det var de/den samme agre i hver mark, den samme gård havde hvert år. Det var nok ingen faste regler. I uensartede jorder var det en fordel med rotation.

Ud af dette vil man forstå, at det var praktisk,at man havde samme afgrøde i mark, så man kunne arbejde der samtidig med de løbende arbejdsaktiviteter.

- - -

Landsbyens enkelt marker havde normalt hver sit navn – også i Køng Gummerup området, jvf. P. Jensen, Vestfyns Hjemstavn 1936.

I kuperet eller af andre grunde besværligt teræn kunne en mark godt være opdelt i flere ”undermarker”, hvilket uden tvivl har været tilfældet her i området.

Uden om markerne lå så de udyrkede områder, som sammen med

overdrevene(byens udmarker) blev brugt til græsning. I hine tider hegnede man da også – modsat i dag – de dyrkede marker inde for at undgå at kreaturer kom der.

- - -

Det skal bemærkes, at man nu også inddrog overdrevsjorderne i udskiftningen, hvilket på sigt gav mulighed for flere dyrkede arealer. I tilfælde – hvor man overtalte nogle bønder til at flytte ud på overdrevene – fik disse som kompensation oftest

forholdsvis større arealer, hvilket kan konstateres den dag i dag.

Det var denne ældgamle praksis, man ved udskiftningen lagde op til at ændre – og det var en megen radikal ændring – som sikkert har fået det til at gibbe voldsom i mange ældre bønder. Derfor også de mange diskussioner, modsættelser,forsinkelser og ind imellem

næsten korporlige slagsmål.

- - -

I tilknytning til dette – spørgsmålet er ofte: hvordan handlede man egentlig med gårde omfattet af fællesskabet.

Ja, var der tale om en fæstegård, så var der kun ejeren/ herre- manden, der kunne handle, og så fulgte forpligtigelsen med fælles-skabet med til den nye ejer. Fæsteren spurgte man næppe. Var der tale om en selvejer inde i fællesskabet var forholdet nøjagtig det samme.

Var der derimod tale om en selvejer i fællesskabet, der frastykke-de en jordfrastykke-del fra sin gård. Ja – vi kenfrastykke-der meget lidt til frastykke-den praktiske løsning i denne situation. Den ene mulighed var, at den nye ejer af det frastykkede fik en forholdsvis mindre del af de forskellige marker. En anden var – og det synes at være den mest brugte – at den ny ejer - af det frastykkede - fik den oprindelige gårds parter i en eller flere af landsbyens marker.

107

fil: Afh-fællesskabet-Gum.doc side 4 af 4

bilag nr. 10

Det er vor opfattelse, at det var på denne sidsnævnte måde, man

”løste” de mange selvejerjordhandler i vort område før 1793.

Handlerne blev nok skrevet, men nok kun i færreste tilfælde tilfælde tinglyst.

Derimod blev det hele gennem udskiftningspapirerne legaliseret i 1793.

- - -

Hartkornsfordeling ved udskiftningen.

Hartkornet var skatte- og skattefordeligsgrundlag. Derfor vogtede enevældens embedsmænd nidkært over dette. Hvad der var af hartkorn i en by før udskiftningen skulle også være der efter udskiftnin-gen.

Der er ingen tvivl om, at hver af de gamle gårde skulle have tilnærmelsesvis samme hartkorn før som efter udskiftningen.

Når vi ind imellem ser store afvigelser fra dette, kan det tyde på, at der inden udskiftningen er sket frasalg.

Vi har ikke lavet en analyse på det samlede hartkorn før og efter udskiftningen her i området.

108 bilag nr. 11

Dette bilag skal sammenholdes med bilag 12 og 15, idet indhol- det omfatter samme emne og i nogen grad dublerer og supplerer hinanden.

Udskiftning i 1791 til 1793.

Da Køng og Gummerup havde fælles jorder foregik udskiftningen samlet. Den var meget besværlig jvf. protokolafskrifterne og tog også to år. Forklaringer kunne være:

- Der var mange ejendomme involveret.

- Af en eller anden grund ville man udskifte Køng og Gummerup samlet.

- Der var mange forskellige ejere - også selvejere, som hver havde deres interesser.

- Kun få var reelt interesseret i udflytning. For selvejeren var detdyrt og godserne ville heller ikke sætte penge i nybyggeri af bøndergårde – måske også fordi der var tale om strøgods.

- Der måtte - som også beskrevet andetsteds – forud for udskift- ningen være handlet en del jord ved salg fra selvejere, hvilket er særlig omtalt for Gummerup, men det må også gælde for en del Køng jord i Holteområdet.

- Som det fremgår var der fem, som på betingelser gik ind på udflytning, nemlig

- Lars Frederiksen,der kom til Havreholm,htk.2-4-0-0,ud.sk.nr.36 nu Haugstedbæk,matr.36a Køng (x

nu Thomas B. Pedersen, Højbjergvej 12

- Niels Larsen,til Nøddepøl,v.Langsted skel,htk.1-2-0-0 udskiftningsnr.37, nu matr. 34

nu Erland Rasmussen,Højbjergvej 29 (Rullegården) - Anders Hansen,fra Køng, htk. 1-1-1-0 5/8, udsk.nr.38 til Holte Kohave,jvf udskiftningskort – nu matr. 33 nu ejer Ove og Jytte Boisen, Hedekrogen 6

- Ole Hansen til Storkegården udsk.nr. 35

også benævnt Gedekrog på kort c. 1815 nu matr.35, nu A. Haustad, Højbjergvej 18

- Hans Gormsen, udskiftn. nr. 16 udflyttet fra Køng til søen med 3 htk.: 2-0-2-0 1/3 plus 0-5-0-1 plus 0-0-1-1 ¾

nu matr.32? (Søgård), nu ejer. S. og Lars Andersen,Holtevej 5 - - -

Det skal anføres, at Bjarne Porsmose anfører, at kun 2 udflyttede - Niels Larsen og Anders Hansen -

- jeg mener,der må have været 5 - ellers er der andre forhold, - der ikke passer.

x)fra hvor Pilevævehuset lå (H.J.J.) – men hvor ?

109

fil:Udskiftn-Gum.doc side 2 af 5

bilag 11 Vi er usikre på tidspunktet for de andre tre udflytninger. Sagen

var måske, at de allerede på et tidligt tidspunkt havde indvilget i udflytning, medens de to sidste, Niels Larsen og Anders Hansen kom til i sidste øjeblik, og dermed sikrede, at man kom i gang med udskiftningen.

- - -

Udskiftningen blev følgelig elendig med jorden spredt mange steder for de enkelte gårde, bl. a. fik en del Køng gårde parceller i na- turlige Gummerup områder. Dette gav senere anledning til megen handel med jord og frastykninger til mindre landbrug. Rent prak-tisk og historisk giver det mange vanskeligheder med at "følge jorden" i perioden fra udskiftning til udarbejdelse af 1844 ma- triklen (skete i Køng sogn i 1806-08 og selve nummereringen efter nyt system trådte i kraft ca. 1810). Dog ej for skatter – først i 1844.

Selvom udskiftningen var sket under et,opdelte man alligevel 1844 matriklen i Køng og Gummerup, hvilket bevirker,at der ligger "Køng jord" i Gummerups naturlige område og vis versa.I dag - 1999 – be- virker dette rent Tingbogsmæssigt, at ejendomme beliggende i Gum-merup,men med blot et Køng matr. nr. i Tingbogen vil være at finde under dette nummer i Køng.

Udskiftningskort med navne m.m. findes,men er meget "brugt" og dermed vanskelig at bruge.

Min kopi af det original kort – bestilt gennem Odense Universitet har en påtegning:

Opmålt 1790 af Rasmussen

Udskiftet 1793 af L. C. Nyholm Kopieret 1805 af Hofman

Jeg antager, at det sidste hænger sammen med forberedelserne 1844 matriklen.

- - -

P.Jensen oplyser i Fynske Årbøger 1936 i en oversigt over ejere og brugere over lodder i Køng sogn ved udskiftning, at der skulle være ialt 111, fordelt med 41 gårde over 1 td. hartkorn og resten huse med intet eller under 1 td. hartkorn samt - måske - fritlig-gende jordlodder uden bebyggelse. I Gummerup skulle som tidligere anført være 35 bygninger (ejendomme) i 1793

De øvrige skulle umiddelbart være i Køng området, men vi må

konstatere, at en del af dem ligger i det område, vi i dag kalder Holte.

Vi må nok også her vurdere, at der ikke i 1793 var bygninger på ret mange af dem – de kom senere. Det kan heller ikke være

udflytninger – så mange huse var der simpelthen ikke i Køng.

Vi tror nemlig stadig på, at der kun var tale om 5 egentlige udflytninger.

110

fil:Udskiftn-Gum.doc side 3 af 5

bilag 11

Umiddelbart skulle tingbøger fortælle om jordhandler før 1793, men det sker kun i begrænset omfang – og hvis de endelig er – ja – så er de svære at identificere.

Vi hælder derfor til den anskuelse, at der i forbindelse med den langstrakte udskiftningsproces er sket handler, som blev

legaliserede i forbindelse med udskiftningen.

- - - Vedr. hartkorn/udskiftning.

Inden udskiftningen begyndte kendte man jo de enkelte ejendommes hartkorn og byens samlede hartkorn.

Det var et mål, at hver af de "nye" ejendomme skulle have samme hartkorn som tidligere - eller tilnærmelsesvis - inddragelserne af overdrev i udskiftningerne kunne her give vanskeligheder - ofte ser vi da også at de udflyttede ejendomme fik forholdsvis større jordarealer end før udskiftningen.

Men - det synes vigtig, at byens såkaldte samlede hartkorn var uændret i forhold til tidligere - for enevældens embedsmænd var det meget om at gøre, da hartkornet som bekendt var beskatnings-grundlag.

Vi har ikke efterprøvet sagen.

Derfor kan man næsten med sikkerhed regne med - og det gælder nok kun for selvejergårdene - at en formindskelse af hartkorn fra før udskiftning (hartkornstal fra 1682 matr.) og til efter udskiftning var enbestydende med at der var solgt jord fra i periode fra selv- eje og til udskiftning. Et tydeligt eksempel i Gummerup er Skov-gård, matr. 8a, men andre eksempler kan findes.

Vi har ikke lavet en liste herover, da der i så fald vil skulle indgå skøn.

- - -

111

Udskiftn-Gum.doc side 4 af 5

Bilag nr. 11 Lidt mere om de 5 ”sikre” udflytterne:

Fra Gummerup til Nøddepol/Højbjerg,nu Erland Rasmussen,Højbjerg- vej 29, - Rullegården. matr.34a Køng 2-4-3-1 (1844)

Niels Larsen, udskiftn. nr. 37, htk 1-2-0-0

som hidtil, jf. "tællerækkefølge" havde boet i nuv. matr.27b, Byvejen 88.

Dokumentation er bl.a. Ft. 1787, hvor gl. ejer Anders Hansen optræder:

Niels Larsen,37,1.ægsk,d.1822,73 år Anna Andersdatter,40,kone,2.ægsk Anna Sørensdatter, hds.datter,5 år

Anders Hansen,Konens fader, enkem.e.2.ægteskab,f.c.1707

fra Køng (fra hvor Pilevævehuset lå) til Haugstedbæk/Havreholm Lars Frederiksen, udskiftn. nr. 36, htk. 2-4-0-0

nu matr. 36a Køng efter ”1844”, htk. 3-0-1-2 Ft. 1787

Lars Frederiksen,35 år

Maren Nielsdatter,25 kone beg i 1. ægsk.

Nille Larsen,5, barn Haugstedbæk også kaldet Anders Larsen,2 do. Havreholm

også set betegnelse Højbjerglund

fra Køng til Holte Kohave

Anders Hansen, udskiftn. nr. 38, htk. 1-1-1-0 5/8 nu matr.33a Køng efter ”1844”, htk 2-5-3-0 1/2 Ft. 1787

Anders Hansen,28,husm.

Karen Pedersdatter,24,beg.1.ægsk.

Niels Andersen,3,søn

Ved ikke hvorfra i Køng, de kom !

fra Køng til Storkegården /Gedekrog hvornår ?

Oluf Hansen Host,udskiftn.nr. 35,m. 2 htk 3-3-2-0 plus 0-1-0-0 nu matr.35a Køng efter ”1844” med 3-1-1-1 3/4 htk.

Ft. 1787

Oluf Hansen Host,46, enkem.e.1.ægsk.

Anders Olsen,20,søn Jacob Olsen,10, søn

Anna Olsdatter,13,datter 2 tj.folk,

Ved ikke hvorfra i Køng, de kom !

112 Bilag 11

fra Køng til ”søen”

Hans Gormsen,udskiftn.nr. 16 m. 3 htk. 2-0-2-0 1/3 plus 0-5-0-1 plus 0-0-1-1 3/4

nu matr. nr. 32 efter 1844 med 1-2-1-2 htk.

Ft.1787

Hans Larsen (Gorm(sen)),52

Birthe Niels-datter,54, beg 1. ægsk.

Johanne Hansdatter,16 Lars Hansen,15

Hans Hansen,9 Chresten Hansen,7 Ft. 1801

samme Ft. 1834

Lars Hansen,62, aftægt, bor nu i hus hed Manden Hans Larsen Gormsen

gården har måske ligget syd for vejen ned til Østerbys i Køng se fil Køng matr.

113

Afskr-P-Jensen-udskiftn-Gum.doc side 1 af 5 bilag nr.12

Almindelig om udskiftning. se også bilag 15

Udskiftningskort.

Der blev selvfølgelig også lavet et udskiftningskort i forbindelse med udskiftningen i 1793. Det originale kort som findes i dag er desværre meget overtegnet, bl.a. i forbindelse med arbejdet med at lave ”1844 matr”.

De udskiftedes navne er med htk. anført på kortets margin.

Der er lavet fotokopier af kortet, som bl.a. findes på Hjemstavns-gården, Lokalhistorisk Arkiv og også hos undertegnede.

Kortet er – i hvert fald – i de bebyggede områder næste umulig at få nytte af.

Vi går ud fra af P. Jensens kilde for arbejdet med afskrift bunder i det oprindelige kort vist på Rigsarkivet.

- - -

I forbindelse med udskiftningen blev der ført en protokol over forhandlingerne. Disse findes i afskrift på Glamsbjerg lokalh.

Arkiv. Spændende læsning, men en del af besværlighederne skal nok læses mellem linierne.

ooooooooooooooooo

P. Jensen har i Fynske Årbøger 1936 lavet en afskrift om de forskellige lodder ved udskiftningen i Køng Sogn i 1793.

I afskriftet er anført 111 lodder – jeg formoder, at de alle er fra Køng-Gummerup området, idet det indbefatter område v. Søholm og Holte m.m.

Det skal anføres:

- at det synes at være lodder,som ikke nødvendigvis er bebyggede.

- at numre og placeringer kommer i tilfældig orden, således at f.x. Køng og Gummerup kommer ”blandet”.

- at vi formoder, at en del tidligere jordhandler i forbindelse med udskiftningen er blevet – om man må sige – legaliseret.

- at vi har om muligt søgt at dele op i grupper, Køng, Gummerup og udflyttere m.m.

- at vi ikke kan sige, hvorfra udflytter i alle tilfælde kommer.

- at der er nogle ”mindre steder” uden nummer – særskilt anført.

- at ”det ekstra htk.” er efter Hovedgårds takst.

- at en ejer kan have flere jordparceller,f.x. at man ejer et og fæster et andet !

- at vi ikke konsekvent har identificeret dem med beliggenhed før vi har bearbejdet vedk. ejendom, som f.x. i Gummerup.

114

fil: Afskr-P-Jensen-udskiftn-Gum.doc side 2 af 5

bilag nr. 12

- at antallet af udskiftningsnumre ikke er identisk med antal boliger(huse & gårde), f.x. skulle der efter ovenstående være 39 numre i Gummerup, men antallet af bebyggelser var væsentlig færre i udskiftningsåret

- at det har slået os, at der er 22 mindre parceller, som

vi har henført til Holte m.m. se side 4. Hvor kommer de fra ? vi kan ikke se, at de er udflyttede !

forklaringen kan være, at det er – hvad de også er – mindre parceller, som er blevet frasolgt gårdene i Køng-Gummerup i

”selvejerperioden” fra omkring 1770. numre er:

115 selvej. nr.103 Lars Nielsen,Flemløse 0-4-0-0 jordlod Løgismose nr.104 bruger Flemløse Kirke 0-3-1-0

selvej ? nr.108 Pastor Seidelin 0-0-0-0 jordlod

116 Gummerup forsat: bilag nr. 12

Rantzau nr. 60 Anders Clausen 0-3-0-0 Søbo nr. 63 Herman Johansen 0-2-3-0 selvej. nr. 64 Herman Johansen 0-0-1-1 1/4 Søbo nr. 65 Lars Jørgensen 0-1-1-1 J.Rasmussen nr. 67 Mads Sjodsholm,hus & 0-0-0-0 Gum. hauge under ejers gård P.Hansen,Gum r. 68 jordlod Skolemoesbj. 0-3-0-0

selvej. nr. 98 Lars Hansen,Gum 0-0-0-0 + 0-0-2-0 selvej. nr. 99 Hans Pedersen,Signekj.0-0-1-0

selvej. nr.101 Jacob Jørgensen,Glams.0-0-0-0 jordlod i Gum.

selvej. nr.102 Peder Andersen,Gum 0-4-0-2 3/4 jordl. Langerod

selvej. nr.106 Peder Kurø,Hilleruph. 0-4-0-0 Degneembede nr.107 Hr. Heilig 0-0-1-0 selvej. nr.111 Christen Bødker 0-0-0-0

Udflyttere

selvej. nr. 16 Hans Gormsen 2-0-2-0 1/3 + o-5-0-1 fra Køng - udflyttet til søen + 0-0-1-1 ¾ selvej. nr. 35 Ole Hansen fra ? til 3-3-2-0 + 0-1-0-0 Storkegården

selvej. nr. 36 Lars Frederiksen fra 2-4-0-0 Køng til Havreholm(*

selvej. nr. 37 Niels Larsen fra Gum. 1-2-0-0 til Nøddepol/Højbjerg

selvej. nr. 38 Anders Hansen fr.Køng 1-1-1-0 5/8 til Holte Kohauge

---

*) nu Haugstedbæk – også set benævnt Højbjerglund

Enkelt uden udskiftningsnr.

Hans Erichsen, Køng 0-0-3-0

Rs. Skrædder, Køng 0-0-0-1 1/2

Jens Hansen, Højrup 0-2-2-2 Skovhauge Johan Usse,Gum. 0-2-3-1 1/2

Jacob Johansen,Gum. 0-1-3-2 1/2

117

fil: Afskr-P-Jensen-udskiftn-Gum.doc side 5 af 5

bilag nr. 12 Andet – nok Køng sogn, men i Holte-,Søholmområdet, m.m.

selvej. nr. 61 Lars Berntsen,Søholm 0-2-0-0 + 0-1-0-0 selvej. nr. 62 Jørgen Fisker,Søholm 0-1-1-1 + 0-1-0-0 selvej. nr. 72 Hans Rasmussen,Voldt.0-3-3-0 + 0-0-2-0 selvej. nr. 75 Anders Jensen,Romerh.0-5-0-0

selvej. nr. 76 Jørgen Andersen ” 0-2-0-0 Rantzau nr. 78 Lars Rasmussen, 0-2-2-1 1/5 Højrupledhus

Rantzau nr. 79 Christen Holte 0-2-1-1 1/4 Galtenbjerghus

Rantzau nr. 80 Hans Madsen,Holte 0-0-0-0 Rantzau nr. 81 Hans Jensen, Søholm 0-1-0-0 Rantzau nr. 82 Rasmus Hansen,Holte 0-0-0-0 selvej. nr. 83 Jens Skov i Holte 0-7-3-0

selvej. nr. 84 Hans Skytte,Holte 0-0-3-0 1/2 + 0-5-0-0 selvej. nr. 85 Henning Hansen,Bækh. 0-3-0-0

selvej. nr. 86 Hans Rasmussen,Holte 0-3-0-0 selvej. nr. 87 Morten Hansen,Holte 0-1-0-0

Løgismose nr. 88 Morten Hansen,Holte 0-1-3-0 incl hus Løgismose nr. 89 Jørgen Hansen 0-1-3-0 incl hus selvej. nr. 90 Jørgen Hansen,jordl. 0-1-1-2 1/2 selvej. nr.100 Søren Knudsen,Dærup 0-3-1-0

Rantzau nr.105 Povelshus,Glamsbj. 0-2-2-1 jordlod Rantzau nr.109 Glamsbjerg Mølle 0-0-0-0 ?

selvej. nr.110 Rasmus Hansen,Holte 0-2-2-0

ooooooooooooooo

Jeg har ikke tilsvarende oversigter

fra andre udskiftninger i Køng sogn, men kort findes på lokalh.

arkiv. se evt efter navnepåtegninger.

---

Køng-Gummerup udskiftet 1791-93 v. landinsp. L. C. Nyholm Højrup blev udskiftet i 1795 v. N. Arenstorp

Glamsbjerg blev udskiftet i 1799 v. N. Arenstorp

Holte og Højbjerg er ikke udskiftet - enkelt- og enestegårde

118 bilag nr. 13

Her skal gives en omtale Nummersystem i "1844" matrikelen.

Matriklen af "1844" kom til verden efter kgl. beslutning af 1804.

Årsagen var at man bl.a. af administrative (og skattemæssige) grunde skulle have et system, så man både kunne holde styr på hartkornsskatter og til- og frastykning af jord.

Det, man valgte, blev et godt system, eftersom det har holdt til vor tid og bruges den dag i dag. Det forlyder imidlertid,at man nu afprøver et moderne E.D.B system.

Princippet fra 1804 er:

1. Hver ejendom fik et løbenummer

1. Hver ejendom fik et løbenummer

In document Jens Møller Riis (Sider 105-123)