Indledningsvis anføres, at ovennævnte blev lidt forskelligt administreret i de forskellige dele af den danske helstat, idet forordningerne om Norge udgik fra Norske Kanceli, Hertugdømmerne fra Tyske Kanceli og endeligt for kongeriget Danmark fra Danske Kanceli. Disse forordninger var meget ofte forskellige. Vi mærker særlig til dem vedr. hertugdømmerne. Selv i dag – over 80 år efter genforeningen – kan der være særlige ordninger for Sønderjylland, f. vedr. personregistreringen.
- - -
Kirkebøger.
Chr. D. IV pålagde præsterne, at udfærdige og føre kirkebøger. Jeg opfatter situationen sådan, at forordningen kom i 1645, men trådte i kraft fra og med 1646. Der var ikke standardbøger, men bøger med blanke sider, og præsten indførte i kronologisk orden fødsler, vielser og dødsfald. Ofte benyttede præsten lejligheden til at sætte sine personlige bemærkninger, som ikke alene kan være fornø-jelige, men også oplysende.
Kun relativ få af de ældste kirkebøger eksisterer – enten er de gået til ved tidens tands gnaven eller ved ildebrand.
For Køng sogns vedkommende er den første kirkebog fra 31/7 1687 med ”huller” 1770-71 og 1775 på grund af præstens sygdom og præsteskifte. Den gamle kirkebog ophørte her i sognet pr. 25/12 1813. Vi har kirkebogen 1687-1813 på Cd og lokalh. Arkiv har taget en kopi.
I 1813 blev der indført et nyt reglement, hvorefter kirkebogen skulle føres i fortrykte bøger med rubrikker til de respektive spørgsmål og dertil i 2 enslydende eksemplarer, som ikke måtte
”opbevares i samme hus natten over” – brandfare !
Man vil kunne opleve, at præsten forsatte i den gamle bog, indtil den – nok økonomiske grunde – var udskrevet !
De to bøger benævnes som hovedministerialbogen og contraministe-rialbogen.
Igen i 1892(fastsat 16/8 1891) ændredes kirkebogens fortryk – til manges glæde – for nu skulle en afdøds forældre også indskrives.
Den elektroniske kirkebog er nu på vej ind i administrationen. Her i Køng sogn indførtes den pr. 1. april 2003
- - -
Forsættes
123
Fil:om kirkeb-skifte-fæste-Sk-&-P-prot.doc side 2 af 6 Bilag 14
Apropos: Præsterne skulle sidst i 1800 årene i kirkebogen føre en afgang- og tilgangsliste. Denne kan undertiden være til nytte, men ofte fornemmer man, at præsten ikke har taget denne opgave særlig forpligtende. Det var den første form for et folkeregister.
Tilsvarende kan siges om de såkaldte ”jævnføringslister”, hvor præsten f.x. i forbindelse med et bryllup skulle referere tilbage til brudens (den i sognet fødtes) tidligere data (fødsel).
Se også min artikel om dette emne i Lokalhistorisk Arkivs årsskrift Tilforn 2003.
- - -
Folketællinger.
Den første folketælling i Danmark fandt sted i 1769, men omfattede kun totale antal personer,og kan derfor som sådan ikke bruges i slægtsforskningsmæssigt henseende.
Første egentlige folketælling med antal fordelt på køn, familie-mæssig status, alder, bopæl m. m. fandt sted i 1787. De følgende folketællinger fandt sted i 1801 og så desværre først i 1834.
Efterfølgende i 1840, 1845, 1850, 1860 og så fremdeles.
Læg mærke til 1845 – her oplyses fødesognet !
Efterhånden er folketællingerne enten fotokopierede, mikrofilmede eller af energiske mennesker blevet omskrevne og indskrevne på disketter og/eller CD rom og findes på diverse arkiver.
Vi har folketællingerne for Køng sogn 1787,1801,1834,1850 og 1880 på CD og har afleveret kopier til lokalh. Arkiv.
I 1924 indførtes folkeregistrene med flytteanmeldelser. Desuagtet fosatte de jævnlige folketællinger med udfærdigelse af lister helt frem til ca. 1950.
Ved de første folketællinger udførtes arbejdet af præsterne, som på en måde var den lokale administration.
- - -
Skifteprotokoller.
Skifte efter en afdød kendes helt tilbage til antikkens tid. Ordet
”Skifte” refererer vil til, at en ting skifter ejer.
Selvfølgelig skulle man have lidt styr på dette. Dødsfald skulle i sagens natur meddeles til præsten. Langt tilbage i tiden kan man finde en praksis for, at præsten normalt ikke måtte foretage begravelse, før han havde vished for, at dødsfaldet var anmeldt til skiftemyndigheden. I dag betragter vi det som helt normalt, at denne myndighed er hos den stedlige dommer /skifteretten. Denne regel går tilbage til 1851, hvor det ganske vist var herreds-fogeden, der var dommer. Selve arbejdet blev udført af hans medarbejder, kaldet retsbetjenten.
Forsættes
124 Bilag 14
Før den tid var det meget forskel på, hvem der havde skiftemyndig-heden. Efter helt gamle regler var det en husbondsret, men efter Chr. d.V´danske lov 1683 kom der mere orden. Her skal man bemær-ke, at forskellige stænder havde deres egne skifteretter. Præsters var hos provsten og tilsvarende for andre grupper. For ”fæstefol-ket” /fæstebønderne - og det var de fleste - havde godsejeren skiftemyndigheden.
Efter forordning fra 1719 skulle der af skiftemyndigheden føres protokol, men det skete langt fra alle steder.
Hvis man i dag ønsker at finde skiftet efter en bestemt person, kan det være svært. For en fæstebonde eller hans kone skal man kende ”hans gods” og dermed den tilhørende skifteprotokol. Ofte er der lavet tilhørende registre, hvor man søger under navn.
Efter reglen blev der afholdt skifte på 30. dagen efter dødsfald.
Protokollatet derfra kan i historiemæssigt henseende være guld værd, idet det oplyser om navne på arvinger, ofte med alder, fortegnelse over boets ejendele og fordeling af disse.
For som det ofte hedder i indledningen til et protokollat skrevet på 30. dagen efter dødsfaldet ” at notere (arvinger), at
registrere (boets aktiver og passiver), at vurdere (samme) og at fordele (samme)”. Man skal bemærke, at en søn i arv fik dobbelt så meget som en datter(søsterlod).
Skiftet oplyser ligeledes om værger for mindreårige og kvinder (laugværger eller rettere lovværger – værger i henhold til loven) - - - -
Nogle godser var sløsede med at skrive i skifteprtokollen – man sidder ofte med en fornemmelse af, at der kun blev skrevet, når der var mindreårige arvinger og noget at fordele. Derfor finder man sjældent noget om skifte efter aftægtsfolk, indsiddere og tilsvarende.
Vi synes således ikke, at Brahesholms skifteprotokol er så oplysende, som nogle vil gøre den til.
Bemærk særlig Ryttergodsets skifteprotokol – meget oplysende og ovenikøbet normalt let læseligt.
Vi henviser normalt til skifteprotokol med forkortelser, f. x.:
Br. Sk.P. B.2/125 = Brahesholm Skifteprotokol Bind 2, folio 125 - - - -
Vi kan oplyse, at vi har haft masser af skifter fremme, men har koncentreret os om de familiemæssige forhold, hvorimod vi har tillagt selve skiftet mindre værdi.
- - -
forsættes
125
Fil:om kirkeb-skifte-fæste-Sk-&-P-prot.doc side 4 af 6