Det er almindelig anerkendt, at man ud af stednavnes endelser kan fastsætte deres alder – og dermed tidsfæste dem, om ikke andet så i en tidsrækkefølge.
Endelser som -ing, –inge, –lev og -um er f. x, meget gamle og angiver meget tidlige bebyggelser. Derimod stammer endelser som –rup, -strup, -torp og –bjerg fra vikingetid eller tiden lige derefter og refererer til et bestemt sted, som forstavelsen an-giver.
Der findes masser af litteratur om dette emne, hvortil der hen-vises.
Så er der stednavne uden endelser. Ofte betyder det, at der har været en endelse, som i tidens løb er blevet ”snappet af”. Det gør vi for øvrigt stadig. De hæderkronede navne som Bramminge og Van-tinge er i vore dage blevet til Bramming og Vanting.
Her står vi med stednavnet Køng. Vi er blevet præsenteret for to udlægninger, hvor man egentlig kan sige, at den ene ikke udelukker den anden.
1) Køng er et gammelt fynsk ord for ”en krog”.
2) Køng kan have haft endelsen –inge, altså ”Køinge”/”Kjøinge”.
I så fald hører navnet til samme gruppe som Tørringe, Bellinge, ect.- stednavne kendte langs vandløb, hvor de ældste beboelser uden tvivl var beliggende.
Hvis man går videre i den tankegang – ja, så er stedet gammelt.
Stedet/bopladsen er også strategisk velplaceret – beliggende langt op ad et åløb, som måske på visse tider af året var sejlbart og til andre tider kun stagbart – tilstrækkeligt langt fra kysten til ikke at være udsat for sejlende røvere, som af frygt for baghold næppe ville vove sig op ad åen. Bagved – mod nord – lå de store og tætte skove, som under urolige forhold kunne give skjul.
Skoven, søen, åen og lidt fjernere havet kunne hver på sin vis give eksistens- og levemuligheder.
- - - -
Altså – vi kan konstatere, at Køng er den ældste bebyggelse,også kaldt ”adelbyen”. Alle de andre byer i sognet, jvf. deres
endelser, som Hillerup, Højrup, Kalkerup, Højbjerg, Glamsbjerg, opr. Glensbjerg er udflytterbyer fra eller nok nærmere lidt efter vikingetiden. Her skal ikke gives nogen dybere forklaring på denne udvikling. Vi kan imidlertid konstatere, at efter vikingetiden var der et behov for - i stedet at sende folk på krigsfærd - at få dem bosat. Konjunkturene synes over sigt at have være gode indtil den
”Sorte Død”, der hærgede efter 1350.
Efter behag kan man sige, at vikingetiden sluttede i 1066 – slaget ved Hastings - eller i 1086 med mordet på Knud d. Hellige.
forsættes
35
fil. Alm-afh-tidsrevy-gum.doc side 3 af 34
Gummerup er sikkert fremkommen af mandsnavnet ”Gumme”, altså Gummes sted. Højrup kommer af Høj – det høje sted – passer udmærket set fra Køng. Vi tror ikke på tanken om, at Høj her skulle være en afledning fra fuglen Høg. Ind imellem ses Højrup betegnet som Køng Højrup, hvilket må betrgtes som en præcicering, idet der som bekendt er mange ”Højrupper” i dette land.
Navnet Glamsbjerg, førhen Glensbjerg, slog først rigtig igennem ved jernbanens anlæggelse i 1884, hvor D.S.B. ønskede et forveks-lingsfrit og klart sigende navn.
Vi må forestille os, at man måske andre steder i området havde forsøgt, at oprette udflytterbyer, men at de – måske grundet
tidernes ugunst - er gået ”i sig selv”, eller blevet nedlagt. Til den gruppe kan Hillerup henføres, idet den nuværende bebyggelse er fra udskiftningstiden, men vi kan ikke se bort fra, at der kan have været en noget tidligere mindre bebyggelse, som altså er gået i sig selv. Tilsvarende kan siges om Bodebjerg og Springenbjerg.
Nord for Søholm sø i skovområdet har ligget en lille landsby, Kalkerup, som efter overlevering er blevet nedlagt og jorden tillagt Krengerup i forbindelse med en godsudvidelse.
Holte refererer til en rydning i Skoven, hvilket passer udmærket sammen med de i området oprettede enegårde.
Lokale stedsbetegnelser
Vi har lokale stedsbetegnelser, som kan være vanskelige at tidsbe-stemme. Eksempelvis kan Langerod være gammel, hvis man tolker
”rod” som en afledning af ”ryd” (i skoven).
Romerhus ser vi første gang i forbindelse med en af auktionerne på Søholm og angives at være et ledhus (i forhold til Søholm), jvf. i øvrigt Højrup Led ( ved indgangen til Højrup).
Fladmose, Bjørnemose og Karlemose – måske halvgamle - præcicerer hvilke mose, man taler om.
Gårdnavne er for det meste af nyere dato – mange fra sidst i 1800-tallet – således de fleste her i området. Vi har ret konsekvent brugt disse navne, dels er det praktisk og dels for at bevare dem i en tid, hvor der sker så store forandringer i landbrugserhver-vet. Nogle falder dog udenfor, nemlig herregårdene, som ofte også har skiftet navn, når en herremand ønskede at sætte sit personlige præg på stedet. De såkaldte enkelt- og enestegårde bærer fra
gammel tid navne. Det kunne være praktisk for identifikation.
_____________
litteratur: Vestfyns Hjemstavnf./ Rs. Bjørgmose 1994 Kristian Hald: Vore stednavne
36 Bebyggelser
Landsbyer
Som det vil forstås, lå langt de fleste bebyggelser af bondegårde og huse i middelalderen samlet i landsbyer – hvoraf nogle større end andre og nogle med egen kirke.
Man kan næsten normalt på landet regne med, at en landsby med en middelalderkirke er gammel, medens byer uden kirke er kommen til senere og oftest som en udflytterby, hvilket næsten kan fremgå af navnet og navnlig - endelsen.
Køng er således ”adelbyen” eller den oprindelige by her i sognet.
Her ligger da også kirken og præstegården.
Præstegården indgik oprindelig i landsbyfællesskabet, men blev ofte forholdsvis tidlig skiftet ud. I Køng skete det først i forbindelse med den almindelig udskiftning i 1793.
Gummerup og Højrup er typiske udflytterbyer med endelse ”–rup”.
Man kan stille spørgsmålet, hvorfor havde en typisk landsby 10-15 gårde og nogle huse. Forklaringen ligger nok i, at med en sådan størrelse var der en vis harmoni mellem afstande og den jord, man havde behov for for at få et eksistensgrundlag. Ligeledes var det passende, eftersom en del arbejdsaktiviteter skulle forgå i
fællesskab.
Landsbyer kunne ligge langs en vej, f.x. Højrup eller i en cirkel-lignende form rundt om en såkaldt forte (fællesareal). I Køng og Gummerup kan man fornemme lidt af denne type.
Til en landsby hørte en eller flere gadekær, som havde flere formål. Det var vandreservoir i forbindelse med ildebrand. Her
”oversomrede” man også tønder, kar og vognhjul, som ellers ville utørre og falde fra hinanden i sommervarmen. Det kunne også være et udmærket sted at ”vaske hesteben” for at undgå bl.a. ”muk” hos heste.
Endelig var der bystævnet. Efter udskiftningen, hvor bylaugets arbejdsmæssige betydning indskrænkedes til næsten nul, forfaldt disse pladser, men de er heldigvis genopstået mange steder enten ved reataureringer eller nyanlæg.
Så var der enkelt- og enestegårdene.
Typisk for dem er, at de har et selvstændigt navn. Det kan
skyldes, at de oprindelig var små godser, som efter reformationen gik tilbage til bøndergårde, eller også – med en ene-beliggenhed - havde man et behov for at blive stedfæstet. Her var et navn godt.
37
fil. Alm-afh-tidsrevy-gum.doc side 5 af 34 / side 34
I vort område kender vi mest enegårdene fra de såkaldte
skovbygdområder – her i sognet fra to geografiske områder og tilsvarende i den øvrige kommune. Kendetegnende for disse gårde var, at de var forholdvis store arealmæssigt, og at de næsten aldrig havde været med et driftsfællesskab, som gårdene i en landsby ellers indgik i.
Højbjerg.
Her er der Højbjerggård og Eskehøj. Måske oprindelig een gård.
Begge gårde lå efter datidens forhold lidt afsides i et meget kuperet område. Vi må forestille os, at de dyrkede marker lå lidt spredt på de fladeste områder og med udyrkede overdrev – måske kratbevoksede – ind imellem. Vi kender intet til tidspunkt for deres oprettelse, men man regner dem oprettet som såkaldte rydningsgårde i middelalderen.
Det bemærkes her, at Eskehøj er en gammel herredsfogedgård – velplaceret hvor 3 herreder (Odense, Sallinge og Båg) støder sammen.
Jeg har en enkelt gang set gården Eskehøj benævnt som Eskebjerg.
Holte.
Herfra kender vi Skrinshave, Hjortholm og Bærholm samt Bækhuset, som nu ikke var så lille, som navnet kunne tyde på.
Området bærer præg af skovbygd, som vi kender det i andre områder af Højfyn. Gårdene kan være opståede på rydninger i et skovråde, jf. navnet Holte – et ”ryd” i Skoven.
Intet tyder på, at disse gårde har indgået i noget driftsfælles-skab, hvorfor de heller ikke har deltaget i nogen form for
udskiftning.
Øvrige Kommune.
Uden for Køng sogn, men i Glamsbjerg Kommune findes også enkeltgårde:
I Søllested sogn:
Falden / Faldengård, Ll.Vistorp øst og Ll.Vistorp vest, Nybo og Rønnemosegård samt Lysholt. Sidstnævnte er nedlagt og jorden
tillagt Krengerup. Lå i skovområdet nord for Faldengård.
I Ørsted sogn: Gågerup og Truntegården(Abildgård) I Flemløse sogn:
To Mosebo gårde
Deres nærmere historie skal ikke behandles her. x) - - -
x)Nyere definitioner på ene-gårde er enkelt- og enestegårde:
Enestegård ligger ”alene” og har såvidt vides aldrig deltaget i driftsfællesskab.
Enkeltgård ligger alene – lidt afsides i forhold til landsbyen – og må antages at have deltaget i et driftsfællesskab.
Efter dette kan f.x. Sjodsholm – matr.18 Gum. – betegnes som enkeltgård.
38 Så var der herregårdene.
Hvorfor blev de til herregårde ? Dette skal ikke behandles her – bliver for omfattende !
Ofte havde de oprindelig ligget i landsbyen, men de blev tidligt flyttet ud. Ofte skyldtes dette, at man skulle finde et sted, som var til at forsvare i ufredstider.
Da man skulle have voldgrave og navnlig vand, kom de naturlig til at ligge ved søer eller ved moseområder. Således var det gamle Søholm beliggende her ved/i søens sydlige ende og kunne som sådan måske forsvares. Som en sidegevinst lå den trafikalt godt – men også udsat - ved den gamle vejforbindelse Odense-Assens.
Vi kan forestille os, at egnens beboere under en eller anden forn efter vikingetiden lavede beskyttelsesaftaler med stormanden her.
Det kunne være en af måderne, som efterhånden banede vej for fæstesystemet.
Herregårdene deltog næsten aldrig i et driftfællesskab med en landsby – i modsat fald udskiftet meget tidligt.
x) litteratur
Adam Tybjerg Schackes bog: Enkelt- og eneste gårde på Fyn.
- - -
Bilag 1:fil:Gum.SBK: omhandler i korte træk godskomplekset Søholm-Brahesholm-Krengerups historie.
Bilag 2:fil:Kronens skøder: Oversigt over Kronens handler her på
egnen.
Bilag 3:fil:difhugd: definitioner på gårde,huse og godser gennem tiden.
39
Fil: Alm-afh-tidsrevy-gum.doc side 7 af 34 / side 36