En af jobcentrets centrale samarbejdspartnere i forbindelse med uddannel-sesafklaringen er Ungdommens Uddannelsesvejledning. Knap en tredjedel af jobcentrene svarer, at UU-vejledningerne altid inddrages, i forbindelse med at den unge gives et uddannelsespålæg, mens halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne oplever ligeledes at blive ind-draget i forbindelse med uddannelsespålægget, omend i lidt mindre omfang.
På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig, og 10 er altid, svarer en tredjedel af UU-vejledningerne 1 til 3, en tredjedel svarer 8 til 10, og den gennemsnitlige score er 5,7. Der er en svag tendens til, at UU-vejledningerne i højere grad inddrages i de 73 procent af jobcentrene, hvor UU-vejledningerne har med-arbejdere placeret fysisk i tilknytning til jobcentret.
I de jobcentre, der systematisk inddrager UU-vejledningen i forbindelse med uddannelsespålægget, foregår dette tidligt i processen, enten ved den unges første henvendelse eller ved de indledende samtaler med den unge. Job-centre, der i mindre grad eller sjældent inddrager UU-vejledningen i forbin-delse med uddannelsespålægget, gør det primært i de tilfælde, hvor jobcent-ret vurderer, at den unge har særlige behov for uddannelsesafklaring, som jobcentret ikke selv kan varetage.
Når UU-vejledningerne inddrages, sker dette ifølge surveybesvarelserne fra såvel jobcentre som UU-vejledninger primært for at støtte den unge til at afklare sine uddannelsesønsker samt i forbindelse med støtte til ansøgning og optagelse på den valgte uddannelse. Når jobcentrene inddrager UU-vejledningerne i forbindelse med uddannelsespålægget, er der således tale om, at UU-vejledningerne understøtter processen med uddannelsespålæg-gets trin 1 vedrørende afklaring af forslag til uddannelse og trin 2 vedrørende undersøgelse af optagelseskrav og -frister samt understøtter den unge i at søge optagelse på uddannelsen om nødvendigt.
Ud over at jobcentrene ofte inddrager UU-vejledningen i forbindelse med den indledende uddannelsesafklaring, inddrages UU-vejledningen i mindre om-fang også i forhold til vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Som tidligere beskrevet er det jobcentrenes forpligtelse at vurdere den unges ud-dannelsesegnethed, idet der udelukkende gives uddannelsespålæg, hvis den unge vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De kvalitative interview og surveydata viser en stor spredning i, hvor ofte UU-vejledninger inddrages i forhold til vurdering af den unges uddannelseseg-nethed. Enkelte jobcentre peger på, at UU-vejledninger og jobcentre kan have forskellige opfattelser af den unges uddannelsesegnethed. UU-vejledningernes rolle i forhold til vurdering af den unge er i forhold til den unges uddannelsesparathed, hvor jobcentrenes forpligtelse er at vurdere, om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentrene peger på, at der kan være tilfælde, hvor UU-vejledningen ikke vurderer den unge uddannelsesparat, men hvor jobcentrene mener, at den unge skal have et uddannelsespålæg. Dette er særligt i de tilfælde, hvor jobcentrene vurde-rer, at den unge har kompetencer og personlige forudsætninger for at gen-nemføre en uddannelse på ordinære vilkår, men ikke er motiveret for uddan-nelse på nuværende tidspunkt.
3.4. Uddannelsespålæg kombineres med andre redskaber
Inddragelsen af UU-vejledningerne indgår i de fleste tilfælde i en kombination med andre indsatser i jobcentret. Dette betyder, at uddannelsespålægget i sig selv ikke altid er synligt for hverken den unge eller de aktører, der er
in-volveret i indsatsen til den unge. Ofte bliver udmøntningen af uddannelsespålægget varetaget ved løbende drøftelser og mundtlig kontakt mellem den unge og en medarbejder i den aktiveringsindsats, fx vejledning og afklaring, som den unge deltager i.
Størstedelen af jobcentrene giver altid eller ofte andre be-skæftigelsestilbud sammen med uddannelsespålægget.
Som oftest anvendes vejlednings- og afklaringstilbud i enten kommunalt regi eller hos andre aktører, hvilket un-derstøtter anvendelsen af uddannelsespålæg som proces-redskab og skaber en ramme for uddannelsesafklaring af de unge.
Afklaringsforløbene kan have forskellig karakter. I de kvali-tative interview i jobcentrene er givet eksempler på forskel-lige tilrettelæggelser. Det overvejende indtryk er dog, at det typisk er et samlet tilbud, der varetager alle dele af uddan-nelsespålægget fra afklaring til påbegyndelse af uddannel-se. Først når den unge er optaget på en uddannelse og har en startdato, overgår den unge igen til opfølgning i jobcent-ret. Jobcentrene peger på, at dette sikrer, at der igennem
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos
uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik
Løntilskud
Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere anvendt undervejs i
processen med uddannelsespålæg?
Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos
uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik
Løntilskud
Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til a-dagpenge-modtagere anvendt undervejs i
processen med uddannelsespålæg?
Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke
hele forløbet er tæt kontakt med den unge og mulighed for at sikre, at den unge aktivt arbejder med sin uddannelsesafklaring ved løbende fremmøde i tilbuddet.
Derudover anvendes også virksomhedspraktikker i vidt omfang som en del af afklaringen af uddannelsesønsker. Jobcentrene og de unge peger på, at virksomhedspraktikkerne bruges til at afklare den unges branchevalg og sik-re, at den unge prøver sig selv af inden for det erhverv, som den unge på-tænker at søge uddannelse inden for.
Ud over vejledning og afklaring samt virksomhedspraktikker anvendes for a-dagpenge-modtagerne også løntilskud i et vist omfang. Løntilskuddet har her det samme uddannelsesafklarende sigte som virksomhedspraktikkerne.
De kvalitative interview viser, at de aktive tilbud bistår den unge i uddannel-sesafklaringen og dermed understøtter processen i uddannelsespålægget.
Dette bakkes op af de unge, der forklarer, at det for mange unge vil være for svært selv at afklare uddannelsesønsker. De unge vil gerne have voksne, der involverer sig og sætter en ramme for afklaringen. Det vil for eksempel sige voksne, der taler forskellige ideer igennem med den unge eller giver mindre opgaver til afklaring inden næste samtale, så den unge får hjælp til at dele afklaringen op i mere overskuelige bidder.
3.5. Begrænset anvendelse af sankti-oner vedrørende uddannelses-pålæg
Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen1 viser, at der i 2010 blev givet 139 sankti-oner til modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse med begrundelsen, at hjælpen nedsættes, "hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannel-sespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats". Dette skal sammenholdes med, at der i 2010 ifølge Jobindsats.dk til samme gruppe ydelsesmodtagere under 25 år i alt blev givet 60.000 sanktioner. Antal sank-tioner i forbindelse med ophør på en uddannelse som beskrevet i lovgivnin-gen er således yderst begrænset.
Når jobcentrene beskriver, at de indstiller til ydelsescentret om at sanktione-re, er der ofte tale om sanktioner vedrørende manglende fremmøde i tilbud.
Det vil sige ikke sanktioner vedrørende selve uddannelsespålægget, men sanktioner, der vedrører det ret og pligt-tilbud, som borgeren deltager i side-løbende med uddannelsespålæggets trin 1 og 2.
Enkelte jobcentre udtrykker endvidere en oplevelse af, at de reelle sankti-onsmuligheder ved gentagne frafald fra uddannelse er begrænsede, hvilket
1 Kilde: KMD-aktiv
vanskeliggør arbejdet med uddannelsespålægget. Disse jobcentre vurderer, at pligt og sanktioner skal følges ad, og at sanktioner er et godt middel til at få uddannelsespålæg til at virke, fx i forhold til at sikre, at den unge frem for at falde fra en uddannelse vælger om.
De kvalitative interview har dog samtidig afdækket, at en del af forklaringen på oplevelsen af de begrænsede sanktionsmuligheder kan være, at der i kommunerne er usikkerhed omkring, hvordan frafald fra uddannelser påbe-gyndt på baggrund af et uddannelsespålæg kan sanktioneres.
De kvalitative interview peger endvidere på, at jobcentrene for at understøtte arbejdet med uddannelsespålægget i brede vendinger informerer de unge om, at det får konsekvenser for deres kontanthjælp, hvis de ikke overholder uddannelsespålægget. Jobcentrene fortæller dog ikke i detaljer om omfanget af konsekvenserne.
3.6. Samlet vurdering vedrørende te-maet anvendelse af uddannelses-pålæg som redskab
I forhold til anvendelse af uddannelsespålæg som redskab vurderer Deloitte på baggrund af ovenstående kortlægning og analyse:
I to tredjedele af jobcentrene modtager de arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere uddannelsespålæg ved den første samtale eller in-den for de første fire uger efter in-den første henvendelse. Det samme gør sig gældende for næsten halvdelen af jobcentrene, for så vidt angår a-dagpenge-modtagere. For de ganske få jobcentre, der arbejder med uddannelsespålæg for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og start-hjælpsmodtagere, har størstedelen angivet, at unge i denne målgruppe modtager uddannelsespålæg inden for 14-26 uger eller mere end 26 uger efter første henvendelse.
Uddannelsespålæg anvendes langt overvejende som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces. Dermed bliver pålægget et proces-redskab, der understøtter et systematisk arbejde med at få de unge i ud-dannelse. Uddannelsespålægget anvendes i mindre grad som et myn-dighedsredskab.
20 procent af jobcentrene bruger altid udelukkende uddannelsespålæg-get mundtligt over for den unge. De øvrige fire ud af fem jobcentre giver som hovedregel uddannelsespålægget skriftligt. Langt de fleste af disse jobcentre anvender en blanket til dokumentation af uddannelsespålæg. I mange tilfælde anvendes blanketten først, når den unge har afklaret ud-dannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse.
Deloitte vurderer, at dokumentationen af uddannelsespålægget i mange tilfælde udelukkende anvendes til intern brug og ikke udleveres til den unge eller andre (fx UU-vejledning eller ret og pligt-tilbud).
En tredjedel af jobcentrene svarer, at de altid inddrager UU-vejledningen i forbindelse med, at en ung får et uddannelsespålæg, og halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne inddrages of-test indledningsvis i den unges forløb i jobcentret i forbindelse med
ud-dannelsesafklaring samt støtte til ansøgning og optagelse på uddannelse samt i mindre grad i forhold til vurdering af uddannelsesegnethed.
Analysen viser, at størstedelen af jobcentrene ofte som led i processen med at pålægge en ung at afklare og søge optagelse på uddannelse igangsætter aktive tilbud for den unge. De tilbud, der oftest anvendes, er vejledning og afklaring, hvilket understøtter anvendelsen af uddannel-sespålæg som procesredskab. Derudover anvendes også virksomheds-praktikker i vidt omfang med det sigte at understøtte den unges uddan-nelsesafklaring.
Kommunerne anvender kun i yderst beskedent omfang de fulde sankti-onsmuligheder, der er beskrevet i lovgivningen. Således er der i 2010 kun afgivet 139 sanktioner af afbrudt uddannelse med manglende over-holdelse af uddannelsespålæg som begrundelse. De fleste jobcentre indstiller derimod til sanktioner af den unge på grund af manglende fremmøde i ret og pligt-tilbud. Dette skal ses i lyset af, at kommunerne er usikre på, hvordan sanktioner i forhold til afbrudt uddannelse kan anven-des.
Samlet set vurderer Deloitte, at den mere uformelle måde at anvende uddannelsespålæggene på i forhold til målet med uddannelsespålæg om, at de unge vælger, påbegynder og gennemfører en uddannelse, i vidt omfang understøtter målet om, at den unge vælger en uddannelse.
Deloitte vurderer, at uddannelsespålægget medvirker til, at uddannelse bliver en vigtig del af jobcentrenes fokus på de unge, og samtidig giver uddannelsespålægget en god processuel ramme for arbejdet med ud-dannelsesafklaringen. Deloitte vurderer dog også, at en højere grad af mere formel håndhævelse af de fastsatte frister for valg af uddannelse i forbindelse med uddannelsespålægget i nogle tilfælde kan forventes at fremskynde uddannelsesvalget.
I forhold til målene påbegyndelse og gennemførelse af en uddannelse vurderer Deloitte, at den mere uformelle anvendelse kan være en udfor-dring. I forbindelse med påbegyndelse og gennemførelse af uddannelsen vurderer Deloitte, at en højere grad af myndighedsanvendelse af pålæg-get kan være gavnligt i forhold til at sikre, at den unge starter på den af-talte uddannelse, samt at den unge er bevidst om konsekvenserne ved frafald.