uddan-nelse. Det analyseres, hvad der sker i overgangen fra job-center til uddannelse, hvad uddannelserne sætter i gang for gruppen ved opstart på uddannelsen, hvordan og hvem der følger op på de unge, samt hvad der sker, hvis den unge undervejs i forløbet vurderes frafaldstruet. Analyserne er centreret omkring samarbejdet mellem aktørerne, hvilke oplysninger der udveksles mellem aktørerne, og hvilke ind-satser der sættes i gang.
4.1. Afslutning af forløbet i jobcentret
Når den unge er optaget på en uddannelse, fastsætter jobcentret en stopda-to for den unges kontanthjælp ud fra, hvornår den unges uddannelse starter.
Kontanthjælpen kan kun udbetales, såfremt den unges forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, og der må ikke udbetales dobbeltforsørgelse. En ung, der således er berettiget til forudbetalt SU per 1. februar, modtager ikke kontanthjælp ved udgangen af januar måned (jf. principafgørelse A-31-04), da kontanthjælpen udbetales bagud, men er tænkt til at skulle dække udgif-ter i måneden efudgif-ter udbetalingen.
Dette giver ikke som udgangspunkt en økonomisk udfordring for den unge, da den unge har udbetalt forsørgelse (kontanthjælp/SU) alle måneder, men det betyder i praksis, at jobcentrene ”slipper” den unge i den sidste måned inden uddannelsesstart, da den unge ikke skal have kontanthjælp udbetalt for denne måned. Der er således ikke aktiviteter i form af ret og pligt-tilbud eller i øvrigt kontinuer kontakt til den unge. Jobcentrene har ikke viden om, hvor mange der falder fra i denne periode, men uddannelserne oplyser, at der er en del af de unge, der er tilmeldt uddannelserne, der aldrig møder op.
Derudover er der en del unge, der møder op den første dag, men derefter ikke møder op. Det er uddannelsernes opfattelse, at disse unge primært Principafgørelse A-31-04
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til kontanthjælp for januar måned.
Ankestyrelsen lagde til grund, at han fik udbetalt kontanthjælp bagud, jf. aktivlovens § 89, stk. 1, og at han fra februar fik et andet forsørgelses-grundlag i form af forudbetalt SU (Statens Ud-dannelsesstøtte).
Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at den begivenhed, som oprindelig udløste behovet for kontanthjælp, fortsat bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, jf.
aktivlovens § 11, stk. 2, nr. 2 og 3.
Endelig lagde Ankestyrelsen til grund for afgø-relsen, at kontanthjælp er en forsørgelsesydel-se, der udbetales månedsvis bagud, og dermed er tænkt til at skulle dække forsørgelsen i må-neden efter udbetalingen.
Da han fik udbetalt SU ved indgangen til februar måned, som skulle dække forsørgelsen for februar måned, kunne der ikke samtidig udbeta-les kontanthjælp ved udgangen af januar må-ned, jf. § 11, stk. 2, nr. 3, da kontanthjælpen derved kom til at dække forsørgelsen i samme periode som SU.
Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg
Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på
uddannelse
Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse
Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse
Frafald
Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg
Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr.
uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg
møder op første dag for at sikre sig SU.
4.2. Overgang fra jobcenter til uddan-nelse
Når unge med uddannelsespålæg er optaget på en uddannelse, overgår de fra jobcentrets regi til uddannelsen. Dette betyder, at ansvaret overgår til uddannelsesinstitutionen, så længe den unge er i uddannelse. I forbindelse med denne overgang skal jobcentrene vurdere, om den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen som nævnt underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge har modtaget et uddannelsespålæg.
Baseret på surveyen med jobcentrene kan det konstateres, at der kun i gan-ske få tilfælde finder underretning af uddannelsesinstitutionerne sted i forbin-delse med den unges overgang til uddannelse. Gennemsnitligt underrettes uddannelsesinstitutionerne i 18 procent af de sager, hvor en ung med ud-dannelsespålæg påbegynder en uddannelse.
I 43 procent af jobcentrene anvendes underretning til uddannelsesinstitutio-nerne aldrig, mens det i en stor del af jobcentrene alene anvendes i helt sær-lige tilfælde, hvor jobcentret har en særlig stor tvivl med hensyn til den unges kompetencer eller motivation. 16 procent angiver i surveyen at underrette uddannelsesinstitutionerne i mere end 50 procent af sagerne. Kun enkelte jobcentre arbejder systematisk med underretningen og har udviklet et stan-dardskema og en proces for underretning af uddannelserne for unge med uddannelsespålæg.
I det omfang, der bruges underretninger, finder dette overvejende sted med samtykke fra den unge. 50 procent af jobcentrene oplyser, at det altid finder sted med samtykke, når der underrettes. Gennemsnitligt angiver jobcentrene, at underretning finder sted med samtykke i 62 procent af de sager, hvor der finder en underretning sted.
Billedet af den begrænsede brug af underretninger til uddannelsesinstitutionerne bekræftes også i sur-veyen med uddannelsesinstitutionerne, jf. figuren til venstre. I forhold til, hvor ofte jobcentret oplyser uddannelsesinstitutionerne om, at en elev har et uddannelsespålæg, svarer uddannelsesinstitutio-nerne gennemsnitligt 3,9 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig, og 10 er altid. Endvidere fremgår det, at også UU-vejledningen, eleven selv eller an-dre kun i begrænset omfang oplyser uddannelsesin-stitutionen om pålægget, eller om at den unge har haft et forløb i jobcentret inden uddannelsesstart.
Uddannelsesinstitutioner er generelt positive over for at modtage oplysninger om de unge, da dette øger deres muligheder for at igangsætte relevante indsatser. Enkelte uddan-Ny chance til alle-lov
§ 21 b, stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelses-institutionen om, at den unge efter
§ 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge.
nelsesinstitutioner udtrykker bekymring over, at de ved for lidt om uddannel-sespålæg og om de unge, der starter på uddannelserne med uddannelses-pålæg.
I det omfang, uddannelsesinstitutionerne bliver gjort opmærksomme på, at den unge har haft et forløb i jobcentret, er den hyppigste kilde til oplysningen den unge selv. Dette bekræftes af de unge, der gerne oplyser uddannelses-institutionerne, hvis de har haft et forløb i jobcentret. De unge vil dog helst ikke dele dette med deres medstuderende, da de mener, at det kan give dem et dårligt ry. De unge kan se fordele ved, at oplysningerne om deres forløb automatisk gik fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen, da de unge har den erfaring, at de fortæller de samme ting mange gange og mange forskellige steder, når de er i kontakt med forskellige dele af det offentlige. Samtidig er der en vis bekymring hos de unge, der har været involveret i analyseen, over, hvad det vil betyde, og hvordan de vil blive opfattet på uddannelserne, hvis uddannelserne automatisk fik oplysninger. Bekymringen er ikke konkret, men handler om en utryghed i forhold til, hvem der får hvad at vide, og hvordan disse oplysninger vil blive brugt.
4.3. Aktiviteter i forbindelse med overgangen til uddannelse
Jobcentre
De kvalitative interview med jobcentrene indikerer, at en del af jobcentrene ikke aktivt har forholdt sig til muligheden for underretning af uddannelserne.
Både jobcentre, der systematisk anvender underretning, og jobcentre, der bruger det i mindre omfang, har den erfaring, at underretningen ikke i sig selv fører til igangsætning af konkrete indsatser over for den unge på uddannel-sesinstitutionen. Enkelte jobcentre peger i stedet på, at det er mere virknings-fuldt, hvis de sammen med den unge tager direkte kontakt til uddannelsesin-stitutionen for på denne måde at skabe synlighed omkring særlige individuel-le behov, den unge har. Det generelindividuel-le bilindividuel-lede fra både de kvalitative interview og surveyresultaterne er dog, at jobcentrene i overvejende grad anser deres opgave og ansvar som afsluttet, når den unge har en startdato på en uddan-nelse og dermed forlader kontanthjælpssystemet. De fleste jobcentre gør således ikke yderligere i forbindelse med overgangen fra jobcentret til ud-dannelse.
UU-vejledningen
UU-vejledningen bruger i et vist omfang den personlige og individuelle kon-takt til uddannelsesinstitutionerne. Dette finder sted, når vejlederen vurderer, at uddannelsesinstitutionen bør være særlig opmærksom på en kommende elev. De initiativer, UU-vejledningerne iværksætter for de unge med uddan-nelsespålæg, er dog kun i begrænset omfang anderledes end de initiativer, som UU-vejledningerne iværksætter for de øvrige unge i UU-vejledningernes målgruppe. Surveyen blandt UU-vejledningerne viser, at 18 procent ofte
iværksætter andre initiativer inden uddannelsesstart, og at 41 procent gør det i nogle tilfælde. Surveyen viser endvidere, at 13 procent af
UU-vejledningerne ofte iværksætter andre initiativer i overgangen til uddannelse, og at 44 procent gør det i nogle tilfælde. Uddannelsespålægget fra jobcentret giver således ikke i stort omfang i sig selv anledning til, at UU-vejledningerne igangsætter en særlig indsats over for de unge inden uddannelsesstart eller i overgangen til uddannelse.
Uddannelsesinstitutioner
I forhold til uddannelsesinstitutionerne er billedet det samme. Uddannelses-institutionerne igangsætter kun i begrænset omfang særlige støtteindsatser for studerende med uddannelsespålæg. Dette skyldes som beskrevet oven-for blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne kun i meget begrænset
om-fang underrettes eller i øvrigt er vidende om, at den unge har et uddannelsespålæg. Derudover giver uddannelses-institutionerne udtryk for, at støtteinitiativer tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i uddannelsens vurdering af den enkelte unge. Som det fremgår af figuren til venstre, svarer blot hver femte uddannelsesinstitution, at de oftere eller meget oftere igangsætter tiltag over for unge med uddannelsespålæg end over for andre unge. For langt størstedelen igangsættes aktiviteter med samme fre-kvens. De kvalitative interview peger på, at når uddannel-sesinstitutionerne igangsætter særlige indsatser, foregår dette ud fra individuelle behov og en vurdering i det kon-krete tilfælde.
Uddannelsesinstitutionerne iværksætter dog generelt aktiviteter i forbindelse med indtag af nye elever. Næsten halvdelen af uddannelsesinstitutionerne svarer, at der altid afholdes samtaler med de unge inden uddannelsesstart med det formål at understøtte en god opstart på uddannelsen. Blot cirka 10 procent svarer, at dette aldrig sker. De uddannelsesinstitutioner, der vælger at afholde samtalerne, afholder dem i hovedtræk for alle unge inden uddan-nelsesstart og således ikke udelukkende for unge med uddannelsespålæg.
Samtalerne gennemføres primært på de erhvervsrettede uddannelser og VUC. Fokus i samtalen er den unges forløb inden opstart på uddannelse, herunder den unges erfaringer fra grundskolen og perioden efter grundskolen og frem til opstart på uddannelse (fx forløb i jobcentret).
Når uddannelsesinstitutionerne igangsætter tiltag over for unge, der har haft et forløb i jobcentret og nu er i gang med uddannelse, er der som oftest tale om vejledning af de unge. Derudover er der i nogle tilfælde tale om mentor-ordning, specialpædagogisk støtte og særligt tilrettelagte forløb i øvrigt. Sær-ligt de erhvervsrettede uddannelser giver via surveyen udtryk for, at mentor-ordning og specialpædagogisk støtte ofte anvendes for unge med uddannel-sespålæg.
De kvalitative interview med uddannelsesinstitutioner peger på, at elever, der ikke er motiveret for at gå på uddannelserne, udgør det største problem. In-terviewene viser dog samtidig, at dette er et generelt problem, der formodent-lig gør sig gældende både for unge, der er startet med uddannelsespålæg, og for unge, der er startet uden uddannelsespålæg. Uddannelsesinstitutio-nerne vurderer således ikke, at manglende motivation er mere udtalt for gruppen af unge, der starter i uddannelse efter et forløb i jobcentret.
Uddannelsesinstitutionerne er tøvende over for at igangsætte aktiviteter over for unge, der ikke er motiverede, da de vurderer, at demotiverede unge er vanskelige at hjælpe, og at indsatsen vil være bekostelig og sjældent vil bæ-re frugt. Derimod mener de, at unge med boglige udfordringer, fysiske eller psykiske handicap, ADHD-diagnose eller andet nemmere kan støttes til-strækkeligt, til at de kan gennemføre en uddannelse.
4.4. Opfølgning på de unge under uddannelsen
Generelt peger jobcentrene på, at det er uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret, når de unge er startet på uddannelsen. I løbet af den unges ud-dannelsesforløb har jobcentrene ikke kontakt med den unge. Fire ud af fem jobcentre svarer, at de aldrig eller næsten aldrig afholder samtaler eller fore-tager anden opfølgning med de unge, efter de er påbegyndt uddannelse.
Enkelte jobcentre har dog i de kvalitative interview tilkendegivet at arbejde med forskellige mentorordninger kaldet for eksempel overgangsmentorer, uddannelsesmentorer eller mentor-efterværn. Disse mentorer skal støtte de unge i uddannelsen, men omfanget heraf vurderes at være ganske beske-dent, som også surveydata indikerer. Grundlæggende beskriver jobcentrene, at de forventer, at det går godt for den unge på uddannelsen, medmindre de hører andet fra UU-vejledningen, uddannelsen eller den unge selv. Jobcent-renes primære begrundelser for ikke at følge op på de unge er manglende tid og ressourcer, samt at de ikke længere har en myndighedsopgave over for de unge, når de ikke modtager ydelse.
Der kan dog findes enkelte eksempler på, at jobcentrene arbejder systema-tisk med opfølgning på unge med uddannelsespålæg også under selve ud-dannelsesforløbet, jf. caseeksemplet til venstre.
UU-vejledningerne tilkendegiver tilsvarende, at ansvaret for den unge i ud-dannelse er hos udud-dannelsesinstitutionerne, uanset hvilke indsatser der tidli-gere har været igangsat for den unge, så længe den unge ikke er frafaldstru-et. Tre ud af fire UU-vejledninger svarer således, at de aldrig eller sjældent iværksætter andre initiativer, efter den unge er påbegyndt uddannelsen, for unge med uddannelsespålæg sammenlignet med de øvrige unge, UU-vejledningerne har haft kontakt med. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at de unge med uddannelsespålæg i vidt omfang må forventes at ligne den øvrige gruppe af vejlednings- og uddannelsessøgende, som
UU-vejledningerne håndterer.
Caseeksempel
Tømreruddannelsen Tæbyvej
Opstart af forlænget grundforløb for unge fra de lokale jobcentre. I forbindelse med forlø-bet er der sat særligt fokus på overgangen fra jobcenter til uddannelse og en løbende opfølgning på de unge fra jobcentrenes side, selvom de unge ikke længere modtager en forsørgelsesydelse. Ud over dedikerede lærerressourcer vurderer uddannelseslede-ren på tømreruddannelsen, at den løbende opfølgning og samarbejdet har været afgø-rende faktorer. De unge ved, at uddannelsen og jobcentret taler sammen om, hvordan det går med den enkelte. Derudover har den løbende opfølgning fra jobcentret betydet, at de unge er blevet mindet om, at hvis de falder fra uddannelsen, vil de igen være en del af kontanthjælpssystemet.
Der deltog i alt 16 unge. Forløbet er på ordi-nære vilkår, men med ekstra lærerressour-cer. Ud af de 16, der påbegyndte, er 12 fortsat i uddannelse.
Det vurderes at være et yderst positivt resul-tat for denne målgruppe, særligt da der er tale om unge, som uddannelseslederen vurderer ikke ville være startet på deres uddannelse.
For de unge, som UU-vejledningerne har haft en løbende vejledende kontakt til inden opstart på uddannelse, opfordrer UU-vejlederen ofte de unge til at ringe, hvis der er optræk til problemer. Formålet er at hjælpe de unge inden et eventuelt frafald. Enkelte vejledere foretager endvidere opkald til unge et par måneder efter påbegyndt uddannelse.
54 procent af UU-vejledningerne svarer i surveyen, at de nogle gange har opfølgende kontakt med uddannelsesinstitutionen, og 13 procent svarer, at de ofte eller altid har denne kontakt. Direkte kontakt med den unge vurderer UU-vejledningerne finder sted i færre tilfælde.
Uddannelsesinstitutionerne er ligeledes enige i, at de har det primære an-svar, mens den unge er på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne svarer i surveyen, at de i vidt omfang bruger vejledninger og samtaler inden uddan-nelsesstart i forhold til de unge, der har haft et forløb i jobcentret inden ud-dannelsesstart. Øvrige støtteforanstaltninger som for eksempel mentorord-ning, obligatorisk lektiehjælp, specialpædagogisk støtte m.v. bruges oftest individuelt tilrettelagt i forhold til den enkelte unges behov og i samme om-fang for alle unge, uanset om de tidligere har haft et forløb i jobcentret. Gene-relt svarer 46 procent af uddannelserne, at der ikke er forskel på anvendel-sen af støtteforanstaltninger til unge med et forløb i jobcentret sammenlignet med de øvrige unge. Yderligere 32 procent svarer, at de ikke ved, om der er forskel, mens 20 procent tilkendegiver, at der gives støtte oftere eller meget oftere.
4.5. Samarbejde i forbindelse med frafald
Uddannelsesinstitutionernes forpligtelse over for de unge på uddannelserne er at arbejde aktivt på at fastholde elever og studerende i uddannelse. Tidli-gere arbejdede uddannelserne med gennemførelsesvejledning, men med den nye vejledningslov, der trådte i kraft 1. august 2010, blev uddannelserne forpligtet til at udforme strategier for, hvordan de vil styrke indsatsen for at fastholde eleverne i uddannelse, og samtidig blev bekendtgørelsen om gen-nemførelsesvejledning ophævet. Dette indebærer, at uddannelsesinstitutio-nerne skal tage stilling til, hvordan fastholdelsesindsatsen skal sammensæt-tes og organiseres.
Undervejs i uddannelsesforløbet vurderer den enkelte uddannelsesinstitution løbende, om den unge er frafaldstruet. Dette foregår på baggrund af eksem-pelvis meldinger fra lærerne, den unges fravær samt løbende samtaler med skolernes uddannelsesvejleder. Er den unges fravær for højt, meddeles dette den unge ved henholdsvis første, andet og tredje fraværsbrev. Fraværsbre-vet følges om muligt op med en fraværssamtale. Når uddannelserne vurderer den unges fravær, kan det foregå på baggrund af enten en fastsat fraværs-procent eller et samlet antal fraværstimer (af arten ”ikke godkendt fravær”).
Som det fremgår af boksen til venstre, er uddannelsesinstitutionerne forplig-tet til at informere UU-vejledningen, når en ung uden ungdomsuddannelse Bekendtgørelse af lov om
vejled-ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-tigelse m.v. (vejledningsloven)
§ 12 c. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannel-se eller en videregående uddannelungdomsuddannel-se, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er til-meldt folkeregistret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et
eller videregående uddannelse falder fra eller er i risiko for at falde fra. Man-ge UU-vejledninMan-ger beskriver, at de modtaMan-ger besked via it-systemet UVvej, i forbindelse med at den unge modtager andet fraværsbrev. Uddannelsesinsti-tutionerne skal ikke informere jobcentre ved frafald eller risiko for frafald.
UU-vejledningerne har generelt en særlig forpligtelse og gennemfører typisk særlige indsatser over for unge i risiko for frafald. Surveyen med UU-vejled-ningerne peger på, at godt og vel fire ud af ti UU-vejledninger altid eller ofte iværksætter andre aktiviteter over for de unge med uddannelsespålæg, der er frafaldstruede, end over for gruppen af frafaldstruede uden uddannelses-pålæg. Samtidig er der dog lige så mange UU-vejledninger, der aldrig eller sjældent iværksætter særlige aktiviteter for denne gruppe unge. Indsatserne i disse UU-vejledninger omfatter alle frafaldstruede unge, uanset om de har modtaget et uddannelsespålæg eller ej. De kvalitative interview viser, at spørgsmål om, hvorvidt der tages kontakt til de frafaldstruede unge, i vidt omfang afhænger af den relation, som den enkelte UU-vejleder har haft til den konkrete unge i forløbet op til den unges uddannelsesstart. Det foregår således ofte på den enkelte UU-vejleders eget initiativ.
Nogle UU-vejledninger har den faste praksis at kontakte den unge, når de modtager en melding fra uddannelsen om at den unge har fået andet fra-værsbrev. Det primære fokus på det tidspunkt er at undgå frafald enten ved at hjælpe den unge til at holde fast i nuværende uddannelse, eller ved at vejlede den unge direkte hen på en anden uddannelse eller en anden linje på den nuværende uddannelse, det vil sige understøtte omvalg frem for frafald.
Jobcentrene inddrages kun i begrænset omfang i forhold til fastholdelse af frafaldstruede unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Hver fjerde UU-vejledning indikerer, at de altid eller ofte informerer jobcentret om frafaldstru-ede unge enten via underretning eller anden telefonisk/skriftlig dialog. I en-kelte kommuner afholdes fællesmøde mellem UU-vejledning, jobcenter og den unge selv.
Jobcentrene svarer tilsvarende, at de kun sjældent får besked om, at en ung er frafaldstruet, og jobcentrene igangsætter i forlængelse heraf sjældent akti-viteter for frafaldstruede unge med uddannelsespålæg. Tre ud af fire jobcent-re svajobcent-rer, at de aldrig eller næsten aldrig får besked fra
Jobcentrene svarer tilsvarende, at de kun sjældent får besked om, at en ung er frafaldstruet, og jobcentrene igangsætter i forlængelse heraf sjældent akti-viteter for frafaldstruede unge med uddannelsespålæg. Tre ud af fire jobcent-re svajobcent-rer, at de aldrig eller næsten aldrig får besked fra