Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet

(1)

Analyse af

uddannelsespålæg Anvendelse og

effekter af

redskabet

(2)

Indholdsfortegnelse

Resumé og forslag 3

Resultater af analysen 3

Deloittes forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg 5

1. Indledning 9

1.1. Baggrund 9

1.2. Formål 9

1.3. Tilgang og metode 10

2. Tema 1. Kortlægning af anvendelse 13

2.1. Uddannelsespålæg – hvad siger reglerne? 13

2.2. Uddannelsespålæg i tal 15

2.3. Anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommuner 17 2.4. Udvikling i anvendelse af uddannelsespålæg 18 2.5. Samlet vurdering vedrørende temaet kortlægning af anvendelse 19 3. Tema 2. Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab 21

3.1. Igangsætning af uddannelsespålægget 21

3.2. Forskelle i formaliseringsgraden af uddannelsespålægget 22 3.3. UU-vejledningerne inddrages til afklaring af uddannelsesønsker 24 3.4. Uddannelsespålæg kombineres med andre redskaber 25 3.5. Begrænset anvendelse af sanktioner vedrørende uddannelsespålæg 26 3.6. Samlet vurdering vedrørende temaet anvendelse af

uddannelsespålæg som redskab 27

4. Tema 3. Fastholdelse og opfølgning vedrørende

uddannelsespålæg 29

4.1. Afslutning af forløbet i jobcentret 29

4.2. Overgang fra jobcenter til uddannelse 30

4.3. Aktiviteter i forbindelse med overgangen til uddannelse 31

4.4. Opfølgning på de unge under uddannelsen 33

4.5. Samarbejde i forbindelse med frafald 34

4.6. Samlet vurdering vedrørende temaet fastholdelse og opfølgning på

uddannelsespålæg 36

5. Effekt af uddannelsespålæg 38

5.1. Målgruppens overgang til uddannelse 38

5.2. Vurderinger af effekter 44

5.3. Samlet vurdering vedrørende temaet effekt af uddannelsespålæg 46

(3)

Resumé og forslag

Uddannelsespålæg blev vedtaget som led i aftalen ”En ny chance til alle” og trådte i kraft 1. april 2006. Formålet med uddannelsespålægget er, at flere unge bliver afklaret og optaget på en uddannelse, påbegynder en uddannelse og gennemfører en uddannelse. Jobcentrene skal give uddannelsespålæg til alle unge 18-24-årige uden en kompetencegivende uddannelse og uden forsørgerforpligtelser. Målgruppen for uddannelsespålæg omfatter både a- dagpenge-modtagere, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Analysen kortlægger i hvilket omfang uddannelsespålæg anvendes samt hvordan pålægget anvendes. Herefter analyseres effekterne af uddannel- sespålægget i forhold til om pålægget medvirker til at flere unge søger, på- begynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Analysen baserer sig på surveys og interview blandt jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner samt interview med de unge selv.

Resultater af analysen

Analysen viser, at uddannelsespålægget anvendes i vidt omfang i forhold til de jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor ca. halvdelen inden for målgrup- pen modtager et pålæg. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad, mens der stort set ikke gives uddannelsespå- læg til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Analysen viser, at uddannelsespålæg først for alvor er taget i brug i jobcentrene inden for de seneste to år på trods af at have været i kraft siden 2006.

Jobcentrene har da også haft en markant stigning i anvendelsen fra 2010 til 2011 og de fleste jobcentre har gennemført initiativer, der betyder, at de for- venter en yderligere stigende anvendelse fra 2011 til 2012. Implementerin- gen af uddannelsespålægget er således fortsat igangværende. Der er derfor også en ganske betydelig variation på tværs af jobcentrene i forhold til anvendelsen.

Uddannelsespålæg anvendes langt overvejende som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces i jobcentrene. Dermed bliver pålægget et proces-redskab, der understøtter et systematisk arbejde i forhold til at afklare den unges ønsker til uddannelse og få de unge til at søge optagelse og på- begynde en uddannelse. Størstedelen af jobcentrene iværksætter ofte aktive tilbud til den unge som led i processen med at pålægge en ung at afklare og søge optagelse på uddannelse.

(4)

Brugen af uddannelsespålæg er derimod ikke så formaliseret. Pålægget anvendes i mindre grad som et myndighedsredskab idet jobcentrene kun i be- grænset omfang anvender pålægget til at træffe egentlige forvaltningsmæs- sige afgørelser i forhold til borgeren. Hvert femte jobcenter bruger udelukkende uddannelsespålægget mundtligt overfor den unge. I jobcentre, der anvender blanketter til dokumentation af uddannelsespålægget, anvendes blanketten i mange tilfælde først, når den unge har afklaret uddannelsesøn- sker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Dokumentationen af uddannelsespålægget er i mange tilfælde til internt brug i jobcentret og udleveres ikke til den unge eller andre.

Kommunerne anvender også kun i yderst beskedent omfang de sanktionsmuligheder ift. uddannelsespålæg, der er beskrevet i lovgivningen. De fleste jobcentre indstiller til sanktioner på grund af manglende fremmøde i ret og pligt-tilbud, men ikke på baggrund af manglende overholdelse af uddannel- sespålægget.

Samlet set vurderer Deloitte, at den mere uformelle måde at anvende ud- dannelsespålæggene på i vidt omfang understøtter målet om, at den unge vælger en uddannelse ved at medvirker til, at uddannelse bliver en vigtig del af jobcentrenes fokus på uddannelse og giver en god processuel ramme for uddannelsesafklaringen. Deloitte vurderer dog også, at en højere grad af mere formel håndhævelse af de fastsatte frister for valg af uddannelse i forbindelse med uddannelsespålægget i nogle tilfælde kan forventes at frem- skynde uddannelsesvalget.

Samlet set vurderer Deloitte, at uddannelsespålægget har en positiv effekt og vurderes som et godt redskab i forhold til at understøtte målet om, at de unge bliver afklaret og vælger en uddannelse. Uddannelsespålægget understøtter ligeledes, at flere unge også påbegynder en uddannelse, herunder også unge, der ellers ikke ville have påbegyndt en uddannelse, samt at de unge generelt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Når flere unge påbe- gynder en uddannelse vil det ligeledes have den implicitte effekt, at også flere unge gennemfører en uddannelse.

Også de unge selv er glade for redskabet, da det i processen omkring ud- dannelsespålægget betones, at det er den unge selv, der skal træffe et uddannelsesvalg. De unge betoner samtidig, at det også opleves som positivt, at der gives støtte til deres afklaring af uddannelsesønsker, frem for at de blot bliver bedt om selv at skulle finde og søge relevante uddannelser, hvilket de unge i målgruppen ofte oplever som uoverskueligt.

Den primære udfordring for redskabet i forhold til de opstillede mål er, at uddannelsespålægget kun i begrænset omfang understøtter målet om gen- nemførsel af uddannelsen. Selvom uddannelsespålægget som myndighedsredskab formelt er gældende helt frem til den unge afslutter uddannelsen, så slipper jobcentret i praksis kontakten og opfølgningen til den unge, når den unge forlader forsørgelsesydelsen.

(5)

Denne udfordring indtræder ca. 1 måned før uddannelsesstart. De unge modtager ikke kontanthjælp for den seneste måned op til uddannelsesstart, da de overgår fra en bagudbetalt kontanthjælp til en forudbetalt SU og derfor ikke kan få udbetalt kontanthjælpen, da der samtidig indgår en SU-ydelse.

Jobcentrene følger derfor kun i meget begrænset omfang op i forhold til den unge i denne sidste måned op til uddannelsesstart, herunder om den unge faktisk møder frem på uddannelsen.

Også efter start på uddannelsen understøtter uddannelsespålægget kun i begrænset omfang målet om gennemførsel. Uddannelsespålægget formidles ikke videre fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, hvilket betyder, at der ikke igangsættes særlige aktiviteter eller tages særlige initiativer over for de unge med uddannelsespålæg. Ligeledes er der heller ikke kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen og jobcentret om opfølgning på de unge ved frafald fra uddannelsen.

Deloittes forslag til en styrket anven- delse af uddannelsespålæg

Systematisk underretning af uddannelsesinstitutioner, når unge med uddannelsespålæg optages

Analysen har vist, at den centrale udfordring for uddannelsespålægget er at medvirke til at understøtte, at de unge også gennemfører uddannelsen. Dette gælder bl.a. i overgangen fra jobcentret til uddannelsesinstitutionen, hvor der ikke sker en systematisk overlevering af identificerede støttebehov, hvis den unge skal gives den størst mulige chance for at gennemføre. Jobcentret skal i dag underrette uddannelsesinstitutionen, hvis jobcentret vurderer, at den unge er i risiko for at frafalde uddannelsen. Denne mulighed bliver ikke generelt set brugt i dag.

Deloitte foreslår derfor, at jobcentrene forpligtes til at underrette uddannelsesinstitutionerne om, at en ung har et uddannelsespålæg. Underretningen skal gives i det øjeblik den unge er optaget på uddannelsen, så uddannelsesinstitutionen har bedst mulig tid til at planlægge og tilrettelægge indsatsen og relevante støtteaktiviteter.

Beskrivelse af nødvendige støtteforanstaltninger i uddan- nelsesplanen samt systematisk opfølgning på disse

For yderligere at nyttiggøre underretningerne til at planlægge den relevante støtte til opstart og gennemførsel af uddannelsen, foreslår Deloitte, at jobcentrene, som en del af arbejdet med uddannelsespålægget, pålægges, at tage konkret stilling til nødvendige støtteaktiviteter til den unge. Vurderinger- ne skal fremgå eksplicit af uddannelsesplanen, herunder hvorvidt der er givet en bevilling til fx efterværn.

Uddannelsesinstitutionerne bør derfor også gives digital adgang til at se den unges uddannelsesplan, ligesom også jobcentre og UU-vejledningerne har i

(6)

dag. Herigennem bør uddannelsesinstitutionen få den relevante og nødven- dige information til at planlægge indsatsen inden den unge starter.

I forlængelse heraf foreslår Deloitte endvidere, at kommunen (jobcenter og UU-vejledning i fællesskab) forpligtes på, at følge op i forhold til de konkret foreslåede støtteaktiviteter og efterværn, efter at den unge er startet på uddannelsen. Kommunen skal således følge op og kontakte uddannelsesinstitutionen og den unge for at sikre, at det nødvendige efterværn er etableret samt vurdere, om der skal ændres i støtten eller iværksættes yderligere initiativer.

Kontinuerlig kontakt med og opfølgning på den unge helt frem til den unge er fremmødt og startet på uddannelsen

Jobcentrene peger på, at kontakten med og aktiveringen af de unge stopper, i forbindelse med at forsørgelsesydelsen også stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene ”slipper” de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart. Deloitte vurderer, at dette medfører en risiko for, at de unge i den mellemliggende periode inden uddannelsesstart bliver i tvivl, om uddannelsesvalget er det rigtige og derfor ikke møder frem til uddannelsesstart.

Deloitte foreslår, at jobcentrene forpligtes til at sikre, at der er aktivitet og kontinuerlig opfølgning på den unge helt frem til denne er startet på uddannelsen. Jobcentret bør mere eksplicit gives ansvaret for, at den unge møder op den første dag på uddannelsesinstitutionen. På startdagen for uddannelsen skal jobcenteret derfor være forpligtet til sikre sig, at den unge er mødt op, således at der kan iværksættes en hurtig opfølgning og indsats, hvis dette ikke sker.

Meddelelse om frafaldstruede unge skal ske tidligere og forpligte kommunen til igangsætning af initiativer

Uddannelsesinstitutionerne er generelt forpligtet til at arbejde aktivt på at fastholde eleverne på uddannelserne. Derudover er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at underrette UU-vejledningen, hvis en ung er frafaldstruet.

En ung der har for stort fravær eller på anden måde viser tegn på at være i risiko for frafald modtager i dag 3 advarsels-/fraværsbreve fra uddannelsesinstitutionen. Ved det andet advarselsbrev underrettes UU-vejledning om risikoen for frafald. Dette sker digitalt ved advis i UU-vej om afsendelse af 2.

fraværsbrev. Dette sker i dag for alle unge og analysen viser, at meddelelser om risikoen for frafald ikke giver anledning til andre aktiviteter for de unge med uddannelsespålæg end for den øvrige ungegruppe. Jobcentrene inddrages kun i meget begrænset omfang i forhold til fastholdelse af frafaldstruede unge med uddannelsespålæg.

Deloitte foreslår, at meddelelsen om risikoen for fravær samtidig skal tilgå både jobcenter og UU-vejledningen for de unge, der har et uddannelsespå- læg. For at sikre den tidligst mulige indsats kan denne meddelelse fremryk- kes til allerede at ske ved 1. fraværsbrev. Omdrejningspunktet for meddelel-

(7)

serne omkring frafaldstruede bør være uddannelsesplanen, som også er omdrejningspunktet for dialogen omkring støtteaktiviteter, som foreslået ovenfor.

Endvidere foreslår Deloitte, at kommunen (UU-vejledning og jobcenter i fæl- lesskab) forpligtes til at følge op på fraværsbrevet og sikre, at det nødvendige efterværn eller støttende indsats igangsættes.

Vejledning om reglerne for anvendelse af sanktioner

Kommunerne anvender kun i yderst beskedent omfang sanktionsmulighederne vedrørende uddannelsespålæg. I det omfang kommunerne anvender sanktioner, har kommunerne peget på, at punktsanktioner er det mest effek- tive, da punktsanktionerne af den unge opleves som en ”bøde” med en fast beløbsmæssig reduktion af forsørgelsesydelsen. Dette er også afspejlet i reglerne i dag, hvor der altid ved frafald fra uddannelse skal anvendes punktsanktioner efter Aktivlovens §39.

De kvalitative interview har dog samtidig afdækket, at der i kommunerne er usikkerhed omkring, hvordan frafald fra uddannelser påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg kan sanktioneres. Dette kan være en del af forklaringen på den begrænsede anvendelse af sanktioner. Usikkerheden knytter sig særligt til sanktionsmulighederne ved gentagne frafald fra påbegyndte uddannelser. Enkelte jobcentre udtrykker her en oplevelse af, at de reelle sanktionsmuligheder ved gentagne frafald fra uddannelse er begrænsede.

Disse jobcentre vurderer, at pligt og sanktioner skal følges ad, og at sanktioner er et godt middel til at få uddannelsespålæg til at virke, fx i forhold til at sikre, at den unge frem for at falde fra en uddannelse vælger om.

Deloitte foreslår, at mulighederne for anvendelse af sanktioner i forhold til uddannelsespålæg præciseres gennem vejledning til kommunerne. Der er særligt behov for at præcisere og beskrive, hvordan sanktioner skal anvendes i forbindelse med frafald fra påbegyndt uddannelse. Dette vil muliggøre en mere effektfuld, gennemskuelig og enklere sanktion.

Udvidelse af målgruppen for uddannelsespålægget til at omfatte gruppen helt op til 30 år.

Uddannelsespålæggene omfatter i dag alene de unge op til 24 år. Flere af jobcentrene har peget på, at der generelt arbejdes med et uddannelsesper- spektiv også for de 25-29 årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil derfor være naturligt, hvis uddannelsespålægget blev udvidet til også at omfatte denne gruppe.

Særligt for de forsikrede ledige vil dette have en væsentlig betydning, da der blandt de 25-29-årige er en større gruppe, som har optjent dagpengeretten gennem et par års ufaglært beskæftigelse, men ikke har fået taget en erhvervskompetencegivende uddannelse.

(8)

Styrket data og ledelsesinformation om uddannelsespålæg

Jobcentrene registrerer kun i begrænset omfang strukturerede data vedrø- rende uddannelsespålæg. På besøgene i jobcentrene har Deloitte fået vist forskellige redskaber til registrering af uddannelsespålæg, for eksempel registrering med selvstændig tilbudskode, i regneark eller med journalkode på personen. Dette betyder, at ikke alle jobcentre automatisk kan trække data, der viser antallet af afgivne uddannelsespålæg.

I forhold til en styrket anvendelse af uddannelsespålægget som ramme for indsatsen, herunder ikke mindst styrkelse af en mere kontinuerlig indsats, der også støtter op om den unges gennemførsel af uddannelsen, vurderer Deloit- te, at det vil være nødvendigt med et styrket datagrundlag omkring anvendelsen af uddannelsespålæggene. Dette er også blevet påpeget af flere jobcentre i forbindelse med analysen.

Deloitte foreslår derfor, at der sikres systematiske registreringer af uddannel- sespålægget tre trin omkring afklaring af uddannelsesønske, optagelse på uddannelsen og opstart på uddannelsen. Endvidere bør dette kobles med data i uddannelsesplanen om aktuel status på den unges gennemførsel af uddannelsen.

(9)

1. Indledning

Uddannelsespålæg blev vedtaget som led i aftalen ”En ny chance til alle” og trådte i kraft 1. april 2006. Deloittes ana- lyse kortlægger jobcentrenes anvendelse af uddannelses- pålæg til unge og analyserer effekterne af uddannelsespå- læg.

1.1. Baggrund

Uddannelsespålæg til unge fra 18 til 24 år trådte i kraft 1. april 2006. Uddan- nelsespålæg var en del af integrationsforligsaftalen "En ny chance til alle", der blev indgået i 2005 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Formålet med uddannelsespålægget er at reducere antallet af unge på of- fentlig forsørgelse og forbedre beskæftigelsen ved at sikre, at unge så vidt muligt tager en ordinær uddannelse. En uddannelse giver på sigt de unge de bedste forudsætninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og for- sørge sig selv.

Ved den oprindelige ikrafttræden i 2006 kunne pålægget gives til unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt. Med aftalen om afbu- reaukratisering i august 2009 mellem Venstre, Konservative, Socialdemokra- terne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev målgruppen udvidet til også at omfatte dagpengemodtagere og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere.

1.2. Formål

Formålet med analysen af uddannelsespålæg er at afdække, om reglerne virker efter hensigten, og dermed om uddannelsespålæg medvirker til, at flere unge får en uddannelse.

Fokus for analysen er mere specifikt at:

 Kortlægge, i hvilket omfang reglerne anvendes. Det vil sige, i hvilket omfang unge gives uddannelsespålæg, samt over for hvilke grupper jobcentrene særligt benytter uddannelsespålæg.

 Analysere, hvilken effekt uddannelsespålæg har. Det vil sige, om flere unge har fået en uddannelse som følge af uddannelsespålæg, samt om der er bestemte effekter for særlige målgrupper.

(10)

Til at belyse anvendelse og effekter er udvalgt fire analysetemaer, der dæk- ker den samlede proces og samarbejdet omkring anvendelse af uddannel- sespålægget som illustreret i nedenstående figur 1.

Figur 1. De fire temaer for analysen af jobcentrenes anvendelse af ud- dannelsespålæg

Rapporten er struktureret efter temaerne, og hvert tema belyses særskilt i kapitlerne 2 til 5.

1.3. Tilgang og metode

Dataindsamling og analyse er tilrettelagt med tre faser, jf. figur 2.

Figur 2. De tre faser i analysen af jobcentrenes anvendelse af uddan- nelsespålæg

Faserne indebærer en indledningsvis fokusering af analysen, dernæst ind- samling af kvantitative og kvalitative data og afslutningsvis opsamling af forslag samt afrapportering.

De kvantitative data består af data leveret af Arbejdsmarkedsstyrelsen ved kobling mellem data fra uddannelsesregistret og DREAM-databasen samt af surveys blandt henholdsvis jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinsti- Trin 1. Jobcentret

igangsætter uddannelsespålæg

Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på

uddannelse

Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse

Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af

uddannelse

Frafald

Flere unge får en uddan -

nelse

Tema 1:

Kortlægning af anvendelse

Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg

Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr.

uddannelsespålæg

Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg

(11)

tutioner. For så vidt angår surveys til jobcentre og UU-vejledninger er disse udsendt til alle jobcentre og UU-vejledninger, det vil sige den samlede population.

Uddannelsesinstitutionerne er udvalgt med henblik på at sikre besvarelser fra relevante uddannelsesinstitutioner. Udvælgelsen er baseret på data fra Ar- bejdsmarkedsstyrelsen om, hvilke uddannelser målgruppen for uddannel- sespålæg overgår til, samt på baggrund af kvalitative interview. Ud fra dette er udvalgt fire grupper af uddannelsesinstitutioner: voksenuddannelsescentre (VUC), uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsrettede uddannelser, erhvervsakademier samt professionshøjskoler. Surveyen er sendt til alle hovedskoler registreret i Undervisningsministeriets register inden for disse uddannelsesområder. Hovedskolerne er helt overvejende organiseret med en række skoleafdelinger, der vil være de relevante i forhold til besvarelse af surveyen, da de har den daglige kontakt med eleverne, men skoleafdelinger- ne har oftest ikke tilgængelige selvstændige e-mail-adresser. Hovedskolerne er derfor blevet bedt om at videresende surveyen til relevante skoleafdelinger, hvis dette vurderedes mest relevant. Surveyen blandt uddannelsesinstitutionerne er således ikke repræsentativ på samme måde som de to øvrige surveys, men har haft til formål at give et indblik i uddannelsesinstitutioner- nes kendskab til uddannelsespålægget.

Svarprocenterne for surveyen til jobcentrene og til UU-vejledninger ligger på et højt niveau i forhold til den samlede population. Samtidig fordeler besvarelserne sig jævnt geografisk. Dermed må besvarelserne af disse to surveys anses for at være repræsentative.

Svarprocenterne fordeler sig på følgende måde.

Survey Antal besvarelser Svarprocent

Jobcentre 70 77 %

Ungdommens Uddannelses-

vejledning 39 76 %

Uddannelsesinstitutioner 106 44 %

De kvalitative data er tilvejebragt ved interview med udvalgte jobcentre, UU- vejledninger og uddannelsesinstitutioner. Jobcentrene er udvalgt, så de re- præsenterer jobcentre i henholdsvis store og små kommuner (folketal under/

over 50.000) samt kommuner med henholdsvis lav og høj befolkningstæthed.

Derudover dækker de udvalgte jobcentre forskellige organiseringer af samarbejdet med UU-vejledningerne. I undersøgelsen indgår således jobcentre, der har UU-vejledning fysisk placeret sammen med jobcentret, jobcentre, der deler UU-vejledning med andre kommuner, og jobcentre, hvor UU-vejledningen er placeret adskilt fra jobcentret.

(12)

Der er gennemført interview med følgende aktører:

Ud over rækken af interview med aktørerne har der været afviklet en fokus- gruppe med fire unge med uddannelsespålæg på kontanthjælp og gennem- ført interview med den nationale ungeenhed under Beskæftigelsesministeriet.

Dette er suppleret med en mini-survey blandt unge, der tidligere har været på kontant-/starthjælp, dagpenge eller introduktionsydelse, og som nu er i uddannelse. De unge, der har deltaget i mini-surveyen, er kontaktet via uddan- nelsesvejledere og -konsulenter på udvalgte uddannelsesinstitutioner. Der er i alt modtaget syv besvarelser fra unge, der er inden for målgruppen for nær- værende analyse. Alle referencer til data fra de unge selv må således alene betragtes som perspektiverende.

Jobcentre

•Jobcenter Helsingør

•Jobcenter København, Skelbækgade

•Jobcenter Stevns

•Jobcenter Faaborg- Midtfyn

•Jobcenter Silkeborg

•Jobcenter Ballerup

UU-vejledninger

•UUV Køge Bugt

•UU København

•UU Silkeborg

•UU Faaborg-Midtfyn

Uddannelsesinstitutioner

•Erhvervsskolen Nordsjæl- land, kokkeskolen

•Københavns Tekniske Skole, tømreruddannelsen

•Social- og Sundhedsuddan- nelses Centret

•Hotel- og Restaurantskolen

(13)

2. Tema 1. Kortlægning af anvendelse

I første tema opridses indledningsvis hovedformål og lov- givning vedrørende uddannelsespålæg til unge. Dernæst belyses anvendelsen af uddannelsespålæg i tal. Det vil si- ge, i hvilket omfang pålægget bliver anvendt, over for hvilke målgrupper og hvordan udviklingen i anvendelse har været og forventes at blive. Kapitlet skaber grundlag for den vide- re analyse af anvendelsen af uddannelsespålæg.

2.1. Uddannelsespålæg – hvad siger reglerne?

Uddannelsespålæg er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b og orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik – udmøntning af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Målgruppen for uddannelsespålæg er alle 18-24-årige kontanthjælps-, start- hjælps-, introduktionsydelses- og a-dagpenge-modtagere uden uddannelse og uden forsørgerpligt. Såvel arbejdsmarkedsparate som ikke-arbejdsmarkedsparate er omfattet af reglerne.

Uddannelsespålægget indebærer, at jobcentret i forbindelse med det indivi- duelle kontaktforløb skal vurdere, om borgere inden for målgruppen kan tage en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. De borgere i målgruppen, der vurderes at kunne tage en uddannelse på ordinære vilkår, skal gives et uddannelsespålæg med krav om at vælge, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse.

Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder uddannelsespålægget, for eksempel ved ikke at komme med uddannelsesforslag eller ansøge om optagelse på uddannelsen inden for de fastsatte frister, skal kommunen stoppe kontant-/starthjælpen til den unge, indtil den unge lever op til kravene. Vurde- ring af, om manglende overholdelse sker uden rimelig grund, følger som for de almindelige sanktionsregler begrundelserne i aktivlovens § 13, stk. 4. For de unge i matchgruppe 2 og 3 skal jobcentret også i forbindelse med uddan- nelsespålægget vurdere, om der foreligger andre forhold, der kan begrunde, at den unge ikke overholder uddannelsespålægget, jf. aktivlovens § 13, stk. 5.

Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg

uddannelse

Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse

Frafald

Flere unge får en uddan - nelse

Tema 1:

uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg

(14)

Processen for uddannelsespålæg kan beskrives ved en række trin som frem- stillet i nedenstående figur. Trinene følger de beskrevne trin i orienteringen om udmøntningen af Ny Chance-lovgivningen.

Figur 3. Processen for afgivelse af uddannelsespålæg

Trinene udgør den samlede proces, som skal gennemløbes i forbindelse med afgivelse af uddannelsespålæg.

Trin 1. Igangsætning af pålæg

Indledningsvis har jobcentret pligt til at vurdere, om den unge inden for mål- gruppen kan gennemføre en uddannelse. Det vil sige, at jobcentret ud fra den unges personlige og uddannelsesmæssige forudsætninger vurderer, om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Vurderer jobcentret, at dette er muligt, skal jobcentret forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere uddannelser, som det er relevant for den pågældende at ansøge om optagelse på. Fristen fastsættes af jobcentret.

De unge kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fra det almindelige vejledningssystem. Jobcentret vil således kunne tilskynde den unge til at opsøge Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledning), der har en vejledningsforpligtelse over for målgruppen. Først og fremmest er det dog lovgivningsmæssigt den unges eget ansvar at afklare egne uddannelsesøn- sker.

Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse

Dernæst pålægger jobcentret den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Som led i fastlæggelsen af, hvilke uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, skal jobcentret tage hensyn til den unges ønsker. En uddannelse er relevant for den unge, når den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og den unge har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder har mulighed for at få en eventuel fornøden praktikplads. Derudover skal uddannelsen være SU-berettiget under hele den normerede uddannelse. Ved uddannelser, der ikke berettiger til SU, skal jobcentret påse, at den unge for eksempel modtager lærlinge- eller elevløn, så den unge har et forsørgelsesgrundlag under hele uddannelsen.

uddannelse

Frafald

Trin1:

 Vurdering af den unge

 Igangsætte uddannelses- pålæg

 Forslag til og prioritering af uddannelser

Trin 2:

 Vejledning og valg af uddannelse

 Ansøgning om optagelse

uddannelse

Trin 3b. Opfølgning og gennemførsel af

uddannelse

(15)

I forbindelse med processen omkring uddannelsespålægget fastsætter jobcentret fristerne for, hvor lang tid den unge gives til at undersøge uddannel- sesmarkedet og stille forslag til uddannelser, søge ind på en eller flere uddannelser m.v. Fristens længde beror på jobcentrets konkrete skøn, hvori indgår, at der blandt andet skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v.

Trin 3a. Uddannelsesstart

Hvis den unge optages på den ansøgte uddannelse, er pågældende forpligtet til at gå i gang med og gennemføre uddannelsen. Når jobcentret pålægger den unge at begynde på en uddannelse, skal jobcentret samtidig vurdere, om den unge har større risiko end andre for at falde fra en uddannelse – for eksempel på grund af sociale og psykiske omstændigheder eller andet. Hvis jobcentret vurderer, at den unge er i risiko for at falde fra, skal jobcentret underrette den uddannelsesinstitution, som den unge er optaget på. Under- retning af uddannelsesinstitutioner om uddannelsespålæg skal i overens- stemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt finde sted med samtykke fra den unge, men kan dog også finde sted uden samtykke fra den unge (jf.

LAB § 21 b, stk. 5).

Trin 3b. Gennemførelse af uddannelse

Hvis den unge afviser pålægget eller uden rimelig grund gentagne gange inden for 12 måneder ophører med uddannelse eller afviser en uddannelse, der er pålagt af jobcentret, kan kommunen kræve, at den udbetalte kontant- hjælp bliver tilbagebetalt, når den unge begynder at få en indtægt.

Hvis den unge falder fra en påbegyndt uddannelse, får uddannelsespålægget først betydning, hvis den unge ansøger om kontanthjælp. Hvis frafaldet vurderes at være uden rimelig grund, skal den unge sanktioneres i henhold til reglerne, jf. afsnit 3.5.

For a-kasse-medlemmer har jobcentret pligt til at underrette a-kassen om borgerens manglende overholdelse af uddannelsespålægget uafhængigt af årsagen hertil. A-kassen skal på denne baggrund tage stilling til den unges rådighed og eventuelle konsekvenser for dagpengene.

For at øge andelen af unge, der gennemfører deres påbegyndte uddannelse, er uddannelsesinstitutionerne forpligtet til at informere UU-vejledningen, når en ung uden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse er frafaldstruet. De er endvidere også forpligtet til at informere UU-vejledningen, hvis den unge falder fra uddannelsen. Her gælder ikke særlige regler for unge med uddannelsespålæg.

2.2. Uddannelsespålæg i tal

Jobcentrene registrerer kun i begrænset omfang strukturerede data vedrø- rende uddannelsespålæg. På besøgene i jobcentrene har Deloitte fået vist Trin 3a:

 Underretning af uddannelsesinstitution

 Opstart på uddannelse

Trin 3b:

 Sanktionering, hvis uddannel- sespålægget ikke overholdes

 Dialog om frafaldstruede

 Underretning og opfølgning ved frafald

uddannelse

(16)

forskellige redskaber til registrering af uddannelsespålæg, for eksempel registrering med selvstændig tilbudskode, i regneark eller med journalkode på personen. Dette betyder, at ikke alle jobcentre automatisk kan trække data, der viser antallet af afgivne uddannelsespålæg.

Jobcentrene har i forbindelse med surveyen estimeret, hvor mange pålæg de har givet. Estimaterne er udtryk for en vurdering fra de ledere og medarbejdere, der arbejder på området, og giver dermed den bedst mulige pejling på anvendelsen af redskabet. Disse data er sammenholdt med registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. nedenstående tabel.

Tabel 1. Samlet oversigt over den kortlagte estimerede anvendelse af uddannelsespålæg

A-dagpenge- modtagere

Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere

(match 1)

Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere

(match 2) Målgruppen (Kilde: data fra Jobindsats.dk og registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) Antal ledighedsberørte i

målgruppen for uddan- nelsespålæg i 2010

8.289 25.757 18.685

Målgruppen for uddan- nelsespålægs andel af alle ledighedsberørte i ydelsesgruppen i 2010

27 % 73 % 86 %

Uddannelsespålæg (Kilde: data estimeret af jobcentre i surveys) Jobcentrenes estimerede

antal unge med uddan- nelsespålæg i 2011

2.404 13.224 1.121

Estimeret andel af mål- gruppen for uddannel- sespålæg, der har fået et uddannelsespålæg i 2011

29 % 51 % 6 %

Uddannelsespålæg anvendes i meget vidt omfang i forhold til de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 1 (jobklare) og anvendes over for cirka halvdelen af de berørte unge i målgruppen. Da langt størstedelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere er i målgruppen for uddannelsespålæg, er uddannelsespålægget et centralt redskab i den nuværende indsats over for de 18-24-årige jobklare kontanthjælpsmodtagere.

For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes uddannelsespålæg i noget mindre grad. Data viser, at uddannelsespålæg anvendes for op imod en tredjedel af de unge forsikrede ledige i målgruppen. Følsomhedsberegninger, hvor anvendelsen opgøres uden de fem kommuner, der angiver den højeste henholdsvis laveste anvendelse, indikerer dog, at dette tal er behæftet med nogen usikkerhed. Disse beregninger tyder på, at den faktiske anvendelse for de forsikrede ledige kan være noget lavere og ned i nærheden af 15-20 procent. Hertil kommer, at kun omkring hver fjerde af de 18-24-årige forsikrede ledige er i målgruppen for uddannelsespålæg, da mange i gruppen i forve- jen har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har forsørgerpligt.

(17)

Uddannelsespålæg er således i den nuværende praksis et mindre anvendt redskab i indsatsen over for de 18-24-årige forsikrede ledige end for mål- gruppen af jobklare på kontant- og starthjælp.

Uddannelsespålæg anvendes stort set ikke til de ikke-arbejdsmarkedsparate, hvor uddannelsespålæg anvendes for mindre end 10 procent af målgruppen.

2.3. Anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommuner

Uddannelsespålægget anvendes i meget varierende grad på tværs af kommunerne.

Som nævnt anvendes uddannelsespålæg mere over for de jobklare kontant- hjælpsmodtagere (match 1) end over for dagpengemodtagere – og det gæl- der i alle jobcentre.

I knap halvdelen af jobcentrene anvendes uddannelsespålægget til mere end 50 procent af de unge i målgruppen. Kun i cirka en tredjedel af jobcentrene anvendes uddannelsespålægget slet ikke eller stort set ikke til jobklare kon- tanthjælpsmodtagere, jf. nedenstående figur 4. I figuren er den gennemsnitlige anvendelse angivet ved en grøn søjle, og hvert af jobcentrene er repræ- senteret ved de blå søjler.

Figur 4. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til jobklare kon- tanthjælpsmodtagere (match 1)

For de forsikrede ledige anvendes uddannelsespålægget slet ikke eller stort set ikke i op mod halvdelen af jobcentrene, jf. nedenstående figur 5. Nogle enkelte jobcentre har angivet at anvende det konsekvent for alle forsikrede ledige i målgruppen, men herudover anvender de resterende jobcentre generelt redskabet i mere begrænset omfang.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagerei målgruppen, der har fået et uddannelsespålæg

Kommuner

(18)

Figur 5. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til a-dagpenge- modtagere

For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere anvendes redskabet generelt i meget begrænset omfang. Ingen af de deltagende jobcentre anvender det konsekvent for en større del af de ikke-arbejdsmarkedsparate, og cirka to tredjedele af jobcentrene angiver, at der ikke anvendes uddannel- sespålæg over for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Figur 6. Variationen i anvendelse af uddannelsespålæg til ikke-arbejds- markedsparate kontanthjælpsmodtagere

2.4. Udvikling i anvendelse af uddan- nelsespålæg

De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at implementering af ud- dannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner, og at redskabet mange steder først for alvor er taget i brug inden for de seneste to år. Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning eller markant stigning i anvendelsen fra

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Andel af a-dagpenge-modtagere i målgruppen, der har fået uddannelsespålæg

Kommuner

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Andel af ikke-arbejdsmarkedsparatei målgruppen, der har fået uddannelsespålæg

Kommuner

(19)

2010 til 2011, og der gives generelt udtryk for, at implementeringen fortsat er igangværende. Otte ud af ti jobcentre har i større eller mindre omfang gen- nemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til 2012.

Flere af de involverede jobcentre har peget på, at de først har påbegyndt et systematisk og fokuseret arbejde med uddannelsespålæg i 2010 og 2011.

Når anvendelsen af redskabet er kommet i fokus nu, skyldes det, at konjunk- turerne har styrket fokus på uddannelse i jobcentrene, samt at jobcentrene generelt har oplevet en øget politisk italesættelse og accept af uddannelse som mål for beskæftigelsesindsatsen over for de unge. Hvor jobcentrene tidligere har haft et entydigt fokus på kortest mulige vej til job, er fokus nu tosidet på beskæftigelse og uddannelse.

Der er en svag tendens til, at jobcentre, der anvender uddannelsespålæg i højere grad for kontanthjælpsmodtagerne, også anvender det i højere grad

for dagpengemodtagerne, jf. figuren til venstre. Både surveyen blandt jobcentrene og de kvalitative data fra interview viser dog også, at det i mange jobcentre alene anvendes for den ene af mål- grupperne. Flere af jobcentrene tilkendegiver, at fokus i første om- gang har været på implementering af uddannelsespålægget for jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvor en meget stor del er i mål- gruppen for uddannelsespålægget. Anvendelsen af uddannelses- pålæg for de forsikrede unge har i mindre grad været i fokus. Job- centrene vurderer dog, at uddannelsespålægget over den kom- mende periode også i højere grad vil blive anvendt for de forsikrede ledige.

En del af baggrunden for forskellene i anvendelsen for forsikrede og ikke- forsikrede ledige er, at reglerne vedrørende uddannelsespålæg i første om- gang udelukkende vedrørte de arbejdsmarkedsparate kontant- og start- hjælpsmodtagere samt introduktionsydelsesmodtagere. Først fra august 2009 blev pålægget udvidet til også at omfatte forsikrede ledige og de ikke- arbejdsmarkedsparate.

2.5. Samlet vurdering vedrørende te- maet kortlægning af anvendelse

I forhold til kortlægning af anvendelse vurderer Deloitte på baggrund af oven- stående:

 Uddannelsespålæg anvendes i meget vidt omfang over for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i match 1 (jobklare). På baggrund af estimater angivet af jobcentrene i surveyen vurderes, at cirka halvdelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere inden for målgruppen modtager et uddannelsespålæg.

 For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad. På baggrund af estimater angivet af jobcentrene i surveyen vurde-

(20)

res, at knap en tredjedel af de forsikrede ledige inden for målgruppen modtager et uddannelsespålæg.

 For de ikke-arbejdsmarkedsparate i match 2 anvendes uddannelsespå- læg til mindre end 10 procent af målgruppen.

 De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at implementeringen af uddannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner. Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning eller markant stigning i anvendelsen af uddannelsespålæg fra 2010 til 2011. Otte ud af ti jobcentre har gennemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til 2012.

 Der er en ganske betydelig variation i anvendelse af uddannelsespålæg på tværs af kommunerne. I knap halvdelen af jobcentrene anvendes ud- dannelsespålægget til mere end 50 procent af de unge jobklare kontant- hjælpsmodtagere i målgruppen, mens cirka en tredjedel af jobcentrene stort set ikke eller slet ikke anvender uddannelsespålægget til jobklare kontanthjælpsmodtagere. For de forsikrede ledige anvendes uddannel- sespålægget slet ikke eller stort set ikke i op mod halvdelen af jobcentrene og i varierende grad i den anden halvdel. Deloitte vurderer, at en af de væsentligste forklaringer på den store variation er, at implementeringen af redskabet fortsat er igangværende i mange jobcentre. Med forventnin- gen om en generelt stigende anvendelse fra 2011 til 2012 kan variationen i anvendelse forventes reduceret.

(21)

3. Tema 2. Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab

I tema 2 fokuseres på, hvordan jobcentrene konkret anven- der uddannelsespålægget. Analysen belyser særligt sam- spillet mellem uddannelsespålægget og jobcentrets øvrige redskaber og indsatser. Endvidere analyseres omfang og resultater af samarbejdet mellem aktørerne i indsatsen om- kring den unge: jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvej- ledning og uddannelsesinstitutionerne.

3.1. Igangsætning af uddannelses- pålægget

I alle jobcentre igangsættes uddannelsespålægget tidligt i den unges ledig- hedsforløb for både forsikrede og ikke-forsikrede. I knap hvert fjerde jobcenter gives pålægget allerede ved første henvendelse og i mere end ni ud af ti jobcentre er pålægget afgivet inden den lovpligtige frist for første jobsamtale

inden for tre måneder. Størstedelen af jobcentrene giver ligefrem pålægget tidligere end de tre måneder og allerede inden for de første

1-4 uger.

I de få jobcentre, der mere systematisk anvender uddannelsespålægget til de ikke- arbejdsmarkedsparate, gives pålægget typisk først senere i processen og med et længere tidsperspektiv.

Efter pålægget er givet, angiver 56 procent af jobcentrene, at den unge typisk får 1-4 uger til at komme med uddannelsesforslag, som er første trin i uddan- nelsespålægget. Mens yderligere 34 procent angiver inden for 5-13 uger.

Blandt de jobcentre, der angiver at give pålægget ved første henvendelse, angiver knap 90 procent, at der arbejdes med en frist på 1-4 uger for uddan- nelsesforslaget. Blandt jobcentre, der igangsætter pålægget senere, gælder dette kun cirka hvert andet jobcenter. Der er således en tendens til, at en

uddannelse

Frafald

Flere unge får en uddan - nelse

Tema 1:

uddannelsespålæg Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg

0% 20% 40% 60% 80% 100%

A-dagpenge-modtagere Arbejdsmarkedsparate kontant- og

starthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og

starthjælpsmodtagere

Hvornår får de unge typisk et uddannelsespålæg?

Første henvendelse Inden for 1-4 uger Inden for 5-13 uger Inden for 14-26 uger Mere end 26 uger Ved ikke

(22)

tidlig igangsætning af pålægget generelt følges op af en mere intensiv proces for pålægget.

De kvalitative interview peger på, at tidsperspektivet for uddannelsespålæg- get i et vist omfang afhænger af den enkelte medarbejder samt en individuel vurdering af den enkelte unges ønsker og graden af afklaring. Et jobcenter beskriver i den forbindelse, at nogle medarbejdere giver de unge en fast frist på fire uger til afklaring af uddannelsesønsker, hvor andre medarbejdere giver en frist på tre måneder til det samme. Derudover kan afgivelse af pålæg og frister i forbindelse med pålægget afhænge af, hvornår der er opstart på den type uddannelse, som den unge ønsker. Hvis den unge ved, at han/hun vil søge ind på en professionshøjskole, men er uklar på for eksempel hvilket fag, giver jobcentret en længere frist, hvis der er lang tid til ansøgningsfristen.

Omvendt kan jobcentrets frist være ganske kort, hvis dette passer med an- søgningsfristen til den ønskede uddannelse.

Fristerne i forbindelse med uddannelsespålægget tilrettelægges således i vidt omfang under hensyntagen til, hvornår uddannelserne starter op, og dermed hvor lang tid der går, før den unge kan forvente at påbegynde uddannelsen. For korte videregående uddannelser og professionshøjskolerne er der optag 1-2 gange årligt, og tiden fra ansøgning til opstart på uddannelse kan derfor være lang. På erhvervsuddannelserne er der typisk optag 2-3

gange om året og enkelte steder helt op til syv gange om året. For unge, der skal ind på erhvervsuddannelserne, kan tidsperspektivet fra afgivet uddannelsespålæg og til start på uddannelse derfor i nogle tilfælde være ganske kort.

De unge har i de gennemførte interview selv peget på, at det ofte er godt, at afklaringen er hurtig og intensiv, hvis afklaringen omfatter den rette støtte fra UU-vejledningen og/eller andre tilbud i beskæftigelsesindsatsen. De unge ønsker såle- des ikke, at der spildes unødig tid, hvis de kan uddannelses- afklares hurtigt.

3.2. Forskelle i formalise- ringsgraden af uddannelses- pålægget

Når uddannelsespålægget gives, varierer graden af formali- sering fra jobcenter til jobcenter. Fire ud af fem jobcentre svarer i surveyen, at uddannelsespålægget som hovedregel altid gives skriftligt. Hertil bruges som oftest KL’s blanket AB 175, hvor de enkelte trin i uddannelsespålægget dokumenteres (se illustration), mens enkelte jobcentre anvender egen blanket eller på anden vis dokumenterer skriftligt, for eksempel i et brev til den unge.

(23)

Knap 20 procent af jobcentrene bruger derimod altid udelukkende uddannel- sespålægget mundtligt over for den unge. Yderligere svarer cirka en tredjedel af jobcentrene, at de ofte eller en gang imellem alene giver uddannelsespå- lægget mundtligt.

Besøgene i jobcentrene medvirker til at nuancere dette billede af formaliseringsgraden. I mange tilfælde anvendes blanketten først, når den unge har afklaret sine uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Dermed anvendes blanketten til dokumentation af alle tre trin samlet, når det står klart, fra hvilken dato den unge er optaget på en uddannelse, og hvornår den unge kan forventes at have gennemført uddannelsen.

De kvalitative interview tyder således på, at uddannelsespålægget ofte først dokumenteres skriftligt i forbindelse med trin 3 om påbegyndelse og gennem- førelse af uddannelsen, mens der i afklaringsfasen (trin 1 og 2) er en højere grad af mundtlighed og dialog.

Interviewene med de unge understøtter, at den mindre formalistiske anvendelse af uddannelsespålægget anvendes i videre omfang. En stor del af de unge med uddannelsespålæg er således enten ikke klar over, om de har et pålæg, eller hvad pålægget mere præcis indebærer. De unge tilkendegiver ligeledes, at de ikke mener at have fået et pålæg på skrift. Dette underbyg- ges endvidere af de kvalitative interview med UU-vejledningerne og uddannelsesinstitutionerne, der ligeledes vurderer, at de unge oftest ikke er klar over, om de har et uddannelsespålæg og konsekvenserne heraf.

Denne variation i formaliseringsgraden af anvendelsen skal ses i tæt sam- menhæng med den måde, hvorpå uddannelsespålægget i øvrigt anvendes i kombination med den øvrige indsats. De kvalitative interview med jobcentrene peger på, at uddannelsespålæg langt overvejende anvendes som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces. Dermed bliver pålæg- get et procesredskab, der understøtter et systematisk arbejde i jobcentrene med afklaring, ansøgning/optagelse og påbegyndelse af uddannelsen.

Uddannelsespålægget bruges således ikke som et formaliseret myndighedsredskab, hvor afgørelsen træffes og meddeles borgeren m.v. Anvendelsen af uddannelsespålæg som procesredskab frem for myndighedsredskab bliver tydelig, når der ses på, hvor ofte der sanktioneres på baggrund af et uddan- nelsespålæg. Jobcentrene bruger stort set ikke sanktioner med begrundelse i uddannelsespålægget, hvilket vil blive behandlet yderligere i afsnit 3.5. Den begrænsede anvendelse af uddannelsespålæg som myndighedsredskab betyder også, at jobcentrene ikke oplever, at uddannelsespålægget rækker ud over den jobcenternære indsats. Det vil sige, at jobcentrene ikke oplever at have en myndighedsrolle med udgangspunkt i pålægget, når den unge har forladt dagpengene/kontanthjælpen og er overgået til ordinær uddannelse, selvom pålægget principielt dækker perioden frem til gennemført uddannelse. Som vi vil vende tilbage til senere, anvendes uddannelsespålægget dog i en del tilfælde, hvis den unge vender tilbage til jobcentret efter frafald.

(24)

Der er dog også en række eksempler på en mere formel anvendelse af ud- dannelsespålægget, hvor den unge i jobcentret blot bliver bedt om at komme med uddannelsesønsker, søge optagelse og påbegynde uddannelsen uden yderligere støtteforanstaltninger i jobcentret. Denne anvendelse vurderer jobcentrene er uegnet til langt de fleste unge. De unge, hvor den rene formalistiske tilgang kan være relevant, er særligt unge, der for eksempel efter gymnasiet gerne vil have et sabbatår, men hvor det viser sig at være vanske- ligt at finde arbejde, hvorfor de i stedet søger kontanthjælp. Der er ofte tale om unge, der alligevel ville være startet på en uddannelse, men hvor uddan- nelsespålægget kan fremrykke tidspunktet for uddannelsesstart. Jobcentrene vurderer, at disse unge ofte ikke har behov for støtte i afklaringsprocessen, men alene skal have uddannelsespålægget som motiverende for at sikre en hurtig uddannelsesstart.

3.3. UU-vejledningerne inddrages til afklaring af

uddannelsesønsker

En af jobcentrets centrale samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelsesafklaringen er Ungdommens Uddannelsesvejledning. Knap en tredjedel af jobcentrene svarer, at UU-vejledningerne altid inddrages, i forbindelse med at den unge gives et uddannelsespålæg, mens halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne oplever ligeledes at blive ind- draget i forbindelse med uddannelsespålægget, omend i lidt mindre omfang.

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er aldrig, og 10 er altid, svarer en tredjedel af UU-vejledningerne 1 til 3, en tredjedel svarer 8 til 10, og den gennemsnitlige score er 5,7. Der er en svag tendens til, at UU-vejledningerne i højere grad inddrages i de 73 procent af jobcentrene, hvor UU-vejledningerne har medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til jobcentret.

I de jobcentre, der systematisk inddrager UU-vejledningen i forbindelse med uddannelsespålægget, foregår dette tidligt i processen, enten ved den unges første henvendelse eller ved de indledende samtaler med den unge. Job- centre, der i mindre grad eller sjældent inddrager UU-vejledningen i forbindelse med uddannelsespålægget, gør det primært i de tilfælde, hvor jobcentret vurderer, at den unge har særlige behov for uddannelsesafklaring, som jobcentret ikke selv kan varetage.

Når UU-vejledningerne inddrages, sker dette ifølge surveybesvarelserne fra såvel jobcentre som UU-vejledninger primært for at støtte den unge til at afklare sine uddannelsesønsker samt i forbindelse med støtte til ansøgning og optagelse på den valgte uddannelse. Når jobcentrene inddrager UU- vejledningerne i forbindelse med uddannelsespålægget, er der således tale om, at UU-vejledningerne understøtter processen med uddannelsespålæg- gets trin 1 vedrørende afklaring af forslag til uddannelse og trin 2 vedrørende undersøgelse af optagelseskrav og -frister samt understøtter den unge i at søge optagelse på uddannelsen om nødvendigt.

(25)

Ud over at jobcentrene ofte inddrager UU-vejledningen i forbindelse med den indledende uddannelsesafklaring, inddrages UU-vejledningen i mindre omfang også i forhold til vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Som tidligere beskrevet er det jobcentrenes forpligtelse at vurdere den unges uddannelsesegnethed, idet der udelukkende gives uddannelsespålæg, hvis den unge vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De kvalitative interview og surveydata viser en stor spredning i, hvor ofte UU- vejledninger inddrages i forhold til vurdering af den unges uddannelsesegnethed. Enkelte jobcentre peger på, at UU-vejledninger og jobcentre kan have forskellige opfattelser af den unges uddannelsesegnethed. UU- vejledningernes rolle i forhold til vurdering af den unge er i forhold til den unges uddannelsesparathed, hvor jobcentrenes forpligtelse er at vurdere, om den unge kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentrene peger på, at der kan være tilfælde, hvor UU-vejledningen ikke vurderer den unge uddannelsesparat, men hvor jobcentrene mener, at den unge skal have et uddannelsespålæg. Dette er særligt i de tilfælde, hvor jobcentrene vurderer, at den unge har kompetencer og personlige forudsætninger for at gen- nemføre en uddannelse på ordinære vilkår, men ikke er motiveret for uddannelse på nuværende tidspunkt.

3.4. Uddannelsespålæg kombineres med andre redskaber

Inddragelsen af UU-vejledningerne indgår i de fleste tilfælde i en kombination med andre indsatser i jobcentret. Dette betyder, at uddannelsespålægget i sig selv ikke altid er synligt for hverken den unge eller de aktører, der er in-

volveret i indsatsen til den unge. Ofte bliver udmøntningen af uddannelsespålægget varetaget ved løbende drøftelser og mundtlig kontakt mellem den unge og en medarbejder i den aktiveringsindsats, fx vejledning og afklaring, som den unge deltager i.

Størstedelen af jobcentrene giver altid eller ofte andre be- skæftigelsestilbud sammen med uddannelsespålægget.

Som oftest anvendes vejlednings- og afklaringstilbud i enten kommunalt regi eller hos andre aktører, hvilket un- derstøtter anvendelsen af uddannelsespålæg som procesredskab og skaber en ramme for uddannelsesafklaring af de unge.

Afklaringsforløbene kan have forskellig karakter. I de kvalitative interview i jobcentrene er givet eksempler på forskellige tilrettelæggelser. Det overvejende indtryk er dog, at det typisk er et samlet tilbud, der varetager alle dele af uddan- nelsespålægget fra afklaring til påbegyndelse af uddannelse. Først når den unge er optaget på en uddannelse og har en startdato, overgår den unge igen til opfølgning i jobcentret. Jobcentrene peger på, at dette sikrer, at der igennem

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos

uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik

Løntilskud

Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere anvendt undervejs i

processen med uddannelsespålæg?

Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Vejledning og opkvalificering i jobcenter eller hos anden aktør Vejledning og opkvalificering hos

uddannelsesinstitutioner Virksomhedspraktik

Løntilskud

Hvor ofte bliver et eller flere af følgende tiltag til a-dagpenge-modtagere anvendt undervejs i

processen med uddannelsespålæg?

Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Ved ikke

(26)

hele forløbet er tæt kontakt med den unge og mulighed for at sikre, at den unge aktivt arbejder med sin uddannelsesafklaring ved løbende fremmøde i tilbuddet.

Derudover anvendes også virksomhedspraktikker i vidt omfang som en del af afklaringen af uddannelsesønsker. Jobcentrene og de unge peger på, at virksomhedspraktikkerne bruges til at afklare den unges branchevalg og sikre, at den unge prøver sig selv af inden for det erhverv, som den unge på- tænker at søge uddannelse inden for.

Ud over vejledning og afklaring samt virksomhedspraktikker anvendes for a-dagpenge-modtagerne også løntilskud i et vist omfang. Løntilskuddet har her det samme uddannelsesafklarende sigte som virksomhedspraktikkerne.

De kvalitative interview viser, at de aktive tilbud bistår den unge i uddannelsesafklaringen og dermed understøtter processen i uddannelsespålægget.

Dette bakkes op af de unge, der forklarer, at det for mange unge vil være for svært selv at afklare uddannelsesønsker. De unge vil gerne have voksne, der involverer sig og sætter en ramme for afklaringen. Det vil for eksempel sige voksne, der taler forskellige ideer igennem med den unge eller giver mindre opgaver til afklaring inden næste samtale, så den unge får hjælp til at dele afklaringen op i mere overskuelige bidder.

3.5. Begrænset anvendelse af sankti- oner vedrørende uddannelses- pålæg

Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen¹ viser, at der i 2010 blev givet 139 sanktioner til modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse med begrundelsen, at hjælpen nedsættes, "hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannel- sespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats". Dette skal sammenholdes med, at der i 2010 ifølge Jobindsats.dk til samme gruppe ydelsesmodtagere under 25 år i alt blev givet 60.000 sanktioner. Antal sanktioner i forbindelse med ophør på en uddannelse som beskrevet i lovgivningen er således yderst begrænset.

Når jobcentrene beskriver, at de indstiller til ydelsescentret om at sanktione- re, er der ofte tale om sanktioner vedrørende manglende fremmøde i tilbud.

Det vil sige ikke sanktioner vedrørende selve uddannelsespålægget, men sanktioner, der vedrører det ret og pligt-tilbud, som borgeren deltager i side- løbende med uddannelsespålæggets trin 1 og 2.

Enkelte jobcentre udtrykker endvidere en oplevelse af, at de reelle sanktionsmuligheder ved gentagne frafald fra uddannelse er begrænsede, hvilket

1 Kilde: KMD-aktiv

(27)

vanskeliggør arbejdet med uddannelsespålægget. Disse jobcentre vurderer, at pligt og sanktioner skal følges ad, og at sanktioner er et godt middel til at få uddannelsespålæg til at virke, fx i forhold til at sikre, at den unge frem for at falde fra en uddannelse vælger om.

De kvalitative interview har dog samtidig afdækket, at en del af forklaringen på oplevelsen af de begrænsede sanktionsmuligheder kan være, at der i kommunerne er usikkerhed omkring, hvordan frafald fra uddannelser påbe- gyndt på baggrund af et uddannelsespålæg kan sanktioneres.

De kvalitative interview peger endvidere på, at jobcentrene for at understøtte arbejdet med uddannelsespålægget i brede vendinger informerer de unge om, at det får konsekvenser for deres kontanthjælp, hvis de ikke overholder uddannelsespålægget. Jobcentrene fortæller dog ikke i detaljer om omfanget af konsekvenserne.

3.6. Samlet vurdering vedrørende te- maet anvendelse af uddannelses- pålæg som redskab

I forhold til anvendelse af uddannelsespålæg som redskab vurderer Deloitte på baggrund af ovenstående kortlægning og analyse:

 I to tredjedele af jobcentrene modtager de arbejdsmarkedsparate kon- tanthjælpsmodtagere uddannelsespålæg ved den første samtale eller inden for de første fire uger efter den første henvendelse. Det samme gør sig gældende for næsten halvdelen af jobcentrene, for så vidt angår a-dagpenge-modtagere. For de ganske få jobcentre, der arbejder med uddannelsespålæg for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og start- hjælpsmodtagere, har størstedelen angivet, at unge i denne målgruppe modtager uddannelsespålæg inden for 14-26 uger eller mere end 26 uger efter første henvendelse.

 Uddannelsespålæg anvendes langt overvejende som en ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces. Dermed bliver pålægget et procesredskab, der understøtter et systematisk arbejde med at få de unge i uddannelse. Uddannelsespålægget anvendes i mindre grad som et myndighedsredskab.

 20 procent af jobcentrene bruger altid udelukkende uddannelsespålæg- get mundtligt over for den unge. De øvrige fire ud af fem jobcentre giver som hovedregel uddannelsespålægget skriftligt. Langt de fleste af disse jobcentre anvender en blanket til dokumentation af uddannelsespålæg. I mange tilfælde anvendes blanketten først, når den unge har afklaret ud- dannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse.

Deloitte vurderer, at dokumentationen af uddannelsespålægget i mange tilfælde udelukkende anvendes til intern brug og ikke udleveres til den unge eller andre (fx UU-vejledning eller ret og pligt-tilbud).

 En tredjedel af jobcentrene svarer, at de altid inddrager UU-vejledningen i forbindelse med, at en ung får et uddannelsespålæg, og halvdelen af jobcentrene angiver, at dette ofte sker. UU-vejledningerne inddrages oftest indledningsvis i den unges forløb i jobcentret i forbindelse med ud-