2002-2015
I dette kapitel belyses en fremskrivning af arbejdsstyrkens fordeling på uddannelser i perioden 2002 til 2015. Arbejdsstyrken i Danmark omfatter alle personer, der enten er beskæftiget eller ledige. De ledige skal være aktivt arbejdssøgende (for at blive talt med). Arbejdsstyrkens udvikling afhænger først og fremmest af den demografiske udvikling, men også af ændringer i tiltrædelses- og tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet.
Ydermere afhænger arbejdsstyrkens størrelse af ændringer i arbejdsmar-kedsstrukturer/-kulturer, såsom kvindernes erhvervsfrekvens og andel af halvtidsansatte. I vores fremskrivninger af arbejdsstyrken er tilbagetræk-ningsalder og erhvervsfrekvenser fastholdt på det samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden (jf. bilag 2). Arbejdsstyrkens størrelse af-hænger derfor hovedsageligt af den demografiske udvikling.
Som nævnt i kapitel 2 har arbejdsstyrkens størrelse ligget jævnt om-kring 2,5 millioner i de sidste 20 år, og i fremskrivningsperioden ændres dette ikke synderligt. Arbejdsstyrken kommer til at toppe i 2006 med næ-sten 2,56 millioner, hvorefter antallet vil falde støt til et niveau omkring 2,52 millioner i 2015. Fra 2006 vil de store årgange fra 1940'erne begynde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og blive erstattet af mindre år-gange fra 1980'erne, således at antallet af personer i den arbejdsdygtige al-der falal-der. Denne tendens bliver ved, også længere end til fremskrivnings-periodens slutning i år 2015.
Nedenstående figur viser den historiske udvikling i, samt fremskriv-ning af, arbejdsstyrken fordelt på uddannelsernes hovedgrupper.
Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesgrupper 1980-2015
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS) og egne beregninger. Tallene fra 1980-2002 er baseret på historiske tal. Tallene fra 2003-2015 er egne fremskrivninger.
Note: Ufag: ufaglærte Fag: faglærte
Videregående i alt består af korte, mellemlange og lange videregående uddannel-ser.
Den overordnede udvikling for uddannelsesgrupperne fra den historiske periode fortsætter i fremskrivningsperioden. Således bliver arbejdsstyrken for de ufaglærte stedse mindre, selvom faldet i fremskrivningsperioden fra 2002 til 2015 aftager. Fra 1980 til 2002 var det årlige fald i arbejdsstyrken for ufaglærte ca. 2 pct., mens det i perioden 2002 til 2015 bliver omkring 1 pct.
Udbuddet af faglærte steg i den historiske periode fra ca. 800.000 i 1980 til 1,03 millioner i 2002. Stigningen i den faglærte arbejdsstyrke i 1990'erne var faldende, og i fremskrivningsperioden slår denne udvikling om i et direkte (lille) fald. Således fremskrives antallet af faglærte til at fal-de med 30.000 i periofal-den fra 2002 til 2015. Falfal-det fra 2002 til 2015 i ar-bejdsstyrken skyldes i høj grad en reduktion i væksten hos SOSU-hjælpere
Figur 6.1
300.000 500.000 700.000 900.000 1.100.000 1.300.000 1.500.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
500.000 1.000.000 1.500.000 2.000.000 2.500.000
Ufag Fag Videregående i alt Alle, højre akse
og SOSU-assistenter samt et fald i arbejdsstyrken på omkring 60.000 HK'ere.
Ligesom det var tilfældet i den historiske periode, så er det i frem-skrivningsperioden også de videregående uddannede, som har den største vækst i arbejdsstyrken (faktisk bliver de den eneste gruppe med vækst). Fi-gur 6.2 nedenfor viser, at det også fremover er dem med mellemlange vide-regående uddannelser, som står for den største absolutte stigning, mens de lange videregående uddannelser igen oplever den største procentvise vækst. Den procentvise forskel mellem de to uddannelsesgrupper er dog væsentlig mindre fremover end for den historiske periode.
Den videregående arbejdsstyrke fordelt på forskellige uddannelses-længder 1980-2015
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS) og egne beregninger. Tallene fra 1980-2002 er baseret på historiske tal. Tallene fra 2003-2015 er egne fremskrivninger.
Note: KVU: Korte videregående uddannelser.
MVU: Mellemlange videregående uddannelser.
LVU: Lange videregående uddannelser.
Arbejdsstyrken med korte videregående uddannelser bliver ifølge bereg-ningerne ca. 15.000 større i 2015 end 2002. Antallet med humanistiske og sundhedsvidenskabelige korte uddannelser er stort set uforandret. I mod-sætning hertil er der et fald i arbejdsudbuddet af stort set alle tekniske korte
Figur
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
0
KVU MVU LVU Videregående i alt, højre akse
videregående uddannelser, mens antallet af personer med en HD 1. del for-dobles fra ca. 20.000 i 2002 til ca. 36.000 i 2015. Samlet set giver disse tendenser altså en lille stigning.
Væksten i arbejdsstyrken med mellemlange videregående uddannel-ser i perioden 2002 til 2015 skyldes hovedsageligt, at der kommer mange flere pædagoger; deres andel vokser ifølge fremskrivningen med ca.
40.000 eller næsten 50 pct. fra 2002 til 2015.
I figur 6.3 ses det, hvorledes væksten i arbejdsstyrken er fordelt blandt dem med lange videregående uddannelser i perioden 1980 til 2015. Som det fremgår, så er det også i fremskrivningsperioden de samfundsvidenska-belige og de humanistiske uddannelser, som står for de største stignings-takter. Også de tekniske uddannelser og ph.d.'erne har relativt stor vækst, mens arbejdsstyrken med lange sundhedsvidenskabelige uddannelser kun bliver ca. 1.500 personer flere.
Blandt de samfundsvidenskabelige videregående uddannelser er det, ligesom i den historiske periode, især erhvervsøkonomernes antal, der vok-ser. I 2015 vil erhvervsøkonomerne tælle næsten dobbelt så mange er-hvervsaktive som juristerne, som ellers er den næststørste samfundsviden-skabelige uddannelsesgruppe. For de lange humanistiske uddannelser er det specielt blandt cand.mag.'erne, som beskæftiger sig med andet end sprog, og til dels de sproglige cand.mag.'er, at udbuddet vil øges.
Hos de sundhedsvidenskabelige uddannelser er det lægerne, som står for den lille fremgang i arbejdsstyrken, der er at finde, mens antallet af tandlæger og farmaceuter stor set er på uændret niveau i 2002 i forhold til 2015.
Samlet set vil den danske arbejdsstyrke altså blive ved med at blive bedre uddannet de næste ti år, omend den ufaglærte gruppe forbliver stor.
Antallet af pædagoger vil med de givne forudsætninger stige mere end no-gen anden gruppe, mens erhvervsøkonomer og personer med 1. del af en HD også følger godt med. De med korte tekniske uddannelser og HK'erne får et fald i arbejdsstyrken, mens antallet af arbejdstagere med sundhedsvi-denskabelige uddannelser vil forblive nogenlunde uændret.
Arbejdsstyrken for dem med lange videregående uddannelser fordelt på uddannelsestyper 1980-2015
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS) og egne beregninger. Tallene fra 1980-2002 er baseret på historiske tal. Tallene fra 2003-2015 er egne fremskrivninger.
Note: Hum: Humanistiske uddannelser; inkluderer uddannelser til pædagogisk kandidat, cand.mag., cand.theol. og musik-, kunst- og teatervidenskab.
Sam: Samfundsvidenskabelige uddannelser; inkluderer uddannelser til erhvervs-økonomi, samfundserhvervs-økonomi, andre samfundsfaglige uddannelser, politologi, jura og psykologi.
Tek: Tekniske uddannelser; inkluderer uddannelser til cand.scient., civilingeniør og arkitekt/landinspektør.
Sun: Sundhedsvidenskabelige uddannelser; inkluderer uddannelser til læge, tand-læge og farmaceut.
Øvrige: Inkluderer uddannelserne til agronom, dyrlæge, bromatolog og officer.
Figur 6.3
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 0 50.000 100.000 150.000 200.000
Hum Sam Tek
Sund Øvrige Phd
LVU i alt, højre akse