Fremskrivninger 2002-2015

I fremskrivningerne opererer vi med to scenarier og to forskellige sæt af forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling:

1. I det første forudsættes, at også fremtiden byder på udsving i den ge-nerelle ledighed og beskæftigelse, og vi har indlagt et helt arbitrært konjunkturforløb i fremskrivningen (konjunkturscenariet, som vi bru-ger flest kræfter på, fordi det illustrerer situationen i såvel høj- som lavkonjunktur).

2. I det andet forestiller vi os, at udviklingen vil følge regeringens for-ventninger til lav og faldende ledighed. Vi tager dog udgangspunkt i den ganske høje ledighed, som kunne konstateres medio 2004 i dette alternative scenario.

I øvrigt forudsættes, at arbejdsstyrken (herunder aldersfordelingen) udvik-ler sig i takt med prognoser for den demografiske udvikling fra Danmarks Statistik. Den procentvise tilgang til og afgang fra uddannelser og ar-bejdsmarked afhængig af alder er bestemt af forløbet i 2001, jf. kapitel 2 og 6. Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på erhverv er fastlagt i en sær-lig fremskrivning, baseret på Danmarks Statistiks ADAM-fremskrivninger, jf. kapitel 3 og 7.

På basis af disse fremskrivninger og en forudsætning om høj faglig fleksibilitet på arbejdsmarkedet (jf. bilag 2) får vi fremskrivninger af ledig-heden fordelt på uddannelser. Der er ikke tale om prognoser, men alene regnestykker til illustration af, hvordan og hvor der kan opstå flaskehalse på arbejdsmarkedet og hvor robuste konklusioner, vi kan drage.

Størrelsen af den samlede arbejdsstyrke vil fortsætte nogenlunde uændret frem til 2015, men sammensætningen på uddannelser vil stadig ændres, jf.

kapitel 6. Antallet af ufaglærte falder fortsat, omend i afsvækket takt. For de faglærte falder det svagt, mens der vil blive stedse flere med videregå-ende uddannelser på arbejdsmarkedet. Vækstraten bliver dog mindre end tidligere, det gælder også for akademikerne. Samlet set vil den danske ar-bejdsstyrke altså blive bedre uddannet, men den ufaglærte gruppe (især af mænd) forbliver stor.

Efterspørgslen efter arbejdskraft fordelt på erhverv forløber i det vante spor: færre beskæftigede i de vareproducerende erhverv, flere i serviceer-hvervene – især de private, hvis man skal tro fremskrivningerne, jf. kapitel 7. Erhvervsudviklingen vil altså fortsat føre til relativt større beskæftigelse af højtuddannede. Udviklingen fremover bliver dog mindre markant end i de forgangne tiår, såfremt den offentlige beskæftigelse kan holdes i ro lige til 2015.

Kapitel 8 præsenterer en samlet fremskrivning af ledigheden for alle uddannelsesgrupper; men altså helt afhængig af de valgte forudsætninger.

Ifølge konjunkturscenariet vil den generelle ledighed bevæge sig op og ned. Arbejdsløsheden for langt de fleste uddannelsesgrupper vil følge samme udsving: højest bliver ledigheden hele vejen igennem for de ufag-lærte, lavest for dem med en videregående uddannelse, mens de faglærte ligger imellem. Denne lagdeling har eksisteret i de forgangne tiår og ser ud til at fortsætte. Nogle ting ser dog ud til at ændre sig op til 2015: ifølge fremskrivningen vil akademikerne få en lavere ledighed end dem med en mellemlang uddannelse, hvilket hænger sammen med beskæftigelsespro-blemer for pædagoger.

Hvis beskæftigelsen stiger varigt i 2004, og vi bevæger os hen mod fuld beskæftigelse (det alternative scenario), vil der opstå flaskehalse på mange områder af arbejdsmarkedet, især på sundhedsområdet og inden for de tekniske uddannelser. Men der vil også opstå mangel på jurister, øko-nomer og andre med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Der vil dog stadigvæk være ledighed blandt humanister og enkelte andre grupper af akademikere.

Kapitel 8 indeholder fire konklusioner:

– For det første ser det ud til, at manglen på sundhedsuddannede på alle uddannelsesniveauer vil fortsætte.

– For det andet viser fremskrivningen under konjunkturscenariet, at pæ-dagogernes ledighed vil stige til et højere niveau, end vi har set i de sidste 20 år. Udbuddet stiger hurtigere end nogensinde, mens faldende børnetal og kommuner under økonomisk pres kan føre til faldende ef-terspørgsel.

– For det tredje kan der på længere sigt opstå et stramt arbejdsmarked for nogle med mellemlange uddannelser og mange akademikere – trods den høje akademikerarbejdsløshed i 2004. Det gælder især for lægerne, men også inden for de tekniske og samfundsvidenskabelige områder.

Væksten i udbuddet af mange akademikergrupper ser ud til at aftage, (hvis fremskrivningerne holder stik), samtidig med at der sker en er-hvervsforskydning over mod mere uddannelsestunge serviceerhverv.

– Endelig har humanister en højere ledighed end de fleste andre grupper – det gælder såvel for humanister med korte, som mellemlange og lan-ge videregående uddannelser. Den høje uddannelseskapacitet sammen med de unges store interesse for fagene hidtil (og tilsyneladende uvi-denhed om løn og beskæftigelsesmuligheder) har ført til et strukturelt overudbud. Og selv om tilgangen til humaniora skulle falde varigt, vil det ikke berøre fremskrivningen synderligt, men først få konsekvenser på meget langt sigt. Der er simpelthen for mange humanister på lager i 2004.

Kapitel 9 går i detaljer med fremskrivningen af akademikerarbejdsløshe-den. Blandt dem med lange samfundsvidenskabelige uddannelser er der betydelige forskelle. Mens der både historisk og i fremskrivningen konsta-teres relativt lav ledighed hos økonomer, jurister, politologer og psykolo-ger, har akademikere med andre samfundsvidenskabelige uddannelser en forholdsvis høj ledighed (på niveau med humanisternes), som ser ud til at fortsætte.

Også inden for de tekniske uddannelser er der forskelle: nogle cand.

scient.'er har haft og vil få en betydelig ledighed. Omvendt kan der godt i en højkonjunktur opstå mangel på civilingeniører, især dem inden for

elek-tronik og it. Arkitekterne har i mange år været plaget af høj arbejdsløshed, men her ser det ud til, at situationen kan ændres, så også de kan få en lav ledighed, hvis byggeriet fortsat vokser. Det beror først og fremmest på en reduceret tilgang til arkitektstudiet og dermed mindre vækst i udbuddet af arkitekter.

Ledigheden blandt humanister er (og forbliver) generelt høj, mens den for sundhedsuddannede er meget lav.

Åbenlyse tegn på fejlallokering fører til overvejelser om, hvordan man kan ændre på tilgangen til de videregående uddannelser, så færre væl-ger brødløse fag. Først og sidst kan man forbedre vejledningen og informa-tionsniveauet blandt de unge. Incitamentstrukturen blandt læreanstalter og studenter kunne også ændres og fejluddannede omskoles.