I dette kapitel redegøres for den historiske udvikling fra 1980 til 2002 i be-skæftigelsen fordelt på erhverv. I kapitel 7 kommer et muligt scenario frem til 2015.
Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter ufaglærte, faglærte og folk med en videregående uddannelse, herunder akademikere, afhænger bl.a. af hvil-ke erhverv, der oplever fremgang og hvilhvil-ke, der går tilbage. De forshvil-kellige erhverv efterspørger arbejdskraft med forskellige typer af uddannelser. Fx er den offentlige sektor meget uddannelsestung og er en af de store aftage-re af akademikeaftage-re. Omvendt efterspørger mange faftage-remstillingserhverv især ufaglærte og faglærte. Den private servicesektor er en mere blandet land-handel. Der er dele af serviceerhvervene (fx it, marketing og anden forret-ningsservice), som i høj grad efterspørger højtuddannede, også akademisk arbejdskraft, mens andre primært efterspørger faglærte og ufaglærte.
I det følgende skitseres udviklingen for nogle vigtige erhverv, og ka-pitlet sluttes af med en oversigt over udviklingen for hovederhvervene.
3.1
Fremstilling
Figur 3.1 viser, hvorledes beskæftigelsen inden for nogle nøgleindustrier har udviklet sig. Det drejer sig om kemisk industri, jern- og metalindustrien og næringsmiddelindustrien. Tilsammen beskæftigede de tre erhverv halv-delen af alle beskæftigede inden for landbrug og fremstilling i 2002.
Antal beskæftigede inden for udvalgte erhverv, private fremstillings-erhverv 1980-2002
30.000 50.000 70.000 90.000 110.000 130.000 150.000 170.000 190.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002
Næringsmiddelindustri Jern- og metalindustri Kemisk industri
Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne.
Note: Næringsmiddelindustri består af slagterier, mejerier og isfabrikker, bagerforretnin-ger og anden næringsmiddelindustri. Jern- og metalindustrien består af fremstil-ling af metal, byggematerialer af metal, håndværktøj og metalemballage, maskiner til generelle formål, landbrugsmaskiner, maskiner til industri, husholdningsappara-ter, edb-udstyr og elmotorer, telemateriel og medicinsk udstyr. Kemisk industri be-står af fremstilling af kemiske råstoffer, maling, sæbe, kosmetik, medicinalindustri og gummi- og plastindustri.
Bemærk, at de viste beskæftigelsestal ikke er sammenlignelige med de i kapitel 2 viste tal, som bygger på andre opgørelsesmetoder (UKM/RAS).
Af figuren fremgår det, at jern- og metalindustrien oplevede en markant vækst i beskæftigelsen fra et godt stykke ind i 1980'erne, nogenlunde sam-tidig med at de generelle konkjunkturer var gode. I starten af 1990'erne vendte billedet under lavkonjunkturen. Siden har aktiviteten kun ændret sig lidt. Den generelle højkonjunktur, der satte ind i midten af 1990'erne, kom tilsyneladende ikke beskæftigelsen i jern- og metalindustrien til gode på samme måde som i den forrige højkonjunktur.
Beskæftigelsen inden for næringsmiddelindustrien ser ud til at være mindre konjunkturfølsom end i jern- og metalindustrien. Siden 1986 har der været en faldende trend.
Figur 3.1
Kemisk industri har oplevet en næsten ubrudt vækst i beskæftigelsen, både under høj- og lavkonjunkturer.
I de viste erhverv er det kemisk industri, der bruger flest højtuddanne-de, næringsmiddelindustrien bruger færrest. Jern- og metalindustrien ligger midt imellem.
Hele den danske industri har haft tilbagegang i beskæftigelsen siden 1986; men der er også sket en strukturel udvikling i retning mod flere ud-dannelsesintensive arbejdspladser.
3.2
Privat service
Dette afsnit handler om vidensintensive og -ekstensive serviceerhverv, fi-nansiel service og detailhandel, jf. fig. 3.2 næste side.
Samlet udgør disse fire områder to tredjedele af beskæftigelsen i pri-vate serviceerhverv.
Beskæftigelsen i detailhandel (og engroshandel) er meget konjunktur-følsom. Især i forbindelse med højkonjunkturen i 1990'erne voksede be-skæftigelsen. På sigt er der dog ikke tale om, at beskæftigelsen i detail-handlen går hverken frem eller tilbage, selv om strukturen er ændret radi-kalt (flere lavprisbutikker, men også flere udvalgsbutikker). Beskæftigelsen i 2002 var på omtrent samme niveau som i 1980.
Den finansielle sektor oplevede en beskæftigelsesfremgang i forbin-delse med højkonjunkturen i 1980'erne, mens der siden har været tilbage-gang, afløst af stagnation i højkonjunkturen i 1990'erne. Faldet i beskæfti-gelse skyldes især en omfattende rationalisering inden for kundebetjenin-gen, mens stabsfunktionerne er blevet styrket. På den måde er uddannelses-intensiteten og især efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft steget.
Vidensintensive serviceerhverv omfatter bl.a. forretningsservice og kommunikation, jf. noten til figur 3.2. De vidensekstensive erhverv omfat-ter bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt rengøring. Begge har haft en høj og nogenlunde ubrudt vækst siden 1980. Især er beskæftigelsen i de vi-densintensive erhverv steget, men som man kan se, med et enkelt knæk fra 2001 til 2002, hvor it-boblen brast (og forretningsservice generelt var udsat for faldende efterspørgsel, jf. tilbagegangen samme år for jern- og metalin-dustrien).
Antal beskæftigede inden for udvalgte private serviceerhverv 1980-2002
50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002
Vidensekstensive serviceerhverv Vidensintensive serviceerhverv Finansiel service Detailhandel
Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne.
Note: De vidensintensive serviceerhverv omfatter post og telekommunikation, service-virksomhed for finanssektoren, databehandlingsservice-virksomhed, privat forskning og udvikling, advokatvirksomhed, revisionsvirksomhed, rådgivende ingeniører og ar-kitekter og reklame og markedsføring. De vidensekstensive serviceerhverv omfat-ter hoteller, restauranomfat-ter, rengøringsvirksomhed, organisationer, foreninger, forly-stelser og sport. Finansiel sektor består af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsvirksomhed. Detailhandel består af apoteker, parfumerier og materiali-ster, varehuse og stormagasiner, specialforretninger med fødevarer, detailhandel med beklædning og fodtøj, detailhandel med boligudstyr og husholdningsappara-ter og reparation af husholdningsapparahusholdningsappara-ter.
Jf. i øvrigt noten til figur 3.1.
3.3
Den offentlige sektor
Inden for den offentlige sektor ses der her nærmere på statslig administra-tion, sundhed, børnepasning og døgninstitutioner.
Figur 3.2
Antal beskæftigede inden for udvalgte offentlige sektorerhverv 1980-2002
20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002
Stat. Adm. Sundheds
Børnepasning Døgninstitutioner for børn Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne.
Note: Stat. Adm.: Statslig administration.
Jf. i øvrigt noten til figur 3.1.
Beskæftigelse i døgninstitutioner er gået op og ned; men siden 1992 har der været ubrudt vækst, omend aftagende. Over hele perioden er sektoren vokset fra ca. 35.000 beskæftigede i 1980 til over 50.000 lige efter årtu-sindskiftet.
Offentlig sundhed har oplevet en faldende beskæftigelse i slutningen af 1980'erne og starten af 1990’erne som følge af rationalisering. Men sam-tidig hermed steg beskæftigelsen af læger og sygeplejersker. Faldet i den samlede beskæftigelse blev imidlertid afløst af vækst fra 1993 og frem, i takt med stigende politisk bevågenhed.
Beskæftigelsen inden for børnepasning er vokset næsten uafbrudt gennem hele den historiske periode. Denne stigning har i høj grad været politisk begrundet og fx givet sig udslag i pasningsgarantier.
I den statslige administration er beskæftigelsen gået tilbage lige siden 1980. Denne tilbagegang har været særligt udtalt i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne og igen i slutningen af årtusindet. Der er ikke vist
Figur 3.3
beskæftigelsen for kommunal og amtskommunal administration. Disse er-hverv udvikler sig dog nogenlunde parallelt med den statslige tion. I takt med den teknologiske udvikling har den offentlige administra-tion i stigende grad efterspurgt akademisk arbejdskraft, så der er sket en kraftig substitution fra HK'ere og ufaglærte til højtuddannede.
3.4
Den samlede udvikling
Udviklingen i beskæftigelsen inden for hovedgrupper af erhverv 1980-2002
100.000 300.000 500.000 700.000 900.000 1.100.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002
Privat fremstilling Bygge og anlæg Privat service Offentlig sektor Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstatistikken, tiårsoversigterne.
Note: Privat fremstilling består af erhvervene: landbrug, råolie og naturgas mv., olieraffi-naderier, el, gas og fjernvarme, næringsmiddelindustri, nydelsesmiddelindustri, le-verandør til byggeri, jern- og metalindustri, transportmiddelindustri, kemisk industri og anden fremstillingsvirksomhed.
Privat service består af erhvervene: Engros, detail, søtransport, anden transport, finansiel virksomhed, vidensekstensive erhverv, vidensintensive erhverv og bolig-benyttelse.
Offentlig sektor består af erhvervene: Statslig administration, amtslig administra-tion, kommunal administraadministra-tion, undervisning, læreanstalter, gymnasier, erhvervs-skoler, børneerhvervs-skoler, forskningsinstitutioner, sundhed, børnepasning, døgninstitu-tioner for børn, ældrepleje og anden offentlig virksomhed.
Jf. i øvrigt noten til figur 3.1.
Af figur 3.4 fremgår det, at der generelt har været tilbagegang for privat fremstilling, stagnation i bygge- og anlægsbranchen og generel vækst både i den offentlige og især private service. Fremgangen i den offentlige beskæftigelse har især fundet sted i løbet af 1990'erne.
Figur 3.4
Erhvervsudviklingen har altså generelt ført til større efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Dels fordi serviceerhvervene har haft vækst, mens beskæftigelsen i landbrug og industri er gået tilbage. Dels fordi der som hovedregel inden for hvert hovederhverv har været en udvikling, hvor uddannelsestunge brancher er gået frem (medicinalindustrien, it og anden forretningsservice), mens andre er gået tilbage eller stagneret (næringsmid-delindustrien, detailhandlen).
Dertil kommer selvfølgelig, at hver enkelt branche igennem perioden har beskæftiget stadig flere højtuddannede.