offentlige og private
beskæftigelse 1980-2001
I dette kapitel beskrives akademikeres historiske beskæftigelse fordelt på den offentlige og private sektor fra 1980 til 2001. Af figur 4.1 kan det ses, at for alle akademikere samlet er der blevet flere beskæftigede både i den private og offentlige sektor. Dette skyldes hovedsageligt, at udbuddet er vokset i den samme periode, og at erhvervsudviklingen har været til gunst for de højtuddannede (jf. kap. 3). Akademikerne har konstant fundet nye arbejdspladser, som ikke tidligere har været besat af akademikere.
Antal offentligt og privat beskæftigede med lange videregående ud-dannelser i alt 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Figur 4.1
20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Privat i alt Offentlig sektor
Den offentlige sektor beskæftiger flere akademikere end den private, dog er forskellen formindsket fra 1980 til 2001. Således beskæftigede det of-fentlige ca. 20.000 (eller 95 pct.) flere end det private erhverv i 1980, mens forskellen på beskæftigelsen i de to sektorer var på 12.000 i 2001, svarende til 16 pct.
Den samlede udvikling med flere beskæftigede akademikere går igen inden for alle uddannelsesgrupper, mens fordelingen på offentlig og privat sektor varierer. Af figur 4.2 ses det, at humanisterne i 1980 stort set ingen beskæftigelse havde i den private sektor, som i 2001 beskæftigede knap en tredjedel af alle humanister. Den absolutte forskel af beskæftigede imellem de to sektorer er imidlertid blevet større, således at det offentlige i 1980 be-skæftigede 9.000 og i 2001 11.000 flere end de private erhverv.
Antal offentligt og privat beskæftigede med lange videregående hu-manistiske uddannelser 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Den største udvikling inden for beskæftigede humanister står cand.
mag.'erne i sprog for. Af figur 4.3 ses det, at antallet af beskæftigede sprog-lige cand. mag.'ere er steget med 266 pct. i perioden 1980 til 2001, eller fra 3.500 til 12.800. Antallet af beskæftigede i den offentlige sektor er steget mere end antallet i den private sektor, men ikke meget; forskellen mellem de to sektorer er blot steget med 800 personer fra 1980 til 2001. Den
næst-Figur 4.2
0 5.000 10.000 15.000 20.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
største gruppe af humanister i 2001, cand.mag.'erne uden for sprog, har ik-ke haft så kraftig vækst i antallet af beskæftigede. Til gengæld har denne gruppe haft en større stigning i antallet af beskæftigede i private erhverv i forhold til det offentlige.
Antal beskæftigede cand.mag.'er inden for sprog fordelt på offentlig og privat sektor 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
For de samfundsvidenskabelige uddannelser i alt er privat beskæftigelse steget mere end offentlig. Af nedenstående figur 4.4 kan det ses, at der i 2001 var flere privat beskæftigede end offentligt, og at dette har været gæl-dende siden 1990.
Figur 4.3
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
Antal offentligt og privat beskæftigede med lange videregående sam-fundsvidenskabelige uddannelser 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Udviklingen for beskæftigede i de private erhverv skyldes især udviklin-gen blandt erhvervsøkonomer. Af figur 4.5 ses det, at antallet af beskæfti-gede erhvervsøkonomer i private erhverv er syvdoblet fra 2.000 i 1980 til 14.000 i 2001. Den tilsvarende beskæftigelsesvækst i det offentlige erhverv er blot 2.500.
Udbuddet af erhvervsøkonomer er steget fra ca. 2.000 i 1980 til ca.
17.000 i 2001, men ledigheden er ikke steget nævneværdigt, og stort set al-le i det større udbud af erhvervsøkonomer har derfor fået et arbejde. Er-hvervsøkonomerne er altså et godt eksempel på mange akademikeres evne til at forme nye job eller overtage lavere uddannedes job, således at et stør-re udbud ikke forårsager en størstør-re ledighed (blandt akademikerne).
Den næststørste akademiske uddannelsesgruppe, efter de samfundsvi-denskabelige, er arbejdstagere med lange videregående tekniske uddannel-ser. Af figur 4.6 ses det, at de private erhverv altid har været dominerende for denne gruppes beskæftigelse.
Figur 4.4
5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
Antal offentligt og privat beskæftigede erhvervsøkonomer 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Antal beskæftigede med lange videregående tekniske uddannelser fordelt på offentlig og privat sektor 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Figur 4.5
Figur 4.6
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
Det samlede antal beskæftigede med lange tekniske uddannelser er lidt mere end fordoblet i perioden fra 1980 til 2001. Denne fordobling er for-delt med en stigning på ca. 16.000 i de private erhverv og ca. 6.000 i det offentlige. Stigningen i den offentlige beskæftigelse skyldes hovedsageligt en stigning for cand.scient.'erne og arkitekterne, som tilsammen står for 95 pct. af den samlede vækst i den offentlige sektor. Væksten i den private beskæftigelse for dem med lange tekniske uddannelser omfatter alle ud-dannelsesgrupperne. Civilingeniørerne og arkitekterne har de største stig-ninger i privat beskæftigelse med ca. 4.000 ekstra beskæftigede i den sam-lede periode. Herefter kommer civilingeniørerne inden for elektronik og it og til sidst cand.scient.'erne, som hver har haft omkring 2.000 ekstra be-skæftigede i den private sektor.
Den sidste store gruppe af akademikere er uddannede inden for sund-hedsvidenskab. Denne uddannelsesgruppe omfatter læger, tandlæger og farmaceuter. Af figur 4.7 ses udviklingen for arbejdstagere med lange vide-regående sundhedsuddannelser.
Antal offentligt og privat beskæftigede med lange videregående sundhedsvidenskabelige uddannelser 1980-2001
Kilde: Danmarks Statistik (UKM/RAS).
Figur 4.7
0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Offentlig sektor Privat i alt
Som figuren illustrerer, har de med lange videregående sundhedsuddannel-ser oplevet en stigning i beskæftigelsen på knap 7.000 personer, hvoraf læ-gerne står for over 6.000. Private erhverv har beskæftiget lidt over 1.000 ekstra i perioden fra 1980 til 2001. Over halvdelen af denne fremgang skyldes en vækst i udbuddet af farmaceuter, som hovedsageligt er beskæf-tigede i private erhverv.
Efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft er altså steget i takt med det stærkt stigende udbud. De private erhverv har haft en større vækst i an-tallet af beskæftigede end det offentlige. Dette billede går igen inden for de lange samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser, mens de lange humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser har haft større stig-ning i offentlig beskæftigelse. For humanisterne er den stigstig-ning, der har været i deres beskæftigelse i private erhverv, dog nævneværdig, idet de stort set ikke var privat beskæftiget i 1980. I 2001 havde de samlet set fået over 9.000 privat beskæftigede, hvilket svarer til omkring en syvdobling i forhold til 1980. Også de samfundsvidenskabelige uddannelser har oplevet en ændring i beskæftigelsesstrukturen, da de fra 1990 har haft flere privat beskæftigede end offentligt.