Som nævnt i indledningen er Hads herred stenen særpræget, men ikke enestående. Den har en genganger, en ikke tidligere nævnt tvilling, der nu står ved en vejgaffel lidt nord for Tvingstrup. De to sten er så ens af figur, at de må være lavet samtidig, efter samme model og af den samme stenhugger. Hertil kommer, at de har samme - dog senere - indskrifter på siderne, mens forsiderne er forskel- lige.
Også i Tvingstrup deler Gl. Århus- vej sig som før nævnt i en Skander- borg Væi og en Aarhuus Væi. Den før- ste går over Ørridslev til U strup, hvor den går sammen med Skanderborg- vejen øst om Hansted (C). Den anden gren går over Hovedgård til Århus.
Vejgaffelen her opstod ved en lande- vejsforlægning i 1930rne. Tidligere var det Ørridslevvejen, der løb ligeud, og Århusvejen, der drejede fra et par hundrede meter længere mod nord, Herefter blev det omvendt.
Ældre folk husker endnu stenen lig- gende i grøften ved den gamle vejgaf- fel. Thorkild Gravlund må også have set den der, idet han anvender en teg- ning af den som titelvignet i sin Her- redsbogen. Nu er den - vel af vejvæ- senet - opstillet ved den nye vejgaffel.
Vejviserstenen ved Tvingstrup er en vildtbanesten på forsiden, oven i kø-
Vejviserstenen nord for Hammersholm set fra tre sider. På midterbilledet (sammenlign bil- lede side 7 3) kan man skimte, at de endnu synlige spor af vildtbaneindskriften er anty- det med kridt. Forfatterens foto.
Vejviser- og vildtbanestenen ved Tvingstrup set fra tre sider. Den står mere opret end vej- viseren nord for Hammersholm. Med hensyn til ligheden mellem de to sten taler billeder- ne for sig selv. Forfatterens foto.
bet en af de første vildtbanesten, der er lavet. Det ses af dens årstal, 1743 - intet tidligere findes på vildtbanesten.
Først i 1742 gav kongen, Christian den Sjette, sit samtykke til at erstatte de manglende egetræspæle om den kongelige vildtbane i Skanderborg amt med stenpæle.")
Den kongelige vildtbane var kon- gens helt private jagtområde og eksi- sterede som sådant i et par hundrede år, fra Frederik den Andens tid til 1767, da det meste af krongodset bort- solgtes.
Skanderborg Distrikt, som det be- tegnedes, omfattede en halv snes her- reder i Midtjylland. Sydgrænsen gik fra Hads herreds skel lidt nord for Søvind, gennem hele Vor herred til Gudenåen og videre gennem Tyr- sting herred. På dette lange stræk blev rejst ca. 40 vildtbanesten, alle med årstallet 1743. Ca. halvdelen findes endnu, dog kun et par på oprindelig plads.
Skulle vor Hads herred sten også have været en vildtbanesten?
En nøje undersøgelse af den og en sammenligning med tvillingen afslø- rer, at der trods afhugningen af for- siden, før henvisningen til Hads her- red blev hugget ind, stadig kan spores rester af en indskrift næsten mage til den på stenet) ved Tvingstrup.
Øverst på Hads herred stenen fin- des tydelige rester af kronen, hvoraf
der findes flere typer på vildtbaneste- nene - nemlig den øverste buede streg og det lille kors i toppen. Også rester af kronens nedre bånd kan ses på tværs af HER.
Kongens monogram, et sekstal i et C - Christian den Sjette - kan ikke påvises med sikkerhed, kun nogle ujævne fordybninger antyder, at no- get er hugget bort.
Det tredje indskriftselement fra oven, bogstaverne S D, Skanderborg Distrikt, kan mere føles end ses. Der synes dog også her at være tale om det karakteristiske ottetalsformede D fra skriveskriften, der kendetegner den stenhugger, der har hugget vildtbane- stenene til strækningen herfra til Sandvad kro, d.v.s. hele Vor herreds vestlige del.
Indskriftens nederste del, årstallet, står på Tvingstrupstenen på to linjer.
På Hads herred stenen har det stået på en linje, A eller Ao (forkortelse for anno) 1743. Den elegante opstreg til A'et og de to sidste cifre, 43, står klart.
Hads herred stenen turde hermed være identificeret som en tidligere vildtbanesten mage til Tvingstrupste- nen.
Hermed åbnes en mulighed for at finde ud af, hvor de to særprægede sten har stået, fra de blev født som vildtbanesten i I 743, til de ca. 50 år senere blev omdannede til vejvisere.
De to sten ligner hinanden så meget og samtidig ingen andre kendte, at alt
tyder på, lat de skal betragtes som et par, og at
1
~e har markeret landevejens indgang i kongens vildtbane.
Der kendls en del skriftlige kilder an- gående ildtbaneafmærkningen. De findes del i Rigsarkivet, dels i Lands-
N ørrejy lland.
ste tales om de gamle ege- træspæle, er for største delen var for- svundne i begyndelsen af 17 30rne, da der blev oretaget gentagne undersø- gelser af eres tilstand. De var rejst i 1689, me var nu næsten alle bortråd- nede elle » bortstaalen «.
Ovenstående udsnit af et kort fra 1752 over Tyrrestrup gods ». . med omkringstaaende Vildbans Steen« viser vildtbaneskellet langs landevejen syd for Hovedgård. Ved »Sand- vads Broe«, der kendes fra andre kilder, ses af tegnet to vildtbanesten. I forklaringen til kortet står: »S - Tvende Vildbanepæle, een paa hver Side af Landevejen«. (Se note 8).
I 1742 blev det som nævnt efter mange forestillinger besluttet, at den nye vildtbaneafmærkning, der var sær- deles tiltrængt, skulle bestå af tilhug- gede sten.
Hvor landeveje passerede vildtba- neskellet, skulle sættes træpæle med et påhæftet bræt, hvorpå »Hans Maje-
To udsnit afvejkortet fra år 1800 (sam m en- lign side 89). K artet til venstre viser om rådet ved Tvingstrup, det til hØjre om rådet ved H ovedgård. Som det fremgår af kortet til venstre, gik landevejen dengang langt uden om Tvingstrup. Det var knækket mod vest, der blev rettet ud i 1930rne, hvorved vejgaf- felen rykkede 200-300 meter nærmere til Tvingstrup. På kortet til hØjre kan man kon- statere, at Hovedgård by ikke eksisterede i 1800. En lille skov lå på stedet, hvor byen efter banens anlæggelse i 1868 voksede op.
Hoved bestod kun af to gårde, der ligger nord for byen endnu. Vandløbet, der danne-
de skel mod kongens vildtbane, der lå mod nord, ses på tværs af landevejen cirka en cm nord for den morke stribe, der skyldes en fold på det gamle kort. En pil markerer uandlobets retning.
stæts høje Navn« skulle males. Et for- slag om at udføre det i guld blev ikke bragt til udførelse.
I en henseende blev træpæle anset for bedre end stenpæle: de kunne gø- res så høje, som det måtte ønskes, og derved mere synlige.
Tanken om træpæle ved landeveje- nes indgang i vildtbanen er dog blevet opgivet, allerede inden den blev ud- ført. Uden at nogen bestemmelse her- om kendes, er det tydeligt, at en an- den fremgangsmåde blev valgt. Man har udsøgt ekstra store og præsentable sten og givet dem en særlig omhygge- lig tilhugning, og endelig har man sat to sten hvert sted, hvor landeveje gik ind i vildtbanen.
En række eksempler på tvillinge- sten kan nævnes: syd og nord for Nim sogn, der var en enklave af vildtba- nen, står to tvillingepar endnu, ved landevejen syd for Gedved nævnes to sten i et syn på vildtbanestenene fra 17666) (de ses også på Videnskabernes Selskabs kort fra 1787), og i Framlev herred har der efter et brev fra over- førsteren til amtmanden i 17 597) stået tre par tvillingesten, alle ved lande- veje.
Endnu et sted vides at have stået to sten, nemlig ved Sandvads bro på Ho- ved mark. De nævnes i den omtalte synsberetning fra 1766, og de ses end- da i aftegning på et kort over Tyrre- stru ps område fra 1752.8) (Side 85).
Ved sammenligning med moderne kort er det utvivlsomt, at Sandvads bro eller Hoved bro, som den også kaldes, har ligget i en lavning lidt syd for Hovedgård by - det eneste sted i området, hvor vandløb har kunnet lø- be på tværs af landevejen. Vandløbet er forsvundet, antagelig lagt i rør, og området er snart bebygget. Vandløbet ses dog stadig på målebordsbladet fra omkring 1950.
Det kan næppe betvivles, at her er stedet, hvor vore tvillingesten blev rejst som de første landevejsvildtbane- sten i landet i 1743.
Måske er de tænkt som et forsøg på en speciel formgivning til et bestemt formål. Da der kun kendes de samme to af denne form, har man måske ikke været fuldt tilfreds med resultatet.
Noter.
1) Ældste danske Arkivregistraturer, bd.I, side I 73.
2) Geodætisk Institut. Tilladelse nr. A 67/79.
3) Matrikelsdirektoratet.
4) Vejdirektoratets arkiv, nu formentlig Rigsarkivet.
5) Rigsarkivet. Rentekammeret, Resoluti- ons- og Relationsprotokol I 742, 26. no- vember.
6) Landsarkivet for Nørrejylland. Tingbog for Det skanderborgske Rytterdistrikts birketing. 15. maj 1766.
7) Landsarkivet for Nørrejylland. B 5 C/ll 4.
S) Landsarkivet for Nørrejylland. 801/17.
Instituts atlasblad »2812 H otsens«, M ålestoksforhold 1 : 40 000. Gengivet m ed Geodætisk Instituts tilladelse (A. 67179).
Copyright.