Vejen til venstre (C) løber øst om Hansted by over Ørskov og Kattrup til Ustrup, hvor den opfanger Skan- derborgvejen over Ørridslev, og vide- re går de sammen over Ringkloster til Skanderborg, øst om Skanderborg sø.
Denne vej har nok haft sin store be- tydning som forbindelse mellem Hor- sens med kongeborgen Bygholm og Skanderborg Ladegaard og slot.
Alle spor af vejene (A) og (C) er for- svundne mellem Hansted bro og Han- sted.
Vejen, der snart efter Hansted bro løber mod øst, (D) har kurs efter Hads herred, der ligger mere end en halv snes km borte.
Horsens var i stor udstrækning køb- stad for betydelige dele af Hads her- red, hvilket har betydet en anselig tra- fik ad denne vej, indtil der omkring 1860 blev anlagt en ny landevej mel- lem Horsens og Odder og i forbindel- se hermed en bro over Stensballesund.
Hads herreds bønder havde allerede i 1500-tallet pligt til at yde brokorn til Hansted bros vedligeholdelse, og i 1600-tallet skulle de holde stenbro- lægningen Øst for broen i orden.
De nævnte veje (A), (B) og (C) fra Videnskabernes Selskabs kort vil gen- ses med de samme betegnelser på det næste kort, medens vej (D) ikke findes der.
Det er svært at holde rede på så mange veje, men det er ret nødven- digt for forståelsen.
Heldigvis kan den sidste, (G), skil- les ud som Hanstedgaards private vej.
Den næstsidste, (F), udmærker sig ved a:t være den eneste af kortets veje, der ikke er slettet med pennestrøg og må derfor være den sidst gældende.
Alle de slettede må betragtes som of- ficielt nedlagte. At Gl. Arhusvej er slettet må anses for en skriverfejl, ef- tersom den stadig findes i bedste vel- gående.
Tilbage er kun vej (E), som vi ikke har rede på. Til gengæld fremtræder den som den eneste på strækningen på et kort over landevejen fra Horsens til Randers fra år 1800,4) hvilket viser, at den på dette tidspunkt har været lan- devej.
Vejenes rækkefølge.
Det må herefter forsøges at ordne de mange veje kronologisk.
Det fremgår af Videnskabernes Sel- skabs kort, at vej (A) og vej (C) er de ældste. Begge var endnu til stede, da matrikelkortet blev tegnet i 1795. Vej- kortet fra 1800 viser, at de da var for- svundne, og at vej (E) var blevet lan- devej.
Det vil næppe være fejlagtigt at gæt- te på, at det er udskiftningen af Han- sted bys og af Hanstedgaards marker,
Udsnit af et kort fra år 1800 over landevejen fra Horsens over Borum til Randers. På kor- tet ses en målelinje fra Horsens til Hansted, nærmest som en blyantsstreg et par cm fra billedets venstre kant. Uden at det har været tilsigtet, viser den linjen for landevejen fra omkring 1830-1840. En pil nedad viser den gamle Hansted bro. Pil mod højre viser ste- det, hvor vejviseren blev rejst omkring 1800.
Til hØjre i billedet anes spidsen af en pil, der markerer Hads herred vejen. (Se note 4 ).
der har været årsag til de omfattende ændringer. Den nye landevej har fra sin oprettelse dannet skel mellem de to områder.
Vej (E) var altså landevej i en år- række fra tiden mellem 1795 og 1800.
Den blev afløst af vej (F), den uslet- tede vej fra matrikelkortet, der beteg- nes hovedlandevej fra Horsens.
Denne vej hører sammen med det
»store« landevejsbyggeri, der begynd- te på Sjælland omkring 1775, men først nåede til Horsensegnen omkring 1830.
Vejarbejdet her nord for Horsens må være begyndt med opfyldningen over engdraget til den store vejdæm- ning, der siden har ført landevejen over Nørrestrands enge, der i gammel tid hed Priorslykken og tilhørte St.
Hanskloster i Horsens.
Den nye landevejsbro af sten over Hansted å blev indviet af Frederik den Sjette i 1834. Hermed var det forbi med århundreders besvær med at holde de skiftende træbroer ved- lige.
Der fortælles en anekdote om bro- indvielsen. Landsfaderen, Frederik den Sjette, var bekendt for en vis på- holdenhed. Han skal have undret sig over, at den nye Hansted bro var af sten - han troede, den var af guld, så dyr den var.
Landevejens fortsættelse mod Han- sted må dog have ladet vente på sig i nogle år, idet en tegning med bereg-
80
ninger over jordarbejder for denne strækning er set i vejdirektoratets ar- kiv, dateret 1837. Strækningen må for- modes at være blevet åbnet henimod 1840. Først hermed er vej (E)'s rolle som landevej udspillet.
Herefter er der kun tre veje tilbage:
hovedlandevejen (F), Gl. Arhusvej (B) og vejen mod Hads herred (D).
Vejviserstenen.
Vejviserens sideindskrifter viser, at den er blevet rejst, hvor landevejen har delt sig mod Skanderborg og mod Århus.
Der har været tre sådanne vejgafler til forskellige tider.
Den første lå kun et par hundrede meter nord for Hansted bro, hvor veje- ne (A) og (B) skiltes (Videnskabernes Selskabs kort), formentlig fra arilds tid til slutningen af 1700-tallet.
Den anden vejgaffel, der også eksi- sterede fra gammel tid, lå ca. en halv km fra broen, efter at vejen var nået næsten op gennem Hanstedhule. Fak- tisk har den nye landevej, der blev op- rettet omkring 1800, benyttet den gamle vej mod Skanderborg (C) på det første stykke, indtil den lidt længere fremme nåede over højdedragets høje- ste punkt, hvorfra Hansted kirke kan ses. Først her har den ændret kurs efter kirken (matrikelkortet).
Den tredje vejgaffel opstod med åb- ningen af den nye hovedlandevej fra Horsens til Hansted omkring 1840.
Gl. Arhusvej drejede herefter fra umiddelbart efter broen.
Den første og den tredje vejgaffel kan antagelig udelukkes som mulig- heder, når spørgsmålet er, hvor vej- viseren blev rejst første gang - sim- pelthen fordi den første er forsvundet tidligt, og den sidste er oprettet for sent.
Samtidig med at den første for- svandt, skete der afgørende ændringer med nr. 2, idet Skanderborgvejen (C) tog en ny retning og fik en ny status som landevej, omstændigheder, der
skabte et oplagt behov for forklaring - en vejviser.
Hermed er vi vist kommet så nær, som det er muligt, med en datering af stenen som vejviser.
Det må antages, at den blev opstil- let ved Gl. Arhusvej, hvor den nye landevej mod Skanderborg, der blev anlagt som en følge af udskiftningen i 1700-tallets sidste år, drejede fra.
(Punkt (H)).
Ca. 40 år senere, i slutningen af l 830rne, blev denne vej overflødig- gjort af den nybyggede hovedlandevej, der gik som efter en lineal fra Hor- sens til Hansted, og dermed var også vejviseren overflødig.
Den er nu ledig og parat til at be- gynde en ny tilværelse.