Efter dette forsøg på en nytolkning af hedenstedfonten vender vi tilbage til rosetterne. De er kendt i Sverige bl.a. fra den skånske Torrlosagruppe af fonte. Endvidere har det slået mig, at de minder om bladstjernen på fon- ten i Norra Lundby uden for Skara.
D etalje fra dØbefonten i kirken i Norra Lundby i Sverige. Fra himlen lyser stjernen ned over bethlehemstalden.
Sagkundskaben regner med, at denne ene døbefont er dannet af skara/fors- hemmesteren eller i alt fald af hans arbejdskammerat eller arbejdsgruppe.
Norra Lundby fonten er ganske vist udført i dybere relief end forshem- værkerne, men bl. a. af motivfællesska- bet fremgår det, at der må være en direkte forbindelse. Et af Norra Lund- by fontens relieffer viser bethlehem- stalden, og på himlen lyser stjernen i form af en bladstjerne - formet som en slags roset med fire runde og et
spidst blad. Rosetterne i Hedensted er ikke ens. Et par af dem har et eller flere spidse blade. Er det for dristigt at spørge, om rosetten og bladstjernen her bliver til et, og om de måske er Kristussymboler? Bethlehemstjernen og rosen, der spired' frem midt i den kolde vinter? Er det for dristigt? Det ville jo pludselig gøre, at rosetterne i Gjøl og Voldsted ikke var tilfældigt anbragt. Det er et stærkt symbolsprog, at mellem Adam og Eva og under kundskabens træ og slangen lyser stjer- nen frem - stjernen, der forjætter bar- net, der skal knuse slangens hoved.
Har stjernen fra Norra Lundby noget at gøre med rosetterne i Gjøl, Vold- sted og Hedensted? Er det tilfældet, gælder det også om vores opdagelses- rejse, at stjernen viste vej!
Fra Våstergritland til Jylland.
En række motiver fra Gjøl, Volsted og Skarastiftet har hjulpet os til at nytolke enkeltheder i Hedensted kirke. Udgangspunktet var engle/
djævlekvaderen. Motivet findes som omtalt på Stro kirke på halvøen Kål- landso, der rummer en af Sveriges ældste bygder med en række af de ældste stenkirker. Forshem kirke lig- ger som Stro tæt ved Vånem - i luft- linie er afstanden ca. 20 km. Kirkerne er vel jævngamle og Forshemmeste- ren har efter al sandsynlighed kendt
Den bundne djævel på Friedhem I fonten.
Efter foto fra 1970, udlånt af Sven Axel Hal/- back, Axuall, Sverige.
'1pyq11vH zaxv U:J{}.S Jv 1u12zpn 010J .1,a1J'Jl -uoiuo] J UlalfP3!J,![ T?<I ;/uJufa(}.azwfs szavlfJ! W
III
motivet i Stro. Og så aner læseren vel, at undertegnede spekulerer på, om Forshem/Skara/Gjøl/Voldsted/Go- ti-mesteren har en forbindelse med Hedensted kirke!
Djævlemotivet er som før nævnt uhyre sjældent på dansk-romansk grund. Foruden det tidligere nævnte eksempel finder vi en stumphalet djæ- vel på ejsingfonten og en »sød« lille djævel på esbønderupfonten - ende- lig muligvis en troldagtig djævel på østbirkfonten. Eksemplerne er i alt fald ganske få. Derimod er det tidli- gere klargjort, at Forshemmesteren med iver afbildede djævle. Det var han ikke ene om. Trækker vi en cirkel med en radius af ca. 40 km ( en be- kvem dagsrejse) omkring Skara, finder vi djævle på en række døbefonte. Det gælder i alt fald fontene i Fridhem, Hogstena, Skeby, Vattlosa og Ottum.
Desuden en font fra en ukendt kirke - fonten findes på Skara museum.
Nogle af disse djævle er bundet lige- som Forshemmesterens djævle i Fors- hem. Det gælder således djævelen på Fridhem I fonten. Denne djævel har en slående lighed med hedensteddjæ- velen ved sit runde baghovede og sit fremspringende foransigt. (Side 110).
Denne fridhemfont sættes af Sven Axel Hallback i en særlig forbindelse med Forshemmesteren i en stor og dybtgående afhandling om Skaraborgs middelalderfonte. Hallback søger at vise, hvorledes fridhemfonten indta-
ger »en interessant mellanstalning mellem å ena sidan Skaramåsteren och å andra sidan Skalundaskolan«.
(Skalunda er nabolandsby til Stro på Kållandso). Foruden djævelen rum- mer fridhemfonfen en fremstilling af Michaels sjælevejning! Dette i dansk romansk kunst så enestående motiv er nemlig hverdagskost i Skara stift. In- den for førnævnte cirkel findes Mi- chaels sjælevejning i alt fald på fon- tene i Fridhem, Hogstena, Kestad, Skalunda, og endelig findes det på en våstergotlandfont, der opbevares på Ooteborgs historiske museum.
Og dermed nærmer vi os slutningen af vor opdagelsesrejse. Jeg vil lige til sidst nævne et par småtræk, der vel kan bestyrke forestillingen om, at Gjøl/Volstedmesteren er identisk med Forshemmesteren. For det første har ranken fra voldstedportalens østkarm klart præg af liljefrisen - et motiv, der fra liljestenene er et grundlæg- gende træk i Skaratraditionerne. End- videre har man normalt tolket biskop- perne på voldsted- og gjølportalerne som fremstillinger af Set. Nicolaus - muligvis bl. a. ud fra kirkernes belig- genhed i nærheden af Limfjorden.
Her mener jeg at kunne sige klart, at i alt fald voldstedbispen er Nicolaus.
Han er nemlig som en kopi af Set.
Nicolaus på Forshem kirke. Biskop- pens stilling med stav og velsignende højre hånd - hans hovedtøj og øvrige klædedragt er identiske. En del af for-
skellen på reliefferne i Forshem og Gjøl/Voldsted vil sikkert finde en helt tilfredsstillende forklaring i det for- skellige materiale (den bløde sandsten over for hård granit).
Hjemme igen.
Og så har vi været på rejse fra Heden- sted til Skara - og vi kom hjem igen.
Forhåbentlig har rejsen fået os til at undres endnu mere over romansk stenkunst i almindelighed - og over Hedensted kirke i særdeleshed. For- bindelseslinier er draget frem. Læse- ren må nu selv drage sine konklusio- ner.
Hovedkilder.
M. Mackeprang: Jydske Granitportaler.
1948.
M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte. 1941.
Sven Axel Hallback: Medeltida dopfuntor i Skaraborg. Medeltidsstudier i Våstergot- land. Våstergotlands Fornminneforenings tidsskrift 1971-1972, 6. del, 8. hefte.
E. Fischer: Våstergotlands romanska sten- konst. Arkitektur- och skulpturstudier inom Kinnekulletraktens kulturområde 1918.
A. Tuulse: Romansk stenkonst.