Af Svend N ørregaard Hansen.
En vejfarende, der indtil for et par hundrede år siden - ukendt med eg- nen - passerede Hansted bro fra syd, må have følt sig i den største vildrede.
Vejen deler sig straks efter broen, og uanset hvilken vej han vælger, de- ler den sig igen og igen.
Årsagen er åbenbar og utvivlsom.
Den brede Hansted ådal med de udstrakte enge har altid været en al- vorlig hindring for færdselen.
Kun Hansted bro, der nævnes så tidligt som i 1438,1) har gjort det mu- ligt at passere den vandrige Hansted
å . Mod dette sted har alle vejene fra nord stilet, fra en bred vifte snævren- de ind til kun en vej over broen. Fra den side er det gået af sig selv, hvor- imod det fra syd har været vanskeligt at træffe den rigtige vej.
Ikke uden grund har øvrigheden søgt at vejlede (i bogstaveligste for- stand) de vejfarende.
I den såkaldte »store« vejreform fra 1793 fandtes blandt talrige bestem- melser også en om, at der skulle op-
stilles vejvisere ved landevejene, hvor mindre veje gik fra.
Antagelig er det denne bestemmel- se, der har bevirket opstillingen af de talrige vejvisersten, der engang stod, men som nu rask forsvinder ved vej- udvidelser.
De fleste var ikke særlig store, som regel jævnt firkantede uden al forme- gen tilhugning, i det store og hele prægede af beskedenhed ..
Vi skal se på et par undtagelser.
Den kendte vejvisersten ved Gl. Århus landevej nord for Hammersholm ved Horsens er fuld af gåder og tilsyne- ladende selvmodsigelser.
Her skal forsøges en udredning af dens snørklede livsbane, der er både spændende og omskiftende.
Stenen er yderst særpræget, men ikke enestående, som det senere skal vises. (Billeder side 73 og 83).
Med den nuværende placering er den ca. halvanden meter høj over jor- den. Som billederne viser, er den smal og slank set forfra. Særpræget er især fremtrædende, når den ses i profil.
Forsiden er let foroverbøjet, mens ste- nen bagtil er bred og tung nedad.
Ryggen går i en elegant bue helt frem til forsiden over toppen.
Forsidens indskrift: LIT HER FRA PAA HØJ RE HAND HAS HÆR RET V ÆI er hverken elegant eller fejlfri. Det samme må siges om den moderne opmaling. Det spejlvendte
J
i HØJ er i virkeligheden et - også spejlvendt - Y med to prikker over, som almindeligt i ældre skrift; oprin- deligt har der stået HØY-RE.
Når der her og senere tales om den- ne og andre stens højre- og venstresi- der, menes der »heraldisk set«, som det kaldes, d.v.s. set fra stenen, således at stenens venstre side er på beskue- rens højre hånd og omvendt.
På den tykke nedre del af Hads her- red stenen står på venstresiden Skan- derborg Væi og på højresiden Aar- huus Væi, begge steder med en smuk- kere håndskrift end forsidens. De to sideindskrifter må antagelig være ble- vet udført af en professionel stenhug- ger, hvorimod forsidens mere klunte- de bogstaver muligvis skyldes en fu- sker i faget.
Hvis man ud fra de tre forskellige indskrifter søger at finde vej mod de anviste steder, vil det hurtigt opdages, at oplysningerne er mere vild- end vej- ledende. Indskriften på stenens højre- side viser hen til Århusvejen, som man
befinder sig ved. Det kan accepteres.
Værre er det, at der ingen Skander- borgvej findes, og værst, at Hads her- redsvejen efter anvisningen nærmest må løbe fra Hansted bro hen mod Hansted, medens den i virkeligheden
Kortet side 75 er et udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1787. Gengivet med Geodæ- tisk Instituts tilladelse ( A. 67 /79 ). Copyright.
løber i modsat retning fra et helt an- det udgangspunkt. Stenen kan ikke på nogen måde eller noget sted bringes i en sådan stilling, at alle tre anvis- ninger passer, hvilket må give anled- ning til mistanke om, at der må være noget galt med stenen. Det er der og- så; dens forsideindskrift og indskrif- terne på dens sider har ikke haft gyl- dighed på samme tid, og stenen må også være blevet flyttet. Det vides da også, at den har været flyttet, endda flere gange, i forbindelse med vejregu- leringer.
Tidligere førstelærer M. R. Mikkel- sen, Søvind, fortæller, at den for ca. 40 år siden lå i vejgrøften vist noget læn- gere nede ad bakken. Den blev da rejst, formentlig hvor den lå, hvilket bekræftes af, at Horsens Museum er i besiddelse af et billede af den, hvor det af huse i baggrunden fremgår, at den da stod omtrent ud for den store skrænt på Hammersholms mark.
Her kan den ikke have stået oprin- deligt.
Det bliver nødvendigt at forsøge at rekonstruere vejenes forløb for om muligt at fastslå, hvor vejviseren op- rindeligt er blevet rejst, og hvornår det kan være sket.
76
Videnskabernes Selskabs kort.
Målebordsblade, tegnede antagelig i l 780erne, er grundlag for Videnska- bernes Selskabs kort fra 1787.2)
Side 75 ses et udsnit af disse måle- bordsblade med Horsens by og dens nærmeste omegn mod nord.
Landevejen fra Horsens deler sig to grene kort efter at have passeret Hansted bro (landevejene er småprik- kede ).
Den gren, der drejer mod venstre (A), løber vest om selve Hansted by og fortsætter over Gedved, forbi Vor her- reds gamle tingsted og den gamle lan- devejskro, Bertelslund, forbi Ovsted kirke og Tåning, over Fuldbro til Skanderborg.
Den højre landevejsgren er Gl. År- husvej (B), der løber til Tvingstrup, hvor den deler sig i to. Den ene går mod Skanderborg over Ørridslev og Ustrup. Den anden går over Hoved- gård til Århus.
Efter den første vejgaffel efter Han- sted bro går der fra Gl. Arhusvej veje til begge sider.
Kortet side 77 er en formindsket gengivelse af et matrikelkort tegnet på grundlag af en opmåling i 1795.
Vejen til venstre (C) løber øst om Hansted by over Ørskov og Kattrup til Ustrup, hvor den opfanger Skan- derborgvejen over Ørridslev, og vide- re går de sammen over Ringkloster til Skanderborg, øst om Skanderborg sø.
Denne vej har nok haft sin store be- tydning som forbindelse mellem Hor- sens med kongeborgen Bygholm og Skanderborg Ladegaard og slot.
Alle spor af vejene (A) og (C) er for- svundne mellem Hansted bro og Han- sted.
Vejen, der snart efter Hansted bro løber mod øst, (D) har kurs efter Hads herred, der ligger mere end en halv snes km borte.
Horsens var i stor udstrækning køb- stad for betydelige dele af Hads her- red, hvilket har betydet en anselig tra- fik ad denne vej, indtil der omkring 1860 blev anlagt en ny landevej mel- lem Horsens og Odder og i forbindel- se hermed en bro over Stensballesund.
Hads herreds bønder havde allerede i 1500-tallet pligt til at yde brokorn til Hansted bros vedligeholdelse, og i 1600-tallet skulle de holde stenbro- lægningen Øst for broen i orden.
De nævnte veje (A), (B) og (C) fra Videnskabernes Selskabs kort vil gen- ses med de samme betegnelser på det næste kort, medens vej (D) ikke findes der.