Kommunerne prioriterer selv, hvordan de administrative ressourcer anvendes i forhold til de forskellige ydelsesgrupper. Dette opgøres ikke fra centralt niveau, men et casestudie i tre mellemstore kommuner, der ligner hinanden i forhold til placering, størrelse og ledighed, vi-ser, at i to ud af de tre kommuner fylder dagpengemodtagerne ca. en femtedel af jobcentrets årsværksanvendelse på borgerrettede opgaver. I den tredje kommune (case B) fylder dagpen-gemodtagerne 27 pct. af de borgerrettede opgaver. I alle tre kommuner fylder kontanthjælp match 2 og 3 mest i de borgerrettede opgaver, jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3 Fordeling af borgerrettede årsværk fordelt på jobcentrets ydelsesgrupper
Case A Case B Case C
Ydelsesgruppe Årsværk (andel af de borgerrettede årsværk)
A-dagpenge 9,4 (18 pct.) 16,1 (27 pct.) 12,7 (19 pct.)
Kontanthjælp - match 1 6,6 (13 pct.) 9,4 (16 pct.) 8,9 (14 pct.) Kontanthjælp - match 2 og 3 17,1 (34 pct.) 18,4 (31 pct.) 17,2 (26 pct.)
Sygedagpenge 10,8 (21 pct.) 9,9 (16 pct.) 15,5 (24 pct.)
Øvrig gruppe (fleksjob, ledighedsydelse
og integration) 7,2 (14 pct.) 5,7 (10 pct.) 11,3 (17 pct.)
Borgerrettede årsværk i alt 51,1 (60 pct.) 59,6 (58 pct.) 65,6 (64 pct.)
Note: De borgerrettede opgaver udgør hhv. 60 pct., 58 pct. og 64 pct. af casejobcentrenes samlede ressourceforbrug. De bor-gerrettede opgaver omhandler både direkte og indirekte borbor-gerrettede opgaver. De direkte er alle situationer, hvor borgeren og medarbejderen er i direkte kontakt, fx samtaler, mens de indirekte de aktiviteter, der understøtter den direkte kontakt, fx forbe-redelse af møder, registreringer herom m.v. Foruden de borgerrettede opgaver er ressourceforbruget inddelt på virksomhedsret-tede opgaver og interne opgaver og sekretariatsbetjening. I forhold til de virksomhedsretvirksomhedsret-tede opgaver er der alene tale om den rene virksomhedsservice, hvor jobcentret har kontakt og virksomhedsbesøg uden borgere.
Kilde: Deloitte, 2013a
De samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats har været nogenlunde uændrede i perioden 2009-2013, jf. tabel 3.4.
Tabel 3.4. De samlede udgifter til beskæftigelsesindsatsen 2007-2012 og FL2013, mio. kr. (2013-pl)
Udgiftstyper 2007 2008 2009 2010 2011 2012 FL
2013 Vejledning og opkvalificering 4.850 5.054 6.178 7.338 6.198 5.868 5.382
Merudgifter til løntilskud 10 -75 87 72 332 635 334
Følgeudgifter (mentorer, hjælpemidler,
befordring mv.) 444 399 417 519 635 724 676
Aktivering i alt 5.305 5.377 6.681 7.930 7.165 7.226 6.392
- heraf aktivering i alt for
dagpenge-modtagere (inkl. selvvalg) 1.400 685 1.525 2.110 2.110 2.306 1.483 Andre beskæftigelsesordninger
(voksen-lærlinge, jobrotation mv.) 767 749 700 669 710 883 1.394
Administration af jobcentrene (løn til
ansatte, husleje mv.) 2.740 3.011 3.095 3.255 3.079 3.247 3.476
Særlig indsatser, puljer m.v. 226 196 256 327 299 334 286
I alt* 9.038 9.333 10.733 12.180 11.253 11.691 11.547
Note: Omfatter ikke satspuljer, udgifter til integrationsprogrammet og styrelsens/regionernes drifts- og it-udgifter. Der er foretaget afrundinger. Udgifter til vejledning og opkvalificering på FL2013 omfatter også 0,6 mia. kr. til de nye målgrupper, der modtager ressourceforløbsydelse og den særlige uddannelsesydelse.
*I alt indeholder både statens direkte udgifter til tilskud og den refusion, som kommunerne hjemtager i forbindelse med indsat-sen, og de kommunale nettoudgifter, som kommunerne kompenseres for via blok- og beskæftigelsestilskuddene.
Kilde: Kommunale regnskabstal samt finansloven for 2013.
De stort set uændrede udgifter til den aktive indsats i 2011-2013 dækker over et fald i udgif-terne til vejledning og opkvalificeringsforløb, som så modsvares af en stort set tilsvarende stigning i udgifterne til andre beskæftigelsesordninger og til administration i jobcentrene, jf.
tabel 3.4. En mere detaljeret opdeling af tabellens delelementer fremgår af bilag 3.2.
Der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst, når en modtager af offentlig forsørgelse
▶ Gevinst på
Overgår en dagpengemodtager til beskæftigelse vil den årlige offentlige økonomiske gevinst beløbe sig til 280.000 kr., mens den tilsvarende gevinst for en kontanthjælpsmodtager uden forsørgelsespligt, i gennemsnit, er 215.000 kr., jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5 Offentlige besparelser ved at flytte en borger fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse (2012), 2013-priser
Sparede udgifter til forsørgelse og den aktive
indsats
Skatte og afgifts-indtægter fra de beskæftigede
Samlet offent-lige økonomisk
gevinst Beløb i kroner pr. fuldtidsperson
Dagpengemodtagere 110.000 170.000 280.000
Kontanthjælpsmodtagere med
forsørgelsespligt 110.000 125.000 235.000
Kontanthjælpsmodtagere uden
forsørgelsespligt 90.000 125.000 215.000
Sygedagpengemodtagere 105.000 170.000 275.000
Ledighedsydelse 105.000 125.000 230.000
Førtidspension (enlige) 95.000 125.000 220.000
Note: Der er regnet med tilbageløb for forsørgelsesudgifterne. Det betyder, at den offentlige udgift til forsørgelsesydelserne er opgjort som det beløb, der er tilbage, når der er betalt indkomstskat og når der samtidig tages højde for de moms- og afgiftsind-betalinger, der foregår, når den ledige køber moms- og afgiftsbelagte produkter. De sparede udgifter til forsørgelse udgør således den rene forsørgelsesudgift minus de skatter og afgifter, der løber tilbage til statskassen.
Note: Er beregnet ud fra en årlig indtægt på 330.000 kr. for dagpenge- og sygedagpengemodtagere, og en årlig indtægt på 280.000 kr. for de resterende ydelsesgrupper.
Kilde: Egne beregninger foretaget med input fra et særudtræk af aktiviteten fra bestandsstatistik, jf. tabel 3.4.
Forskellige tal for udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats
OECD har opgjort udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats til omkring 2,26 pct. af BNP i 2011 svarende til omkring 40 mia. kr. Samtidig har De Økonomiske Råd (DØR) og Rockwool Fondens Forskningsenhed opgjort udgifterne til 16 mia. kr. (De Økonomiske Råd, 2012; Rock-wool Fondens Forskningsenhed, 2013a). Forskellene skyldes forskellige opgørelsesmetoder, herunder at OECD-tallene ikke tager højde for, at udgifter til fx løntilskud i vidt omfang mod-svares af tilsvarende besparelser på fx dagpenge, hvorfor nettoudgiften til en række elemen-ter i den aktive indsats er væsentlig lavere end bruttoudgiften (eller nul), jf. boks 3.1.
▼ Boks 3.1 Forskellige opgørelsesmetoder for udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats OECD’s opgørelse
OECD’s opgørelse indeholder omkostninger til den aktive indsats, administrationsudgifter samt visse forsørgelsesudgifter under den aktive indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse medtager alene de offentlige merudgifter i forbindelse med en aktiv indsats. I Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse udgør et privat løntilskudsjob isoleret set en besparelse for det offentlige, fordi udgiften til løntilskud er lavere end dagpenge, mens offentlige løntilskudsjob kun medfører en marginal merudgift.
Forskellene i opgørelsesmetoderne skal blandt andet ses i lyset af, at OECD’s opgørelse er udarbejdet med henblik på en sammenligning på tværs af flere lande med vidt forskellige beskæftigelsessyste-mer og -indsatser.
Opgørelsen, og de konklusioner der kan drages på den baggrund, er således påvirket af eventuelle definitionsmæssige forskelle i opgørelsen af udgifter i de enkelte lande – fx hvorvidt udgifterne til indsatsen overfor de svageste grupper medregnes under beskæftigelsesindsatsen eller den social-politiske indsats.
DØR’S opgørelse
DØR opgjorde i sin rapport ”Dansk økonomi, Efterår 2012” udgifterne til den aktive beskæftigelses-indsats i Danmark til ca. 16 mia. kr. i 2012, svarende til 0,9 pct. af BNP. Der er tale om en opgørelse af de samlede offentlige bruttoudgifter på de ordninger, som er budgetteret under finanslovens aktivitetsområde 17.46. Aktiv beskæftigelsesindsats omfatter en lang række af de samme udgifter, som indgår i Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Dog medtager DØR ikke udgifter til løntilskud til sygedagpengemodtagere og fleksjob, og DØR inkluderer heller ikke de ca. 3,5 mia. kr. i udgifter vedrø-rende administration i jobcentrene, som på baggrund af kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik indgår i Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse.
Til gengæld omfatter DØR’s opgørelse ca. 8,4 mia. kr. i udgifter til løntilskud og forsørgelse til ledige under aktivering, som ikke indgår i Arbejdsmarkedsstyrelsens beregning, fordi de erstatter tilsvaren-de udgifter til passiv forsørgelse, såfremt tilsvaren-de ledige ikke var omfattet af tilsvaren-den aktive indsats.