Bedre hjælp til fastholdelse af medarbejdere
8.7 Opsummering og udfordringer
Det danske arbejdsmarked fungerer grundlæggende godt og stillinger besættes i stort om-fang, uden at de offentlige myndigheder er involveret. Dette er vigtigt at fastholde. Beskæf-tigelsessystemet kan supplerende understøtte arbejdsmarkedet ved at have et større fokus på virksomhedernes efterspørgsel og dermed være med til at sikre, at, at der sker et hurtigt og effektivt match mellem virksomheder og ledige.
Et godt kendskab til konkrete virksomheder og deres efterspørgsel hos sagsbehandleren styrker effekten af den rådgivning, den ledige modtager, ligesom et direkte samarbejde med sygemeldte borgeres arbejdsgivere kan styrke effekterne af indsatsen for den sygemeldte.
Derfor skal beskæftigelsessystemet have fokus på et mere proaktivt, styrket og professionelt samarbejde med virksomhederne.
Der tegner sig et blandet billede af virksomhedernes vurdering af samarbejdet med beskæf-tigelsessystemet. Overordnet set er mange virksomheder på et generelt niveau tilfredse med samarbejdet, men der er flere konkrete områder, hvor virksomhederne oplever, at sam-arbejdet kunne være bedre, herunder:
• Adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på tværs af kommune-grænser
• Branchekendskab og indblik i konkrete kvalifikationsbehov
• Systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomheder og opfølgning på aftaler
▶ Potentiale for
bedre hjælp til fastholdelse af medarbejdere
▶ Fx i forhold til
sygemeldte…
▶… hvor virksom
hederne ofte skal i
kontakt med
flere kommuner▶ Også behov for
mere hjælp til
fastholdelse af
skadelidte
Ekspertgruppen har på baggrund af kapitlet opstillet følgende udfordringer:
• Hvordan sikres en systematisk og enkel virksomhedskontakt, hvor virksomhederne får adgang til ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser?
• Hvordan kan det understøttes, at medarbejderne i beskæftigelsessystemet har den nød-vendige viden og kendskab til arbejdsmarkedet, fx via større analyser af virksomhedernes fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft i stil med de analyser, der er foretaget af Eks-pertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og
kvalifikationsbe-• Hvordan kan det understøttes, at virksomhederne oplever en styrket og koordineret ser-hov?
vice fra beskæftigelsessystemet?
• Hvordan sikres det, at beskæftigelsessystemet er proaktivt og opsøgende, når der er re-krutteringspotentiale eller virksomhederne oplever udfordringer med at rekruttere den arbejdskraft, de søger?
▼ Bilag 8.1 Fakta og definitioner af begreberne jobmobilitet, jobomsætning og jobåbninger
Jobmobilitet bruges ofte som et udtryk for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsmarkedets evne til at allokere arbejdskraften hen, hvor behovet er størst. Der skelnes ofte mellem geografisk mobilitet og faglig mobilitet. Endvidere kan man skelne mellem mobilitet mellem forskellige eksiste-rende job og mobilitet i form af, at der bliver skabt nye job/stillinger (jobskabelse) og nedlagt gamle job/stillinger (jobdestruktion).
Jobåbning er en registrering af, at en person på et givet tidspunkt/i en given periode er påbegyndt et nyt ansættelsesforhold. Personen kan forud for ansættelsen komme fra beskæftigelse i anden virksomhed, fra ledighed eller uden for arbejdsstyrken. Jobåbninger omfatter således ikke som ud-gangspunkt virksomhedsrokader eller jobskifte inden for samme juridiske enhed, men skift mellem fx forskellige juridiske enheder/afdelinger inden for samme koncern tælles som jobåbninger. I op-gørelsen over antallet af jobåbninger er der her taget udgangspunkt i SKAT’s e-indkomstregister, hvorfra der udtrækkes personer over 18 år med lønindkomst. En jobåbning er her defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønud-betaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudlønud-betaling til den pågældende.
Selvstændige er således ikke medtaget. En jobåbning er herudover afgrænset til en situation, hvor en person har modtaget løn fra en virksomhed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt, svarende til min. 40 timer månedligt. Personerne har ikke fået løn fra samme virksomhed i minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Antallet af jobåbninger er op-gjort på arbejdsstedsniveau og er opop-gjort eksklusiv ansættelser af personer under 18 år og eksklusiv ansættelser i løntilskud. For virksomheder med min. 10 ansatte er der korrigeret for sammenlæg-ninger, overtagelser og administrative flytninger af lønudbetalinger m.v. Herudover er der korrigeret for perioder med offentlig forsørgelse i form af sygdom og orlov mellem lønudbetalingsperioder.
Opgørelsesmetoden betyder, at et meget stort antal korte ansættelser sorteres fra fx i julemåneden, der netop er karakteriseret ved et stort antal korte midlertidige ansættelser. Januar måned fremstår til gengæld som en tid for ansættelser/jobskift af mere varig karakter.
Jobomsætning opgør antallet af jobåbninger i forhold til den samlede beskæftigelse, og giver der-med et billede af, hvor mange ledige job der besættes indenfor en given periode målt i forhold til den samlede bestand af job. Sat i forhold til antallet af personer, der har job i perioden måles hvor hyppigt de beskæftigede skiftede job. Jobomsætningen ses ofte som udtryk for dynamikken på ar-bejdsmarkedet.
▼ Bilag 8.2 Overblik: Hvad ved vi om virksomhedernes samarbejde med jobcentrene?
Undersøgelse/Data Formål og omfang Udvalgte resultater
Jobcentrenes virk-somhedssamarbejde (New Insight og Epi-nion, 2013 foretaget på vegne af Arbejds-markedsstyrelsen og bestilt af Ekspertud-valget om udredning af den aktive beskæf-tigelsesindsats)
Survey blandt jobcenterchefer og -med-arbejdere vedr. virksomhedssamarbejde i landets jobcentre. Undersøgelsen består af to surveys via telefoninterviews til hen-holdsvis jobcenterchefer og jobcenter-medarbejdere, der arbejder med virksom-hedskontakt.
Der er gennemført 73 interviews med jobcenterchefer, dvs. en svarprocent på 78 pct. af populationen og 130 intervie-ws med medarbejdere fordelt på i alt 70 jobcentre. Der er udelukkende gennem-ført interview med jobcentermedarbejde-re, som svarer bekræftende på, at de del-tager i jobcentrets virksomhedskontakt.
Interviewene er gennemført i perioden 4.
til 21. oktober 2013.
Samtlige af de 73 adspurgte jobcenterchefer angiver at de har en overordnet strategi for virksomhedssamarbejdet, og de adspurgte medarbejde-re med virksomhedsindsats svarer, at de kender til strate-gien og arbejder efter den. De fleste strategier skelner ikke mellem offentlige og private virksomheder.
Samtlige jobcentre har en løbende opsøgende hedsindsats over for virksom-heder, der ikke allerede sam-arbejdes med. Der er relativt mindst fokus på ordinær be-skæftigelse og mest fokus på støttet beskæftigelse.
Virksomhedernes syn på beskæftigelses-ind satsen (Dansk In-dustri, 2013)
DI har i forbindelse med nedsættelsen af Ekspertgruppen om udredning af den ak-tive beskæftigelsesindsats ønsket at sætte fokus på virksomhedernes syn på beskæf-tigelsesindsatsen, og har derfor gennem-ført en spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder.
DI’s survey var målrettet virksomheds-ledere, personalechefer og andre re-krutteringsansvarlige og omhandlede rekruttering, lediges jobsøgning samt virksomhedernes erfaringer med at bruge jobcentre.
I alt 1.044 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gen-nemført i august 2013.
To ud af tre af virksomheder er blevet kontaktet af jobcen-trene én eller flere gange in-den for det seneste år med henblik på samarbejde inden for flere forskellige områder.
Erhvervslivets syn på jobcentrene (Dansk Erhverv, 2013)
Medlemsundersøgelsen blandt et tilfæl-digt udsnit af Dansk Erhvervs medlems-virksomheder vedr. omfanget af virksom-hedernes brug af jobcentrene, og hvordan samarbejdet opleves. I alt 418 virksomhe-der har deltaget i unvirksomhe-dersøgelsen. Unvirksomhe-der- Under-søgelsen blev gennemført i april 2013.
To ud af tre af de adspurgte virksomheder har haft kon-takt med et jobcenter, fx i for-bindelse med ansættelse af medarbejdere.
Beskæftigelsesind-satsen ifølge virk som-heder ne (Slots holm for Arbejdsmarkeds-styrelsen, 2011b)
Survey blandt virksomheder, der har sam-arbejdet med jobcentre om støttet be-skæftigelse. Undersøgelsen viser virksom-hedernes holdninger til, erfaringer med og opfattelser af jobcentrenes beskæfti-gelsesindsats.
Undersøgelsen er gennemført blandt virksomheder, der har samarbejdet med jobcentrene om støttet beskæftigelse i perioden januar til maj 2011. 2.322 virk-somheder indgår som respondenter i un-dersøgelsen.
Flertallet af virksomhederne er tilfredse med den indsats, de har oplevet fra jobcentre-nes side. De offentlige virk-somheder er mere positive end de private.
Virksomhederne er mest til-fredse med hjælpen til støt-tet beskæftigelse og mindst tilfredse med hjælpen til re-kruttering.
▼ Bilag 8.2 Overblik: Hvad ved vi om virksomhedernes samarbejde med jobcentrene?
Undersøgelse/Data Formål og omfang Udvalgte resultater
Kompetencer i
job-centrene (KL, 2013) KL gennemførte i november 2013 en spør-geskemaundersøgelse blandt
Jobcentermedarbejderne, som omhandler uddannelsesniveauet i jobcentrene, kom-petenceudvikling efter endt uddannelse og kendskabet til private virksomheder.
1.861 respondenter har deltaget i undersø-gelsen. Respondenterne
repræsenterer 48 ud af landets 94 jobcen-tre.
Størstedelen af jobcenter-medarbejderne indhenter de-res viden om virksomhederne via kollegaer (66 %) og via personlig virksomhedskon-takt (41 %).
Samarbejdsgrad vedr.
støttet beskæftigelse (Arbejdsmarkedssty-relsen)
Data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr.
samarbejdsgraden viser, hvor mange af landets virksomheder, der samarbejder med jobcentrene om støttet beskæftigel-ses. Virksomheden registreres som haven-de et samarbejhaven-de efter blot én kontakt.
Data er fra 2012.
Omkring 38 pct. af de danske virksomheder samarbejde-de i 2012 med jobcentrene om støttet beskæftigelse, fx løntilskud eller jobrotation.
Samarbejdsgraden mellem kommunerne varierer. Med enkelte undtagelser har mel-lem 30 – 50 pct. af virksomhe-derne i en kommune et sam-arbejde med jobcentrene om støttet beskæftigelse.
Rekruttering blandt virksomheder med forgæves rekrutterin-ger (Arbejdsmarkeds-styrelsen, 2013)
Via surveyen belyses hvad virksomheder, der oplever forgæves rekruttering, i praksis gør for at lykkes med deres rekruttering.
I surveyen indgår virksomheder, der har haft ”forgæves rekruttering” i sidste halv-år af 2013.
Knap 1/4 har taget kontakt til jobcentret for at få hjælp til at finde den efterspurg-te arbejdskraft, og 43 pct.
har været tilfredse med de-res henvendelse, men flere har oplevet, at der mangler match mellem jobcentrets kandidater og virksomhedens behov.
Evaluering af ”Luk op for nye jobmulig-heder” (Epinion for beskæftigelsesregio-nerne, 2013)
Rapporten evaluerer kampagnen ”Luk op for nye jobmuligheder”, som blev gennem-ført som led i akutpakke 1.
Evalueringen er baseret på 422 interviews med virksomheder og 25 interviews med jobkonsulenter.
Både virksomhedsundersøgelsen og in-terviewene med jobkonsulenterne er gen-nemført i april 2013.
Virksomhederne er overord-net tilfredse med indsatsen i kampagnen.
Virksomhederne peger på, at jobkonsulenterne skulle have haft forslag til konkre-te ledige med på besøgene.
Samtidig påpeger én ud af ni virksomheder, at den aftalte opfølgning ikke fandt sted.
▼ Bilag 8.2 Overblik: Hvad ved vi om virksomhedernes samarbejde med jobcentrene?
Undersøgelse/Data Formål og omfang Udvalgte resultater
Evaluering af voksen-lærlingeordningen – effekter, anvendel-se og incitamenter (Deloitte, 2013b)
Evalueringen undersøger voksenlærlinge-ordningen ud fra 5 temaer: anvendelse, incitamenter, effekter, fortrængning og potentiale for digitalisering. Formålet med evalueringen af voksenlærlingeordningen er at undersøge, om ordningen understøt-ter en opkvalificering af ufaglærte til at blive faglærte, som sikrer, at flere ufaglær-te kommer i beskæftigelse.
Evalueringen er dels baseret på kvantita-tive data (registeranalyse og surveys med hhv. voksenlærlinge og virksomheder, der har eller har haft voksenlærlinge). Herud-over er der gennemført interview med i alt tre jobcentre (København, Fakse og Ring-sted) og to erhvervsskoler (Frederiksberg og Vejle).
Evalueringen viser blandt andet, at virksomhederne oplever administrative byrder i forbindelse med voksenlær-lingeordningen.
Arbejdsfastholdelse af skadelidte med-arbejdere – virksom-heders rolle og er faringer (SFI for Ar-bejdsskadestyrelsen, 2013b)
Rapporten undersøger virksomheders rol-le i fastholdelses-processer, og hvordan danske virksomheder selv ser på fasthol-delsesprocesserne i forbindelse med ar-bejdsskadesager.
Undersøgelsen er baseret på et littera-turstudie og 24 interviews foretaget på 7 danske virksomheder, der har et særligt udtalt ønske om at bidrage til medarbej-dernes fastholdelse.
Virksomhederne oplever jobcentrene som en vigtig samarbejdspartner i forhold fastholdelse, men efterspør-ger konkret hjælp i forhold til udarbejdelse af fasthol-delsesplaner og etablering af skånevilkår samt at jobcen-trene bør have større indsigt i virksomhedernes rammevil-kår og hverdag.
Cases med eksempler på udvalgte virksom-heds samarbejder (Arbejdsmarkedssty-relsen)
Casene er udvalgt med henblik på at illu-strerer de forskellige aspekter ved samar-bejdet mellem virksomheder og jobcentre.
Casene er udvalgt blandt små og mellem-store virksomheder inden for brancher, der overvejende har ufaglærte eller faglærte ansatte, som fx hotel og restauration. Ca-sene er indsamlet i 2013.