lige gode
▼ Boks 4.2 Forsøget ”Den Gode Samtale”
Forsøget om ”Den Gode Samtale” bygger på viden om, at samtaler – særligt coachende samtaler – har en god effekt, dvs. er med til at få de ledige hurtigere i job.
Med forsøget gives de ledige mulighed for – gennem brugen af digitale redskaber – at tage større del i og ejerskab for egen indsats, blandt andet via digital selvbooking af samtaler og forskellige jobstøt-teaktiviteter med deres a-kasse. De ledige er selv med til at bestemme form, indhold og varighed af de samtaler, de har med deres a-kasse.
Forsøget giver samtidig a-kasserne friere rammer til at tilrettelægge indsatsen.
Forsøget har således også det formål at søge veje til højere tilfredshed med samtalerne, så samtaler-ne kan blive et endnu bedre redskab i indsatsen.
Kilde: www.ams.dk
En midtvejsstatus af forsøget viser, at de lediges tilfredshed med samtalerne er steget, lige-som medarbejderne i a-kasserne i større omfang end tidligere vurderer, at samtalerne er et godt afsæt til at hjælpe de ledige videre i job (Slotsholm, 2012b).
Midtvejsstatus viser også, at forsøget har medført, at en større del af kontakten mellem le-dige og a-kasser sker i form af kortere telefonsamtaler. Af midtvejsstatus fremgår det, at forsøgsresultater indikerer, at der er risiko for, at de fleksible rammer for kontakten i forsøgs-indsatsen bruges til at reducere serviceniveauet til et begrænset omfang. Det indebærer samtidig en risiko for, at ledige med behov for en mere udbygget kontakt i praksis ikke får mulighed for adgang til hjælp.
Andre aktører
Alle opgaver i den aktive beskæftigelsesindsats, inklusiv visse myndighedsopgaver, kan ud-lægges til eksterne leverandører (andre aktører), herunder a-kasser, private firmaer og or-ganisationer. Opgaver, der vedrører udbetaling og afgørelser om berettigelse til offentlige ydelser kan dog ikke udliciteres.
Der findes ikke centrale data for, hvor meget andre aktører, der i dag anvendes i beskæftigel-sesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige, men en evaluering har vist, at stort set alle kommuner bruger andre aktører i større eller mindre omfang i indsatsen for de forsikrede ledige (Rambøll, 2012).
Der er gennemført en undersøgelse af effekterne af henholdsvis anden aktør og jobcentre-nes indsats for ledige akademikere, der var tilrettelagt som et kontrolleret forsøg med hen-blik på at understøtte forskningsmæssige solide resultater. Denne undersøgelse viste ingen forskel i resultaterne for henholdsvis jobcentre og andre aktører, jf. boks 4.3.
▶ Fleksibilitet på
bekostning af kvalitet i indsats?
▶ Stort set alle
kommuner bruger
andre aktører
▼ Boks 4.3 Evaluering af kontrolleret forsøg med LVU-indsatsen4
I august 2011 igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen et kontrolleret forsøg med indsatsen overfor ledi-ge med en lang videregående uddannelse (LVU). Formålet med forsøledi-get var at sammenligne effekten af den aktive beskæftigelsesindsats for LVU’ere, der forblev i jobcentret sammenholdt med LVU’ere, der modtog en indsats hos anden aktør.
Forsøget løb fra august 2011 til juli 2012. Under forsøget var der ikke fastsat specifikke eller nye ram-mer for tilrettelæggelsen af indsatsen i henholdsvis jobcentrene eller anden aktør udover, at indsat-sen skulle ligge inden for gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og inden for LVU-udbud-dets rammer.25
En evaluering af det kontrollerede forsøg viste, at der ikke var nogen signifikante forskelle på beskæf-tigelsesomfanget mellem ledige LVU’ere, der havde modtaget indsats i henholdsvis jobcentrene eller hos andre aktører.
Evalueringen viste også, at der var en svag tendens til, at mænd klarer sig en smule bedre hos andre aktører, mens kvinder omvendt ser ud til at klare sig bedre hos jobcentrene. Samtidig var der en lidt større tilfredshed med indsatsen for ledige, der havde været tilknyttet jobcentrene, om end dette ikke havde betydning for beskæftigelseseffekterne.
Kilde: Rambøll, 2012
KORA har på vegne af Rigsrevisionen gennemført en registerbaseret undersøgelse af effek-ten for forsikrede ledige, der fik en indsats hos en aktør under et statsligt rammeudbud kal-det Serviceudbudkal-det (KORA, 2013a). Effektanalysen er baseret på en matchinganalyse, hvor ledige henvist til andre aktører i første kvartal 2010 sammenlignes med ikke-henviste ledige korrigeret for en lang række baggrundskarakteristika. Fokus for undersøgelsen var på forskel-le i beskæftigelsesgraderne for de to grupper i perioderne for henvisningen (12 måneder) og det efterfølgende halve år frem.
Undersøgelsen viser, at andre aktører i mindre grad end jobcentrene får ledige i beskæftigelse.
Forskellen svarer til, at ledige, der er tilknyttet en anden aktør, i gennemsnit arbejder ti dage mindre i det første halve år, end hvis de havde været tilknyttet et jobcenter.
Begge de to udbud, der er evalueret i en dansk kontekst (jf. ovenfor), byggede på resultataf-lønning af de andre aktører, hvor 75 pct. af betalingen forudsatte at den ledige kom i beskæf-tigelse, jf. boks 4.4.
▼ Boks 4.4 Betalingsmodel for aflønning af anden aktør under Service- og LVU-udbuddet
Den fælles betalingsmodel er gældende på landsplan for statslige udbud, og blev anvendt ved afløn-ning af andre aktører under Service - og LVU udbuddet. Betalingsmodellen består af et driftstilskud på 25 % af prisen og en bonusandel på 75 % af prisen.
For alle målgrupper udløses bonus, hvis den ledige opnår:
• Ordinær beskæftigelse på mindst 20 timer pr. uge (hel bonus)
• Privat løntilskud (1/2 bonus). For visse målgrupper udløses desuden bonus for ordinær uddan-nelse (hel bonus).
Der afregnes drifts- og bonusbetaling pr. måned.
Det er en betingelse for, at der kan udløses bonus, at anden aktør har afholdt en samtale forud for den bonusudløsende aktivitet. Der udbetales bonus pr. ledig, når effektkriteriet er opfyldt. De bonus-udløsende aktiviteter, der kan indgå i opfyldelse af effektkravet, må tidligst påbegyndes to uger efter forløbsstart og senest være påbegyndt to uger efter forløbsafslutning hos aktøren.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen
4 Målgruppen for LVU-udbuddet var arbejdsmarkedsparate LVU’ere, der modtog dagpenge, kontant- eller starthjælp, som var under 30 år med højst 6 ugers ledighed eller over 30 år med højst 3 måneders ledighed.
Der er også gennemført internationale undersøgelser af effekten af at bruge andre aktø-rer. I Tyskland er der gennemført et kontrolleret forsøg (for lidt over 1.000 ledige, der blev tilfældigt fordelt mellem jobcenter og privat aktør), hvor effekten af jobcentrenes og andre aktørers beskæftigelsesindsats sammenlignes. Denne undersøgelse viser, at jobcentrene er bedre end andre aktører til at hjælpe de ledige i arbejde (Krug m.fl., 2011).
Samtidig har et kontrolleret forsøg i Frankrig både sammenlignet andre aktører og jobcen-trene for henholdsvis alle ledige og for ledige med lang videregående uddannelse. For de ledige med lang videregående uddannelse viser undersøgelsen, at jobcentrene og andre ak-tører er lige gode, mens undersøgelsen for alle ledige viser, at jobcentrene er bedre end andre aktører til at hjælpe de ledige i arbejde (Beghagel m.fl., 2012).
Et svensk forsøg i 2007 for alle ledige viste, at der ingen forskel er mellem jobcentrene og andre aktører (Bennmaker m.fl., 2009).
Selvom der samlet set ikke tegner sig et klart billede i effektanalyserne af, om andre aktører opnår bedre eller dårligere effekter end det offentlige beskæftigelsessystem, så er der en vis tendens til, at effekten af jobcentrenes indsats er bedre end hos andre aktører. Internationale sammenligninger skal dog altid tages med forbehold for, at der kan være grundlæggende forskelle i indretningen af systemerne.
Både i en dansk kontekst (se ovenfor) og internationalt er der gjort forsøg med at fremme resultater i indsatsen hos andre aktører via resultataflønning.
I Australien anvendes en høj grad af resultataflønning i den aktive indsats og i den forbindel-se arbejdes løbende med at tilpasforbindel-se finansieringsmodellen for at undgå uhensigtsmæssig adfærd. En undersøgelse fra 2013 peger således på, at der er en tendens til, at den nuværende finansieringsform favoriserer nyledige med høj risiko for langtidsledighed frem for personer, som allerede har været ledige i en periode, jf. kapitel 9.
4.3 Nationale styringsværktøjer i beskæftigelsespolitikken
Formålet med styringen af beskæftigelsesindsatsen er at påvirke adfærden hos kommuner/
jobcentre, ledige og virksomheder, så ledige overgår hurtigst muligt fra offentlig forsørgelse til varig beskæftigelse eller uddannelse.
Styringen af beskæftigelsesindsatsen i Danmark kan inden for de nuværende rammer over-ordnet inddeles i følgende fire hovedgrupper:
• Styring via lovgivning og regler
• Styring via økonomiske incitamenter (som også er forankret i love og regler)
• Styring via nationale digitale værktøjer
• Styring via dialog
Den nationale styring af beskæftigelsesområdet er relativt omfattende. I boksen nedenfor gives eksempler på, hvordan staten styrer indsatsen i forhold til borgere, virksomheder og systemet.
▶ Ikke et klar