resultat
I Jobcenter Skive arbejder man systematisk med at nedbringe antallet af sager for de medar-bejdere, der arbejder med ledige, der er tæt på at opbruge deres ret til dagpenge for derved at styrke fokus på at hjælpe denne gruppe af ledige i job, jf. boks 5.7 nedenfor.
▼ Boks 5.7 Erfaringer fra Jobcenter Skive med mange jobkonsulenter og lav sagsmængde
Jobcenter Skive har positive erfaringer med en lavere sagsmængde til jobkonsulenter, der arbejder med langtidsledige, som er tæt på at opbruge retten til dagpenge.
I en periode, hvor kommunen oplevede, at mange langtidsledige var tæt på at opbruge deres ret til dagpenge, indførte man en procedure med en særlig intensiv indsats for de 200 langtidsledige, der var tættest på at miste dagpengeretten. Hver langtidsledig modtog en intensiv kontakt med samtaler minimum hver anden uge, som blev varetaget af i alt ca. fem jobkonsulenter med en lav sagsmængde på omkring 40 ledige pr. konsulent.
Der blev afsat penge til at ansætte flere jobkonsulenter og på den baggrund blev der oprettet et team med godt fem jobkonsulenter, som kun havde kontakten til de langtidsledige i risikogruppen.
Jobkonsulenten skulle således kun koncentrere sig om de langtidsledige og kunne ikke prioritere andre ledige før dem. De ledige mødte den samme jobkonsulent hver gang. Jobkonsulenten havde både virksomhedskontakt og borgerkontakt og kunne således give en mere proaktiv hjælp til at fin-de relevante jobåbninger, ifin-det hver enkelt jobkonsulent via sit kendskab til fin-de lokale arbejdsmarked kunne levere et grundigt og professionelt kendskab til relevante jobåbninger – særligt i det private.
Samtidig blev der i teamet afholdt ugentlige sparrings-møder, hvor jobkonsulenterne kunne sparre med hinanden om fremdrift og udfordringer for de enkelte borgere.
Jobcenter Skive vurderer selv, at de mange jobkonsulenter med en lav sagsmængde og de hyppige samtale har været afgørende for at nedbringe antallet af langtidsledige, der er tæt på at opbruge de-res dagpengeret. Samtidig peger Jobcenter Skive også på, at den enkelte jobkonsulents ”hybrid-rolle”
med både virksomheds- og borgerkontakt har været afgørende for at de langtidsledige har kunnet få optimal hjælp til at komme i job.
Kilde: Jobcenter Skive
5.5 Opsummering og udfordringer
Medindflydelse, valgfrihed og individuel indsats kan potentielt styrke den enkeltes oplevelse af indsatsen som værende meningsfuld og dermed øge motivationen til at få udbytte af ind-satsen. Samtidig skal en meningsfuld indsats ses i sammenhæng med krav om jobsøgning og rådighed, så indsatsen samlet set understøtter opnåelse af varig beskæftigelse.
I kapitlet betragtes en række forhold, som vurderes at have betydning for borgernes oplevel-se af mening med indsatoplevel-sen, herunder:
• Rådighedsforpligtelsen – krav om aktiv jobsøgning
• Indflydelse på egen indsats (individuel indsats vs. standardiseret systemdefineret ind-sats)
• Samtidig kontaktforløb i både A-kasser og jobcentre
• Sagsmængden i kommunerne
• Match med jobkonsulent
• Digitalisering/selvbetjeningsløsninger
Der er begrænset viden om sammenhæng mellem borgerens oplevelse af indsatsen som meningsfuld og beskæftigelseseffekter. Der er dog indikation for, at lediges ejerskab til ind-satsen, en lavere sagsmængde for jobkonsulenterne og derigennem muligheden for en styr-ket indsats for den enkelte, samt bedre identifikation mellem jobkonsulent og borger både kan styrke oplevelsen af meningsfuldhed og de gode effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Ekspertgruppen har på den baggrund opstillet følgende udfordringer, som vil blive adresse-ret i ekspertgruppens anbefalinger, jf. kapitel 10:
• Hvordan styrkes borgerens medinddragelse samtidig med, at der ikke gives køb på prin-cippet om, at alle, som hovedregel, skal deltage i en aktiv indsats og stå til rådighed?
• Hvordan sikres, at øgede valgmuligheder i indsatsen ikke medfører et fald i motivations-effekten og at friere rammer understøtter den aktive indsats samtidig med at svage le-dige prioriteres?
• Hvordan sikres det, at jobcentre og a-kasser leverer en høj kvalitet i indsatsen samtidig med at de ledige får en øget valgfrihed?
• Hvordan kan de digitale muligheder anvendes bedre for at understøtte en meningsfuld indsats – både i forhold til den enkelte borger og i forhold til tilrettelæggelsen af indsat-sen, men også med henblik på at frigøre ressourcer?
• Hvordan sikres et mere borgervendt og effektivt kontaktforløb?
▼ Bilag 5.1 Beskæftigelsesindsatsen ifølge borgerne om udvælgelse og generaliserbarhed (Slotsholm, 2011a)
Udvælgelsen af respondenter til brugerundersøgelsen blandt borgerne er sket med udgangspunkt i en population af nuværende og tidligere modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Populationen udgøres af borgere, der i april 2011 modtog sygedagpenge, dagpenge eller kontanthjælp og havde gjort det i mindst 16 uger, samt af selvforsørgende borgere, som indenfor de sidste 6 måneder havde modtaget én af de ovennævnte ydelser.
Ud fra populationen blev udvalgt en stikprøve på i alt 17.855 borgere. For at sikre tilstrækkelig mange besvarelser inden for hver af målgrupperne er stikprøven udvalgt, så nogle grupper er overrepræ-senterede og andre underrepræoverrepræ-senterede i forhold til den samlede populationen, som den så ud ultimo marts 2011. Der er efterfølgende, i databehandlingen korrigeret for dette, ved at vægte data, så fordelingen mellem målgrupperne i undersøgelsen, svarer til gruppernes fordeling i populationen på dette tidspunkt.
Ud fra stikprøven har 5.503 borgere besvaret spørgsmålene i undersøgelsen på en måde, som be-tyder, at de tilhører undersøgelsens målgruppe. Undersøgelsen er gennemført i maj og juni 2011.
Respondenterne fordeler sig på hhv. 2.225 nuværende og tidligere a-dagpenge-modtagere, 1.684 nu-værende og tidligere kontant- og starthjælpsmodtagere og 1.594 nunu-værende og tidligere sygedag-pengemodtagere.
Sammensætningen og karakteristika for de respondenter, der har besvaret undersøgelsen, fordeler sig nogenlunde ens, set i forhold til den samlede population af borgere og af borgerne i stikprøven, hvad angår køn, alder og bopæl. Sammenfattende giver data grundlag for at generalisere resultater-ne i rapporten til populatioresultater-nen. Af den grund kan svareresultater-ne i brugerundersøgelsen blandt borgerresultater-ne anses som repræsentative og generaliserbare.
Kapitel 6. Hvad virker i forhold til at få den enkelte ”hurtigst mulig i varig beskæftigelse”?
Dette kapitel sammenfatter den eksisterende viden om effekten af den aktive beskæftigel-sesindsats, både ud fra et samfundsperspektiv og ud fra den enkelte ledige. Kapitlet giver et overblik over det eksisterende vidensgrundlag for at adressere kommissoriets målsætning om, at den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt, jf. kapitel 1 om afgrænsning af opgaven.
Kapitlet starter med at definere, hvordan effekterne af den aktive beskæftigelsesindsats måles. Herefter gennemgås den eksisterende litteratur omkring effekterne af de forskellige typer af beskæftigelsesindsatser. Effekterne af vejledning og opkvalificering bliver dog belyst i kapitel 7.
6.1 Afgrænsning og definition
Den aktive beskæftigelsesindsats kan både påvirke tilgangen til ledighed samt afgangen fra ledighed til beskæftigelse. Derudover kan den aktive beskæftigelsesindsats påvirke kvalite-ten og varigheden af den efterfølgende beskæftigelse.
Når der i dette kapitel omtales effekter menes der således, hvordan en given indsats påvirker et af ovenstående udfald. Det kunne fx være, hvordan deltagelse i virksomhedspraktik eller et kursus påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse indenfor et givet tidsrum sam-menlignet med en situation i fravær af aktivering.
Den eksisterende litteratur på området har i vid udstrækning beskæftiget sig med at opgø-re, i hvilket omfang forskellige aktiveringstiltag bidrager til at afkorte den forventede ledig-hedsperiode for de personer, der har deltaget i indsatsen. Derudover ser nogle studier også på, hvordan den aktive beskæftigelsesindsats påvirker den enkeltes efterfølgende lønniveau, kvaliteten af efterfølgende beskæftigelse o. lign. Derimod er der få studier, der måler effekten af den aktive indsats på varigheden af den efterfølgende beskæftigelse.
Målet med kommissoriets udredningsarbejde er blandt andet, at ”den aktive beskæftigel-sesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse”.
I forbindelse hermed vil den samlede arbejdsmarkedstilknytning være det mest relevante succeskriterium for, hvorvidt en given indsats bidrager til at bringe den enkelte ledige hur-tigst muligt i varig beskæftigelse. Den samlede arbejdsmarkedstilknytning kan både påvir-kes af, at ledighedsperioden forkortes og/eller, at varigheden og omfanget af det efterfølgen-de beskæftigelsesforløb forlænges.
I forhold til varigheden af den efterfølgende beskæftigelse må det indgå i fortolkningen af resultaterne, at effekten af aktivering på den ene side først viser sig fuldt ud efter et stykke tid og på den anden side, at effekten med tiden vil kunne udviskes af andre forhold, som ikke er relateret til den aktive indsats og som det er vanskeligt at korrigere for.
Inden for beskæftigelsesområdet arbejdes der med fire effekter. Den direkte effekt af
beskæf-▶ Hvad er effek