Frue von Billdorf. Juliane.
J u lia n e
(gaaer hende med en tvungen Munterhed i M ode).
God M o rge n, kiereste M o d e r!
F r . v . B i ll d o r f
N u , det er a lt en T im e siden din M a n d er kom?
men tilba ge , og han vårdiger m ig hverken et Bessg eller en Hilsen. J e g kommer ham i Forvejen , og trasser ham ikke hiemme — og d u , J u lia n e (sxxx op, merksom paa hende) hvad stiler d ig ? D u har g ra d t.
D u stielver. D e r er in te t Tegn t i l G la d e .
J u lia n e .
A l t fo r hoeftig, a lt for overraskende Glcede A t stes igien ester den fsrste Skilsm isse —.
F r ;
v-'j
1
F r . v . B illd o r f .
J e g kunde troe d ig , J u lia n e — men din F o rv ir
rin g siger m ig , det er langt andet. H e r er forefaldet noget. H vad er det? D o lg det ikke fo r din M o d e r.
J e g v il vide det. Je g maar vide det. — Tjeneste
folkenes forstyrrede A nsigter, da jeg traadde ind i H u set, spaaede mig averede Ulykke.
J u lia n e .
In g e n Ulykke, kiereste M o d e r! det forsikrer jeg D em . M in Lindorak er kommen ligesaa f r i f f tilbage, som han reisie bort.
F r . v . B illd o r f .
Ogsaa ligesaa kie riig ? — D u ffifk e r Farve. M i n Ahnelse bedrog m ig ikke. I sees igien, fo r at bryde med hinanden.
J u lia n e .
B ry d e ? E t ffrcekkeligt O r d , kiereste M o der! T ank mildere om en liden ubetydelig huuslig F o rtrå d . H vilken Forening har ikke sine merke A ie - blikke?
F r . v . B i ll d o r f .
H vad v a r A n le d n in g e n ? O g hvem gav den? D u har allerede sagt m ig fo r m eget, m in D a t t e r , t i l a t du ikke ffulde betror m ig det
alt-J u lia n e .
M e n sagde D e ikke selv, kiereste M o d e r, da D e -a v m ig D eres Velsignelse paa B ry llu p s d a g e n , a t M enighed imellem M a n d og Kone let kunde fo rvarres ved tredie M a n d s M e lle m h and ling ? Forbod D e m ig ikke, nogensinde at opfordre D em t i l D om m er imellem m i» M a n d og m ig?
Fr, v-,
Juliane von LindoraL 159
F r . v . B i ll d o r f .
D e t er sandt, m in D a n e r . M e n en Fortred som denne — ledsager a f saa overordentlige Omstæn
digheder — H e r i S a le n har man h s rr LindorakS S tem m e to rd n e ; man har seer ham gaae rasende ud a f H uset. O jeg kan ikke vare ro rlig . Forglem M o d e
re n , og fo rtro e dig t i l din V eninde.
J u lia n e .
Ved D eres moderlige K ieriighed s tra n g ikke mere ind paa m ig .
F r . v . B i l l d o r f
(e fte r et O phold).
V ed m in moderlige K ie rlig h e d ? F o rtien er du den ogsaa endnu?
J u lia n e .
K a n D e tv iv le derpaa?
F r . v . B i l l d o r f .
J e g burde.
J u lia n e .
H v o rd a n , M in M o d e r?
F r . v . B i l l d o r f .
H e r gaaer er R y g te om dig —
J u lia n e .
H va d fo r et R y g te ?
F r . v . B i lld o r f .
D i n S v ig e rin d e selv har ladet nogle QrS falde
— nogle O r d ! J e g hader K ierlingesnak, der veed d u ; og Bagvaskelsens G i f t klaver a ld rig ved mig. — T i l enhver anden T id skulde tavs F o rag t varec m it hele S v a r . M e n Lette T ilfa ld s — din Tilbageholdenhed
— din Frygksom hed--- O , m in D a tte r s m in D a t
te r!
t e r ! ffulde B ye n s Stem m e, fs r- fsrste gang vsre S a n d heds S te m m e ? S kuld e jeg opleve den K um m er?
V red du dig ffy ld ig i noget F e iltrin ?
J u lia n e .
I in te t- m in M o d e r.' in te t!
F r . v . B i lld o r f .
O g dog hviler den skammeligste M ista n k e paa dig.
J u lia n e .
D e n ffammeligste M is ta n k e paa m ig? (E t Ophold) D e ra f kommer altsaa Lindoraks D e ffy ld n in g om Utroe»
ffad, F a lffh c d , B e d ra g . O G u d ! du veed der.
F r . v . B illd o r f .
Neevnede han ikke den Medskyldige?
J u lia n e .
H vem kunde han ncevne?
F r . v. B illd o r f .
O g du paastod ingen nsiere F o rklarin g?
J u lia n e .
H a n bandt m in Tunge. H a n fo rffis d mig fra sine §>iue.
F r . v . B t lld o r f .
D e n G ru e s M m e ! og du adlod? --- N e i, J u l i ane! TEren gaaer for a ltin g . E r du u skyld ig , scm ta e l, fas forsvar dig, saa beffcrm dine Ftrnder.
J u lia n e .
Zeg kiender D em ikke. Je g har ingen fornsermet.
H im lens alseende A ie domme imellem dem og m ig.
F r . v . B i l l d o r f .
K o m , lad os opssge din M a n d . Lad os ikke kåbe noget H ie b lik , fo r ar bringe ham tilbage fra sin skrækkelige V ildfarelse.
J u l i
-J u lia n e .
H a n v il a f sig selv vende tilbage.
F r . v . B i l l d o r f .
O g det lader du dig nsie med a t haabe? H o l
der F ry g t dig tilbage? Zeg v il tale fo r dig.
J u lia n e .
M i n V andel taler.
F r . v . B i l l d o r f
(omfavner hende).
O m in J u lia n e ! sagtmodige E n g e l! Kunde L in - dorak fte dig og nare M is ta n k e ? — H vem a f os ts har nu taget feil a f ham ? M in e ssrgelige S paadom - me ere opfyldte. S tra ffe n fo r din Forblindelse er kommen. Havde du dog givet efter fo r mine Forestil
lin g e r, mine B s n n e r ! H v o r ofte trykte jeg dig ikke t i l m it H ie rte , og bad dig med Taarerne i V in e n e : Lad den M a n d fare. D e t er sandt, han er bersm t, har Fortjenester; men han er ligcsaa v ild , m istroisk og stolt — der kommer den D a g , du v il fo rtryd e det — S a a talede jeg — men d it H ie rte hsrte ikke M o d e rens S tem m e. D u elskede h a m , og jeg gav efter.
E v ig , evig v il jeg begrave denne S vaghed.
J u lia n e .
N o k , m in M o d e r! F orffaan m ig. J e g kan ikks hsre m in M a n d blive foragtet. H v o r u re tfa rd ig hvor grum han end er imod m ig , saa elsker jeg ham dog hviere end m it L iv . Bagvaskelse har bersvet m ig hans H ie rte . Sandhed skal give m ig det tilbage. — K u n fo r ham er jeg bekymret. — G u d ! dersom hanS Hidsighed har indviklet ham i nogen F a re ! — A r lade ham oppaffe, at give mig E fte rre tn in g om h a m : der,
L ki»«
-" kiereste M o d e r ! var et B e v iis p a a , a t 'D e tog Deel i m in S kie b n e ; det v a r en V ^elgierninq, jeg aldrig ffulde glemme (kysser hendes tzaand). T illa d e r D e , at jeg forlader D e m ? J e g gaaer, for ar grade ud i E n ru m .
F r . v . B i ll d o r f .
Zeg folger dig.
J u lia n e .
K u n med D eres K ie rlig h e d , bedste M o d e r ! — S y n e t a f D eres T a a rc r vilde kun forege m in J a m m e r.
Ellevte Scene.
Fe. v. Billdorf
(seer efter hende).A h , m in D a tte r — m in Alderdom s eneste T rs s t og — jeg behsver ikke at skamme m ig ved denne Forfængelighed — m in T E re ! H vad skal jeg g is rc ? Tage m ig a f hendes S a g ? Opssge Lindorak? — F o r
dre ham t i l Regnskab? — M e n seer det da ikke ud, som o m h u n selv havde paalagt m ig , at forsvare hende?
E r Verden ikke saa fo rd a rv e r, at en M o d e rs M a g - lin g stedse synes m istankeligst? — N o c lig , roelig, arme M o d e r! her er dine P lig te rs M a a l — O verlad Ud«
faldet t i l den, som a ld rig forlader Uskyldigheden.
(H un gaaer.)
/