.> ^
^ >VL—V---
---Anden Akt .
Skuepladsen forestiller et gammeldags H u u s .
du Fingrene a f H ovedet, du K isdhoved. S e e , hvor
ledes D ig g o ry holder sine Hcender; de ere lid t vel stive, men det v il ikke sige stort.
D ig g o ry.
I h see engang, hvorledes jeg holder dem. J e g lcerte at holde mine Hcender saaledes, da jeg var ved Landfolkene. O g den g a n g , jeg da var ved Land-folkene —
Heardcastle.
D u maae ikke vcere saa snaksom, D ig g o ry . D u maae passe nole paa de Fremmede; du maae nok hore vs ta le , men ikke tale m ed; du maae nok seo v i drikke, men ikke toenke paa at drikke m ed; du maae nok see os spise, men ikke tceukc paa at spise med.
D iggory.
D e t er D ro le n splide m ig ganske u m u e lig t, vel- baarne H erre. N a a r D ig g o ry seer, at de spise, saa v il han a ltid gierne have en M u n d fu ld med.
Heardcastle.
K lo d s ! E r en V o m fuld i Kiskkenet ikke saa god som en V o m fu ld i Spisestuen? S t y r din A p p e tit med denne A nm erkning.
D ig g o ry.
J e g siger saa mange Tak, velbaarne H e rre ! J e g v il forssge p a a , at stille m in A p p e tit mch et godt
S ty k k e kold Oxesteeg i Spisekammeret.
Heaxdcaftle.
D u er al fo r snaksom, D ig g o ry . O m det skulde hoende sig, at jeg havde et g o d t, I n d f a l d , eller fo r
talte en lystig H istorie ved B o r d e t, saa maae I ikke briste i L a tte r, som om I hsrke med t i l Selskabet.
D ig g o ry.
D ig g o ry.
S a a maae H erren ikke heller fortcrlle H istorie n om den gamle Krage i R ustkam m eret; jeg kan ikke bare m ig fo r a t lee a f den — H a ha h a ! nei D r o - len tage m i g , om jeg kan. V i har leet a f den i de sidste 20 A a r. H a ha ha!
Heardcastle.
H a ha ha ! J a , det er en god H istorie. N u v e l, cerlige D ig g o ry — a f den maae du nok lee — men alligevel passe paa at varte op. Lad os nu bilde os in d , at en a f Selskabet begierte et G la s V i i n , hvorledes v il du da boere dig ad? M a a e jeg bede om et G la s V i i n . ( t i l Diggory) N u , h v o rfo r ro re r du dig ikke?
D ig g o ry.
F o r en Ufcerd, H e r r e ! J e g har aldrig ret M o d , forend jeg seer M a d og V i i n sar paa B o r d e t; saa
er jeg saa modig som en Love.
Heardcastle.
H v a d ! v il ingen a f J e r rsre sig?
Fsrste Tiener.
D e r er ikke m in B e s tillin g .
Anden Tiener.
J e g er v is p a a , det er ikke m in F o rre tn in g .
Forste Tiener.
Ik k e heller m in .
D ig g o ry.
O g jeg er v is paa, det ikke kan v a r t m in .
Heardcastle.
I D osm ere ! Im e d e n s at I kegles o m , h vis P ost det e r, maae Giesterne sulte ih ie l. I F ia n te r!
2 « g
2 8
F e j l t a g e l s e r n e .
-J e g m erker, jeg maae begynde fo rfra igien. — M e n horer jeg ikke en V o g n rum le i G aardcn? P a a J e r P la d s , I K isdh ove der! Jeg o il im id le rtid gaae ned i P o r te n , og onfke m in gamle V ens S o n velkommen.
(Han gaaer.)
D ig g o ry.
D s d og L iv ! jeg har rcent glem t m in Post.
Anden Tiener.
Zeg veed, at m in P ost er at voere overalt.
Fsrste Tiener.
H v o r D ie vle n er m in ?
Anden Tiener.
M i n Post er at vcere ingensteds; og derfor v il jeg igien gaae r il m in D o n r.
(Tienerne lobe ud paa forstiellige S teder, som om de bleve bange.)
Anden Scene.
En Tiener
(kommer ind med Lys og lyser) N ^ a r l a t vog H a s tin g s
(in d ).Tieneren.
Velkom m en, mine H e rre r! hiertelig velkommen h e rin d ! (Gaaer.)
Hastings.
E fte r de G e n v o rd ig h e d e r, v i i D a g have havt, M a r lo w , saa kan v i onste os dobbelt velkommen, da v i har den T r s s t, at komme i et' reent og v a rm t V a - relse. D e t er i S andhed et anseeligt H u n s ; antik, . men reputeerlig.
M a rlo w .
M a rlo w .
D e t er en stor B y g n in g s alm indelige Skiebne.
N a a r den forsi har sdclagt sin E ie r ved Giesterering, forvandles den omsider t i l et G ie stg ive rh u u s, som paa- leegger Reisende en S la g s U s g ivt.
Ha stings.
D e t er, som du siger: v i Rejsende blive ansat t i l at betale alle disse Z ira te r. Je g har t id t scec en god S k ie n k , eller en M a rm o r-K a m in , f f is n t det ikke virke
lig har v a re t a n fs rt i R e g n in g e n , har det dog fo r
bandet forhoiet den.
M a rlo w .
R eisendc, H a stin g s, maae betale alle S te d e r.
D e n reneste F o rffie l e r, at i gode Vertshuse maae man betale d y rt fo r Overdaadigheds S k y ld : i flette Vertshuse bliver man fla a ct, og maae sulte ihiel.
HastingS.
D u har levet en god T id blandt Fremmede. J e g er i Sandhed tid t falden i F o ru n d rin g o v e r, at du, som har seet saa meget a f V e rd e n , har god n a tu rlig Forstand, og de mange ffisn n e Lejligheder, du har havt d e rtil, endda ikke har kunnet erhverve dig den fornsdne D ristigh ed .
M a rlo w .
D e t er just Engelskmandens S y g d o m . M e n stig m ig engang. H a s tin g s , hvor ffulde jeg have l ^ r t den D ris tig h e d , du taler om? D e n stsrste Deel a f m it L iv har vserct tilb ra g t ved et U niversitet eller i et G iestgiverhuus, hvor jeg har vcerer a d ffilt fra den elff- voerdige Deel af S k a b n in g e n , som for den stsrste P a r t g ie r Folk tillid s fu ld e . J e g kan ikke e rin d re , at jeg
nogen-nogensinde har vceret fo rtro e lig bekiendt med er reneste scedeligr F ruen tim m e r — undtagen m in M o d e r — M e n med F ru e n tim m e r a f en anden Claffe veed du —
Hastings.
O g blandt dem er d u , paa m in J E re ! uforskam
met nok.
M a rlo w .
D e ere a f mine F o lk , som du veed.
Hastings.
M e n i honette Fruentim m ers Selskab saae jeg a ld rig saadan eenfoldig Tosse, saadan Nystepind. D u seer fo r al Verden ud som om du ssgte en Lejlighed t i l at stiele dig ud a f S tu e n .
M a rlo w .
M e n , Menneske! der er fo rd i jeg har T ra n g t i l a t stiele m ig ud a f S tu e n . T roe m ig , jeg har ofte fa tte t den B e s lu tn in g , at bryde I s e n , og lade S la d r deren ksbe, det koste hvad det v ild e ; men jeg veed ikke, hvorledes det e r, den ringeste G lands a f et P a r smukke H in e har aldeeles kuldkastet m in B e s lu tn in g . E n uforskammet K a r l kan vel efterabe et blyefcrrdigt Menneske, men jeg v il lade mig hcenge, om et blye- fcerdigt Menneske nogensinde kan efterabe en uforskam
met K a rl.
Hastings.
Dersom du aleene kunde sige halvdeelen a f de smukke T in g t i l dem , som jeg har h s rt dig forede paa K ic ld e rp ig e r, e l l e r
---M a rlo w .
E i ! H a s tin g s , jeg kan ikke sige dem smukke T in g — de gisre m ig t i l S to k og S tee n. Lad dem
tale
tale om en K o m e t, eller et ildsprudende D ie r g , eller saadanne B a g a te lle r; men fo r m ig e r et fredeligt F ruen
tim m e r, med alle hendes Z ira te r paa, det forfærdeligste Object i den hele S k a b n in g '
Hastings.
H a ha h a ! Hvorledes kan du paa denne M a a d e nogensinde vente at blive g iv t?
M a clo w .
A ld r ig , med ' m indre det ffulde gaae m ig som Konger og F y rs te r, at der blev fr ie t t i l m in B r u d ved en Fuldm æ gtig. Dersom man paa osterlandff blev in d fo rt t i l en K o n e , man a ld rig fs r har seer, kunde det endda gaae a n ; men at gienuemgaae alle de Ncrd- fler a f et fo rm e lig t F rie rie , tilligem ed Episoder a f F a
stre, Vestemsdre og S sd ffe n d e b srn , og tilsidst k t bryde ud med det forfærdelige S p s rs m a a l: F ro ke n , v il D e have m ig ? N e i, n e i, det er en Vanskelighed, jeg a ld rig overvinder.
Hastings.
J e g beklager dig. — M e n hvorledes har du i S in d e at fore dig op im od det F ru e n tim m e r, som du efter din Faders Forlangende er kommen hid fo r a t brsoge?
M a rlo w .
S o m jeg fe re r m ig op imod alle andre F ruen
tim m e r. Bukke meget d y b t, svare J a eller N e i t i l alle hendes S p srsm a a le — M e n fo r det ovrige tro er jeg ikke, jeg vover at see hendes A n s ig t, fo r jeg har feer m in Faders igien.
Hastings.
HastingS.
J e g undrer m ig o v e r, at saa varm en V e n kim vare saa kold en Elsker.
M a rlo w .
A t jeg stal vare o p r ig tig , m in beste H astingS ! saa v a r m in fornemmeste Bevcrgaarsag at vare et R ed
skab t i l at befordre din Lyksalighed, og ikke m in egen.
Frgken Constance elsker d ig , F a m ilien kiender dig ikke, men som m in V e n er du v is paa at blive vel mod
tagen, og lad 2E ren gisre det svrige.
HastingS.
M i n beste M a r lo w ! D o g , jeg v il undertrykke m in Fslelse. V a r jeg en S k ie lm , som allene ssgte at blive E ie r a f M i d le r , stulde du vare den sidste i hele V e rd e n , som jeg vilde anholde om H ie lp hos.
M e n Frskcn Constances Person er a lt hvad jeg at- tra a e r, og hun er m in , baade ved hendes afdsde F a ders S a m ty k k e , og hendes egen T ilbøjelighed.
M a rlo w .
Lykkelige M a n d ! du har T a le n te r, og veed ved din K unst at fange ethvert F ruentim m er. Zeg er domr r i l at tilbede K lo n n e t, og dog kun at holde O m gængelse med den D eel a f der, som jeg foragter. D enne S ta m m e n i m in Tale og m it tossede A n s ig t, kan al
d rig tillade m ig at tragte h sie re , end t i l en Opstik- kerffe eller K o m o ir-D u k k e . E i ! der kommer han og- saa og forstyrrer os.