Heardcastle

Hastings

(sagte).

J e g m erker, at denne M a n d er meget for at holde os med S elskab, og forglemmer al han er Gicst- g iv e r, forinden han har leert at vcrre Kavaleer.

Heard-F e j l t a g e l s e r n e . z?

Heardcastle.

Je g har meget at bestille, det er vist. H a lv parten a f denne E gns T r a tte r blive biiagte i denne S tu e .

M a rlo w

(efter at have drukken).

O g D e har et A rg u m e n t i Deres G la s , m in gamle H e rre ! som er bedre end noget i Vestmynster H a ll.

Heardcastle.

J a , m in unge H e rre ! de tte , og lid t P hilosophie.

M a rlo w

^(sagte).

N u , det er den forste g a n g , jeg har h s rt tale om en G iestgivers P hilosophie.

HastingS.

S a a D e d a , ligesom en erfaren G e n e ra l, atta- qverer dem fra alle K a n te r. , Dersom D e finder deres F o rn u ft haandelig, saa angriber D e den med D eres P h ilo s o p h ie ; og finder D e , at de ingen F o rn u ft har, saa angriber D e dem med dette. — D e t stal vcere D eres S k a a l, m in H r . P h ilo s o p h u s ! (drikker)

Heardcastle.

J e g takker, jeg takker. H a h a ! D eres T a le om Generalstab kommer m ig t i l ar huste paa P r in d s E u - g e n iu s , da han siog Tyrkerne i den B a ta llie ved D e l

grad. N u stal D e hore.

M a rlo w .

I S te d e t for D a ta llie n ved B e lg ra d tro e r jeg,, det er nasten T id at tale om A ftensm ad. H vad har D eres Philosophie vel i Huset t i l A fte n sm a d ?

, , T z

Heard-63 F e j l t a g e l s e r n e .

Heardcastle.

T i l A fte n s m a d , m in H e rre ? - (sagte) H a r man nogentid g jo rt en d)!and saadant et S p o ts m a a l j sit eget H u n s !

M a rlo w .

J a , m in H e rre ! A fte n s m a d ; jeg begynder at fole en stcerk A p p e tit. J e g v il spise dievels i A fte n , det forsikrer jeg D e m .

(sagte).

S aa da n en uforskammet Knoegt saae jeg aldrig fs r . ( t i l M a rlo w ) I S a n d h e d , m in H e rre ! hvad Aftensm aden angaaer, da kan jeg ikke vel sige D em det. M i n D o rth e og Kokkepigen a fg is r disse T in g med hinanden. D e t S la g s T in g overlader jeg alder«

les t i l D e m .

M a rlo w .

S a a ? G is r D e det?

Heardcastle.

Aldeeles. I m id le r t id troer je g , at de i dette S ic b lik i Klokkenet virke lig raadsiaaer o m , hvad de i A fte n skal satte paa B o rd e t.

M a rlo w .

D a beder je g , at D e v i! antage m ig som Deres Consulent. D e t er a f de T in g , jeg har lagt mig ef

te r. N a a r jeg rcise r, saa sorger jeg selv for at in d rette m in Aftensm ad. Lad Kokken kalde ind. D e ta

ger det ikke ilde o p , m in H e rre ! haaber jeg.

Heardcastle.

O n e i, m in H e rre ! ikke det m indste; skiont jeg ikke veed, hvor det kommer stg, at B i r g i t t e , vores Kokkepige, ikke er god at komme tilre tte med i denne

egiven-Begivenhed. Dersom v i sendte efter hende, saa vilde hun skiende os allesammcn ud a f Huset.

Hastings.

Lad os da see Kiskkenftddelen. J e g udbeder m ig det som en Naade. J e g in d re tte r a ltid m in A p p e tit efter Spiseseddelen.

M a rlo w

( t i l Heardcastle, som med Forundring seer paa dem).

H an har R e t , m in H e rre ! og det er ogsaa m in M aade.

Heardcastle.

M i n H e rre ! D e har R ettighed t i l at befale her.

H e id a ! R o g e r! bring os Spiseseddelen fo r i A fte n . J e g tro e r, den er a lt opsat. D eres S k ik , H r . H a

stin g s, kommer m ig t i! at huske paa m in Onkel, Oberst W a llo p ; det v a r et a f hans M u n d h a ld : In g e n v a r v is paa sin A fte n s m a d , ssrcnd han havde spiist den.

HastingS (sagte).

A lt in g skal vare saa stort med h a m ! hans Onkel O berst! V i v il snart faae at h o re , at hans M o d e r har va re t Landsdommer, ( til ham) M e n lad os hore Spiseseddelen.

M a rlo w

(la s e r).

H va d er dette? D e n fsrste A n re tn in g , den an

den A n r e tn in g , D escrten. F o r D ie v le n ! m in H e rre ! troer D e , at v i have bragt hele S nedkerlauget, eller hele B e d fo rts S o g n med o s , fo r at fo rtå re saadant et A fte n s m a a ltid ? T o eller tre smaa N a t t e r , reenlige og velsmagende, er mere end nok.

Hastings.

M e n , lad

os

hore den.

C 4

M a rlo w

M a rlo w ( lcrser).

D e n ferste A n re tn in g , ved den sversie Ende

af

B o r d e t, en stegt G ru s med en Svedstcsauce.

HastingL.

Fanden have Deres G riiS .

M a rlo w .

M e d samt D eres Svedffesauce.

Heardcastle.

M e n Grisestccg med Saedffesauce er dog ret god M a d for F o lk , som cre sulrne, mine H e r r e r ! .

M a rlo w .

V ed den nedersts Ende en K alve-Tunge tilligem ed H iernen.

Ha sting S.

D o r r med D eres K alve hierne , m in kiere H e rre ! jeg kan ikke lide den.

M a rlo w .

H eller staae den paa et Fad fo r sig s e lv ; th i jeg

kan nok lide den. ^

Heardcastle (sagte).

D eres Uforskammenhed g ie r m ig ganske fo rv irre t, ( t i l dem) D e ere mine G ie s te r, mine H e rre r! g io r hvad F o ra n d rin g , D e behager. E r der ellers nogen T in g , som D e snfker udeladt eller fo ra n d re t, mine H e r r e r ?

M a rlo w .

I t e m en S kinkepostei, en kogt K a n in og S o s i- ffe n e r, en Florenrinertcerte, en havende B u d d in g , oz er Fad med K r« m .

Hastings.

Fanden komme efter Deres gale N setter! J e g

» il vcere ligesaa forlegen her i H u s e t, som ved er g rs n t og

og g u u lt M id d a g s m a a llid ved den franske Ambassa

deurs T affel. J e g er for simpel M a d .

Heardcastle.

D e t g is r m ig o n d t, m in H e rre ! at jeg ikke har no g e t, som staaer D en, a n ; men dersom der er nogen T in g , D e har scerdec'^ Lyst r i l , saa —

M a rlo w .

D eres S p ise -S e d d e l, m in H e rre ! er saa ndssgt, at det eene derpaa er i alle M a a d e r ligcsaa godt som det andet. S e n d os hvad D e behager. D e t va r nu Aftensm aden. N n v il v i efterses, om vores Senge

ere lu ftig e , og om D e har havt god Omsorg fo r dem.

Heardcastle.

J e g beder, at D e overlader det t i l m ig ; D e stal ikke gisre et S k r id t.

M a rlo w .

Overlade det t i l D e m ? J e g beder, m in H e rre ! at D e undskylder m ig ; jeg seer a ltid selv efter deslige T in g .

Heardcastle.

J e g maae bede, m in H e rre ! at D e v il vare ror

lig , hvad den P ost angaaer.

M a rlo w .

- D e h o re r, at jeg eengang har bestukket det.

(sagte) D e t er den kedsommeligste M a n d , jeg kiender.

Heardcastle.

N u vel, mine H e r r e r ! jeg v il da fslge med D e m . (sagte) D e t maae v«re nycmvdens A nstcen-ighe-, men

C 5 a ld rig

a ld rig saae jeg nogen T in g mere ligne gammeldags Uforstammenhed.

(M a rlv w og Heardcastle gaae in d .)

F i e r d e S c e n e .

H a stlN g s

^(aklene).

Je g fin d e r, at denne M a n d s Hofligheder begyn

de at falde kiedsommelige. M e n hvem kan blive vred vver de O m hyggeligheder, som have t i! Hensigt at behage os? — A h ! hvad seer je g ! H im m e l! F rs - ken Constance!

Femte Scene.

Hastings. Frokeu Constance.

Constance.

M i n beste Hastings ! hvilken uventet Lykke! H vad fo r en Hcrndelse stal jeg tilskrive dette lykkelige M o d e ?

Hastings.

Lad m ig heller gisre det samme S p s rg s m a a l, hvorledes jeg nogentid kunde haabs ar mode m in elske

lige Constance i et Grestgiverhuus.

Constance.

E t G ie s tg iv e rh u u s ! D e tager visselig F e il. M i n T ante og m in Form ynder boe her. H vad har kunnet bevcrge D e m t i l at tro e , dette. H u u s var et Giest

giverhuus?

Hastings.

M i n V en M a r lo w , som jeg kom hid med, og jeg, v i ere blevne v iis t herhid, som t i l et G iestgiverhuus. E t

u n g t

F e j l t a g e l s e r n e . 4 z

un gt M e n n e ffe , som v i hcendelseviis msdte i et H u n s her tcrt ved, hor v iis i os herhid.

Constance.

D e t er ganffe vist een a f m in haabefnlde Fcetters S tre g e r, ham . D e saa rid t har h s rr m ig ta le .o m . H a ha ha h a !

HastingS.

H a m , som Deres Tanre har tiltcrnk-t D e m ? H a m , som jeg saa ofte har h a vt en saa b illig F ry g t .fo r?

Constance.

D e har in te t fo r ham at fr y g te , det forsikkrer jeg D e m . D e vilde tilbede h a m , dersom D e vidste, hvor hiertelig han foragter m ig. M i n Tante veed det ogsaa; hun har derfor paataget sig at frie fo r ham, og begynder nu at tro e , at hun har vunden S e ie r.

HastingS.

D yrebare S kie lm sw e ste r! D e maae vid e , Con

stance! jeg har just iagttaget denne lykkelige Lejlighed a f m in V ens Bessgelse h e r, for at faae Adgang t i l F am ilien. Hestene, som fo rte os h id , ere nu trcette a f Reisen, men de v il snart komme sig ig ie n ; og saa, ifa ld m in yndige P ig e v il sceste L iid t i l hendes troe H a s tiu g s , ffa l v i snart lande i F ra n k rig s , d e r, hvor , endog blandt S la v e r ZEgteffabs Love ere hellige.

Constance.

J e g har tid t sagt D e m , a t , hvorvel jeg er rede t i l at adlyde, ffulde det dog gisre m ig ondt at lade m in ringe Formue blive tilbage. D e n stsrste D eel deraf efterlod m in Onkel m ig , som v a r D ire k te u r ved del ostindiske K o m p a g n is, og bestaaer fo r det meste i

Iuve-J u v e le r. J e g har paa nogen T id ssgt at overtale m in Tante t il ak give mig dem i m in F o rv a rin g . J e g kroer, at jeg er n ^ r ved, at det v il lnkkes m ig . D e t samme A ie b lik , jeg faaer dem i Besiddelse, skal D e finde m ig v illig t i l , at gisre D em t i l H erre over dem og m ig.

Hastings.

B o r t med det D u k k e tv i! Deres Person er a lt hvad jeg Siisker. I m id le r t id maae m in V en M a rlo w ikke blive underrettet om hans Fciltagelse. Je g veed hans forunderlige Tilbageholdenhed er a f den Beskaf

fenhed, at dersom han pludselig blev underrettet derom, vilde han paa staaende Fod forlade H u se r, forinden vores P la n blev moden.

Constance.

M e n hvorledes skal v i kunde vedligeholde hans V ildfarelse? Frue Heardcastle er just kommen tilbage fra en S padseretour. H v a d , om v i bleve ved at be

drage ham? — K om — hcrhid —

. ( De tale sammen ve- en Side.)

SLetfe Scene.

D e Forrige. M arlow .

M a rlo w .

Disse godt Folks Omhyggcligheder blive mig t il en P la g e . M i n V e r t tro e r, at der er en stor U h sflig - h e d , at lade m ig vare allene, og derfor trasser han ikke allene selv, men ogsaa hans gammeldags Kone, allevegne i Halens paa m ig . D e tale om at spise

med

med o s ; og siden, form oder je g , at v i stal rende S p id s ro d igiennem Resien a f F am ilien. — H vad er dette?

H a sting S.

M i n besie M a r lo w ! Lad m ig snste dig t i l Lykke?

det er den lykkeligste Hcendclse! — H vem kroer du, der nyelig er ankymmen?

M a rlo w .

D e t kan jeg ikke gierte.

Hastings.

V o re K ierester, B ro d é r! Frsken T rin e og Con

stance. T illa d m ig at gisre dig bckiendt med Frsken Constance. D a de hcendelseviis spiiste her i Naboelau- ger, saa tog de herind paa H ie m ve ie n , fo r at tage friste Heste. Frsken T rin e er just nuclig gaaet ind i det andet V a re ls c , og kommer strar igien. V a r det ikke lykkeligt? Hce?

M a rlo w

(sagte).

Zeg har nyelig varet plaget nok, og nu kommer, her atter noget, som g is r m in Forlegenhed fuldkommen.

HastingS.

N u . M e n var det dog ikke det lykkeligste i hele Verden.

M a rlo w .

O jo ! meget lykkeligt — et meget fo rn s ie lig t M o d e — M e n vores Paaklcednincsi, H a s iin g s , er i saadan Uorden, som du veed — H v a d , om v i ud

satte denne Lykke t i! i M o rg e n — i M o rg e n i hendes eget H u u s — det v il i alle M aader vcerc ligcsaa ssm- m e lig t, og endog mere cerbsdigr — Lad det vare t i l i M o rg e n , ( v il saae.)

Coustan-Constance.

F o r a ltin g ikke, m in H e rre ! D eres Ceremonier v il mishage hende. D e t Uordentlige i Deres P a a - kladning v il tilkiendegive Deres heftige U taalm odighed;

iscrr da hun vee'd, D e er her i H u se t, og v il tillade, at D e maae komme t i l hende.

M a rlo w .

O fo r D ie v le n ! hvorledes stal jeg holde det ud?

H m ! h m ! H a s tin g s ! du maae ikke gaae. D u veed, at du maae staae m ig bi. J e g v il see forbandet la t

te rlig ud. E i h v a d ! jeg v il tage M o d t i l m ig. H m !

Hastings.

O ! det er kun den fmste F o r v ir r in g , saa er al

tin g fo rb i. H u n er kun et F rm n tim m e r, som du vecd.

M a rlo w .

O g det blandt alle F ru e n tim m e r, som jeg meest fry g te r fo r at mode.

Syvende Scene.

D e Forrige. Freken Trine

(som om hun kom tilbage fra en Spadseretvur, med en engelik

B v n n e t, o. s. v.).

Hastings

(fremstiller dem).

Frsken T rin e — H r . M a r lo w — J e g er stolt a f at bringe to Personer i Selskab sammen, som be

sidde saa mange Fuldkommenheder, og som allene onjke ar kiende og agte hinanden.

Trine

T rin e (sagte).

N u maae jeg tage imod m in scrdclige H erre med et tvunget A n s ig t, og ncesten paa hans egen M aade.

( efter et O phold, i hvilket han synes meget uroelig og for

v irre t) J e g glcrder m ig over D eres lykkelige Ankomst, m in H erre — M a n har fo rta lt m ig , at D e under- veis har havt nogle Tildragelser.

M a rlo w .

V l o t nogle fa a , T in g a f ingen Betydenhed, F ro - ken. J a , der msdte os noget. J a , Froken! der er hcendet os en heel Deel — J e g burde bedrsve m ig

— Froken — eller snarere glcede m ig over en B e g i

venhed <— som har cndet sig paa en saa behagelig M aade. H m .

Hastings

( t i l M a rlo w ).

D u har aldrig? ta lt bedre din hele L iv s tid . B l i v saa ved, og jeg v il forsikre dig om S eieren.

Trine.

J e g er bange, at D e sm ig rer, m in H e rre ! D e , som har seet saa mange a f de fineste Selskaber, v il kun finde liden M oerstab i en m srk A fkro g i en Landsbye.

M a rlo w

( fatter M o d ).

D e t er sandt, jeg har levet i V e rd e n , F roken!

men jeg har meget lidet ssgt Selskaber. J e g har blot va re t T ils tu e r i det menneskelige L iv , F roken ! imedens andre har n yd t det.

Constance.

M e n , som man har fo rta lt, saa er det just V eien t i l at nyde det omsider.

Hastings

( t i l M a rlo w ).

D u taser som en Cicero. Endnu en D y s t, saa v il du voere dristig fo r bestandia.

M a rlo w

(tis 5)astings).

H m ! staae da hos m ig ; og naar jeg synker, saa hielp m ig op igien med et O rd eller to.

Trine.

E n Tilskuer i L iv e t, som D e , fry g te r jeg fo r, har havt en ubehagelig F o rre tn in g , saafom D e hak fundet meget mere at laste end at rocse.

M a rlo w .

F o rla d , F rs k e n ! J e g var stedse v illig t i l at fo rnsie m ig. D e sieste Folkes D aarligheder forvolde snarere Moerskab end Ubehagelighed.

Hastjngs

( t il M a rlo w ).

B r a v o ! B r a v o ! D u har aldrig ta lt saa vel din hele L iv s tid . J e g seer, F rs k e n ! at D e og H r . M a r - low v il vcere godt Selskab for hinanden. J e g tro e r, at vores Ncervcerelse her er D em kun t i l H in d e r.

M a rlo w .

Ik k e det ringcste. H r . H astings, V i foretrække D eres Selskab fo r a ltin g , ( t il ham) D s d og L i v ! jeg haaber ikke, at du gaaer. H v o r kan du saaledes fo r

lade os?

Hastings.

V o re s N arvL re lse v il kun fordcerve S a m ta le n ; v i vilde derfor -aae ind i nceste Vcrrelse. ( t il ham) D u

busen-betcenker ikke, at v i selv sorgs fo r en lille S a m ta le rinder fire A in e .

(G aaer bort med Frsken Constance )

Ottende Scene.

Froken Trine. M a rlo w .

Trine

(ester et lidet Ophold).

J e g fo rm oder, m in H e rre ! at D e ikke blot har vceret Tilskuer. J e g v il haabe. D e har anvendt me

get as D eres T id i Dam ernes Selskab.

M a rlo w

(bliver igicn undseelig).

F o rla d , F ro ke n ! jeg — jeg — jeg — har hid- in d til studeret — paa at blive D e m vcerdig.

Trine.

M e n man siger, at det just er den gale M aade at erholde D em paa.

M a rlo w .

K an nok vcere, F rs k e n ! M e n jeg holder aleeneste a f at omgaaes den alvorligere og fslsommere D eel a f

K is n n e t. D o g , jeg er bange, at jeg blive r kedsom

m elig.

Trine.

Aldeeles ikke, m in H e rre ! D e r er ingen T in g jeg holder saa meget a f, som alvorlige S a m ta le r ; jeg kunde uophsrlig hore derpaa. J e g har i Sandhed lid t forundret mig over, hvorledes en fo rn u ftig M a n d nogensinde kan beundre disse lette lu ftig e Forlystelser, hvor ingen T in g rs re r H ie rre t.

M a rlo w .

D e t er en S vaghed — i S in d e t, Frsken. Z S m agens A fvexlin ge r maae der vcere nogle, som have M a n g e l paa S m a g — th i — hum — en — hum.

Trine.

Zeg forstaaer D e m , m in H r rre — der maae vcere nogle, som mangle S m a g i udssgte Forlystelser, og som paastaae at fo ra g te , hvad de ikke ere i S ta n d t i l at smage.

M a rlo w .

D e t er just m in M e e n in g , F rske n ! men uendelig bedre fremsat. O g jeg kan ikke undlade at anmcerke

— a t — cr —

T rine

(sagte).

H v o kan vel formode, ar dette Menneske ved visse Lejligheder er dum dristig? ( t i l ham ) D e var i Begreb med at gisre en A nm cerkning, m in H e rre !

M a rlo w .

Zeg vilde anmcerke, Frsken — jeg forsikrer F r s ken, jeg glemte hvad jeg havde i S in d e at anmcerke.

T rin e

^(sagte).

Zeg kan forsikre der samme, ( til ham) D e giorde den A nm æ rkning, m in H e rre ! at i denne skinhellige

T id s A ld e r — noget om S k in h e llig h e d , m in H e rre !

M a rlo w .

Z a , F rs ke n ! Z denne skinhellige T id s A ld e r ere der fa a , som ved streng Underssgelse ikke kunde — a '— m ! — hm — a ! — m ! —

Trine.

Zeg forstaaer D e m fuldkom m en, m in H e rre !

M a rlo w

M a rlo w (sagte).

F o r Pokker 1 det er mere end jeg selv g is r.

Trine.

D e m ener, a t i denne skinhellige T id s A lde r ere

> der fa a , som jo ikke offentlig fordom m e, hvad de hem-s m elig u d s v e , og tro e , at de betale deres G ie ld t i l

! D y d e n , naar de deromme den.

M a rlo w .

D e t er en S a n d h e d , F rske n ! d e , som stedse s fo re r D yden i M u n d e n , har desmindre a f den i H ie

r-> tet. M e n jeg er v is p a a , jeg falder D e m kiedsom-i m e lig , Frsken.

Trine.

Ik k e det ringeste, m in H e rre ! D e r er noget saa I behageligt og levende i D eres Adfcerd, saadan L iv og . K r a f t — jeg-beder, m in H e rre ! b liv ved.

M a rlo w .

J a , Frsken. J e g sagde — at der gives visse

! Lejligheder — hvo r — aldeeles M a n g e l paa M o d , ' F rs k e n ! fo rstyrre r al den — og fa tte r os ude — h m l - — a h ! — h m !

» A.

>>. ^

T rine.

J e g er ganste eenig med D e m : a t M a n g e l paa M o d ved visse Lejligheder giver os et Udseende a f V a n kundighed, og forraader o s , naar v i meest troenge t i l ar vise os store. J e g beder, at D e v i l vedblive.

M a rlo w .

J a , F rs k e n ! m o ra lire r at ta le , Frsken — M e n jeg seer, at Frsken Constance venter paa os i det an

det Vcerelse. Je g v il fo r a ltin g i V erden ikke fald«

D e m besvcerlig.

2 Trine.

T rine.

Zeg forsikkrer D e m ,, m in H e rre ! at jeg aldrig m in hele L iv s tid har vceret behageligere underholdet.

Zeg beder, b liv ved.

M a rlo w .

Z a , F rs k e n ! Zeg var — M e n hun beder os komme ind t i l sig. F rske n ! maae jeg have den ZEre a t ledsage D e m ?

T rine.

N u vel. J e g M komme strax efter.

M a rlo w (sagte).

D enne smukke liflig e S a m ta le har vel rekommen«

deret m ig . (gaaer u d .)

Niende Scene.

Frsken Trine

^(allene).

H a ha h a ! H a r man nogensinde h s rt saadan en tu g tig og fo rn u ftig S a m ta le ? Zeg er v is paa, at han neppe har seet mig i A nsigtet i al den T i d ; og dog er han just fo r hans ubeskrivelige Undseelse et ganske vakkert Menneske. H a n har god Forstand, men som ligger saa dybt begravet i hans Frygtsom hed, at den troetter Een mere end D um hed. Dersom jeg kun

de bibringe ham lid t T illid t i l sig selv, det vilde voere:

at gisre en v is E e n , som jeg kiender, en S la g s T ie- neste; men hvem er denne v is Een? D e t er m in

T roe et S p s rs m a a l, jeg neppe kan svare paa.

(tzan gaser.)

Tiende

Tiende Scene.

Tony og Froken Constance, efterfulgte af

Frue Heardcastle og Hastings.

Tony.

H v o rfo r fo rfs lg e r hun m ig , Cousine? J e g un-

>4 drer m ig o v e r, at hun ikke stammer sig ved at vcrre r) saa paahcmgende.

Constance.

J e g haaber, Fcetter, at man gierne kan tale t i l h sin egen S l a g t , uden at blive lastet derfor.

Tony. "

A h ! jeg veed nok, hvad S la g s Slcegtstab hun v v il gisre m ig t i l ; men der gaaer ikke an. J e g kan H fortcelle hende, Cousine, at det ikke gaaer a n ; derfor

>4 beder je g , hun v i l holde sig tilbage. J e g s tis tte r N ikke om ncrrmece Slcegtstab.

(H un forfslger ham med forlibte Fagter hen i Baggrunden.)

Fruen.

Je g bekiender, m in H r . H a s tin g s ! at D e er me-get underholdende. D e r er ingen T in g i V erden, jeg heller gider ta lt o m , end London og M o d e rn e , end?

H stie n t jeg a ld rig selv har vceret der.

Hastings.

A ld r ig ! D e fcetter m ig i F o ru n d rin g ! J e g i l troede a f Deres Vcesen og Levemaade, at D e va r op- ,4 draget enten i N a n e la g h , S t . Jam es eller T e w e r L W h a rf.

D z Fruen.

Fruen.

O ! m in H e rre ! D e behager saa at size. V r Landsbyefolk kan aideeles ingen Levemaade have. J e g elsker S ta d e n , oz det hielper t i l at hcrve M ig over nogle a f vores landsbyeagtigs N aboer. M e n hvem kan have Levemaade, som a ld rig har seet P antheon, G ro tto G a rd e n s, V o ro u g h og deslige S tceder, hvor Adelen fornemmelig har sine Sammenkomster? A l t , hvad jeg kan g is re , det er at nyde London paa anden H aand. J e g har Omsorg f o r , ak faae hvert Tete a Tete at vide a f the S candalous M a g a z in , og jeg faaer alle M o d e rn e , ligesom de komme o p , i B re v e fra de tvende J o m fru e r Nicket a f Crookedlane. H vad synes D e om dette H o v e d , H r . H astings?

Hastings.

Overmande. D e t er paa m in 2Ere z iirlig oz f r i t , Frue. D eres Friseur er nok en Franskmand?

Fruen.

J e g fo rsikre r, at jeg har selv fa t det op efter et Kobber a f Dam ernes M ode-A lm anak fra fo rrig e A a r.

HastingS.

V irk e lig . S a a d a n t et Hoved i en Loge paa K o medien vilde drage lige saa mange S in e t i l sig, som P rasten paa Prædikestolen.

Fruen.

J e g fo rs ik re r, at siden J n o c u la tio n m begyndte, har man ikke seet et simpel klced F ru e n tim m e r, saa a t man maae klade sig noget a p a rte , om man ikke v il blive ubemærket blandt Mcengden.

HastingS

(bukker').

M e n det kan i ingen Paaklcedning vcere D eres Tilfcelde, Frue.

Fruen.

M e n hvad v il m in Paaklcedning vel sige, naar jeg har saadant et an tik S tykke ved m in S id e , som H r . Heardcastle, m in M a n d ? A l t , hvad jeg kan sige, saa kan det ikke bevcrge ham t i l at fly tte en K n a p i hans K iole. Zeg har ofte v ille t formaae ham t i l at aflcrgge hans store H s rp a ry k , og d e r, hvor han v a r skaldet, at overplastre det med P u d d e r, ligesom Lord P a te ly .

HastingS.

D e har R e t , F ru e ! th i saasom der blandt F ruen

tim m e r ere ingen hcrslige, saa er der blandt M a n d fo l

kene ingen gamle.

Fruen.

M e n hvad mener D e , han svarede? M e d hans scrdvanlige gothiske H eftighed sagde h a n : du ssger al- leneste at faae m ig t i l at aflcrgge m in P a r y k , fo r a t omskabe den t i l en T o u r t i l d it eget B r u g .

HastingS.

D e t er u ta a le lig t l P a a D eres A ld e r kan D e bruge hvad D e behager, og a ltin g klcrder D e m .

Fruen.

H va d A ld e r holder D e f o r , H r . H a s tin g s , a t vcrre nu meest i M o d e i Hovedstaden?

HastingS.^

F o r nogen T id v a r 4 0 den herskende M o d e , men jeg har lader m ig sige, at D am erne ere sindede a t

bringe 5 0 i M o d e tilstundende P in te r .

D 4 Fruen.

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 47-70)