Mine i Udtrykke: kan ikke; vi pege paa Ordene Bo-rilla . bcere Negle, hun nikker med Hovedet (vi lcegge
ingen Nogle for hende, da' vi ville »L hun si stal ud.
f o r e , 2 m en-kun toenke. sig H and line en ), vi oversattt hendes Nikken med k a n , og saalexs gjeanemga. e vi den hele Rcekke a f E rem pler. D i prsve n u 'o m De grebet er rtt^fattet-m ed Exem plerne: " :
. 2 . r i H und kan se'e
V in d kan bevoege M o lle ' B o tilla 'g a a ke r
B o tilla kan gaae .r
B o tilla kan flyve ' ' Vcenk kan g a a . - , . F u g l kan stange
S o l kan varme
S teen lober L-ij t.
S tee n kan lobe
N a a r vor Eleve vedSoetningen: B o t i l l a g a a er , giver bcnegtende M k n e , naar Handlingen ej finder S te d , men peger paa k a n g' aa e , naar han lenegter (^oetningerne: S t e e n l s b e r og S t e e n k a n l o b e , saa vecd vi at han'har fa tte t Begrebet k a n , og vi lade ham nu ved de om talte Beskrivelser a f a f
bildede G jenstande, esterat have a n fs rt Gjenstandens Beffaffinheder med e r og Dele "med h a r , tilegne de den mllelige H andlinger med k a n , samt nogle, som benea-kes den, som umuelig ved k a n i k k e.
D en simple o.f. en T in g s 'F o re n in g med et G jer- ning'sord bestaaende.Soetning, har vor Elevs allerede faaet ved Meddelelsen a f G jerningsordene, da denne ku'rsi kam stre ved Exe mp ler paa H a ndlinger, .som
ud-l »ves, og h v o rtiud-l, v is o m sagt, i Begyndeud-lsen brugs - V erba neutra-saasom: B o tilla gaaer, B o tilla staaer, l B o tilla sidder o. s. v.- Ved de transitive holder det
» allerede noget haardt,' a t faae den Dovstum m e t i l at
» iagttage den rette Q rd fs lg e ,- th i naar B o tilla . flaaer k N ie ls , >fkriver han ofte: N ie ls flaaer B o t illa , . o g r naar Peter lo fte r B o rd e t, B o rd lo fte r P e te r;
k ved igjentagne Dvelser faaec han endelig det fasie' B e - z' greb om S ubjekt o g .O b je kt, og vecd at give Ordene, L der betegne dem, den rette Folge. Ogsaa hes bruge
» v i med G avn vore B ille d e r; v i for'elcegge f. E x. vor
> Eleve et Billede, som udtrykker'H andlinger , saasom:
d Koen spiser E rce s,. Anden svom m er, Fuglen flyver, t. Hesten treekker V o g n e n / Mennesket hugger Breende, plsier Jorden o. s. v. V i opskrive nu selv et par
^ S le tn in g e r , der udtrykke afbildede Handlinger saasom:
And svommer .
F u g l flyver
l» og forlange a t vor Eleve skal noevne flere deslige
^ H a n d lin g e r , som han feer paa B ille d e t; naar han K har angivet saamange, som han erindrer O rd fo r, t tillade v i h a m 'a t tage sin tredie Ordbog (Verberne) s fre m , vg a f den-at, udsoge hvilke, der udtrykke de
^ H a n d lin g e r; han har for D ie ; — derpaa skrive vi et k P a r S le tn in g e r, "h vo r transitive Verber forekomme
s saasom. Ko spiser GreeS: : . . ' M a n d saver Brcrnde
» og forlange a f vor Eleve, at han skal opskrive lignende
- 4 4
Ecetuinger, som begynde med en T in g (et O rd af isie Ordbog) ender ligeledes med en T in g , og forenes med det forste ved et passende G je rn in g so rd , saaledes som i de Soetninger vi have opskrevet; vor Eleve forsocer derpoim, og der v il nu i hans Forscg komme mang
lende Udtrykke for^som': And svommec Vand -i Fugl- sidder Trse.
fo rd i han. endnu ci>er vant t i l P ropositioners B r u g ;
vulade det saaledes staae, in d til vi senere komme t i l . . Scetninger, hvor Proepositioner forekomme. Endelig , forssmme^vi ikke blandt Soetninger, som vi fremscotte ! ham at, anfsre urim elige saasom:
^ B o tilla flaaer S o l , N ie ls spise Steen
a c! M aane drikker Troe o. s. v. >
fo r at see om han er kommen t i l den rette Kom bina- , tio n af de i en Scetning indeholdte Ideer.
N a a r P ropositionerne ere fattede, medforer de« » res Anvendelse i Soetninger ingen Vanskelighed, og vr j have fundet' de i Loesebogen anforte Exempler paa hver - Procpositionsi B ru g i den almindeligste B etydning j passendemen der udfordres lang Ovelse og en Moengde z a f Exempler, fsrend vor Eleve saaer denne Ordklasses fD B ru g ret i sin M a g t; th i i S tils v e ls e r, som i d e t » z samme opgives, v il. han gjerne enten aldeles udelade s s Propositionen eller bruge den u re tte , og er det sidsteø ikke meget at undre over, naar man betcenker at Tale«; * ibr.uge'n har indfort flere.Prcepositioner t i l at betegnes-.
" e t vq sannue Grundbegreb, som r il Ex. S tedforhsld.
v ^ ( . - . I . . - l . > > » ..
b v o rB rusen af i og p a a er sera vilka a rlrg , at Nlan
* . " ' * ^ ^ ^ ^ i) ' . )' ' . - r « . . . ingen almindelig Regel kan g!ve for den. . .
- ^ * ? « t ? « ,
B e gre b.om .S porgsm aal^og S v a r forsagte vi at l give-vor Eleve ved at.skrive ham Seetninzer op paa
! Tavlen sacisom: ' . .
H im m el er grsn . .
Grces er hvidt' . . . . . S itr o n er auul. - - ,
. ' > , . 1 ^ . . 1 - '
k vi lode ham betragte hver S c e tn in g ; trl de to forste
! - « ls» " s - >
; gjorde han Tegnet god i k k e, t il den sidste Tegnet g o d )
> ^ ^ . '
l men vi bcmcrrkede snart at han ved disse Exemple.r t ikke tcenkte sig andet end at v i ville anstille de forhen
» omtalte Dvelser, bestaaende i den simple Scetnings
I - 1 . - . , ^ - ' »
^ ' ' - G - ^ » , «
Udtryk, og at vi ville prove om han. havde fa tte t den:
* . « - ^ ^ >
omskrev« vi Sætningerne i den spsrgende Form .: er . H im m el gren? er Grccs hvid? havde v i vundet lige- l saamegets; vor Eleve betegnede os at e r stod paa et k u rig tig t S ted , det skulde staae i M id te n a f
Scetnin-' r ^ ' ' e . .
tz gen, og S psrgsm aaltkgnel var en ham ganske frem
-l « - «' / ' i ,
» med F ig u r, som Han maatte ansee for et n yt Bogstav.
b . . i ... . r !.
^ V i hittede da paa at gjore -.ham S psrgsm aale om
^ Gjenftande, som v i ikke kjendte, og som han vidste at
» v i ikke kjendte, men som han enten allerede kjendte, tz eller burde faae Kundskab , om ; disse S psrgsm aale
' s ^ ^
^ fcrelagde v i ham fsrst ved Tegmnogle Gangez saasom ss v i spurgte ham : hvermange Sedskende han havde?
' ' '' e?> - '
^ - . . .
»,'.a - <
L
-l L
om hans Fader'var hoi eller lav? hvad hans
Meder
arbejdede? derpaa fortsatte v i deZIige Sporgsm aale om hans Hjem saasom:'^ ^ ' ^ ' ' '
(Faderens Navn', som han kjendcr) har Faar?
han besvarer os dette'med j a , eller han angiver
T a l l e t . ,
(hans M oder) er gammel? ir.
G »
t-l (Faderens) H u n s er stort?
'7 »r '
I^l (Faderen) har W bletrcrer o. st v.
H »
E fte r mange deslige'S porgsm aale om hans Hjem , hans'8ieise o. s. v. forklare vi ham at ? betyder, at v i ikke veed' det S letningen indeholder, men at han veed det (hans Tegn paa a t ikke v i d e , er enten det
' .
samme som see ikke, eller han viser paa Panden med en bencgtende M in e ) og at i deslige'S cetninger, som han skal betragte, skal tcenke over og skrive noget
un-»
der, som han veed, skrives G jerningsordet fsrst?
N u strivec v i for ham': er Gaard smudset? vi
- ' e-, . ° .
lad'e' hanl gaae ud for at erfare det; han kommer t i l bage, og vi lade'ham ffrive S v a re t under S p s rg s
-^ ^ i
m aalet: ligeledes med S porgsm aalene: ' ' er P o r t lukket? ' . ' ^
- ^ »
» s i si.,'
e'r Trappe feiet? "
- ' '-'-r
7
^'^°/ er Hund i Hundehuus? » ^ » gaaer Hsne i Gaard?' o. s. v.
Han aaaer hver Gang ud for at undersoge det,
> - ' ' ' .
vi have spurgt o m , og skriver derpaa S v a r under S porgvm aalet. N a a r vi paa denne Maade fo rlfa re
l i flere Dage med S porgsm aale om Gjensiande, som