de ovrige Sandser. D a den Dovstumme er levnet sire S andser, saa blev det at undersoge, hvilke af disse, der i Hensigt t i l M a te rie n , den afficeres af, eg
nede sig meest t i l at tjene som M iddel t i l et S p ro g , og om E rfa rin g ikke forlcengst havde oplost dette S p o rg sm a a l, vilde den flygtigste B e tra g tn in g herover strax sige, at blandt de sire Sandser den Dovstumme er i Besiddelse a f, ingen mere end S yn e ts S ands ncermer sig den Fuldkommenhed, hvorved D re t tjener t i l V e i for Menneskenes almindelige MeddelelseS- maade.
Endskjsnt det horende Menneske er i Besiddelse a f Tonesproget, denne S k a t, hvis Voerd ene dens M a n g e l gjor indlysende, har dog snart hans Opsindel, sesaand, snart hans Higen efter Forandringer, snart Nsdvendigheden, bragt ham t il at udfinde andre S p ro g , men som alle ere perceptible for D ie t * ) . Deslige
*) Da her ikkun kan vare Talen om et almindeligt Sprog, saa bruges Udtrykket " A lle , " hvorved vi dog ikke kunne undlade at anmccrke, at den beromte Dsvstummelarcr Prof. Psingsten i SchleSwig har for mange Aar siden udfundet et S p ro g , som han kunde tale med sin Ssn, oa som bestod i at denne holdt i tvende Lraade, som vare stukne igjenucm smaae Huller paa en D o r, og ved B at f»le Eevoegelserne fra Faderen, der i det andet Bcr,
rclse holdt i Enderne af Lraadene, kunde forstaae hvad . Faderen vilde sige ham. Dette kunde kaldes en Telegraf for Frlelsen. Ogsaa kan man i Morket tale med en Dsv«
S p ro g ere enten a f malende efterlignende N a tu r, saa- som Hieroglypher, M a le rie r, Geboerdetegn, eller v il- kaarlige og grundede i Overeenskomst, saasom de fo r- ffjelliae A rte r a f Bogstavssrivt og Telegrafernes S p rog . Dersom vi nu blandt disse S p ro g finde no
get, som narm er sig Tonesprogets Fuldkommenheder, saa er det klart at dette mcest egner sig som Meddelel- sesmiddcl, og som M iddel t il Aandsdannelse hos den, . hos hvilken S y n e t maa troede i Horessens S ted o : H»S Dovstumme. M en ved det flygtigste B lik paa de her l opregnede S p ro g for D je t opdage v i snart det vi soge, i vi indsee strar at de vilkaarlige S k riv tte g n , som alde-
> les Konstprodukt, intet talende har for D ie t, at deres l Lceren og B ru g er kun Hukommelsesvcerk, og derfor t trceltende for Aanden, som ikke kan fa tte , h v o rtil de i fore. B la n d t D iets S p ro g af efterlignende N a tu r I blive v i ligesaa hastig fardige med de vedvarende og i materielle B illeder, saasom Hieroglypher og M a le rie r, r v i finde i de sidste fortreffelige H jelpem idler, fornem- i melig ved den historiske U ndervisning; men deres ind-
! f . fkroenkede N a t u r , Umueligheden i at give dem den i mindste F o ra n d rin g , ajor deres B ru g yderst tvungen g eg gjor dem uanvendelige som alm indeligt Meddele!-
sesmiddel. D er fuldkomneste blandt disse S p ro g finde s v i altsaa i det ene, der er os tilbage, i Tegn-eller
Ge-stum, der har IcertHaandalfabetet, ved at lade ham fsle FingrSneS S tillin -.
48
beerdesproget, og viser sig dette S progs Brugbarhed i det tilsigtede Oiemeed, foruden ved dets S a m m e n lig ning med de forhen omnoevnte, fornemmelig fra fo l-
gende S y n s p u n k te r:
1) Tegnsproget udtrykkes ligesom Tonesproget ved en M o d ifik a tio n hos det talende S u b je k t selv.
Geboerder og Toner ere de eneste-Former, i hvilke ' det staaer i Menneskets M a g t uden H jelp af no
gen udvortes T in g at yttre dets Forestillinger, og som denne S im pelhed, denne Lethed hvorved 'Mennesket udtrykker sig i Toner, just viser Tone- '
sprogets Fuldkommenhed, saa hoever ogsaa denne ^ Egenstab Tegnsproget, hvis S t o f ikke kan nceg- >
teS at voere a f samme N a t u r , t i l en R ang i det midste efter Tonesproget blandt alle A rte r a f Ud- tryksm aader, som ere givne Mennesket, og g js r ! denne Egenstab det fornemmelig stikket t i l hurtig
Meddelelse. 's
2) Tegnsproget er , som Tonesproget, oprindelig a fe f- , terlignende, malende N a tu r. D e t saakaldte n a tu r
lige Tegnsprog, det som den Dsvstumm e selv t danner sig, bcstaaer ene og allene a f bestige F o r- z mer. — T il Udtryk for den sandselige Verdens z
<Gjenstande synes.endog Tegnsproget e t-fuldko rn- I nere.M iddel end Tonesproget, da det synes at en » storre Mcengde a f disse paa en efterlignende r Masde lade sig oversatte i Form er end i Toner, L
ja ved hurtigt B lik paa denne Dpgave Hilde man I
rU,"
3 )
let forledes t i l at tcoe,l at det.havde.vceret Men«
neskeflcegten, i det den dannede sit S p r o g , m in dre vanskeligt at; oplose Sandseverdenen i malen
de Form er end i efterlignende Toner. . . . "
Endskjont denne Egenskab bortfalder som F u ld kommenhed hos Tonesproget, forst ford i den ikke
meer bemoerkes, dernoest fo rd i de vilkaarlige Dele a f dette S p r o g , som aldeles f r i for al E fte rli'g - nelse, give det dets Bestemthed og dets Beqvem- hed fo r Fantasiens O perationer, saa kan det dog ikke ncrgtes, at de samme Omstoend'igheder, hvor
ved Tonesproget i dets; oprindelige T ilstand var det letteste Meddelelsesmiddel fo r de forste M e n
nesker, de samme gjore det n a tu rlig e ^-Tegnsprog t i l den letteste V e i fo r gjensidig Tankey'ttring imellem Dsvstumme og mellem'disse og Horende.
S o m der i de forste Menneskers. S jc e l- opstod det naturlige M id d e l, at afmale for andre tcen-
kende Versener deres Forestillinger ved lig n e n -.
de s a n d s e l i g e T o n e r, som det aldrig har kun
det falde de forsie Mennesker ind ved et v i l k a a r - l i g t Tegn at yttre hinanden nogen Tanke,'jaske
des kan man ansee den Dovstumme som 'den be- gyndende Menneskestcegt. S o m S p ro g e t var den
nes Opfindelse, saaledcs maa det opsindes og dannes a f hine, og ligesaalidet som de fsrste Menneskers S p ro g bestod af vilkaarlige Tegn,
... ligesaalidet findes der noget S p o r a f disse id e n
« Dovstummes n atu rlig e selvdannede S p ro g . M e n ' ., . v i komme i det folgende t i l at bersre den Meerk- veerdighed, som viser den menneskelige Aands . - " T r a n g t i l vilkaarlige Tegn i dens S p ro g , at den - Dovstum m es Tegnsprog, oprindelig allene bestaa-
i ' ende a f malende, efterlignende-Dele- taber denne Egenskab ved hans voxende K u lt u r , og tilta ge r i , Mcengde a f vilkaarlige Dele ved hans Toenke-
. . kra fts tiltagende Uddannelse.
4)^ Egner Tegnsproget sig t i l M id d e l ved den D s v - r.v, stummes U ndervisning, fordi det er hans na- lu rlig e S p r o g ) fordi man hos den nok saa ukul- / . ^.Ilverede, kun med sund Menneskeforstand begave- H?> de, Dovstum m e finder dets Elementer.
. . E fte ra t have fra . disse S ynspunkter betragtet Tegnsprogets Veerd, dets F o rtrin lig h e d frem for alle andre Meddelelsesmidler, ved den Dovstummes Aands- . dannelse/ fortjener, det vel at v i kaste nogle noiere
B likke paa dets N a tu r og Muligheden a f dets F u ld kommenhed.
: V i have ved andre Lejligheder oftere ncevnet to A rte r a f dette S p ro g . D i kaldte det S p ro g , som den med sund Menneskeforstand begavede Dovstumme selv opfinder, 'det naturlige Tegnsprog; det samme S p ro g derimod beriget med en endnu langt storre Moengde naturlige T egn, deelr opfundne a f Dovstumme selv, der ha.ve nydt Undervisning, deels udtoenkte af deres
Lccrere, dette S p r o g , ordnet med bestemte n a tu rlig e Tegn fo r hver Tanke, som kan udfores i disse, og med aldeles vilkaarlige Tegn fo r de T a n k e r, - som ikke paa saadan Maade lade sig u dtrykke, dette S p ro g have v i kaldt det methodiske Tegnsprog; v i kunde ogsaa efter den M a n d , der-angav Ideen om det , kalde det det l ' E p i ske. D a det forste a f disse S p ro g indbefattes i det sidste, saa v il det vcrre nok, naar vi henvende - vor Opmærksomhed paa dette. F o r at kunne gjore
> os et k la rt Begreb om d e t, er det nodvendigt, at v i I betragte dets Bestanddele, og sinde v i da, at det be-
s staaer: .
A f O m rid s a f T in g .
A f efterlignende Tegn paa Bestaffenheder og ) Egenstaber.
A f Efterabelser a f H andlinger og Bevsegelser.
A f egentlige Ansi'gtsgeboerder.
A f aldeles vitkaaclige Tegn.
- D e sire forste a f disse Klasser ere a f n a tu rlig ) Oprindelse v: de i dem indbefattede Tegn efterligne, afmale det , de stulde betyde; vi ville nu underssge n noiere hvert enkelt a f dem.
D en fsrste'Klasse, som stulde betegne sandselige K T in g , bestaaer i det mindste i O m rid s a f Tingene.
H A f dette S la g s Tegn har den Dovstummes naturlige A Gebcerdesprog faae eller ingen. H a n tager alm indelig ir-enten en udmoerkende Deel a f T in g e n , eller dens
> D 2
B ru g ., eller dens F u rve , eller dens Bevcegelse, eller, dersom det er et D y r , en udmoerkende H a nd ling a f D y r e t , t i l Tegn for Tingen selv; saaledes letegner han Katten ved dens V eirhaar og K loer eller ved en af.Delene allene; en Pen ved Bevcegelse med H a a n den/ som om han skrev; en R a v n , ved at holde H aan- den-for.O m ene, som er Tegnet paa s o rt; en rullende Bevcegelse, efteraber med begge Hcender er hans Tegn sdr en V o g n , Hestens Galloperen efterabet med Hcrn- derne, hans Tegn paa Hesten. M a n indseer lettelig at disse S la g s Tegn i Almindelighed fore t i l hyppige M isforstaaelser og kunne derfor ved den Dovstummes U ndervisning, hvor det er om et bestemt S p rog at g jore , for storste Deelen ikke bruges-; th i da det tager Deele a f T in g e n , saa er der in te t, der siger m ig , at ved disse Tegn ikke forstaaes det, de ligefrem afbilde, nem lig Tingens Deele eller Beskaffenhed, Bevcrgelser o. s. v. D og gives der, som vi.ved en anden L e jlig hed (P ro g ra m om T e g n s p r o g e t a f O r. Castberg) ! have anmcerket, enkelte D ovstum m e, som selv synes s at fole denne M angel af Bestemthed i deres n a tu rlig e 7 Tegnsprog og derfor a f sig selv have udfundet at be
tegne'T ing med deres O m rid s ; men man finder dette j yderst sjelden og vor S tifte lse har ikkun eet Exempel k
herpaa at fremvise. S o m v i overalt ved samme Lei- ! lighed have g jo rt opmærksomme paa den fvrffjellige ^ G rad af R ig d o m , som antrcrffes i flere Dovstum m es L n atu rlig e S p r o g , saa have v i ogsaa ta lt om den be- K
synderlige Forskjel i den hele F orm a f dette S p ro g hos flere Dovstumme. Ved denne Klasse a f Begre
ber, som ved de folgende, gives altsaa i det methodiske Tegnsprog hvert Tegn Bestemthed, og skeer dette enten paa en n a tu rlig -e lle r ganske v ilk a a rlig M a a d e , som i det folgende skal noiere forklares.
F o r den anden Klasse a f Begreber har den D s v - stummes naturlige Tegnsprog ligefaaliden Bestemt
hed: han peger paa T in g , som har hin eller denne F a rve , naar han v il betegne Farven selv; saaledes er ham Lceberne, naar han v il betegne den rode. L in ned, den hvide Farves T e g n ,'o g hvor disse ikke ftrcekke t i l , seer han sig om paa sine egne eller andre Kloeder, fo r at sinde den Farve han toenker sig, kan han ikke sinde den, er han i Forlegenhed, th i det falder ham sjelden ind, at'hente Beskaffenheds Tegn fra Legemer, han ikke har for D ine . Bedre gaaer det med Beskaf
fenheder, som udtrykke F o rh o ld , R u m m e t, saasom disse kan afmales eller betegnes med Hoenderne.
Ved det methodiske Tegnsprog soger man at give denne Klasse af Tegn den muligste Bestemthed og R ig dom , hvilket i det folgende ncermere skal omhandles.
- ' F or den tredie Klasse a f Begreber har det na-, lu rlig e Tegnsprog den storste Rigdom og Bestemt
hed, men ogsaa den storste V id tls ftig h e d . E fte rlig ninger af Bevægelser i den liv ls s e 'N a tu r falder ham ikke vanskelig; for Vanders Lob, Bladenes Bevcegelse af Vinden, et S kib s Bevcegelse, en V ogns, en M o
l-les Bevoegelse o. d. l . , har han udtryksfulde og be
stemte T e g n : men naar han stal udtrykke H andlinger mellem Mennesker eller D y r , saa, da han intet b li
vende Tegn har for flere Personer, maa han tage de Omkringvoerende t i l H jelp og nu spille enhver P e r
sons R olle. D e egentlige Ansigtsgebcerder ece ham Tegn paa G em ytstilstande: S o r g , G lcrde, F ry g t, B eundring o. s. v.
D a det n a tu rlig e Tegnsprogs Ufuldkommenhed brstaaer i dets M a n g e l a f Udtryk t i l Forestillingernes utallige Form er og i M an g el af Bestemthed, saa gaaer man ved Dannelsen af det methodiske Tegnsprog ud paa disse trends Diemeed:
i ) A t give Tegnsproget den muligste Rigdom a f Tegn.
s ) <At give det Bestemthed; h v o rtil ogsaa kom m er:
Z) A t give Tegnene den mueligste S im p e lh e d , fo r derved at gjore det tje n lig t t i l hastig Commu«
nikation.
M a n har opuaaet det forste Diemed ved i de Undervisningsanstalter, der gives for Dovstum m e, at samle Tegn, som Dovstumme medbragte, der indsat
tes i deslige S tifte ls e r. D e t indsees n e m lig , at saa- lyenge Dovstumme ingensinde samledes, saaloenge var det u m u lig t, at Tegnsproget kunde gisre noget vedva
rende S k rid t t il Fuldkommenhed, th i om det endog a f den enkelte if^lerte D ovstum m e, som ved egen Toenk- svmhed.og Sam levnet med andre Mennesker a f K u
l-t t u r , opnaaede en hoi G rad a f Aandsdannelse, gaves
» en ftor Rigdom og Bestemthed,, saa bortdode det dog i med ham, og det fremstod igjen ved hver isolert D s v - s s tu m , ligesaa ufuldkommen hos den ene som hos L den anden.
D e velgjorende S tifte ls e r derimod, i hvilke D o v is stumme samles, kunne ansees som Tegnsprogets D e is p ot ; i diste opbevares det og taber in te t af den F u ld -
) kommenhed, det har opnaaet. D og maa det her an- u mcrrkes at M angelen af S k rifte r om dette S p ro g og
0 af indbyrdes Sam qvem mellem de forskjellige D o v - ls stum m einstituter g js r, at ikkun de naturligste og sim- is pleste Dele af Tegnsprog ere rens i alle S tifte ls e r.
L Derivationsm aaderne, saavelsom de aldeles vilkaarlige L Tegn, ere saa forskjellige, at man derfor med F o ie k a n is sige at der gives et sserskilt Tegnsprog for hver S t i f -
t telse. Elementerne for hvert af disse S p ro g blive n u a a ltid de n a tu rlig e , som D ovstum m e, der optoges i
9
S tifte ls e n , medbragte. D a de a f Dovstumme selv ,» opfundne som oftest ere meget forskjellige hos forskjel- i l lige D ovstum m e, har man g jo rt V a lg og udsogt deu udtryksfuldeste t i l Gjenstandcn meest svarende Tegn s eg forkastet de utjenlige, ligesom den Dovstumme selv st snart er bleven tvungen t i l at antage det almindelige 1 S p ro g i hans nye Kreds. Esterat man paa denne L M aade er kommet i Besiddelse a f et lidet Forraad
!g gode n a tu rlig e Tegn, har man kunnet holde S a m ta -
>1 ler med h a m ; id e t man ved Omskrivninger og
Ex-empler har bibragt ham Begreber, for hvilke han in gen Tegn havde, har man sat ham i den Nodvendig-
hed at udfinde Tegn for disses man el: kommmet ham
4
il»H jelp, naar-det T e g n , han angav, ledte t i l M is tydning eller ved Omstændelighed forsinkede S a m ta len : man har fornemmelig paa denne M a a d e , ved a t ^ lade den Dovstumme selv sastscette Tegn for G jen-
stsnde, som hans Opmoerksomhed er bleven henvendt : paa, opnaaet det n a tu rlig e Tegnsprogs Rigdom paa i n aturlige Tegn. F or at give disse Simpelhed har man i forkortet dem. Saaledes har man f. Ex. t i l Tegn i paa-et'M andfolk, isteden for Legemets O m rid s, ikkun r H a tte n og et Tegn med H a a n d e n , som betyder H o i- - den, t i l Tegn for F ru e n tim m e re t, enten det hvcelvede i B ry s t eller O re n rin g e n , h v o rtil man fsje r et el l er : andet v ilk a a rlig t Tegn, som tilk e n d e g iv e r, at det ikke ; er O renringen eller^ B ry s te t, - men den hele Person, , rnan v il betegne. . -- - »
>N . Forruden diste naturlige eller fra naturlige afledte : Tegn hav nu det methodijke Tegnsprog et stort F o r- - raad. a f aldeles vilkaarligeT egn, da hine langt fra ikke s kunde-streekke' t i l som B illeder paa.-hele Tcenkeverde- - nens Gjenstande. Forestillingen om M uligheden i at t 'gsore. Tegnsproget, t i l et Un'iversalsprog bragte forst j den ubodelige de l'Epee paa den. T anke, ved vilka a r- - lige Tegn at udfyl.de alle d e 'H u lle r, som gaves i dette 2 S p ro g , endog itdets storste Fuldkommenhed og Moeng- - d'o'af. nakurlige'Tegn og deres D e riv a tio n e r: han kon- 7
struerede en heel G ra m m a tik i Tegn, — hans E fte r- fslg cr S ica rd har foroget Moengdem a f vilkaarlige T e g n , og i at udfinde et S la g s .n a tu rlig ,O p rin d e ls e fo r fo rffie llig e -a f dem , vist en'S karpsindighed,' som g js r hans Forstand W r e , men neppe-gavner Sagen det ringeste. T h i da det ikke er nok for nogen f o r stum, at han besidder det-naturlige Tegnsprog; da det
er ligesaa utilstræ kkeligt t i l hans Undervisning -som t il hans S a m ta le r med A n d re ; da det-derfor er alde
les« nsdvendigt, at han faaer det a lm indelige.vilkaar- lige S p ro g for D ie t, nemlig S k rifts p ro g e t, og, hvad der svarer t i l dette, Haandeilfabetet eller Fingerspro
get, hvorfor da trcette hans Hukommelse med^en tredie Klasse af vilkaarlige Tegn? I n t e t D ie har seet G ud, har seet den menneskelige Aand eller dens O perationer, - Le Tegn derfor, som fkulde gives D ie t for disse B egre
b e r , blive a ltid v ilk a a rlig e ; h v o rfo r, naar de skulde vcere dette, tages ikke de skrevne O r d : G u d , Aand o. s. v. ? N a a r Begrebet er rig tig meddeelt, og det er fa tte t, saavidt det formaaes at fattes a f Mennesker, og det ikke kan udtrykkes uden ved et v ilk a a rlig t Tegn, hvorfor da ikke ligesaavel de T e g n , der forstaaes a f
andre Mennesker, som'andre og selvvalgte? V i l man sige, at det koster mere T id ;> at skriv/'saadanne O rd , end ved et Tegn at udtrykke dem, faa bortfalder denne Jndvendning derved, at den D svstum m es Fingersprog er ligesaa h u rtig t, ja hurtigere end de fleste saakaldte methvdijke Tegn. Den. D svstum m e,»der har nogen
»
Dvelse i Fingersproget, udtrykker hurtigere ved dette Ordene: B ordet er firkantet, end han efter det metho- diske Tegnsprog maler Bordets O m rids med Tegnene fo r e r og f i r k a n t e t ; han udtrykker ved Fingerspro
get de tre Bogstaver G U D i kortere T id end et S e kund, det er i en saare ringe Deel a f den T i d , som den fo r ncevnte Dovstumnieloerer bruger t i l fine halv beskrivende, halv vilkaarlige Tegn for ovcrsandselige Begreber. V i troe os paa disse G runde aldeles beret
tigede t i l at fraraade B rugen a f T e g n , hvor disse ikke kan haves a f nogen n a tu rlig Oprindelse: vi bruge i vor S tifte ls e ingen vilkaarlige Tegn for abstrakte B e greber; naar v i med Sikkerhed have bibragt dem, give v i vor Dovstumme det O rd , der betegner dem, skrivt-
lig og i Fingersproget.
Ved disse almindelige Bemærkninger om Tegn
sproget, kunne v i im idlertid ikke, da Talen er om v il- kaarlige Tegn,- undlade at bemcerke den Synderlighed, at Tegnsprogets Dele ligesom Tonesprogets, begge oprindelig a f efterlignende N a t u r , kunne, ved at bru
ges a f flere In d iv id e r , i en u tro lig kort T id tabe de
res naturlige B ru g og blive ganske vilkaarlige. Enhver vilde troe, at den Dovstumme ugierne og med Vanske
lighed optog T e g n , som aldeles ingen B etydning havde for hansS antasle, og .dog overbevise os daglige Exempler om det Modsatte. H vilke t Menneske skulde vel falde paa, at et Tegn, som ofte bruges af Elever
ne i vor S tiftelses celdste Klasse i deres politiske D is
-kurser, og som bestaaer i , at de indtrykke den hoire , ? K in d med en Finger, som om de vilde betegne et S m i, lehul, at dette Tegn stal betyde Keiser F ra n ts , og at i det har nogen n a tu rlig Oprindelse i Hensigt t i l N a v - k net F ra n ts ? B la n d t Eleverne nemlig i den cekdste Classe er en D reng ved N a v n F ra n ts , som en-foie T id , ssrend han optoges i S tifte ls e n , blev bidt a f
> en H und i den hoire K ind og i lang T id beholdt et i dybt A r i Kinden. Formedelst dette A r blev det hans L T e g n , at man indtrykte den hojre K ind med Spidsen r a f en F in g e r; med Tiden forsvandt denne Fordybning
» og A rre t er nu kun lidet kjendeligt, men han har be»
l holdt sit Tegn blandt de andre E le v e r, og hver ny^
s fom optages, loerer dette, uden at bekymre sig om
j
dets Herkomst, ja vi to r forsikkre, at det storste A n , t t a l a f Eleverne aldrig have toenkt derover. D e tte >; gik endnu an, men at Keiser F ra n ts , som vist aldrig , er bleven bidt a f nogen H und, og alle andre Frantser,
» stal have samme Tegn, det viser at Tognet aldeles har t ta b t sin n aturlige Oprindelse. Noesten i alle D o v -
>, stummeinstituter i E uropa v il man finde at blandt 1 de T egn, som Eleverne give hinanden, ere Moengden t tagne as S n itte t eller Farven paa de Klceder, hvormed
» e n Eleve er indkommen i S tifte ls e n , da Kloederne,, k, naar den Dovstumme kommer ind fra Landet, har no-
g ger paafaldende og usædvanligt i de andres D ine.
^ H a n faaer nu t i l Tegn Formen eller Eouleuren a f den' T Kofte, han kom med, eller a f Huen og deslige. H a «
i.
6o
jji'!' s!
^ i.
^ i
! , ^
> .
-l l'i'
ii
!l
-, /
boerer disse Klcedrstykker noppe en D ag i S tifte lse n , !, det g js r in tet t i l S a g e n , han har' faaet sit Tegn, l ' han beholder det , om han blev i S tifte ls e n i r o f A a r ; E lever, der optages flere A a r efter h a m , see f
andre at bruge dette T e g n , som hans N avn-, de loere !, det efter, — ingen tcenker paa at oplyse dem om dets O prindelse, og de toenke ligefaalidet paa at udforste ; denne. Deslige vilkaarlige Tegn fremstaae lettelig ! fo r Bestaffenheder, der besiddes a f hin eller denne Gjenstand, som daglig haves for D ie, man peger hen paa Tingen, fo r at betegne Bestaffenhederne, og ved
bliver at bruge denne samme T in g t i l Tegn for den samme Beskaffenhed, endog, naar denne ikke meere rxisterer. Exempler herpaa kunne v i anfore om Tegn for Farverne. D a der for. enkelte Farver f. E x.
g u l, g ro n , violet o. d. l. vanskelig tages noget na- - lu r lig t Tegn a f T in g , som sindes i en S k o le , naar ikke Vceggene eller M eublerne have denne F arve , saa tage de Dovstum m e gcmenlig deres T ilflu g t t i l et eller andet Klcedestykke som boeres'af en eller anden blandt Eleverne, og som har den F arve , han ssgte
Legn f o r ; saa ofte nu dette Tegn behoves, viser han hen paa Klcedestykket. L i havde saaledes for et P a r A a r siden en E leve, der havde en violet T r o ie , og denne blev da det almindelige Tegn for v io le t, — men T ro ic n blev opslidt og brugtes ikke meere, og dog ..
viste man hen paa hans T ro ie - r il Tegn paa violet.
Dovstumme optoges,.som aldrig havde seet den violette