v i lade ham opskrive denne Scekning; nu gjennemgaaec han hver enkelt D y r , han igjentager Ordet F o d ved hvert, endelig stsder han paa H v a l e n og siger F o d i k k e , hvorefter v i peg'e paa S retningen, som han
V .
har skrevet og fornem lig paa Ordet a l l e ; han indseer nu sin F e il, fletter det ud og skriver i k k e a l l e ; vi skrive n u :
nogle P attedyr have Fodder
og spsrge ham om dette er r ig tig t; han angiver o s : mange P attedyr have Fodder
og v i skrive denne S velning. V i skrive S le tn in g e n : P attedyr kan flytie '
og forlange at han skal skrive foran P attedyr et a f Ordene m a n g e , n o g l e , a l l e , han svarer os strax sit O og skriver i n g e n ; v i lade ham nu gjennemgaae Tabellen over,P attedyr, han floder paa Flaggermusen
og indseer sin Feil.
Ligeledes bruge v i Scetnmgern'e:
alle D y r have M u n d
alle D y r kan bevoege sig o. 's. v.
T il de vigtigste Gjenstande for Forflandssvelser hore vel de i vor Tankeverden saa almindelige Begre
ber , dem vi bencevne med A a r sa g og V i r k n i n g . M i t M iddel t il ar sandseliggjore dem for m in D o v - flumm e er n a tu rlig v iis det samme, som t i l alle ab
strakte Begrebers Meddelelse', E re m p le r, der fremleve Tanken og vise denS Nødvendighed. Jeg begyndte dcrsor denne'Undervisning med'at opregne m in Eleve
storMoengdeExempler paa A a r sag og V i r k n i n g , jeg opskrev disse Exempler, satte Ordet A a r s a g med store Bogstaver over Roekken a f O r d , som udtrykkede Aarsagen og Ordet V i r k n i n g over den, der benoevnte V irk n in g e r; da jeg lcrnge havde-vedblevet stråledes, forlangte jeg af m in Eleve, at han stulde angive mig O rd som passede i disse Rcekker, han angav ogsaa v ir kelig nogle. Jeg valgte det simple Tegn, som betyder iste t i l Tegn paa A arsag, og 2den t i l Tegn paa V irk n in g , da Succession i T id almindeligst kan ia g t
tages mellem Aarsagen og V irkningen. N u troede jeg at vcere vel stuppen over denne Anstsdssteen, men jeg moerkede snart at jeg bedrog m ig. D e t frapperede mig n e m lig , saasnart at vcere fattet over en saa ab
strakt Gjenstand, jeg blev m istroisk, ssgte et M iddel t i l at prsve om m in Tilfredshed med m it Arbeide var grundet, og fandt dette M iddel i at opskrive blandt S cetninger, der virkelig udtrykte Causalforbindelse, adskillige, som udtrykte Begreber, der ej staae i dette Forhold, men ikkun Begivenheder, der fslge efter hin
anden, saasom:
A a r s a g D i r k n i n g G la s falder paa G u lv G las itu .
Hsne falder i Bcond Hsne doer
V o x heed V o x bliver flydende
P ^ter satte H a t paa Hoved Peter gaaer paa Gaden Menneske spiser meget Mennesket bliver syg.
B o rilla vaste Hcenderne B o tilla komme i Skole
B o tilla tage Frakke paa B o tilla spadsere Menneske kaste Steen paa. Vindue itu
V in d
Vindue
V in d m o lle ' bevcege sig B o tilla ender,at skrive. B o tilla tegner.
T i l m in Bedrovelse skrev m in Eleve ja ved alle disse Exempler og viiste ved Tegn at de vare rig tig e ; jeg indsaae da at han havde intet andet Begreb om A a r s a g og V i r k n i n g end Begivenhedernes simple Succession, og at den egentlige Eausalnexus gandskevar undgaaet hans Opmærksomhed. Jeg'sammenlignede
da to P a r af disse S cetninger:
G la s falder, paa Gade — G las itu
Peter tage Frakke paa — Peter gaae paa Gaden.
Jeg spurgte m in Eleve om, naar jeg slap et V in glas ned paa Gaden, om han tcenkte det vilde gaae itu ? han svarede ja , jeg betydede ham, om jeg imorn gen stap det ned, han da meente det samme? han sva
rede j a , og iovermorgen? han svarer ja og giver mig sit Tegn paa a l t i d , som er mange Dage frcmmad og Tegn paa det samme (den Dovsiummcs Tegn paa - i D ag, om 2 Dage o. s. v. e r, at han loegger H aan
den t il Hovedet, som er Tegn paa a t s o v e . N a t , udroekker i Finger for en N a t , 2 Fingre fo r'2 -N ce t- ter o. s. v . ; ligeledes Tegnet for N a t og en Finger udstrakt fo rt forbi Hovedet tilbage Tegnet for i g a a r , det samme Tegn og 2 Fingre for ifo r- gaars 0. s. v.) Jeg ssgte nu ved flere Erem plsr
^ l
St gjore ham Causalforbindelsen fa tte lig ,, lcre^-.e- . de ham Aarsagen ved den ene Finger og V irkningen ved den anden, foiede dem tilsammen t i l Tegn paa at de a ltid vare forened.e. N u tog jeg Soetningcrne:
-Peter tager Frakke p a a .— Peter gaaer paa Gaden Jeg tog m in Frakke p aa , men i Liste m in Eleve at jeg ikke gik paa G aden, at jeg mange Gange tog Frakken paa og gik paa Gaden, men ikke a ltid, at jeg mange Gange gik paa Gaden, uden at tage Frakke p a a , at der altsaa ej var det Forhold imellem disse to S le tn in g e r, som imellem de fsrstnoevnte, at V in g la s set a ltid gik i t u , naar det fa ld t, men at jeg ikke altid gik ud, naar jeg havde taget Frakken paa, at derfor i S le tning ern e:
G las falde G la s itu
den forste kaldes A arsag, den anden V ir k n in g , men at derimod ingen a f S æ tningerne:
Peter tager Frakke paa -7- Peter gaaer paa Gaden, tillcegges nogen a f disse Prædikater.
N u opstcev jeg.igjen en Rcekke a f V irkn in g e r og forlangte at m in Eleve ffulde angive Aarsagen og omvendt. Jeg forglemte heller ikke at anfore V ir k - n in g e r, hvis Aarsager v i ikke kjende, saasom S olens Lys og V a rm e , G nisten, der udspringer af F lin te n , naar man flaaer med den paa S t a a l, Menneskers D s d , der vare kjendte a f vor Eleve og hvis Sygdom man ikke vidste 0. s. v . , jeg opffrev disse Gjenstande
» - '
som V irkn in ge r.og spurgLe m in Eleve om Aarsagen;
- efter loenge at have grublet svarer han mig^ at han ikke veed den, jeg erklcrrer ham det samme og skriver:
je g v eed i k k e , han y ttre r F orundring derover, da hans Forestilling om hans Livrers Forstand ikke lader ham toenke sig dens indskrænkede Groendser. Ogsaa anfsrte jeg ham Exempler paa overtroiske Forestillin
ger om Aarsag og V irk n in g , saasom at Fiskeren troer, at det, at naar Nogen troeder over hans Fiskestang er ' det Aarsag t i l at han ingen Fisk faaer o. s. v. N u gav
jeg ham S psrgsm aalsform en h v a d er A a r s a g ? h v o r f o r (en V irk n in g anfores) hvad er D irkningen?
(en Aarsag anfores) e r . I ld i Ovnen Aarsag t i l S olen
> er v a r m ? er Sygdom V irk n in g af Umaadelighed? er
> Sundhed D irk n in g af Dovenstab? o. s. v.
Jeg kommer t i l de ikke mindre vigtige Begreber- l om H e n s i g t o g M i d d e l . Jeg kommer her som
> allevegne ingen D ei med en D is in itio n eller en F o r-1 klaring af disse Begreber; passende Exempler, af hvilke t vor Eleve kan abstrahere dem , er den eneste Maade, s paa hvilken jeg kan fremlede disse Begreber. Jeg har o ^ allerede g jo rt et v ig tig t S k rid t -til deres Udvikling - ved den oftere i m in Eleves F ritim e r anstillede Under- ') holdning med Billeders Forklaring ved T e g n , da jeg 2 ved H andlingen, som sindes paa disse B illeder altid
) sporger m in Eleve om , hvad den Handlende toenker?
^ Tegnet at tcenke. Haanden lagt paa Panden med en ' r tccnksom M in e , det samme L e g n , som Mennesker i L Almindelighed bruge, nao.r de.gjore sig Umage f n at
1 7 6
erindre noget, fattes snart a f den Dovstumme). Han
fortceller mig da at Bonden, som p ls je r, tcenker at ^ Jorden stal blive los, at han v il saae i den, at K or- E net stal voxe, han v il gjore B rs d a f det, han v il spise B rodet 0. s. v. Jeg samler nu m it Forraad af B ille d e r, som udtrykke H a n d lin g e r, jeg opskriver en Ncekke a f disse ssaasom:
Bonden ploier
Jcegeren siyder D y r - - G artneren planter
- B a rn e t loeser ..
Mennesket arbeider Mennesket vasker sig
Den Syge drikker Legemiddel.
N u forlanger jeg at m in Eleve sial angive mig hvad Enhver a f disse Handlende tcenker; jeg opskriver dette fo ran enhver H a n d lin g , jeg skriver med store ^
i.«
Bogstaver over denne Rcrkke O rd e t: H e n s i g t og oversoelter i dette O rd hans Tegn paa at tcenke; jeg siriver med store Bogstaver over Handlingernes Ncekke Ordet M i d d e l , jeg betyder ham dette som synonymt med alle O rd i hans zdie Ordbog (Verba) han faaer da for det forste den Forestilling om B etyd
ningen af dette O r d , at det betyder e n h v e r H a n d l i n g , og forsaavidt Handlingerne have Hensigter, saa er j det ringeste en med vo rt Begreb om M i d d e l be
slægtet Tanke paa denne Maade fremstaaet hos ham.
N u g js r jeg ham opmoerksom paa frapperende
Hånd-l Hånd-li'nger hos D y r , hvorved de opnaae deres Hensigter k ieg fortceller ham om Roeven, hvis B re n er fangen i Z Rcevesaxrn, je g flr iv e r : .
Rcevens Hensigt er at lobe b ort,
jeg striver O rdet M i d d e l i samme Linie, og fo rla n -8 ger at m in Eleve stal angive mig hvad M iddel Roeven
s opfinder for at komme l o - , jeg betyder ham at
Nce-«e ven kan ikke lobe med S a x e n , at han ikke er stcerk a. nok t i l at trcekke Saxens B u e r fra hinanden, at han st frygter Mennesket, som v il drcebe ham , at han lcrnge ,1 tcenker og.derpaa ophilter et M id d e l; m in Eleve soger st forgjceves at udfinde det, og frapperes over al Maade, irn a a r jeg fortceller ham, at Rseven bider Foden.af og
>l lader den sidde i S a x e n ; han giver mig Tegn paa A S m e r t e , at det maa gjore ondt, y ttre r Forundring is over Rcevens M o d , over hans List o. s. v . , og jeg H striver nu denne H andling under Ordet M i d d e l , , jeg w m orer m in Eleve med hvad man alm indelig fortcellex is om Rcevens M id de l t i l at blive a f med sine Lopper, m at han holder et S tra a e i M u n d e n , gaaer langsom lnud i Vandet og flipper S tra a e t, naar alle hans
Lop-»qprr have ssgt hen t i l d et; jeg fortcrller om Egernet-L M id d e l t i l at komme over et V a n d , om F uglen-lLM iddel t i l at faae Vandet t i l at stige i en Flaste, ltn a a r den ikke kan naae det, om Hundens M iddel t i l at
- *
W iu le et Been i Jorden, jeg gjor ved dette og lignende IE xe m p le r min Eleve opmcrrksom paa den mennestelige
M
>»»
Aands Fuldkommenhed over D y re ts i Hensigt t i l j M id le rs O pfindelse-for at naae dens O jem ed: naar , Mennesket v il grave en Nod eller andet ned i Jorden, ^ har han en Spade at grave med, han graver H u lle t, ^ han lcegger i det hvad han v il nedgrave , han kaster I J o rd paa med Spaden. Hunden graver H u lle t med 6 sine Fodder, han lcegger Benet d e ri, som han v il li gjemme; han har ikke Forstand t i l at dreie sig om n og kradse med Forfodderne i den modsatte D ire k tio n , da han derved bragte den opkradsede J o rd med i H u l- - )
let ig je n ; han bliver staaende paa det samme S ted og xi med S nuden stoder han meisommelig Jorden over 2!
det, han v il gjem m e; han pakker den fast med S n u -» i den isted'etfor at Mennesket tram per Jorden fast med 6' Fodem Jeg gjor ham opmoerksom paa M enneskets^
M id le r t i l at faae H u l gjennem Troe, paa M u s e n s -, og R ottens langsomme G naven, hvorved disse D y r ^
§pnaae den'samme H ensigt, paa Menneskenes Frem-»>
skrid't i M id le rs Opfindelse t i l deres Diemeeds Op-»<>
naaelse f. E r . Agerdyrkningen, S k ib s fa rte n o. s. v., paam D y re ts fra Verdens Skabelse uforandrede Fremgangs-»8 Maade t il at naae hvad det fo rla n g e r, paa Moengdemn a f M id le r Mennesket ofte har i sin M a g t , svm fores, t i l 'e t og- det samme M a a l. - Endelig forsommer jegpi ikke at gjsre m in Eleve opmoerksom p a a 'M id le r ellen, G jerninger, hvis Hensigt jeg ikke veed, og paa H -n « a sigter,' t i l hvis Opnaaelse jeg in te t M iddel' kjender,^, jeg striver f. E , paa Tavlen Ordene Hensigt og M id -rL