Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Castberg, Peter Atke.; af P. A. Castberg ; med Kobber over et Haandalfabet.

Titel | Title: Forelæsninger over Døvstumme-

Undervisningens Methode, holdne i Pastoralseminariet i Kjøbenhavn

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa L. Weekens Forlag, Fysiske størrelse | Physical extent: 1818XVI, 316, [2] s., 1 falset tav.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

' t .

e 1

130021564372

> '

' '

. !? - - ' . j

i .

! ' - i.- / - '-

. . . i

? > , - >

< ^ .

- c

. - 5 . . ^ ' . ! , ' , - - . ! l - r -

>' - i ;

- ->>

>» . ,

^ '

L . ' .

<

:'.-

: ' / i

-'it '

'F

1 .

- > > . - »

. H - ' ^

. ,!

>'

> W

. / '. ?!

> - - . , ' -

> » ^ . » »

'. V "/

/ 7 '

L ^ '

. ' , '

i i .

. ^ ^{' ' '}

r , ^ .'

. 11

' ' ; . . v ' ' ^ ' . j -

i ' r-

> - - - / ,

-' -

-

. §

> ' . -,' l' ^{- i *}

F o r e l æ s n i n g e r o v e r

Dovstumme - Undervisningens Merhode,

h o ld n e

i Pastoralseminariet i Kjobenhavn

a f

P . A . C a s t b e r g ,

Ridder af Dannebrogen, Doktor i Medicinen, Professor, Forstander for det kongelige Dovstumme - In s titu t i Kjsben, havn, Meddirekteur for det kongelige In s titu t fc-r Dovstum- me og Blinde i Stokholm, Medlem af det kongelige medi­

cinske Selskab i Kjobenhavn, det medicinske Selskab i Stok- holm. de naturforskcnde Benners Selskab i B erlin , det I t a ­ lienske Akademie, det akademiske Videnskabernes Selskab, det medicinske Akademie, det medicinske d 'e n in la ti >n, det galvaniske Selskab i P a ris , det medicinsse Selskab t

Marseillc, og det kciscrlige Vclgsorenh.ds Selskab i S t. Petersborg.

M ed Kobber over et Haandalfabet.

Kjobenhavn, i 8 r 8 .

T rv k t paa b. B e e k e n s F orla g, hos S c h i o t z L M a n d r a .

' - '

I!':k

V L . t >

.^i-

. - ' i

r _{- ^»}

r ^ tz u : :5 H

> > 7 ? <. o

> » r ^

z.z

. ^ ^{' ' i} _{< -, ^} .j -» ' - v' <» ' -*i> * ? « «i ^

- . k r i

V , . ^

. ' ^-7',

'V^ " ' . -

-»

^ < ! ' ' 'X

«>

<

» »

<>) s ^ / ^ >7^ - ' . ^

' <'r ^{^ « » » - » »}

V v> <:»»x-.t?.'.»,.7,'»'d! tz ^ ^ ^ ^ , -« ?F ^ ^{> ^ ^ ^ ^ >} » x O » > . ^»

, ' ^ 0 . . > .-5 r »'. ^ . !

V . . ''_{O - ^}^{^ » «-}

/ - -

» »

^ ^«... '^ 7^' 5 ^ ^ ^ ^ zzk*7ej^^ ,

7.' >

» ^-.> ) I«.

« , , - *« rn * ,

-" 7 ,/»-« ^

's » . ' ^ » t <» '! ,>. ' ' - ⁱ » - l

1 . . - « , ' - - « . ' » s-. . 2i < . - .

. '-NL1" :'- /i > . -^k'. ^{- ;}., .' ^ ^ ^ >

- >.

,'.012- I -' /t'.t^-i.-r.,^ .k^:::.'-V ^> ' k -.'.L:-,5, » E -

zc - Z .7. .5.!-. ** MWK

«, ">> ) E. « t j / t: ^ ' r 1> : > '.-'.''-<l-rk >D«»MA i !' '

',-1 r«»- L ?- > )k -

't- *> ' s

t > - ,' , i ^, '

» . i / ^ i ' , » "

^5^

7 ' , ' ' -

.->7 »z /

7, .

» . . / , - . ' f.

k ! 7--^-

* - ^ < »r. ^ ^ »»' .',,, -s^- »f, /» »^. s ' . . S^^L^GG^A'»- OH- - «-4v-^-' »-

.F

>

«.

A e t var med Hensyn paa M angden af dove og stumme Mennesker, der sindes i Fædrelan­

det, og ere over den Alder at de kunne modta­

ges t i l Undervisning i det kongelige I n s t it u t fo r Dovstumme, og paa det G avnlige i at Religionslæreren havde Kundskab om Maaden, paa hvilke taadanne Ulykkelige kunde opnaae nogen AandSdannelse, at jeg a f Bestyrerne fo r det her varende Pastoralseminarium blev an­

modet om at gjenuemgaae et Cursus over D o v ­ stumme-Undervisningens Methode fo r de theo, logiske Candidater, som vare Alum ner a f S e m i­

nariet. Zeg opfyldte efter bedste Evne dette mig hcedrende Forlangende, og beskrev i en Rakke afF orelasninger Fremgangsmaaden med Dovstummes U ndervisning, fra de simpleste Begrebers Udvikling t i l de meest abstrakte, som med Sikkerhed kan bibringes dem. A lt hvad der i diste Forelasninger afhandledes, blev op­

lyst ved Exem pler, idet en a f Dovstumme Z n - stitutets Elever a ltid var tilstede ved Forelas- ningerne, og dets fremsatte Methode ved hver Gjenstands A fhandling med ham udfsrtes.

Den Opmarkso'mhed, mine Tilhorers.skjenkede

m it F o re d ra g , gav mig Haab om at de si?

Interesse for S agen, og a t m it Arbejde ikke v il vcere uden G a v n , naar de i deres EmbedS- kreds engang flulle kunne anvende hvad de a f m in Beiledning have indhostet. S aasnart

dette Foretagende var kommet det kongelige Danske Cancellie t il Kundskab, yttrede Collegiet.

det O n fle at disse Forelæsninger maalte indsen­

des, da man muligen kunde sinde'det passende at de offentliggjortes. De bleve da paa nye udarbejdede og givne den Fuldstændighed, i hvilken de her komme for Dagen. D et beha­

gede Collegiet a t forelcegge dem den a f Under- visningsvcesenet i Fædrelandet h o it fortjente B if lo p , R idder P l u m , hans Bedemmelse med S porgsm aalet om h vo rvid t det kunde an- sres g a v n lig t, at de udgaves som Velledning ved Dovstummes private Undervisning. Denne oplyste M ands hcedrende D om bestemte Colle- giet t il at bidrage t i l Udforelsen a f den engang fattede B e slutning, Offentliggørelsen a f dette m it A rbeide; maatte E rfa rin g lcere, at den G avn herved stiftedes, nogenlunde opfyldte en velgjsrende H ensigt!

S a a lidet som narrvcrrende S k r iv t er det fsrste over denne M a te rie , saa lidet maae den arrede Larser vente at sinde ikkun originale Tanker

i detS In d h o ld , og fo r at soette den, der v il

kjende hvad jeg a f mine.Forgængeres Arbeider har beholdt eller udkastet, og bedomme F o r- fkiellen imellem hines og min FremgangSmaade istand t il saadan Undersogelse, v il jeg her ncrvne de om Dovstumme Undervisningens Methode h id in d til udkomne klassiske Vcerker.

L o n e t , 6 u 9 r i k n l i l o , I^ e c iu c c io r i 6 o la s

1blas8, ^ arte para ensenar 3 liulilar a los nau6o8. M adrit 1 6 2 0 .

16 6 Irn o n i , I^kerc. L. Oelineaiio al^Iiabeti ri3tur3li8. Salzbach >657.

L u l w o r , k o ln i, ?lii1ocop1iu8, o r tli6 663k sn 6 6urnd6 lV l3 ri8 k'ri6 n 6 . London 1 6 4 8 . a l l i 8, 6 0 , O rn rin n a tic a liriAvse s n ^ ii-

eanse. Oxon. I 6 Z Z .

I I o 1 6 6 r , VV, Ui6 6l6rn6rit8 ok rki6 8p66cli.

London 1 6 6 9 .

8 i I i 8 c o t 3 . Oo. 6eak 9x16 6umb» mans 6i8Lonr86. London 1670.

^ r n i n a r i , 6 . doiir. 8 ur 6 u 8 1oov6N5.

Amst. 1 6 9 2 .

— O i886rt9tio 66 locivoln. Amst. 1 7 0 S . N a p h e l , G. D ie Kunst Taube und S tu m ­

me reden zu lehren.. Luneburg 1 7 1 8 .

W e b e r , A ndr., umstandli6)er Na6)richt von

d. Unterweisung einer taubcn und slummen

Person. 1 7 4 7 .

V I

1

k e r e i r e , I. Hoclr. rn e rn o ire s u r l'in s tru c - tio n d 'u n sourcl et rn u e t (i rn e rc u re 6s I^runce, August 1 7 4 9 ).

La s i u s , O tto B enj. Nachricht von der Un- . terweisung der taub und stummgevesenen

F ra u l. v. M eding, 1 7 7 5 *

H e i n i k e , S ac. Beobachtungen uber S tu m ­ me und uber die menschlicheSprache. H am ­ burg 1778.-

He l ' L n e e , d . lV4. , in s titu tio n p o u r les - son reis et rnuets p u r lu vore 6 e r sisnes I- i. rn e tlio cli^ve s. P a ris ^ 7 7 6 . . -

. — — lu v e ritu lrle rn u n ie re c l'in s tru irs les s o u r6s et rnuets. P a ris 1784*

A r n o l d i , I . Lud. F e rd ., praktische Unter- weisung taubstumme Personen reden und schrciben z.u lehren. Gicsen 1 7 7 7 .

O e s c l i u r n p s L . k'. discours e le rn e n tu irs cl'eclueution cles sourcls et rnuets. P a ­

ris L 7 7 9 .

S t o r k , F ., Anleitung zum Unterrichte der Taubstummen, W ien 1 7 8 6 .

8 i r u r a l, H. Oours cl'instruAion <l'un sourcl rnuet de nuissunce Paris 1 8 0 0 . H a s sen k a mp , ' uber den Unterricht, welcher 5 drey Taubstummen ertheilt word'en ist. Os-

fenbach r Z o o .

«

» »

P f i n g s t e n , G . W . , Beobachtungen und Erfahrungen uber die Gehorfehler d e rT a u b - stummen. K ie l 1 8 0 2 .

P a r i s i u s uber den U nterricht der Taubstum- men. (Memorab der Prediger des ig t e n Ja h rh u n d . 2 B . H alle 1 8 0 4 ).

§ i c 3 r 6, c liA io n ria ire 6 es 8iA rie 8. ? 3r i 818 l o . De ere tilligemed a lt , hvad der horer t i l Dovstumme Undervisningens L itte ra tu r a f mig fkienkede t i l det kongelige B ib lio th e k , og kunne

der af Enhver erholdes.

A t m it Arbeide, uagtet den T id og M o ie , jeg har anvendt, endnu er saare ufuldkomment er der In g e n , der foler bedre end jeg selv;

men jeg to r hos den skionsomme Laser vente O ver- barelse. Lægevidenskaben er m it Fag, den offer- des m in- UngdomS A a r ; at giore mig bekiendt med Undervisningsvasenet, blev mig forst t i l P lig t da Bestyrelsen a f D svstn m m e -Jn stitu te t blev mig overdraget; Fadrelandets oplyste P a - dagoger ville derfor med Skaansomhed be- domme, hvad en Fremmed i deres Fag vover a t byde. Men end mere Haab om Overbarelse to r jeg vente hos E n h ve r, der v il tanke over m it Arbejdes Vanskelighed, og denne B e tra g t­

ning maae fornemmelig undskylde de S teder,

der kunde synes at mangle Tydelighed, naac

Mcthoden beskrives, efter hvilken en eller anden

Undervisnkngsgjenftand behandles. De O rd , Beskedenhed har la g t min uforglemmelige Leerer i Munden ved Udgivelsen a f det forste klassiske S k r iv t i Lægekunsten i D a n m a rk, passe aldeles paa ncrrvcrrende Arbeide; jeg to r som han vente at den skionsomme Dommer indseer, hvor vanskelig det er at udove den her afhandlede Kunst, men hvor end vanskeligere at beskrive den.

I e v rig t veed jeg a lt for vel, at som man­

ge a f mine Medborgere ville ansee narvcerende Arbeide fo r g a vn lig t og vaerd den Opmærksom­

hed det er skienket a f Regjeringen, saakdes v il det heller ikke mangle paa Stem m er der cre a f modsat M ening og opkaste S porgsm aalet om

Gavrilighcden a f Dovstumme Undervisningen i Alm indelighed; er denne endnu u a fg jo rt, saa cr Vaerdien a f en Lerrebog i denne Videnskab ligesaa ubestemt. Mcrngden a f Mennesker, der giore sig bekjendt med Dovstummes Undervis­

ning ved at tage de dertil indretrede S tiftelser i O ie syn , forbauscs ved Tanken om Arbeidets M oisom m elighed, stedse ved de ubetydeligste Fremskridt de opdage hos den Dovstumme, og oplofts hans Lerrers Fortjenester t i l Skyerne.

Men der findes de, som see Sagen fra en anden S yn sp u n kt og gaae over t i l den anden Lider­

lighed: at frakjende v o rt Arbeide a lt Vaerd.

Dovstummelcererens Syssel er kun lidet indby­

dende, dets Uoovelse over al Msade trettende, hans Kaar enten ringere, etter i det mindste ikke bedre end deres som give sig af med Horendes og Talendes Opdragelse; skulde nu hans egen Overbevisning sige ham at han var et u n y ttig t Lem af Statslegem et sandeligen hans Lod maatte vcere ligesaa sorgelig som hans Beskæf­

tigelse. Disses T v iv l om det gavnlige i D s v - stummeundervisningen grunder sig fornemme- ligen paa dette Arbeides Ufuldkommenhed.

M a n d nemlig som see dybere ind i Tingen end de, der strax beundre hvad de ikke kunne fatte,- opkaste sig det S p o rg s m a a l: mon nu ogsaa den Grad af K u ltu r , den Dovstumme almindelig opnaaer, er den M ole v a rd , som derpaa anven­

des, og de Omkostninger, hans Opdragelse medforer for det O ffe n tlig e ?

A t dette S porgsm aal ikke gjelder hans physiste Opdragelse, indseer E n h ve r; th i den stsrste T v iv le r begriber dog, at det er heel bedre at en Dovstums Legemskrafter uddannes ved en hensigtsmassig Pleie, og anvendes paa et Arbeide, der staffér ham det B ro d , han etters skulde tilbetle sig paa Landeveien. Det er hans psychiste F ora d lin g , der handles om , og det er mod den at man veier S o lv e t ^ som den koster.

I en A fh a n d lin g , jeg nyligen i et fremmed

S p ro g har udgivet om denne Gjenstand, har

jeg fremsat disse T v iv l og deres Besvarelse saa- ledes: man sporger almindelig Dovstummelcrre- r e n : da, den Dovstummes ulykkelige Tilstand hidrorer a f hans Mangel paa T a le , paa M id ­ del t il Communication med andre Mennesker, kan De hceve denne H in d rin g ? kan De lcere ham at tale? og han svarer: jeg kan med me­

gen M sie bringe det derhen med nogle D o v - stumme, som formodentlig fordi de fole et svagt In d tr y k a f T o n e r, de frembringe, eller u f mig ubekiendte Aarsager bedre end Andre lcrre at udtale de Bogstaver, der udgiore v o rt S p ro g , jeg kan lcere disse a t udtale, forstaae og i S a m ­ tale med Horende betiene sig a f flere Hundrede . O r d , og det med den Tydelighed, ar de fo r- staaes a f Mennesker, der dagligen omgive dem, og ere vante t il det Scrregne i deres U dtale;

men aldrig kan jeg bibringe dem v o rt S p ro g i saadant O m fa n g , at de ffulde kunne bruge det i enhver nok saa simpel Sam tale.

B e l, svarer m an, kan De da substituere -S k riv ts p ro g e t, hvoraf De betiener dem, som

M iddel fo r T a le n , saa at den Dovstumme kan

benytte dette, som vi vo rt almindelige S p ro g .

Dovstummelcrreren skal atter svare nei. En

endnu levende, i Dovstumme-Undervisningens

Historie ubodelig M and har ved en Eleve, som

i 2Z — Zo A ar har nydt hans Undervisning,

lagt for D agen, hvad det menneskelige Gerne sormaaer ved Anstrengelse og Vedholdenhed.

Verden har ikke seet, og v il vel ikke faae at see cn Dovstum a f Aandskultur som hans Eleve;

med u tro lig Fcrrdighed desvarer han S p s rg s - rnaale over de mcest abstrakte Begreber, der ere ham bibragte; men ikke har han S p ro g e t i den R igdom og med dets utallige V endinger, at han forstaacr enhver B o g , der forelægges ham.

F o r m ig , som med Hensyn paa hvad den D o v - stummes Opdragelse koster det Almindelige, og paa Nodvcndigheden i at indsrrcenke hans Lce- rekursus t il de Gjenstande, der foredrages i A l­

mueskolerne, kun levnes Z — 6 A ar t i l min Eleves Undervisning, er det um uligt paa denne T id endog kun a t ncerme ham en saadan G rad a f Aandsdannelse. . N a a r jeg har meddeelt min Elevs 8 — y o o o O rd , som betegne Gjenstan­

de a f den physifle og moralske V erden, og disse O rd s Anvendelse i de almindeligste Talemaader, rier han neppe en Fjerdedeel a f Menneskets S p ro g i dets fulde R igdom . Men med dette Forraad er man istand t i l at udvikle hans F o r­

stand, og meddele ham de Kundskaber, som i Almindelighed udgisre Formaalet fo r Menne­

skets psychiske Opdragelse. H an kan med denne

Grad a f K u ltu r ikke lcrse hver B og , der gives

ham i Hcrrrde, men han kan lcrse og sorstaae

D ik ta ta og Boger der ere strevne for ham.

H an kan modtage v o rt Begreb om et hoieste Wcrsen, vore Forestillinger om Bestemmelsen af J o rd liv e t, og vor t Haab omUdsdelighedcn med samme Tydelighed, som horende Mennesker. '

Enten har nu den-G rad a f Aandskultur, vaa hvilken Mennesket erkjender sig stabt i GudS B ille d e , paa hvilken han a f Naturens store B o g og a f den aabenbarede R eligion kan fo r- staae Guds B illie , paa hvilken han i K ris ti Ankomst t il Jorden seer Menneskeslægtens Frelse og r hans Levnet sit Monster, — enten have disse vore hoieste religiose Begreber intet V cerd, og da kunne v i vel ikke allene tillukke vore Lærean­

stalter for Dovstumme, men ogsaa dem for Horende og Talende, eller disse Begreber have et V c rrd , og da turde dette vcere uberegneligt;

th i S p srg sm a a le t: hvormange R igsdaler er det vel voerd, at et Menneske faaer Begreb om R e t og P lig t , om sit O phav og sin Bestem­

melse, opkaster man ikke, naar man taler som t i l F o r s t a n d i g e og t il Moend, der sormaae at satte den Tanke! h v a d g a v n e r d e t M e n n e s k e t o m h a n v i n d e r den c an ske V e r d e n , m e n t a g e r S k a d e

p a a s i v S j E l .

August Maaned i F i 8 .

W

' ' . r 5

' M

t

^

i . .

> ' ^

>1

^ « r s

I n d h o l d.

-f'M

^ /t'» 'S

U -5.: 5 rlrdK

-. , > !

Pag.

in d le d n in g

Dovstumme Undervisningens interessanteste Synspunkter Gavnligheden af den Dovstummcs Undervisning .

Den Dsvstummes physiffe Tilstand » « . De forski'ellige Aarsazer t i l Stumhed . «' . Midlerne mod Dovhrd . . . . . . Den Dovstummes psychiske Tilstand » . Om Dovstumme Undervisningen

DcnS Mulighed cg Methode . . .

Tegnsproget, som Middel ved Undervisningen . Dets N atur og Muligheden af dets Fuldkommenhed Det methodisse Tegnsprogs Dannelse . . . .

Dele af dette Sprog tabe ofte deres naturlige Oprindelse g8 Tegnsproget, som det meest passende Middel t il Eonimu«

uicalion med den Dovstumme , . , 62 De Sprog, der meddeles den Dovstumme . . 64 Om Talen, Tegnsproget

i

stummeUndervisniiigen til sin Syssel . ' . 71

,6

>9

26

Zc>

zr

45

48 50

54

»

i

" >

!

i

!

7'

4

X I V

! -

, 0

keerekurkus « . . » » «

Bogstadlccren . . . . « -

Undervisning i S k rift . - . . . I

Haandalfabctet . . . . .

Udtalen . . . . » - .

Undervisnsna i at lcrlle . . . »

Den ferske Ordsamling, Begreb om Benævnelse Faste og sikre Tegn paa det bencrvnte

Begreb 'om Beskaffenhed . . . . Forskiellige Melhoder ar bibringe det paa

Forbindelse af Tingsord, med BeskaffenhedSord Begreb om Gierningsord . . . .

Begreb om Propositioner . . . . Lecsebog for Dovstumme . . . .

Ordklasserne, . . . . . .

Begrebers Forening i simple Domme, bekræftende negtcnde Scrtm'nger . . . . « » Begreb om Spsrgsmaal og S var

Fortsættelse af Undervisning

i

Den storre Ordsamling . . . »

De skrevne T a l . . . « » »

K ardinaltal oz Ordenstal . De fire'Regnemaader med T a l Forstandssvelser

Begrebernes Almindelighed

Begreb om Dele og Heelt . Tingenes Materie, Sted, Nytte .Classisic.ation af Bestaffenheder

Begreberne: alle, mange, ingen Begreb om Aarsag og Dirkning

*

Pag.

. 8 l

85

. 83

. 89

. yr

. >06

. 109

. >

. 122

>2Z » 126 I2 6» IZO

»30 - ,Z5 '35 . >35 . '3 7 og be-

. >38

.

.

. 152

» 155

'5 7

. 'by . i6z

« >65 . >66 . >63

. '69

. ' 7'

Pag.

Begreb om Hensigt og Middel . . . 175 Sammenligninger af sandselige Ting » ^{4 .} ' 180 Beskrivelse af sandselige Handlinger » » . 15 l

Classification af SporgsmaalS Former ⁴ » r 5^

Beskrivelse over sandselige Ting . . « . 187 Correct S tlil, Gramatik . » . ^{4 .} ryo Deklinationerne, P'ronomina, Komparationerne, Kon«

jugationerne, den corrccte Ordfslge ⁴ ly o - 197 De i det daglige Liv forekommende almindeligste Tale«

m a a d e r ... 4 ^. iy 7

Lasehog for Dsvstumme . . . 4 . 198

Dens Brug ved Undervisningen . . ⁴ roo » s o l Anvendelsen af de sire Regnemaadcr . 202 r 205 Den sidste Ordsamling . . . 4 205 » S I4 S t i i l o v e l s e r ... » 214 » 2 lg En systematisk Billedsamling . . 4 . 2 l8

Diktata yver Lcrregienstandene i den sidste Afdeling af

Lcrrecurset . . . . 4 » 220

Om Dovstummes Antagelse t il Confirmation uden at

siave nydt tilborlig Religions Undervisning 221 s 225 Udvikling af de almindeligste Begreber om Menneskets

S ja l . . . . . 226 » 228

Begrebet om det heieste Valen . . 4 228 ' 2Z7 Jesus Krisius's Komme t i l Jorden . 4 . 237

Degreb om Pligterne . . . * 238 - 245

Om SjalenS Udsdelighcd . . . 4 246 ^- 250

Om Barmen t il God ^{. « «} . . 250

Om Daabens og Alterens Sakramente ₄ ^. 251 Om de forsticllige Religioner ^{. .} ₄ ^. 2Z2 Andag-kssvclser em Ssndagene ^{* .} 4 . 254 Undervisning

i

Undervit-ning l Tegning, S k rift og Regning Den Dsvstummes Anbringelse t i l Arbeider .

Anbang , ^ ^

Bogstavet G, som Trempel qf den erndcn og storrc ^ rd . s a m l i n g ...

Boastavet I , af den gdie og ftsrstc Ordsamling

Pag../.

2^7 r 2^38^

2 5 9 ' 2655^

« Lceresoerningcr af Sjalclcrren

L'trrelKlningcr af Religionen ^«

' Geographie ^{. . «}

Historie ^{< ^ ^}

. 1

» '

» »

- - ? - -

X i

^ ^ s ^

» » ' ^

^ .

» » , '

> S 2 2

- ^

- - ' . l

-

. . - - .

>

»

»-»ri--,-.-'^{, ^ ^ . - '}

s " » > - > . «

I - - ^

I /

- ' '

. .

i

^ j ' ' '

^ ' s '

l U ^ E

k)72 ^{- 2} :.:

M ' ! ?

^ V > - ^ >

V , . « »

-

. . -

i

L ,

r ^ »

? . ' . S 4 H - - -

4 ^ ^

«

26 s; s 26§gS 282:8

2888'

3'L '

k.

^ > >

' s j.'s

> ^ '.s ^

/>

I

« — o » . « »

iM . ' ,

' » t_'»

et synes at vcere en alm indelig Iagttagelse om Mennesket, at jo stsrce og tilsyneladende uovervindeli­

gere Vanskeligheder, der loegge sig i Veien for dets Vcerk, desto stsrce er dets I v e r t i l at begyndt det, og dets F ry d , efterår have fuldbragt det.

Den menneskelige Aands Dristighed trodser lige­

som de H indringer den m oder; — langt fra at give efter for Vanskeligheder, som synes at udelukke dens phantastiske P la n er af M uligheders R ige, pirres derved meget mere dens S to lth e d ; den foler sig, som Skabningens ypperste Vocsen; A lt maa adlyde, alle N a tu rk ra fte r maa leenkes t i l forenede at tjene N a tu ­

rens Herre. D a de stolte Mindesmærker reiste sig, hvormed N u tid e n spottes a f Hedenolds Koempesloegt, da Steenmafser optaarnedes, hvis Tilværelse endnu er en Gaade — mon ikke det konst- og s m a g -lo ft i deres F orm lede t i l den Tanke, at det var hin Slcegts F o - lelse af egen K r a f t , dens Overmod og S to lth e d , som reiste dem t i l Emblemer paa menneskelig.Storhed, og at deres egentlige F ig u r og Bestemmelse vare B i ­

hensigter ?

2

N a a r Mennesket kappes med N a tu re n om at frembringe R evolutioner paa Jordens O verflade, naar det forvandler Jorden t i l seilbar S o og S o en t i l P lo jla n d , naar det gjennembryder B jergene, tv in ­ ger Floderne t i l at forandre deres L o b , mon ikke, i det ringcste skjult i dets A a n d , M odet t i l at trodse Vanskeligheder, som N a tu re n har lagt det i V eien, ligesaameget er Oprindelsen t i l dets P la n , som G avn- ligheden det einer i dens Udforelse, og naar den er fu ld fo r t, mon ikke Overblikket a f de H in d rin g e r, det har seiret over, ligesaameget oplofter dets S e lv fs - lelse, som det glcedes ved at have naaet den tilsigtede Fordeel? Overfore vi disse B etragtninger fra M enne­

skets Veerker i den physiste Verden t i l dets Foreta­

gender i den psychiske, sinde vi det sig felv lig t ; jo stsrre Vanskeligheder det har at overvinde, jo ivrigere dets S trceben, jo uforsagtere dets M o d , jo frottere dets Fryd over den vundne S eier. D e menneskelige Kundskabers Historie har optegnet mange deslige M æ r­

keligheder: der gives neppe nogen Indhegning paa V i ­ denstabernes M a r k , der ikke frembyder saadanne Ex- emplsr. O pgaver, som det tydelig saaes, fsrend de­

res O plosning forsogtes, ikke at lede t il Gavn for no­

get Vcrsen, men hvis Vanskelighed syntes at lcegge dem udenfor Fornuftens Groendser, grebes just derfor

»

med I v e r , behandledes med utræ ttelig F lid , og deres O p lo s n in g , var den end saa blottet for.Interesse hos nogen T«nkende, som Frugten a f hin Amerikaners

M

- s)

moisommciige Arbejde, der lallede hvormange G ang:

Bogstavet A fandtes i B ib e le n , saa folks sig neppr den seierrige T riu m p h a to r mere oploftet ved det ju b ­ lende Folks Fryder.rab, end den Lcvrde, som efter A a rs Austroengelse havde knuset S ta ld e n a f den golde F ru g t.

Andre Giensiande fo r Granskningsaandcn, hvis Vearbcidelfe lod cine et gavnligt F orm aal, men tillig e de uoverstigelige Vanskeligheder, der spntes at spcrvre Veicn t il det, vilde maaskee aldrig vcere blevne behand­

lede med den I v e r , de udfordrede, naar ikke de forud- seete Meisommeligheder havde p irre t K raftfolelsen.

Forgjeves sege v i maafkee i H istorien et mere in ­ teressant Exempel paa Opgaver a f den sidstncevnte A r t , end den, som fkaludgiore Gicnstanden for vore Undersogclser i disse T im e r, — Opgaven: om d o v e

og s t u m m e M e n n e s k e r s U n d e r v i s n i n g . Vanskeligheden i at meddele Kundskaber t i l Mennesker, som vare udelukkede fra det almindelige Meddelelses­

m iddel: S p ro g e t, indsecs a f Enhver, — ja O ldtidens Vise Aristoteles erklcerer dette Foretagende reent ud for en Umuelighed. D ette var nok for at gisre A rb e j­

det tillokkende, man forsegte det, man fandt det ud­

forligs, man indhostede alm indelig B e u n d rin g , ,man forfulgte den engang aabnede V e i med saadan I v e r , at m an-just ved at gribe efter der Umuelige viste, at - det ikke var det G avnlige men det Overordentlige i A r -

A 2

bekbet, man ssgte og i hvis Udforelse man saae

sin

Hceder. A t danne Dove og S tu m m e t i l forstandige og dydige M ennesker, t i l gavnlige Medlem m er a f Borgersam fundet — det var ikke n ok, th i dette var m ueligt og u d fo r lig t; nei — T ale r maatte de holde, som S proget var ncegtet. V ers maatte de skrive, som a f M a n g e l paa daglig Dvelse, endog under den fuldkom ­ neste Loerers H a a n d , aldrig i deres Liv faae S p ro g e t i den M a g t , at de med Korrekthed kan skrive nogle L in ie r om hvilkensomhelst Gjenstand; fremmede T u n - gemaal maatte de lcere, som aldrig kunne lcere deres M odersm aal t i l Fuldkommenhed: see! disse vare de blccndende Trophceer) som man greb efter, og den be­

undrende McrngdeS B ifa ld var det M a a l, man sogte.

Med O ldtidens S inddigters gyldne Valgsprog for O in e . tu rp e s ir iliksicil«s laaber« nu^as et lt u l- tuL in e p tia r u m la b o r, ville v i ligesaalidet opholde oS ved B etragtningen a f disses Daarskaber, som selv fo r­

ledes t i l dem. V i ville derimod henvende vor O p ­ mærksomhed paa det S p o rg s m a a l, der egner sig som In d le d n in g t il vort A rb e id e : hvilke ere de S yn sp u n k­

te r, fra hvilke Dovstummeundervisningen har I n t e ­ resse for den sande Videnskabsmand, den gode S t a t s ­ borger?

T il alle T id e r har Betragtningen a f Mennesket i dets ufuldkomne, »kultiverede Tilstand veeret en af de interessanteste.Veie, man har betraadt, for at trcenze

1^.

5 ' -

dybere ind i Kundskaben om dets N a tu r . T i l at ud­

grunde dets physi'ste Voesen, har den saakaldte a n a to ­ mier x a tk o lo Z ic a 5. n io r k o la aabnet en ikkr ringe Kundskabskilde fo r Anthropologen. Fjern som han end­

nu er fra M a a le t for hans vigtigste Undecssgclse, O p ­ losningen afP hysiologiens vigtigste Opgaver, har han ssgt at skomme N a tu re n ncermere, naar dens u fu ld ­ komne Tilstand forstyrrede den Orden i liv s fu n k tio ­ nerne, i hvilke disse kun vanskelig lade sig betragte isolerte og uafhocnaige fra det Hele. D e t er paa denne Maade lykkedes ham noiere at fastscette Bestemmelsen a f forskjellige O rganer, naar deres M a n g e l eller u fu ld - . komne Tilstand har givet ham Lejlighed t i l a t betragte den P la d s , de u d fyld te , det Led, de udgjorde a f det

Hele.

Undersøgelserne om Menneskets psychiske Voesen, som efter deres N a tu r kunde soettes ved S iden af den pathologiste A n a to m is , — Iagttagelser nemlig over den menneskelige Sjoel i dens ufulkomne (sygelige, mangelagtigc) T ilsta n d , ere Anthropologen ikke mindre vigtige, og i B e tra g tn in g a f det U dbytte, de kunde give, fuldelig vcerd at overstues samlede. H os N a ­ turmennesket, de saakaldte ukultiverede Folkeslag, troef- fer han den menneskelige Aand i dens B a rnd om , dens Kroefter slumrende, de forste og nodvendigste a f disse allene i Virksom hed, og ved deres Sim pclhed blottede for Betragterens D ie. E n ikke mindre vid'Kundsta- *

*

il

bens M a rk aabner ham Undersøgelsen a f Menneskets S jsel i dens egentlige sygelige T ils ta n d , B e tra g tn in ­ gen af.Forstandsmanglernes ag de egentlige S indssyg­

dommes utallige M o d ifik a tio n e r; men en interessantere S y n s p u n k t frembude ham de ufuldkomne S ja le n s Tilstande, som egentlig ikke kunde kaldes Sygdomme, de som have deres Oprindelse i dens Forhold t i l Lege­

met. Ig je n n e m Legemet gaae de V e je , paa hvilke Udenverdenen form aaer at afficere S je rle n , eg paa hvilke dens -Reaktioner lade sig bemcvrke. S o m disse modificere de udvortes I n d t r y k , saaledes modtages de a f S jcrle n , og derved er det at disse Veies ufuldkomne Tilstand tillader os et B lik paa hvad der i Sjcelever- dcnen skyldes Legemet, og hvad der er Aanden ejen­

dom m eligt. H vilken rig S t o f t il lcererige B e tra g t­

ninger over S yn e ts N a tu r hos Mennesket gave ikke de Ia g tta g e ls e r, som ere anstillede over B lin d fo d te , der ved heldige O perationer fik S y n e t; deres Forestil­

linger om Gjenstande, der ligge indenfor S yn e ts V erden, medens endnu intet Lys havde naact deres D ie ;' de forste I n d t r y k af Lysstraalerne, denne S a n d - secvnes gradvise Fremskridt t i l Overensstemmelse mel­

lem den tilsyneladende og virkelige Tilstand a f F o r­

m er; mon ikke disse Undersøgelser gave ligesaa rig t Udbytte for Anthropologen, som disse Lykkeliges store, henrykkende Glcede over den nye og ski'onne Verden, som var den aabnet, var uvurdeerlig i Menneskeven­

nens D ie?

M e n det stumfodte Menneskes Tilstand, han, for h vilkm den umaalelige V e rd e n , som in d flu tte r a l menneskelig Kundskab og dens gjensidige Meddeelelse,

er ta b t, mon Undersøgelse a f den G rad a f Aandskul­

tu r , t i l hvilken han naaer ved egen K r a ft og ved I n d ­ virkningen a f Udenverdenen igjennem de Vcie, der ere

ham levnede t i l Forbindelse med denne, voere uden Interesse for Psychologen? A t det menneskelige S p ro g

^ spillede en vigtig Rolle i Mennesket- Aandsdannelse, d ertil k u n d e .F o rn u fts tu tn in g e r, uden E rfaringens D a ta , lede os; men om den Hovedrolle, S p ro g e t spil­

ler i dette, vigtige V cerk, derom overbevises vi forst tydelig ved B etragtningen af det Menneske, som ikke kan deeltage i denne Fuldkommenhed, der hoever M e n - t - nesket over de ovrige S kabninger. '

Dovstummeundervisningens L itte ra tu r eier en

> S k ild rin g af den ukultiverte Dovstummes T ilstan d , k , , udkastet a f N utidens navnkundigste Dsvstummelcerer.

' M ed Gloede erfarer Menneskevennen den F orfikkring, s som lang E rfa rin g berettiger os t i l , at dette S kilde- i ^ r ie , en Prove a f Forfatterens ualmindelig blomstren- j de og flionne S p ro g , i det hele taget, er poetisk, og

! a t , takket vcere Forsynet, der neppe nogensteds paa ' Jorden findes en D ovstum , (naar han ikke har nogen

> G rad a fV a n v itlig h e d ) paa hvilken delte Billede pas- s ser. D e t Alm indeligste, h v o rtil Undersogelsen a f den e ukultiverede Dovstummes Aandstilstand leder, er, j hvad Betragtningen over denne Gjenstand endog uden

E rfa rin g maatte lede t i l , at den nemlig er hoist for- skjellig hos forskjellige S u b je k te r, og fo r lat kunne danne os et nogenlunde a lm in d e lig t Begreb herom, er det nodvendigt at betragte Eytremerne a f Aandsdan- nelse, som v i stotze paa. hos den ukultivercde D o v ­ stumme. M a n v il her sirax kunne beskylde os for en M odsigelse, naar vi tale om A a nd skultu r hos den

Ukultiverede, og det er derfor nodvendigr at bemcerke, at vi ikkun for Kortheds S k y ld betjene os a f det Ud­

tryk u k u l t i v e r e d e , naar vi nieene den ikke methodisk underviste D ovstum m e; th i som aldeles ukultiveret, a l­

deles blottet for enhver Grad af Aandsdannelse, kan vi ikke antage nogen Dsvstum paa Jorden, der ikke tillige er beladt med nogen Grad af Vanvittighed eller med Blindhed. D en K reds, i hvilken den Dovstumme opvoxer, bestemmer n a tu rlig v iis fo rtrin lig det T r in a f S jc e ls u d v ik lin g , som han kan naae; denne Kreds t i l ­ byder ham meer eller mindre Lejlighed t il Forstandens K u ltu r og t i l hans moralske Dannelse; de Mennesker, der omgive h a n i, anvende meer eller mindre M o ie paa at bibringe ham de nsdvendigste Kundskaber, de almindeligste M o ra llo v e ; — hans egen storre eller mindre P ^rceptibilitet for denne udvortes In d v irk n in g paa hans Aand er den tredie og vel ikke mindre vig ­

tige Omstændighed, paa hvilken hans psychiske Tilstand beroer.

De Extremer vi saaledes antreefse af ringeste og ho'.este Grad afAandsdannelse, hos den ikke methodisk

underviste Dovstumme-, kunne om trent henfores t i l fslgende Bem cerkninger:

V i sinde Dovstumme, a f N a tu re n a f d.orstTcm-

1

peram ent, opdragne af eller rettere opvoxne hos F o r- oeldre, som enten ikke have ahnet M uligheden i at kunne taaleliggjore saadanne Ulykkeliges T ilstand, eller som efter slette og frugteslose Forsag have opgivet

saadant A rbeide; v i sinde deslige Dovstumme ncesten uden a lt S p ro g ; S k rig og Graad udtrykke Uvilli.e, Ulyst t i l h in t eller dette, G riben efter eller Besiddel- sestagelse af det de a ttra a e . Lyst. M ed en saadan

D svstum er n a tu rlig v iis al Meddelelse u m u e lig , — der er ingen anden Maade at spsrge h am , om han v il have M a d , end den, at rcekke ham M aden, — at han tager den er hans J a , at han seer den oa ikke rcekker efter den, hans N e i. H ans B lik synes ikke at robe nogen B e tra g tn in g , og dette kjendes bedst,

naar man giver ham B illeder iHcende; han seer flyg ­ tig p a a A lt, han synes ikke at sammenligne.; han har en dunkel Ahnelse oM Eiendom, og vi sinde denne hos

den raaeste Dovstumme. V a n e n , at see andre M e n ­ nesker vcere i Besiddelse af og selv at bruge h in t eller

dette, danner dette Begreb hos h a m , som dog vel neppe nogensinde levende fremstaaer i hans S jc e l. — H an y ttre r Vrede, naar man berover ham T in g , der hore ham t i l , han bemoegtiger sig ikke aabenbare A n ­ dres Eiendom, og har han g jo rt det hem m elig, treef- fes han i Gjerningen eller i Besiddelsen af de: S tja a ln :

ro

n e , sporer man tydelig Skamsuldheden hos ham og Folelsen a f den begangne U re t; i Almindelighed er han hidsig og opfarende ved Fornærmelser; man fin ­ der ingen Folelse hos ham for andre Mennesker; alle ere ham lige kjcere; han y ttre r ingen Medlidenhed ved andres Ulykke; ved flet Omgang forfalder hans G e­

m yt let t i l Skadefrohed.

H v o r hsist forskjellig fra denne Ulykkeliges T i l ­ stand er ikke det andet E xtre m : D en hoieste G rad a f A a n d s k u ltu r, som v i stode paa hos den Dsvstum m e, der ikke har nydt en methodisk U nderviisning. H a n eier et meer eller mindre fuldkomment S p ro g , hvor­

med han kan udtrykke sine Dnsker, simple S p o rg s - m aale, Fortoellinger om Begivenheder, han har seet;

man trceffer undertiden dette den Dovstummes S p ro g faa levende, saa u d try k s fu ld t, som man ikke skulde troe det m u lig t- at kunne fremstaae i den Fuldkom ­ menhed hos et isolert In d iv id . G iver man en saadan D ovstum B illeder i Hoende, da peger han hen paa Gjenstandene, som de forestille, han efteraber de a f­

bildede D y rs Bevcegelser, han fortoeller et og andet, som han har seet, der har Lighed med det Afbildede, m ansporer en stor G rad a f Videlyst hos h am , og som v i ogsaa have bemoerket, den samme P erceptibili- te t, som andre B o rn yttre for Fantasiens u n a tu rlig e Fostre, saasom Spsgelseshistorier, monstrose B illeder rc. Enhver ny Gjenstand tiltroekker sig hans O p - mcerksomhed. M a n trceffer oste hos denne D ovstum -

> me en scerdeles Lyst t i l O rd e n 'i at henlcegge 'enhver

! T in g paa sit S te d , t i l bestemt T id at begynde A rbei-

! d e r, a ltid paa den samme T id at udfore dem, og en - Vedholdenhed i Arbeide, som sjelden bemcerkes i hans

> ^ A ld e r: man finder i hans Lege den samme Efterabe!, s sesaand, som hos andre B o r n , han leger S o ld a t, l rider paaKjephest o. s. v . ; man sporer hos ham God- l hed fo r Mennesker og D y r ; han udmocrker enkelte

^ - Mennesker med storre Hengivenhed end andre; eier I han en H u n d , en F u g l, en K a t , pierer han dette r D y r med Dmhed. N a a r han bliver opmcerksom paa

> at andre B o r n nyde U n d e rv is n in g , y ttre r han Lyst t ^ t i l at deeltage i den. H an har Fslelse a f )E re og

!> S k a m , undertiden i hoi G ra d ; hans S in d cr m un- t te rt, som de fleste andre B o rn s . V a n e n , og at han i ikke kjender det G ode, han savner, gjor at han ikke

^ foler sig ulykkelig, undtagen naar Mennesker ere u fo r- sf sigtige t i l at ynke og beklage ham , da deres B l i k , k hvilke han ahner deres T a n k e r, gjor ham u ro lig , kf stamfuld og som oftest bringer ham i G raad.

^ D a ikkun den er ulykkelig, som tcenker sig saa-

>6 dan, saa kan de Mennesker, en D ovstum lever iblandt, li ikke noksom gjore sig det t i l P li g t , at afvcerge enhver II Omsicendighed, hvorved en saadan Tanke kan frem-

staae hos ham. Ved hans Undervisning cr det u um ueligt i S a m ta le r og i hans egentlige Loeretimer ar tn undgaae denne B e tra g tn in g ; man gjor ham opmoerk-

»f som paa at Menneffenes lykkelige Tilstand er et rela«

liv t Begreb, at Faae eller ingen fole sig fuldkommen lykkelige, at kun den S y g e , der foler S m e rte , der ikke kan arbeide, der er sig selv og andre t i l B yrde, er at, beklage; at der gives mange Mennesker, der ikke kan h o re , ligesom mange, der ikke kan see, at S y n e t erstatter den Dove Horelsen, — at han med sine Tegn kan udtrykke sine Tanker ligesaa godt, som Andre ved Talen, at han kan nyde Undervisning lige­

som andre Mennesker o. s. v.

Ved disse og lignende Forestillinger, som med Let­

hed bibringes den Dovsium m e, forebygger man at han ikke forfalder t i l Tungsindighed.

*

Endelig bor vi ikke forlade Betragtningen over den ukultiverede Dovstummes Tilstand og denne U n­

dersegelses Interesse for Psychologen, uden at berore de F orve ntning e r, man har g jort sig om det Udbytte, deslige Undcrsogelser vilde medfsre. M a n er nemlig fra S um m en a f de helst mcerkvoerdige Iagttagelser, der gjordes over den V lindfodtes A andstilstand, over hans Forestillinger om Synverdenens Gjenstande, me­

dens endnu intet Lys havde afficer: hans D ie , og ef- rerat en heldig O peration havde sat ham ind i denne Verden, kommet paa de T a n ke r, at Underssgelser om den S tu m fo d te , hans S jæ lstilsta n d , hans F orestillin­

ger om Gjenstande, paa hvis B e tra g tn in g Mennesket , benledes ved S a m ta le med Andre - maatte voere ikke ' mindre mcerkrcerdige og lede t i! ikke mindre interessante ^

* ,

!

> . S lu tn in g e r om den menneskelige A'ands Vcesen.^M an l har seet sig stuffet i denne F o rre n tn in g . D en sande t n a tu rlig e Aarsag h e rtil er den, at der t i l S a m ta le i med en D o v s iu m , for at udforske hans Forestilling r . om denne eller h iin M a te r ie , udfordres et S p ro g og r et meere rig t, et meere bestemt S p ro g , end den endog z bedst opdragede, mcn ikke methodist underviste D o v -

^ stumme er i Besiddelse af. — E t Exempcl v il oplyse S - dette: faet at det var m in Hensigt at udforste, om

<j der var. nogen Abnelse i cn Dovstum s S jo cl om N a tu - r rens O p h a v, og jeg vilde begynde denne Undersøgelse n med at sporge h a m: hvorledes det H u u s var frem , si staact, jeg saae for mig, saa.vilde han vise, at M u -,

r rere og Tommermcend have bygget det; jeg vilde an-

>cr vende dette S p e rg s m a a l paa et Tree, en H und o. s.

<, v . , saa vilde han yise at h in t var fremkommet a f en A, Kjccrne, denne fod a f dens M o d e r; men vilde jeg nu

>o gaae videre og sporge h am , hvorledes det forste Trce, ,6 den forste H und var bleven t i l , saa manglede jeg Z S p ro g t i l at udtrykke dette, fordi den Dovstummes m naturlige S p ro g mangler Tegn paa Succession a f I Begivenhederne.. D c t er derfor, at den E rfa rin g

rct v i ved en anden Lejlighed har frem sat, at man hos T Dovsiumme ikke sporer nogen Forestilling om dct hoie-

>st ste Vcesen, grunder sig deels paa den Bem crrkning,

*

»o ar han hverken i S a m ta le med sine Lige eller andre W Mennesker y ttre r deslige T a n ke r, deels paa, at naar nr man i bans Skoleundervisning har sogt at henlede

V .

1 4

ham paa en saadan Forestilling, har man tydelig kun­

net bemoerke, at den var ny fo r hans Aand.

Hos den ukultiverede Dovstumme er altsaa M a n ­ gelen a f S p ro g det, som gioc bestige Undersogelser u m u e lig , men forinden han ved Skoleunderviisningcn vpnaarr et S p ro g af saadan Rigdom og Bestemthed, at bestige S a m ta le r skulde kunne fores med ham, med- gaaec i det ringeste et P a r A a r, og i den T id har saa- mange Tusinde nye Gjenstande opvakt andre Forestil­

linger i hans Sjoel, at han ikke mindes de dunkle A h- nelser, som den Gang sveevede for den.

Den sande Interesse, Undersøgelse over den u ku l­

tiverede Dovstumme medforer for Psychologen, ind- skrccnker stg t i l fslgende P u n k te r:

1) D en ukultiverede Dovstummes B e tra g tn in g g i­

ver ham en sandselig Anskuelse a f S progets O p ­ rindelse hos Mennesket og dets G rund i hans N a ­ tu r. H a n seer den Dovstumme ene at skabe sit S p r o g , han flu tte r sig fra Letheden, hvormed dette bliver t i l hos det isolerte Menneske, t i l den endnu storre H urtighed, hvormed det opfandtes, -berigedes og gik i A rv hos de forste Mcnneske-

stoegtcr.

2) H a n overbevises ved den Dovstummes B e tra g t­

ning om den naturlige Oprindelse af Menneskenes S p ro g . — De Undersogelser som ere anstillede over Tonesprogets T ilb live lse , have ledet t i l den F o rm o d n in g , at dets sforste Elementer vare a f

s

I

l

!

- >

>

t

sl

' -

malende, efterlignende N a tu r. D en Dsvstum m es s. B e tra g tn in g giver ham D a t a , som anologisk be- - styrke denne hans S lu tn in g . D e n ukulriverede

DovstummeS S p r o g , det n a tu rlig t Tegnsprog rier ingen Deel', som ikke er malerisk, som ikke ved E fte rlig n in g sandseliggior den G jenstand, der skal betegnes.

z) D e t n aturlige Tegnsprogs Alm indelighed i dets for Mennesket vigtigste Dele viser M uligheden a f et Universalsprog, sremftaaet hos hver E nkelt og uden Overeenskomst. D en Dovstum m e fra Lap­

land kan mode en anden D svstum paa Nyses- land og de forstaae hinandens S p r o g , hvad de i Livet almindeligste Begivenheder angaae, dog maa hiin ikke ville tale om sin Skielsben, sin Kanekjor- sel, denne ikke om B a n a n a s fru g te n , eller de ov- rige Frembringelser a f hans Fcedrelands yppige N a tu r.

Omgangen med Dovstumme og Arbeidet ved de-

»->2 res Undervisning har endelig den Interesse fo r Pceda- pg,gogen, at der ikke gives noget E a p itcl a f hans V iden- ossskab, der tilbyder ham den Lejlighed t i l Ovelse i prak- hiltisk Dannelse i hans F a g , som dette Arbeidr. H er.

i^ttv in g e r Nodvendigheden ham t i l en grundig, methodisk -^TFremgang, r il den sande og eneste Loeremaadr: at ud-

^iovikle Begreber af F o rn u fte n , ikke at give den nye;

u'>('her maa han ved dobbelt M o ie lide for hvert S p rin g , ivrhan g jo r. for hvert T r i n , han overseer. Her mod?

»

l

j.- l-

>

i -

1 6

ham tusinde Tilfeclde, hvor han maa anvende lcrngere T id p a a , selv at udfinde hvorledes han stal tage fa t

paa Undervisningen, end han siden anvender paa Un- s dervisningen selv; og denne nye og langvarige B e ­

tra g tn in g giver ham mangengang en rigtigere Ansku- - else a f T ingene, som forhen ikke var faldet ham ind. , V e l v il der herved hos M ange opsiaae den T a n ke : i denD vclse, Peedagogen faaer ved Dovstummes Un- s d e rv iis n in g , giver ham ingen Fordeel ved Horendes; ^ den M ethode, som folges ved h u n , er ikke anvendelig

ved denne; men dette er ingenlunde Tilfceldet. I det z M a te rie lle , og i F o rm e n , hvad den naturlige Frem -

3

qangsmaade ved Forsiandsbcgrebers Udvikling angaaer, k stemme begge Methoder aldeles overeens. Hvad M id - z lerne derimod angaaer, at der ved den Horendes Un- - derviisning bruges et S p ro g for D r e t, ved den Doves ! derimod for D ie t, da er dette ikke nogen vcesentlig F or- s

stjel mellem begge M ethoder. '

Vende v i v o rt B lik paa Gavnligheden a f vo rt Arbejde, naar vi bevirke den Dovstummes moralste og physi'ste Dannelse, da kan denne betragtes fra lo s S y n s p u n k te r; dens Indflydelse paa den Dovstumme i selv, og dens Vigtighed for S a m fu n d e t,' han lever i. l O m Undervisningens N y tte for ham, v il det voere over- k flodigt her ar dvoele noget D ie b lik , da Voerdien a f et- ! hvert Menncstes moralste Dannelse tilsulde er erkjendt' r

M e n de Omstændigheder, som have jin G rund i den » Dovstummes scrregne Tilstand og som have en mcrgtig L

. Indflydelse paa Fuldkommenhederr af hans Dannelse, I have foranlediget os t il, ved en anden Leilighed a t-a f- l handle denne M a te rie , paa hvis vigtigste M om enter r v i her ikkun derfor behove at henpege. N a a r man r . nemlig betragter den Dovstum m e, der, endog begavet n med naturlige gode Anlceg, har nydt den fuldkomneste 5 U n d e rv is n in g , og man finder, at han endnu ikke har

? Menneskenes almindelige S p ro g i sin fulde M a g t, s t. finder at man ved dette ikke kan kommunicere med

§ ham om hvilkensomhelst Gjenstand og ved hvilkesom- g helst O rd man anvender, finder at h a n s, i Forhold ir t i l Menneskenes meest uddannede T u n g e m a a l, fattig e I S p ro g , endog ikke er hvad man kalder grammatikalsk Is eller korrekt (dels O rdfslge er ofte naturligere end det rs saakaldte korrekte), saa forledes man let t i l det Z> S p o rg s m a a l: er denne G rad a f den Dovstummes A. K u ltu r det langvarige og moisommelige Arbeide vcerd,

»<j der har frem bragt den? er han blcven bedre, fuldkom- m nere ved den, eller er han ikkun brugt a f fin Lcerer os 'som et M iddel t il at indhoste den Fremmedes B e u n - ,6 - b rin g , og er ikke den T id , som anvendes paa denne ofl hans U ndervisning, tabt for ham? M e n tage v i o f'fo r s t i B e tra g tn in g at S proget ikke er M a te rie n a f, m men Vehikelet for Menneskets U ndervisning, og at endog det horende Menneskes S p ro g er hos forskjet- r il lige In d iv id u e r saa forskjelligt i Rigdom og K orrekt-

^ hed, at Begrebet sm dets Fuldkommedhed a ltid bliver

' B

/

r e la tiv t, see vi hen p a a , at Forskjellighederne i K u l- tn rg ra d e r, paa hvilke det horende Menneske bliver ftaaende, ere ligesaa mangfoldige,'' og at den under­

viste Dovstumme endog v il kunne overstige de ringe­

ste a f disse; tage v i endelig i B e tra g tn in g , at den nok saa ringe G rad a f K u l t u r , som den menneskelige Aand opnaaer, i den Toenkcndes D ie er en V in d in g fo r In d iv id e t, forstikke kan vurderes, saa bortfalder a lt S p org S m aa l om Gavnligheden a f v o rt Arbeide fo r den Dovstum m e.

B e tra gte v i endelig Vigtigheden af Dovstummes U ndervisning for Selskabet, da har denne forfkiellige S yn sp u n kte r.

N aac den Dovstummes moralske og physiske K r a ft ikke uddannes, lider Selskabet Tabet a f ham som M edlem a f B orgersam fundet; han kan ikke virke t i l G avn for sig, og ikke udgjore noget Led i B orger- samfundets Kjcede. M e n foruden at han er tabt for S a m fu nd e t, som virksomt M edlem , er han det endog t i l B yrd e. M angelen nemlig paa hans moralske Krcefters Uddannelse har Uvidenhed om den borgerlige

In d re tn in g t il Folge, og da In g e n kan fo rla n g e , han

» , .

stal adlyde de Love, han ikke kjender, er han S elsta- ,

s - ^ -

bet endog f a r lig , hvorpaa ssrgelige E rfa rin g e r have , givet B evis. Ved M angelen a f hans physiste Kroef- f

^ . T'

ters Uddannelse bliver han endelig t i l B y rd e , i det ! han ikke" har lcrrt at fortjene sit B ro d og han enten A silv betler t il Livcs Ophold paa Landevejen, eller a f j!

j.-i

f> andre Betlere bruges t i l atopvcekke den ForbigaaenLes

§ Medlidenhed. Isie d e tfo r altsaa at S ta te n kunde fl have havt et brugbart Lem i h a m , er han bleven den is byrdefuld i flere Henseender.

F ra disse almindelige B etragtninger over'G avn- il ligheden a f v o rt Forehavende, vende v i os t i l Arbei- s<j det selv : det er Grundtrækkene af Dovflum m eunder-"

jcr visningens M erh od ik, som skulde vcere Gjenstanden ost for vore Undersogelser. A t freinstille denne seeregne T , Deel a f Opd'ragelsesvidenffa'ben med den Udfsrlighed, ja at den i dens hele O m fang beskrives, vilde saavel med Hensyn t i l de-faa T im e r, h v o rtil vi have indskrænket j^ v c r e S a m lin g e r, som t i l den T id , der er mig levnet l i t t i l at udarbejde disse Forelæ sninger, vcere en Umue- gi! lighed; m ueligt er det mig derimod, i en'Frem stilling

"sti a f M cthodens-G rundlrcek at kunne give den A n v is - u n n in g , som Lyst og n a tu rlig t Anloeg for Opdragelses poog Underviisningsvcesenet, forbundne med K u ltu r , lia v il finde nok i t il et kla rt Begreb om dette Arbejdes )ss?Natur og t i l dets Udsvelse.

im m es physiste og stand.

Ligesom nu det forste og vigtigste for D e n , der lig v il begynde et Arbeide, er at kjende den M aterie

.. V/!!'. B 2 '

psychiffe T il-

r'sIO m den D o v s ti

eller det S t o f han v il bearbejde, saaledes er Kundskab Sin den Dovstummes virkelige Tilstand nodvendig fo r dem , der v il give sig af med hans U ndervisning, og denne Kundskab deler sig efter Menneskets tvende V i ­ sener, de to S ynspunkter han kan betragtes fra , i :

1) Kundskaben om hans physiske eller Legems T i l ­ stand.

2) Kundskaben om hans pfychiske eller Aands T i l ­ stand.

D a t i l den fsrste a f disse B e tra g tn in g e r horer Undersøgelsen om Dsvstumheden i physiologisk eller lcegevidenskabelig Henseende, saa kunde det synes, som om denne Gjenstand ikke fortjente Andres end den egentlige Loeges Opmærksomhed; men naar vi see hen paa Religionslærerens S t illin g i Provindserne, saa falder os snart det gavnlige i D ie a f, at han besad Kundskaber i den populoere M edisin i Almindelighed og om den her- afhandlede, egentlig loegevidenskabelige Gjenstand.

E fte r de t i l Regjeringen indkomne Beretninger om Dovstumme i Fædrelandet, er-deres Mcengde mel­

lem 4 og 5 0 0 , og der gives neppe mange Sogne i i L a n d e t, som jo tceller en eller flere saadanne Ulykke- k lie. Forceldre som den uheldige Lod trceffer at faae ff- et dovt B a rn , moerke dette tid lig eller sildig ide forste t A a r a f B a rn e ts A ld e r, de haabe alm indelig a f Tiden r - en Forandring i dets Tilstand og lade det saaledes » . gaae hen, in d til dets Skoleundervisning staaer f o r t t :

Haanden; nu tye de alm indelig t i l deres Proest og a f ham forlange de Raad i deres Ulykke. D a A fstan-

>6 den t i l den noermeste Loeges Opholdsted ofte er betyde- jl lig , det altsaa ofte v il voere forbunden med Vanskelig-

>^l heder at soge ham, saa indsces, hvor gavnligt det va r, at Religionsloereren havde saamegen Kundskab om

»j dette Tilfcelde,

: i ) A t han formanede at bekomme, om H je lp kunde voere at anvende, og at han kunde angive de sim- pleste, uskadeligste M id le r , som ikke burde lades ufor^ogte.

: 2) A t han kunde afvcerge B rugen af skadelige M id ­ ler eller O perationer.

;» ° 3) A t han, i Tilfcelde af at enten Dovhedcns N a ­ tu r ikke tillader Haab om dens Helbredelse, eller de forsegle M id le r ere uden V ir k n in g , kan be,

^ . dom m e, om den Dovstummes Tilstand gisr hans Undervisning muelig.

' . ' i >7,

Endskjont P rin cip e t eller Grundaarsagen t i l Dovstumheden allerede ved en anden Lejlighed * ) er

"so ashandlet, saa er det dog nodvendigt, at v i her gjsre gs opmoerksomme paa Hovcdmomenterne i denne B e - trag tn in g.' A t v i sinde mange Mennesker, der ere o<j dove, og dog have Talen i deres M a g t ; at v i toelle

* *) Om Dsvstumyedens N atur og den Dovstummes physiske Behandling, Program af O r. Castberg.

sag stor en Mcengde Ulykkelige blandt o s , der baade ere dove og stumme tillig e , eg at vi derimod kscnde fag eller ingen, der har H srelse, men ikke kan tale, disse ere Mcerkeligsseder, som ved forste Oiekast fra p ­

pere den, der ikke har tccnkt over Sagen.

D a han ikke kan toenke sig den synderlig uheldige >

L od , at Mennesket er bersvet tvende saa store F u ld ­ kommenheder: selv at kunne tale og at kunne fatte Andres T a le , som tilfc c ld ig , saa formoder han snart en n a tu rlig Forbindelse mellem disse sorgelige M a n g ­

ler, og han opdager ved noiere Eftertanke, at den ene >

'

M a n g e l, Horessen nem lig, har den andens. Talens, : uundgaaelig t i l Folge. Ved et Tilbageblik paa T a - s

lens Dprindelse hos det enkelte Menneske indseer han » - s n a rt, at denne studer S ted ved den Efterlignelses- d d r if t . N a tu re n har nedlagt, hos B a rn e t. A t Talen ikke er nogen medfsdt Fuldkommenhed hos M enne­

sket, veed E n h ve r, og locres ved Betragtningen a f de faa Exem pler, man har paa faakaldte vilde M enne­

sker 2: Mennesker, der fra Borneaarene af have levet udenfor det menneskelige Selskab. Saadanne have in ­ tet S p ro g . A t Talen fremkommer hos B a rn e t ved Efterlignelse, derom have vi daglig Leili'ghed at over- bevises. V i see det speede B a rn s langsomme Frem - fkriden t il denne Evne, som t i l andre, ved at det efter­

ligner dem, som omgive det; fra dets forste Forsag, som frcmlokres ved idelig Igjentagclse af et og det saiitme ^ r d , t il dets storre og. storre Nigdom i i

2Z

S p r o g , skeer A lt ved Efterlignclse af Andres T a le . M e n da Menneskets Tale bestaaer i L y d , saa falder det a f sig selv, at det B a r n , der ikke har nogen F o r­

nemmelse a f L y d , kan ikke efterligne d e t, han ikke kan fornemme; .og at et B a r n , der er fodt dovt, ligesaali>et kan paa den almindelige Maade (ved E f- terlignelse) lcere at ta le , som en B lin d kan loere at tegne * ) . Herved indsees den sande Forbindelse mel­

lem Dovhed og S tum hed og at det forste allene er et selv oprindeligt, idiopatijk T ilfa ld e ,'s o m har det sidste t i l Folge. Denne er nu den almindeligste Aarsag t i l

* ) Om Mennesker nag nsinde have barret taabclige nok t i l at forlove.paa denne Konst, derom er mig intet be»

kjendt; at den beromte Sicard i P aris har villet gjsre Musici af D o ve , er bekjendt, og er et interessant Be«

viis paa, hvorvidt Mennesker kan blcrndes af det Over­

ordentliges Glands. T il deslige Kvaster horer, at lade Blinde loere at skrive og lcrse, at anvende Dovstnnune og Blinde t il A rb e jd e r,. som deres Naturmangel just noegter dem Evne r i l ; deslige Foretagender ere stolte Beviser paa, hvad Mennesket kan udrette, naar det vil, men de komme i Vcrrd ved Siden af de talende, spillen­

de eller dandscnde Automater, paa det noer, at disse in ­ tet tabe ved Tiden,, som anvendes paa deres Bygning, det levcnre Menneske derimod taber den T id , som odsles paa deres Oploeren i en Konst, der aldrig kan opnaae Fuldkommenhed og aldrig gavner dem, og istcdekfor hvilken tusinde andre Fuldkommenheder havde vsret dem nyttigere.