et vist Lavmaal, og at dette Lavm aal er iagttageligt ved en nøiag ti g, rolig og sagkyndig Undersøgelse. —
Jeg tror derfor, at vi praktisk kan definere Skindød som
en sygelig Tilstand, hvor Livsfunktionerne er saa betyde
ligt nedsatte, at de ikke uden Vanskelighed lader sig iagttage. —
Dersom man definerer Skindød saaledes, som vi ovenfor har gjort, betegner man ved dette Ord et Symptom eller ret
tere et Symptomkomplex, der kan forekomme under forskjellige Sygdomme. Jeg skal i det følgende omtale ialfald de vigtigste af disse, uden at jeg dermed vil paastaa, at Listen er udtøm
mende. En Gruppe af disse Sygdomme vil jeg bare nævne, ved en anden vil jeg gjøre nogle kliniske Bemærkninger. -—
En nærmere Indgaaen paa disse Sygdommes Ætiologi og pato
logiske Anatomi for derved at søge belyst Skindødens pri
mære Aarsag, vilde føre mig videre, end en rimelig Begrænsning af dette Foredrag kan tillade. — Naar jeg i det følgende taler om Skindødens Aarsag, mener jeg altsaa ikke den primære,
14 P a u l W i n g e : Om Skindød.
men kun den Sygdom, under hvilken Skindøden optræder som et Symptom.
Af praktiske retsmedicinske og kliniske Grunde vil jeg forsøge at gruppere disse Aasager i to Klasser, nemlig den første Klasse, der omfatter alle de Tilfælde, hvor Skindøden ikke er betinget af en Psyco-N eurose, og den anden Klasse, hvor Skindøden er et Symptom af en Psyco-Neurose.
Til den første Klasse hører da:
1. Det Tilfælde, hvor Hjertevirksomheden og Aandedrættet er pludselig hindret a) som Følge af Lynslag; b) som Følge af Hindring af Lufttilgangen til Lungerne (altsaa Kvælning) nemlig a) hos asfyktiske Nyfødte /?) ved den sædvanlige Form af Hængning y) ved Drukning d) For- snevring af Luftveiene ved fremmede Legemer eller Syg
domme i Strubehovedet eller Luftrøret; c) som Følge af Hjertesvækkelse ved visse Forgiftninger, f. Ex. ved Kloro
form, Opium, Alkohol.
2. De Tilfælde, hvor Skindøden er foraarsaget af længere Tids Indvirken af vedvarende Kulde (altsaa generel For
frysning) eller af
3. vedvarende Hede (altsaa Insolation).
4. Anæmi, som Følge af store Blodtab.
5. Kuloxydforgiftning.
6. Nogle Infektionssygdomme (f. Ex. Kolera, Koldfeber, Pest, Tyfus) og flere andre alvorlige akute Sygdomme 1), der udtømmer Kræfterne.
Under den anden Klasse hører P'sykoneuroserne, og af disse er det væsentlig tre 2), som kommer i Betragtning, nemlig Paralysis generalis, Stupiditet3) og Lethargi. *)
*) Skindøden er i de 3 sidste T ilfæ lde (Anæmi, K uloxydforgiftning og alvorlige ak u te Sygdomme) ofte at opfatte som et Symptom a f Stu
piditet.
2) H e rtil kunde føies H jernesygdom m e m ed Koma.
3) M an kunde m aaske ogsaa tilføie M e l a n c h o 1 i a a t t o ni t a. I denne Syg
dom e r im idlertid S tupor m ere tilsyneladende end virkelig. H er er ikke Stem ningsm angel, m en stor psykisk Smerte i Forbindelse med stærk H em ning a f de m otoriske og sekretionelle Funktioner D e Syge er stum m e og ubevæ gelige og Sensibiliteten synes i enkelte Tilfælde at kunne være ophævet. E n Forvexling af denne T ilstand m ed D ød kan im idlertid vanskelig tæ nkes uden ved stor M angel paa K ritik.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 15 Jeg skal forsøge at give en kort Oversigt over disse Syg
dommes kliniske Symptomer, forsaavidt som de har Interesse for os i nærværende Sag. —
Under Slutningen af P a ra lysis generalis kan der indtræde en eiendommelig Udmattelsestilstand, der udmærker sig ved overmaade stærk Synkning af Legemsvarmen. Baade Hjerte
virksomheden og Aandedrættet kan være meget svagt. Iregelen er de Syge bevidstløse eller meget stærkt somnolente, og denne Somnolens kan vedvare selv om Temperaturen atter stiger.
Ifølge K R A F F T—E B I N G 1) kan der dog, selv ved en præ- agonal Kollapstemperatur paa 2 4 0 i Endetarmen, være sub
jektivt Velbefindende. —
S tupiditet (primær helbredelig Dements) kan bryde plud
selig ud eller have et Prodromalstadium. Den karakteriseres i dybere Tilfælde under sin Acme derved, at den Syge kun har en svag eller aldeles ingen Bevidsthed om sig selv eller Udenverdenen. Blikket er udtryksløst. Pupillerne er ud
videde og reagerer trægt. Hudreflexerne er nedsatte, de dybere Reflexer i Almindelighed forøgede. Sensibiliteten kan være ganske ophævet. Muskeltonus er nedsat, og den syges Hold
ning er slap. Han gjør ingen Modstand mod Indgreb udenfra.
Hjerteaktionen er svag og Hjertelydene dumpe, Pulsen langsom og liden. Aandedrættet er overfladisk og Legemsvarmen under Normen. Cyanose og Ødemer er sædvanlige. De Syge svælger Mad og Drikke, dersom man lægger det ind i Munden. Hyp
pig kompliceres Tilstanden med vasomotoriske Sygdomsfæno
mener og Dekubitus.
Den af de tre ovennævnte Psyko Neuroser, der har den største retsmedicinske Betydning, er Lethargien, og jeg tror derfor, at det er hensigtsmæssigt at omhandle denne lidt ud
førligere 2).
Lethargien er et klinisk Begreb, et Komplex af psyko- neurotiske Symptomer, hvis patologisk-anatomiske Grundlag er ukjendt.
b K-—E.: L ehrbuch der Psykiatric. 3die Udgave 1888, Side 146 og 661.
2) I Beskrivelsen af L ethargien følger jeg Salperiereskolen, idet jeg ikke finder at der i dette F oredrag er A nledning til at gaa nærm ere ind paa Striden mellem denne Skole og N ancyskolen. Ved U dtrykket den store Hypnose (le g rand hypnotism e) h a r jeg reserveret mig. —
i6 P a u l W i n g e : Om Skindød.
Vi kjender dette Komplex fra Hypnosen, hvor det sam
men med Katalepsi og Somnambulisir.e konstituerer den saa- kaldte store Hypnose (le grand hypnotisme), og fra Hysterien, to Sygdomme, der paa mange Maader viser os sit nære Slægt
skab. — Lethargien giver dog ikke noget skarpt afgrænset Sygdomsbillede, men er ved Mellemtilstande bundet paa den ene Side til Katalepsien og paa den anden til Somnambulismen.
En saadan Mellemtilstand er den saakaldte lucide Lethargi, hvorom nærmere nedenfor. —
Den hypnotiske L eth a rg i er den bedste studerede og saa- atsige typiske Form. —
Jeg skal forsøge i korte Træk at give en Beskrivelse af et almindeligt Tilfælde af hypnotisk Lethargi. — Den Syge er bevidstløs, reagerer ikke paa ydre Indtryk og synes at sove roligt. Den eneste Bevægelse man mærker er en Skjælven af Øienlaagene. Øinene er lukkede eller kun svagt aabne, Øie- æblerne rullede opad og indad.
Aandedrættet er dybt og hurtigt, ofte lidt uregelmæssigt;
imellem høres Snorken. Løfter man et Lem falder det som dødt ned; Følelsen er svunden som i dyb Kloroformnarkose. Har Lethargien varet en Tid, slappes Sluttemusklerne og Urin og Exkrementer afgaar ufrivillig. Ved Puls, Hjerteslag og Legems- varme mærkes ikke noget betydeligt Abnormt. Til disse Symptomer slutter sig det af C H A R C O T under Navn af neuro- muskulær Hyperexitabilitet beskrevne Fænomen.
Dette Symptom bestaar i det, at Musklerne faar Evne til at sammentrækkes som Følge af et simpelt mekanisk Irritament.
Gnider man en Muskel eller dens Sene, trækker den sig sam
men, og der fremkommer en Kontraktur, der atter kan hæves ved at gnide A ntagonisten; trykker man paa en Nerve, træk
ker den af denne innerverede Muskel sig sammen og der dannes en Kontraktur, der ogsaa kan løses ved at gnide An
tagonisten. — Kontrakturen er meget kraftig saa den modstaar stærk Magt. Dette Symptom forekommer dog ikke udeluk
kende i Lethargi; det kan nemlig findes hos Hyste
riske i vaagen Tilstand, og, skjønt paa en noget anden Maade, under Somnambulisme. — Den hypnotiske Lethargi kan vare flere Timer, et par Døgn eller af og til endnu længer.
Den hysteriske L e th a rg i kan optræde i to Former, nemlig en lettere, hvor den danner et Afsnit af et almindeligt
hyste-P a u l W i n g e : Om Skindød. 17 riskt Anfald, og en alvorligere, hvor den træder i Stedet for det hele Anfald; i sidste Tilfælde kan den, naar Stigmata undtages, være Hysteriens eneste Symptom.
Den hysteriske Lethargis Symptomer adskiller sig fra den hypnotiske Forms, væsentlig kun derved, at den neuro-musku- lære Hyperexitabilitet synes at m angle; dog kan der ikke destomindre forekomme Kontrakturer, og RlCHET*) har paa
vist, at Kontrakturen kan forøges, naar man løfter et Lem, der allerede er kontraktureret.
I den lettere Form danner gjerne Lethargien Afslutningen paa Anfaldet. Efter at Kramperne er ophørte, synes de Syge at falde i en rolig Søvn, vaagner efter en halv Times Tid og befinder sig da fuldkommen vel. — I den anden Form varer Anfaldet længer, fra Timer til et Par Dage, i sjeldne Tilfælde kan det strække sig udover Maaneder. C lIA R C O T har saa- ledes iagttaget et Tilfælde, hvor Lethargien varede i 54 — fire og femti — Døgn 2).
Som ovenfor nævnt findes der en eiendommelig Tilstand
«Lethargia lucida», hvor Bevidstheden og en eller flere Sanser er bevaret, i de fleste Tilfælde kun Høresansen.
Efter Opvaagningen af denne Tilstand husker de Syge, hvad der er foregaaet omkring dem under Anfaldet.
Under det lethargiske Anfald kan ogsaa indtræde Hallu
cinationer, som de Syge undertiden husker efter Opvaagningen.
Jeg har nu givet en Skildring af Lethargien saaledes som den ialmindelighed viser sig, men i enkelte Tilfælde kan den blive dybere og frembyder da et dødlignende Billede. Denne Form kalder vi den synkoptiske Lethargi.
I den synkoptiske Lethargi ligger de Syge ligblege, Huden føles kold, Aandedrætsbevægelse kan neppe eller kanske slet ikke sees. Ved fysikalsk Undersøgelse høres intet eller kun ganske svage og sjeldne Hjertelyd. Hjertestød kan ikke føles heller ikke Puls. Temperaturen synker under Normen.
Pupillerne reagerer ikke. Hypostaser og Kontrakturer kan være tilstede. — I denne Tilstand kan de Syge ligge i flere Døgn, iagttage hvad der foregaar omkring dem og efter Op
vaagningen fortælle om den rædselsfulde Tilstand.
De forskjellige Former af Lethargi er i vort Land neppe almindelige, men Faren forøges sikkert i betydelig Grad ved
b Cit. efter Gilles de la T ourettes ovenciterede Bog, Side 223.
) — — - - — — — — 222.
2
i8 P a u l W i n g e : Om Skindød.
den tankeløse hypnotiseren, som synes at udbrede sig mere og mere. — Hysteri, som maaske ellers ikke vilde udvikles,, kan paa denne Maade fremavles og tilstedeværende lettere
hysteriske Tilstande kan antage alvorlige Former.
Et Menneske, der nogle Gange er hypnotiseret, kan senere af sig selv falde i Lethargi.
Den lettere Form af hysterisk Lethargi er kanske ikke saa sjelden endda, den vil af Omgivelserne vistnok blive opfattet som en sædvanlig Søvn. Den alvorligere Form tør nok hid
indtil ansees som meget sjelden, men er dog en Fare, for hvilken Lægerne ikke kan lukke Øinene.
III. D ia g n o se .
M’Herrer! Naar der er Spørgsmaal om at stille Diagnosen Skindød, er det naturligvis vor Opgave først og fremst at stille Differentialdiagnosen mellem denne Tilstand og Død; der
næst gjælder det at skjelne mellem de forskjellige Former af Skindød eller, med andre Ord, at afgjøre, af hvilken Sygdom Skindøden er betinget.
Den sidste Del af Opgaven ligger ikke indenfor dette Foredrags Plan, og vi skal derfor alene beskjæftige os med den første.
Det franske Acade'mie de médicine udsatte i 1870 en Opgave for Prix d ’Ourches. Opgaven forlangte Paavisningen af et sikkert Dødstegn, som skulde være saaledes beskaffent, at Undersøgelsen kunde anstilles af ikke Lægekyndige og uden andre Hjelpemidler end de, som til enhver Tid haves for Haanden.
Vi skal i det følgende forsøge at redegjøre for det Emne,, der var Gjenstand for denne Opgave, og vil til den Ende først gjennemgaa vore Dødstegn enkeltvis og saa tilsidst kaste et Tilbageblik paa Undersøgelsen i sin Helhed.
P a u l W i n g e : Om Skindød.
l 9 A. D ø d s t e g n e n e .