B O U C H U T fremsatte og Pariserakademiet støttede den Paa
stand, at hvor Hjertet havde været uden Bevægelse i fem Mi
nuter, der skulde Døden sikkert være indtraadt. Siden denne Tid har den fysikalske LTndersøgelse nydt megen Anseelse som Dødsprøve, og af Mange været anseet som aldeles afgjørende.
20 P a u l W i n g e : Om Skindød.
a) H j e r t e u n d e r s ø g e l s e n .
Afgjørelsen af hvorvidt Hjertets Bevægelse vedvarer eller er ophørt maa bedømmes efter
Lydene
: da Hjertestødet meget ofte ikke lader sig iagttage. Denne Undersøgelses thanatolo- giske Værdi har været gjort til Gjenstand for en særlig Diskussion1) i dette Selskab, og i Anledning af R O O S E N ’S H en
vendelse, henviser Selskabet til Hjertelydenes Ophør som et sikkert Dødstegn. —
Er Hjertevirksomheden nedsat til et Lavmaal, kan den være yderst vanskelig at iagttage, saaledes som for Exempel i
R O S E N T H A L ’S Tilfælde. Flere fremragende Autoriteter (van
H a s s e l t2), Jo s a t2), d i e f f e n b a c h2) Fr a n k oi s3), Gu e r s a n t4), P L A G G E 5), paastaar, at de under Forskjellige Sygdomme, har iagttaget Ophør af Hjertelydene hos Folk, der siden har levet.
Paa den anden Side kan Hjertevirksomheden vedblive en Stund efter Døden.
Dr. JA M E S M A C N A M A R A 6) i Kalkutta iagttog den iste Februar 1861 Hjerteslag hos en 24 Aar gammel Hinduer 12 Timer efter Døden. Bryst og Underliv var aabnet at Prof.
P A T R ID G E S , Prosektor, og 64/2 Time i Forveien var Arterierne injicerede med en Arsenikopløsning. — Perikardiet blev aabnet, og man kunde nu se Hjertet pulsere. — I dette Selskabs Møde den 18de December 1861 omtaler Prof. F A Y E 7) et Til
fælde fra Amerika. Hos en hængt Mand ophørte Hjertet at slaa 25 Minuter efter Hængningen, og Døden ansaaes saa vis, at tre Læger begyndte at secere ham, men Hjertet begyndte omtrent en Time senere atter at arbeide og vedblev at slaa med langsommere Slag, indtil det stansede ganske 4 Timer senere.
Efterat Hjertet var begyndt at slaa, aabnedes Brystet, og man iagttog da med Øiet kraftige Kontraktioner, der i Be
gyndelsen var 40 i Minutet.
R O U S S E A U saa høire Forkammer pulsere hos en
Hals-x) M øde 20de N ovem ber, 18de D ecem ber 1861 og 20de Jan u ar 1862.
Se N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16 (1862), Side 79, 162, 249.
2) H os asfyktiske K olerasyge, eit. efter R o s e n t h a i . 3) V ed febris interm ittens syncoptica, cit. efter samme.
4) V ed narkotisk Asfyxi, cit. efter samme.
5) V ed Asphyxia neonatorum , cit. efter samme.
6) D r. J a m e s M a c n a m a r a : Post m ortens contractility i M edical Tim es
& Gazette 30te M arts 1861, Side 345.
7) Ovencit. D iskussion N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16, Side 163.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 21
hugget, hvis Brystkasse var aabnet 29 Timer efter Henret
telsen1).
T il Belysning af disse Tilfælde skal jeg bem æ rke følgende:
H os Pattedyr, der ligger i V intersøvn vedbliver H jertet at pulsere længe efter at Dyrene er halshugne.
V a l e n t i n har hos vintersovende M urm eldyr (Arctomys m arm ota) iagt
taget H jerteslag 4 —6 T im er efter at A andedræ ttet var o p h ø rt og B ryst
kassen aabnet.
H os lavere H virveldyr kan, som bekjendt, H jertet pulsere indtil et P ar Uger, efterat d et er udtaget af Legem et. — Disse Tilfæ lde forklares jo ved H jerteg an g liern es relative U afhæ ngighed. •—
D et har en vis Interesse, at M a c n a m a r a ’s Iag ttag else angaar en H induer. I In dien er, som bekjendt, de hypnotiske T ilstande m eget u d bredte, og man kunde saaledes m uligvis her have en m æ rkelig P arallel m ellem Vintersøvn og L ethargi.
Hvor Hjerteaktionen er meget svag, anbefaler M lD D E L - D O R P H , B O U C H U T m. Fl.
Akupunktur a f Hjertet*).
Denne Operation bestaar deri, at man stikker en Naal gjennem Peri- kardiet ind i Hjertet^ Muskelsubstans. Herved inciteres Hjertet til Sammentrækning, og man vil baade kunne høre Lydene og se Bevægelse af Naalen.Denne Undersøgelsesmaade er vel neppe fuldt tilladelig, og det er heller ikke afgjort, at denne Metode giver sik
rere Resultater end den almindelige Auskultation.
b) A a n d e d r æ t s u n d e r s ø g e l s e n .
Er Aandedrættet virkelig ophørt, det vil sige, finder del
ingen Luftudvexling mere Sted, da kan Livet vistnok kun b e
vares en ganske kort Tid. Den engelske
Komité
(1862) an- gaaende «suspended Animation»3) fandt, at Hunde gjennem- snitlig kan berøves Luft i 3 1/2 Minut uden at dø, selv om Oplivningsmidler ikke anvendes.
VA L E N T IN ’S Murmeldyr kunde under Vintersøvnen holde ud indtil 10 Minuter.
E . H O F M A N N omtaler en i Raab retslig hængt Mand, der kom til Bevidsthed 10 Minuter efterat han var nedtaget at
Galgen4).
Ved kunstigt Aandedræt kan Gjenoplivelse lykkes efter mange Minuter.
x) van H asselt: O vendt. Bog, Side 71.
2) Se N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16. Ovencit. Diskussion.
3) Oversat i N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 18 (1864), Side 193.
4) E. H o f f m a n n ’s A rtikel «H inrichtung» i E ulenburg’s Realencyclopædi, iste Udg.
22 P a u l W i n g e : Om Skindød.
B Ø H M har gjenoplivet kvalte Katte 40 Minuter efterat Hjerteslag og Aandedræt var stanset og paa en Tid, da Tryk
ket i Karotis var = o 1). Først vendte Hjertevirksomheden, dernæst Aandedrætsbevægelsen tilbage. —
Aandedrættet kan være tilstede uden at der er iagttagelig Bevægelse af Brystet og Bugbedækningerne og uden at Aande- lyd er hørbar,
og som Dødstegn
kan man ikke godt bruge Aandedrættet i og for sig. Man er nødt til at tage sin Tilflugt til
Aandedrætsbevægclse
ogAandelyd.
— SA ISSY fandt hos vintersovende Murmeldyr, at Aandedrætsbevægelsen kunde ophøre at være iagttagelig2) hos Dyr, der dog levede. — HosR O S E N T H A L ’S Patient var Aandedrætsbevægelse vanskelig at iagttage, og Aandelyden var meget tvivlsom. J O S A T 3) paastaar, at fuldstændigt Ophør af paaviselig Aandebevægelse og Aande
lyd ikke saa sjelden finder Sted hos Mennesket. Han mener ogsaa, at dersom Aandedræt ikke paa anden Maade kan iagt
tages, vil Speil eller Lysforsøget ikke hjælpe. —
Paa den anden Side bemærker R lC H A R D S O N , at de Dødes Omgivelser ofte tror at mærke Bevægelse (en let Hæven) af Ligets Bryst, og han tror, at dette kan forklares ved postmor- tale Kontraktioner af Aandedrætsmusklerne.
Ser vi efter dette tilbage paa den fysikalske Undersøgelse i sin Helhed, maa vi vel erkjende, at dens Resultat veier tungt, naar Differentialdiagnosen mellem Død og Skindød skal stilles, men vi kan ikke medgive, at den er absolut afgjø- rende. —
5.
Undersøgelse a f Blodomløbet
. a) P u l s l ø s h e der som Dødstegn uden synderlig Værdi, da den ofte iagttages hos Levende. Især er Radialpulsen ofte ufølbar.
b) O m b i n d i n g s p r ø v e n .
Denne Prøve er angivet af H. M A G N U S . Han ombinder en Finger med en stram Traad. Hos den Levende vil der da danne sig Svulst og Cyanose nedenfor Traaden, som Følge
b Cit. efter L a n d o is. Ovencit. A rtikel.
2) Se H. M i l e n - E d v a r d s ovencit. Bog. B. II, Side 490.
3) J o s a t : Ovencit. Bog. Side 87 og 88.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 23 .af, at Veneblodet er hindret fra at strømme til Hjertet, og i
Snørefuren en hvid Ring som er betinget af arteriel Anæmi.
Disse Fænomener vil ikke fremkomme, hvor Blodomløbet er ophørt. For det Tilfælde at Huden er fortykket paa Fingrene, ombinder MAGNUS Ørelappen.
R IC H A R D S O N har modificeret dette Dødstegn paa føl
gende M aade: Man binder et stramt Baand omkring Haand-leddet, efterat man har lagt en Bomuldstampon paa Bøiesiden under Baandet, for at ikke Arterierne skal trykkes og under
søger nu om Venerne paa Haandryggen fyldes. Sker dette er det Tegn paa Liv, hvis ikke paa Død. —
Dette Dødstegn maa vel ansees for at være et af vore aller bedste, dog turde maaske Prøven give negativt Resultat i de Tilfælde, hvor Hjertevirksomheden er yderst svag, og paa den anden Side kan, naar denne vedbliver efter Døden, Mulig
heden af en Fyldning af Venerne neppe udelukkes. ROSEN-
T H A L mener ogsaa, at man ikke i alle Tilfælde tør stole paa det.
c) U n d e r s ø g e l s e n af R e t i n a s K a r skal blive nærmere omtalt under Øienundersøgelsen. —
d) U i g j e n n e m s k i n n e l i g h e d a f e n F i n g e r .
Holder man en levende Finger op foran en Lyskilde, skal der paa Randene og under Neglen vise sig et rødligt Gjen- nemskin; dette skal ikke kunne iagttages hos en Død. Van HASSELT *) anser dette Dødstegn for upaalideligt, da Fingrene hos Kolerasyge ofte ikke er gjennemskinnelige, og omvendt skal hos hydropiske Lig Gjennemskinnelighed kunne paavises.—