Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Winge, Paul.
Titel | Title: Om Skindød : et indledende Foredrag til en
Diskussion i det Norske medicinske Selskab.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : Det Steenske Bogtrykkeri, 1889 Fysiske størrelse | Physical extent: 48 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
/
.
f ®IC i n ej e.
Om
S k i n d ø d .
E t indledende F oredrag til en Diskussion i det N orske m edicinske Selskab.
(Se F orhandlinger i det m edicinske Selskab 30te Januar og 13de F ebruar 1889).
/
Sep.-A ftr. a f « N orsk M a g . for Lægev.® N o . 7— 11. i88q.
Kristiania.
D et Steenske Bogtrykkeri.
1889.
&
rr>
>
Om S k i n d ø d .
E t indledende F o re d ra g til en D iskussion i det N orske m edicinske Selskab.
(Se F orh an elin g er i det m edicinske Selskab 30te Januar og 13de Februar 1889).
Af
Pa u l W i n g e.
L i t e r a t u r .
M. R o s e n t h a l : Untersuchungen und Beobachtungen tiber das A bsterben der M uskelen und Scheintod i M edizinische Jahrbticher des k. k . G esellschaft der A erzte. W ien 1872, Side 389 f.
— E rm ittlungen des Scheintodes i W iener med. Presse XVII. N o. 14 (2. 7. 1876).
— A rtikel «L ethargies i E ulenburg’s Realencyclopæ die der gesam m ten H eilkunde. 2den Udg. 1887.
L o t h a r M e y e r : A rtikel «S cheintod» i E u le n b u rg ’s Realencyclopædie.
iste Udg. (1881). A rtikel «W iederbelebungs sam m esteds.
— A rtikel «Kiinstliche R espirations sammesteds.
S o y k a : A rtikel «Leichenschaus i E u len b u rg ’s R eale ncyclopædie. 2den Udg. (1887).
W u n d t : L ehrbuch d e r Physiologie des M enschen (1878).
L a n d o i s : A rtikel «Asphyxies i E ulenburg’s Realencyclopædie. iste Udg. (1881).
E. H o f f m a n n : A rtikel «H inrichtungs sammesteds.
— L ehrbuch der gerichtlichen M edicin (1884).
— Die forenschisch w ichtigsten L eichenercheinungen i V irteljahrschrift fur gerichtliche M edicin. XXV (1876).
C h r . L e e g a a r d : E le k tro te rap i (1887).
C h a r c o t : Legons sur les m aladies du systeme nerveux. (1887).
— (O versat a f A rbo) B em æ rkninger om forskjellige nervøse Tilstande
P a u l W i n g e : Om Skindød. 3
bevirkede ved H ypnotisering hos H ysteriske. F o re d ra g holdt i Aca- démie des sciense, Møde 13de Febr. 1881. Efter Progres m édical N o. 7, 1882 i N. Mag. f, Lægev., R. IIP B. 13 (1883), Side 156. f.
K r a f t — E b i n g : Lehrbuch d e r Psychiatrie. 3die Udg. (1888).
G i l l e s d e l a T o u r e t t e : L ’H ypnotism e et les états analogues au po in t de vue m édico-légal. 1887).
B o u r n e v i l l e & R e g n a r d : Iconographie photographique de la Salpé- tri^re 1876— 1880, I —III.
B e r n h e i m : D e la suggestion (1888).
P. B r i q u e t : T raité clinique et thérapevtique de l'hysterie. 1859.
E. B o u c h u t : (I U ddrag af A. Boeck) A fh a n d lin g om D ødstegn og M idler til at forebygge for tidlige Begravelser.
A. B o e c k : (efter Bouchut) F ortæ llinger (ny PTdg.) 1867.
— K jæ rlighedspligter mod vore H ensovede 1852— 56.
L u c i u s A p u l e i u s : Florida. (Societ bipont., udgivet 1788).
H . M a g n u s : Ein sicheres Zeichen des eingetretenen T odes fiir A erzte und L aien i Virchow’s A rchiv fur pathologische Anatom ie, B. 55 (1872), Side 511 f. og B. 57 (1873), Side 523 f.
B. W . R i c h a r d s o n : T h e ab so lu t sings of death, F o re d ra g h o ld t i
«Medical society of London* M ode 10de dec. 1888, ref. i L a n c e t 15. dec. 1888, Side 1178 f.
J o s a t : De la m ort et de ses caractéres. (1854).
v a n H a s s e l t: (Oversat af D r. Theile). Die L ehre vom Tode und Schein- tode (1862).
R e i n h a r d : Zur Casuistik der niedrichsten subnorm alen K orpertem pera- turen bei M enschen nebst einige Bem erkungen tiber W arm eregulie- rung i Berliner klinische W ochenschrift XXI. No. 34, Side 540 f.
H i t z i g : Ueber subnorm ale T em peraturen bei Paralytikeren. Sam m esteds Side 537 f.
U l r i c h t U eber subnorm ale K orperw årm e m it Zugrlindelegung zweier Falle i Allgem eine Zeitschrift fiir Psychiatrie, B. 26, Side 761 f.
M. R u n g e : Die K rankheiten der ersten Lebenstage. (1885).
R e i n c k e : Beobachtungen tiber die K orpertem peraturen Betrunkener i Deutsches Archiv flir klinische M edicin, B. XVI, (1875), Side 12 f.
G e i p e l : Anvendung des pnevm atischen Apparates von F rånkel bei W i e - derbelebung eines durch E rtrin k en scheintod gew ordenen K indes i Berliner klinische W ochenblatt, B. XV (1878), Side 77.
B j. H o w a r d : T he more usual m ethods of artificial respiration i L ancet i ie te aug. 1877, Side 194. T he direct m ethod of artificial respira
tion i Lancet 25te mai 1878, Side 748.
N i c o l a y s e n : Stærk Synkning af Legemsvarm en som F ølge a f F o rfry s ning i N. Mag. f. Lægev. R. III, B. 5 (1S75), Side 44 f.
W. F. K i r b y : Artikel «H ibernation» i Encyclopæ dia britannica. (1880).
4
• '
P a u l W i n g e : Om Skindød.
F. F a l k : U eber A llgem einerscheinungen nach um fangreichen H autver- brennungen i V irchow ’s Archiv flir pathologiscbe A natom ie, B. 53 (1871), Side 27 f.
V a l e n t i n : Beitråge zur Kentnisse des W interschlafes der M urm elthiere i M oleschotts U ntersuchungen zur N aturlehre des M enschen und der T hiere.
H . M i l n e - E d v a r d s : Legons sur la physiologie et l’anatom ie comparée, B. 2 (1857).
K i se r : T o T ilfæ lde af k atalep tisk D ødsstivhed i U geskrift for Læger, R. 4, B. X IX , No. 6.
C h r . L u n d : Om Skindød og D ød i « M orgenbladet* 1877. No. 1 6 4 A 173 A og 181 A.
S c h w e i g a a r d : D en norske Proces, B. II.
F o rh an d lin g er i D e t norske m edicinske Selskab f. 1871, 1872, 1877 og 1888.
«N orsk M agazin for Lægevidenskaben*, R. II, B. 12, 16 og 18.
A lm anak for 1889, udgivet af det norske Universitet.
N o rsk Lovsam ling.
D ansk Lovsam ling.
Forty-second Annual R eport of the Registrar-G eneral in E ngland. (187 5)- Udg. 1881.
C om ptes rendus des séances de l’académ ie de Sciences. B. 70. (1870).
Side 1068.
F o rb em æ rk n in g er .
M ’H errer! U nder D iskussionen om L igbræ nding i forrige H alvaar blev det a f flere T alere frem holdt, at forudgaaende Ligsyn, m ed i Tilfæ lde retsm edicinsk U ndersøgelse, var en nødvendig Betingelse for at kunne tillade L igbræ nding.
D enne O pfatning h a r ogsaa tidligere været frem holdt, og, efter min M ening, m ed fuldkom m en Ret.
D e t K rav, som her opstilles, er im idlertid af den Bærevidde, at det fortjener at tages under alvorlig Overveielse, hvad enten m an opretholder vor nuvæ rende Begravelsesskik eller tillader L igbræ nding indført. Skulde U d b y ttet af en saadan Overveielse blive, at det fandtes under enhver Om
stæ ndighed nødvendigt at indføre Ligsyn, da vilde de V anskeligheder, der m aatte være forbundne herm ed intet veie i Spørgsm aalet om L igbræ ndingens T illadelighed.
D a nu Spørgsm aalet om Ligsynets N ødvendighed jevnlig bringes ind i D ebatten om h in t Em ne, m ente jeg, at der var G rund til at om handleden om talte Side a f Sagen, og jeg antog, at der var saa m eget større O pfordring hertil,
P a u l W i n g e : Om Skindød. 5
da Frygten for levende Begravelse har spillet en ikke ubetydelig Rolle i Ligbræ ndingsbevæ gelsen.
Man fandt det im idlertid ønskeligt, at begræ nse D iskussionen til alene at omfatte hvad der um iddelbart vedrørte L igbræ ndingssagen, og jeg frafaldt derfor dengang O r d e t1). Den Diskussion, som jeg iaften har den Æ re at ind
lede, er saaledes frem kaldt ved og nærm est at betragte som en F o rtsæ t
telse af D iskussionen om L igbræ nding. — Jeg vil søge at belyse Hoved
argum entet for N ødvendigheden af Ligsyn, nem lig at d ette er den eneste paalidelige Garanti, for at de, som begraves, ogsaa virkelig er døde.
Jeg har troet, at det var nødvendig til B egrundelse af min M ening a t forsøge at give en nogenlunde udførlig Frem stilling a f Skindødens A ar.
sager, Sym ptom er og Behandling og h ertil føie et P ar kliniske Tilfælde,.
D e t er m aaske overflødigt at bem æ rke, at det ikke er min H ensigt at fremkomme med noget videnskabeligt nyt; F oredragets Form aal er et re n t praktisk-retsm edicinsk.
Forinden jeg gaar over til at om handle Skindøden, skal jeg m eddele nogle korte O plysninger om, hvad m an i nogle frem m ede L ande og i N orge h a r foretaget, for at hindre for tidlige Begravelser.
I. In d led n in g.
M’Herrer! Lige fra Oldtiden ned til vore Dage har vi Sagn om Skindøde, der skal være bievne levende begravne.
Man har troet fra Graven at høre Bankning eller Raab, gravet Kisten op og seet at Ligene har forandret Stilling.
En stor Del af disse Fortællinger er vistnok ikke andet end Spøgelseshistorier, men endel stammer sikkerlig fra virkelig Iagttagelse.
Man ved jo nemlig nu, at ogsaa efter Døden kan der finde Muskelsammentrækninger2) Sted, og disse kan igjen for- aarsage en Forandring af Ligets Leie. En Stillingsforandring af Liget beviser saaledes ikke, at den Afdøde har levet efter Begravelsen.
Foruden disse Fortællinger har man ogsaa en Række andre, der beretter os om Folk, der i yderste Øieblik er bievne red
dede fra at blive levende begravede. Saaledes fortælles det, at A S K L E P IA D E S 3) netop kom tidsnok til at forhindre at en
b F orhandlinger i det N orske med. Selskab 1888, Side 169.
2) H ertil skal jeg senere kom me nærm ere tilbage.
3) L u c i u s A p u l e i n s : Ovenciterede Bog, Side 146.
6 P a u l W i n g e : Om Skindød.
Levende lagdes paa Baalet. — I min Familie fortælles der en H i
storie fra Slutningen af forrige Aarhundrede om en Justitsraad, der vaagnede i sin Kiste ved Lugten af Fisk, som man stegte til hans Gravfølge.
Det ikke lægekyndige Publikum har været temmelig let
troende overfor denne Slags Fortællinger medens Lægerne i Almindelighed har været yderst skeptiske, ja endog været til
bøjelige til at henvise dem alle til Ammestuerne. Som jeg skal søge at vise, har Retten ikke ubetinget været paa Skep
tikernes Side. — Under Trykket af den offentlige Mening, har man i flere Lande truffet Bestemmelser, sigtende til at fore
bygge Muligheden af levende Begravelser.
Den 31te Oktober 17941) gav det preusiske Oversund
hedskollegium en Forordning, der senere er gaaet over i den preusiske Landret.
Ifølge denne Lov maa Kisterne ikke tilspigres, saalænge der er Spor af Tvivl om Døden • de nærmere Bestemmelser overlades det Politiet at træffe. Fra 1818—36 har man faaet flere Politivedtægter, hvori bestemmes, at Begravelse ikke maa finde Sted før inden 72 Timer efter Døden.
Ved en Forordning af 2den Marts 1827 er der heri gjort den Indskrænkning, at under Epidemier skal Begravelsen finde Sted før Udløbet af de 72 Tim er; desuden tillades ogsaa i andre Tilfælde en tidligere Begravelse; men i saafald maa der foreligge en Attest fra Læge eller, for det Tilfælde at denne ikke med Lethed kan træffes, fra Borgermesteren eller en anden Kommunefunktionær, der ledsaget af to erfarne Mænd skal syne Liget.
I
Berlin
er ved Politivedtægt af 14de Juni 1835 fastsat, at Begravelse ikke maa finde Sted, før der foreligger Dødsattest fra Læge med Opgivende af Dødsaarsag.
I
Bayern
2) er ved Forordning af 20de November 1885 Ligsyn paabudt. Landet er inddelt i Ligsyndistrikter, der hver har en Ligsynsmand og en Hjelpeligsynsmand. Til Lig- synsmænd tages helst Badetjenere, forhenværende Sanitetssoldater eller Lazaretoppassere; i Nødsfald kan ogsaa tages andre, men da skal disse undervises og af og til afhøres af Distrikts
lægen. I offentlige Anstalter foretages Ligsynet af disses Læge.
Foretages Ligsynet af Ligsynsmand, skal det ske to Gange,
J) Se L. M e y e r : Art. Scheintod i E u le n b u rg ’s Realencyclopæ die (1881).
2 ) F o r Bayern, W iirtem berg, Hessen, Baden, Italien, H olland, Østerrig, Belgien og F ra n k rig er O plysningerne hentede fra S o y k a ’s A rtikel Leichenschau i E ulenburg’s Realencyclopædie. Udg. 1887.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 7 nemlig første Gang saasnart som muligt efter Døden og anden Gang umiddelbart før Begravelsen; foretages Ligsynet af Læge, er i Regelen en Gangs Syning nok. — En Gangs Ligsyn maa ikke foretages før 7 Timer og ikke senere end 24 Timer efter Døden. — Ligene maa i Regelen ikke begraves før 48 Timer og ikke senere end 72 Timer efter Døden.
I
Sachsen
har man ved Lov af 20de Juli 1850 og Forordning af 22de Mai 1882 og xode Juli 1884 ordnet Ligsyn.
Dette kan foretages af Kvinder, «Leichenfrauen», der dog i tvivlsomme Tilfælde maa tilkalde Læge. En «Leichenfrau»
maa ikke tilstede Begravelse før 72 Timer efter Døden.
I
Wiirtemberg
har man lovbefalet Ligsyn ved Forordninger af 24de Januar 1882 og 31te December 1885. For hver Menighed opnævnes en eller flere Ligsynsmænd, der staar under Kontrol af Embedslægen.I Hessen har man Forordninger af 18de Februar 1841 og 23de Mai 1885 og i
Baden
af 7de Januar 1870 og 10de August 1876, der paabyder og ordner Ligsyn.
Nogen Fællesordning for hele Tyskland er endnu ikke kommen istand (1887).
I
Italien
er Ligsyn paabudt ved Lov af 20de Marts 1865.I
Holland
har Lov af iste Juni 1865 paabudt Dødsattest udstedt af Læge eller Ligsyn.
I
Østerrige
er ved Lov af iste August 1766 og 30te April 1870 Ligsyn paabudt og ordnet.I
Belgien
forlanges efter Lov af 13de December 1850 og 19de November 1865 Ligsyn og Attest fra den behandlende Læge.I
Frankrig
har man Ligsyn i Paris og enkelte af de andre større Byer. Begravelsen tillades allerede 24 Timer efter Døden.I
E ngland'
) haves ikke almindeligt lovbefalet Ligsyn, og man har heller ikke tvungne og almindelige Dødsattester.Lægerne er dog (siden 1874) forpligtede til at udstede Attester med Angivelse af Dødsaarsag for de Dødsfald, som indtræffer i deres Praxis. Alle Dødsfald maa anmeldes til en Registrar, der altsaa i denne Henseende svarer til Sognepræsten hos os.
I
Danmark
har man en Lov om Ligsyn af 2den Januar 1871. Denne Lovs § 1 lyder saaledes:«§ 1. Forinden Ligsyn har fundet Sted og Dødsattest *)
*) Forty-second Annuales R eport of the R egistrar-G eneral in E n g lan d 1879.
Udg. 1881.
8 F a u l W i n g e j Om Skindød.
er udstedt efter de i denne Lov givne Regler, maa intet Lig jordes, ei heller maa Kisten lukkes over Liget, eller Liget føres bort en længere Vei, og har Døden været pludselig (uden forudgaaende Dødskamp), maa Liget ikke, førinden ovennævnte Betingelser er fyldestgjorte, hensættes paa afsides Sted uden stadigt Tilsyn, ei heller anbringes i et Lokale, hvor det ikke er tilstrækkelig beskyttet mod Kulde. — Liget af den, som er død i sin Seng, maa ikke tages ud af Sengen, inden i det mindste 6 Timer er forløbne efter Døden.» —
§ 2 bestemmer, at i Byerne og paa visse andre Steder skal Ligsyn foretages af en autoriseret Læge, det samme skal ske paa Landet indenfor en Afstand af *A Mil fra autoriseret Læges Bolig. Alle Læger, der bor paa ovennævnte Steder, er pligtige til at syne Lig, dog gjælder dette først og fremst den behandlende Læge. Den Afdødes Familie kan lade Liget un
dersøge af hvilkensomhelst autoriseret Læge. Paa de Steder, der ligger mere end *A Mil fra autoriseret Læges Bolig, kan Ligsynet foretages af 2 Ligsynsmænd, hvis ikke de Efterladte foretrækker at tilkalde Læge eller Politimesteren forlanger det.
Distriktslægen er i saafald pligtig til at foretage Ligsynet. — For hvert Distrikt ansættes 2 Ligsynsmænd og en eller flere Hjælpeligsynsmænd. Hvis Liget synes af Ligsynsmand, maa Forretningen ikke finde Sted før 3 Dage efter Døden, dersom ikke umiskjendelige Forraadnelsestegn er tilstede. U nd
tagelser herfra kan under Epidemier forordnes af Justitsministeren.
Opstaar der grundet Formodning om, at Dødsaarsagen kan kræve Politiets Opmærksomhed, underrettes dette herom, før Attest udstedes.
Ved Selvmord eller anden pludselig Død, skal altid auto
riseret Læge syne Liget. Liget af dødfødte Børn synes af Læge eller Jordmoder. — Justitsministeren skal lade udgive en Veiledning for Ligsynsmænd, der uddeles gratis til disse. I I N o rg e har vi ingen Bestemmelse om hvor lang Tid der mindst skal hengaa mellem Døden og Begravelsen og heller intet almindeligt og lovbefalet Ligsyn.
I Kirkeritualet af 25de Juli 1685, Kap. IX heder der:
«Findes Nogen hastig Død enten paa Marken eller andetsteds og ikke vides paa hvad Maade han er omkommen, da maa han ikke jordes, førend Præsten, derom advaret, haver givet Øvrigheden det tilkjende, og der siden lovligen er kjendt paa Mandens Død.» —
At der skal «kjendes paa Mandens Død» er i Praxis
P a u l W i n g e : Om Skindød. 9 bleven forstaaet saaledes, at der skal optages Forhør „ til U n
dersøgelse, om der muligens maatte foreligge nogen For
brydelse *).
I Skrivelse fra Kirkedepartementet af 31te Juli 1836 heder det, «at Biskopperne skulle paalægge Sognepræsterne ved given Ledighed at advare Menighederne mod for tidlige Be
gravelser og derhos gjøre dem opmærksomme paa, at de, efter Lægernes Erklæringer, alene visse Tegn til Døden er følgende:
Liglugt, iskoldt Legeme, brustne Øine, store grønne Pletter paa Underlivet og blaasorte paa Ryggen, udspændt Underliv, Udløb af stinkende Vædske fra Næse, Mund og Endetarmens Aabning og Overhudens Løsning i store Stykker paa Under
livet og andre Steder».
Efterat Sundhedskommissioner er bievne organiserede efter Lov af 16de Mai 1860, har man i flere norske Byer faaet Sundhedsforskrifter, som paabyder Dødsattester udfærdigede af Læger med Angivelse af Dødsaarsag, før Begravelsen finder Sted. I nogle Byer har man Paabud for Lægerne om at an
melde de Dødsfald, der indtræffer i deres Praxis, men ikke Paabud om Dødsattest for dem, som død er uden Læge
behandling.
Den første af de Sundhedsforskrifter, der for et hvert Til
fælde forlanger Dødsattest er, saavidt jeg har kunnet finde, Fredrikstads af 25de Febr. 1863.
Som Exempel paa disse Forskrifter hidsætter jeg vedkom
mende Paragraf af Sundhedsforskrifter for Kristiania By af 14de Marts 1874.
§ 31, der er saalydende: «Om ethvert paa Byens Grund eller paa Fartøi i Byens Havn indtræffende Dødsfald, maa, forinden Begravelse foregaar, tilveiebringes en, efter et bestemt Schema, af examineret Læge udfærdiget Anmeldelse, som bliver at aflevere til Sognepræsten og af denne tilstilles Sundheds
kommissionen. Hvis den afdøde ikke har benyttet examineret Læge, bliver Liget at syne og Anmeldelse at udfærdige af vedkommende Bylæge.» —
Attesterne sendes foruden Sognepræsten ogsaa Skifteretten.
Efter de Oplysninger jeg har indhentet hos Kirkeværgen, skal her i Byen Begravelserne i Regelen finde Sted inden 8 Dage efter Døden. I Almindelighed hengaar der 3 til 5 Dage, men i enkelte Tilfælde kan det dog hænde, at Begravelsen finder Sted 2 Døgn efter Døden. — 9
9 Kfr. Schw eigaard’s Proces. B. II, § 158, Side 193 — 194.
IO P a u l W i n g e : Om Skindød.
Paa Landet foregaar Begravelserne sjelden før en Uge og senere end tre Uger efter Døden.
Anmeldelse sker til Præsten og Lensmanden. Ligsyn finder ikke Sted, og det er almindelig, at Ligene strax efter Døden hensættes uden Opsyn i et Skur.
Det er meget almindeligt, at Folk paa Landet dør, uden at de under sin Sygdom har været tiiseet af Læge.
Før jeg gaar videre, vil jeg med nogle Ord omtale det vigtigste af, hvad man hos os har gjort for at opmuntre til Redning af Menneskeliv og forat fremme Kundskaben om og Brugen af Oplivningsmidlerne.
Den almindelige Redningspligt fremgaar af følgende Lov
bestemmelser.
Straffelovens Kap. io, § 5’s Slutning lyder:
« — Vægrer nogen sig i andre Tilfælde for at gjøre Em
bedsmanden i hans Embede den Bistand, som han er beret
tiget til at fordre, straffes den Skyldige med Bøder.»
Samme Lovs Kap. 14, § 27, første Del, lyder:
«Undlader nogen at komme den, som er stedt i Livsfare, til Hjælp, naar dette var ham mulig uden Fare for Liv eller Helbred, straffes han, hvis den anden omkommer, med Fæng
sel eller Bøder. — »
Ved Lov af 25de Oktober 1815 er det bestemt, at der skal gjøres Indberetning til Regjeringen om ethvert mærkeligt Tilfælde af Redning, og ved Kgl. Resolution af 19de August
1885 er der oprettet en Redningsmedalje.
Paa flere Steder langs Kysten er der indrettet Rednings
stationer, der henhører under Fyrvæsenet. —
I 1858 modtog Udenrigsministeren en Skrivelse fra Sekre
tæren i «The Royal-National-Lif-Boat-Institution» i London, R. L E W IS angaaende M A R S H A L L -H A L L S Oplivningsmetode med Ønske om, at Lægerne vilde udtale sig om denne. Udenrigs
ministeren oversendte Sagen til Departementet for det Indre, der atter sendte Skrivelsen til «Det norske medicinske Selskab» gjennem dettes Formand, ExpeditionschefT H O R V A L D K lE R U L F . '
Selskabet nedsatte i denne Anledning (26de Febr. 1862) en Kommité, til hvis Medlemmer valgtes Prof. A. C O N R A D I, V O S S og Dr. C. S M IT H . —
Komitéen afgav sin Indstilling den 23de December 1863.
Indstillingen gik blandt andet ud paa, at Selskabet skulde be
virke en kort Anvisning til Redning af druknede Skindøde, indtaget paa sidste Blad af Almanaken.
P a u l W i n g e : Om Skindød. I I Denne Del af Indstillingen blev bifaldt i Møde den 18de Mai 1864 *).
Anvisningen2) blev indtaget i Almanaken, hvor den senere har staaet, i de senere Aar i en af det medicinske Fakultet noget omarbeidet Form. —
Alle disse Foranstaltninger har dog saagodtsom udeluk
kende havt
druknede Skindøde
for Øie, medens der ikke er taget synderlig Hensyn til de andre Former af Skindød.Den ovennævnte danske Lov fik ogsaa her hos os et Efterspil.
I det medicinske Selskabs Møde den 30te August 1871 oplæstes en Skrivelse fra Kand. jur. H E R M A N R O O S E N med Anmodning om, at Selskabet vilde bistaa ham med Raad angaa- ende en mulig norsk Lov til Forebyggelse af levende Be
gravelse3). Selskabet nedsatte ogsaa dennegang en Kommité, hvis Medlemmer var D’Hrrer Prof. V O S S , L O C H M A N N og Di
rektør S A N D B E R G . Kommitéen afgav sin Indstilling til Sel
skabet i Mødet den 31te Januar 18724).
I sin Indstilling fremhæver Komitéen, at den ikke fandt Dødstegnene saa usikre som fremstillet «navnlig maa vel for
uden Dødsstivheden den ved omhyggelig og nøiagtig Auskul- tation konstaterede fuldstændige Hjertestansning ansees som sikkert Dødstegn.» — Kommitéen, der ikke havde nogen stærk Tro paa Skindødens hyppige Forekomst, nærede det Haab, at de Foranstaltninger med Hensyn til Kapel, Lighus o. desl.
som lokale Forhold maatte gjøre nødvendige, af vedkommende Lokalautoriteter uden Lovtvang vilde blive iværksatte, og ind
stillede paa, at man skulde tilkjendegive Hr. R O O S E N , at Sel
skabet vistnok deler hans Interesse for den af ham omhand
lede vigtige Sag, men ikke ser sig istand til at støtte hans Bestræbelser for en Lov om Forebyggelse af Skindødes Be
gravelse. Kommitéen fandt det ønskeligt samtidig at meddele Hr. R O O S E N , at Selskabet ansaa det for tjenligst, om Sagen kunde stilles ganske i Bero. — Kommitéens Indstilling blev enstemmig vedtaget af Selskabet.
R O O S E N indbragte for Storthinget i 1873 et Lovforslag, der ikke senere er blevet fremmet. —
Siden denne Sag sidst var under Forhandling her i Sel-
b Se N. Mag. f. Lægev., R. II, B. 12 (1858), Side 460 f. R. II, B. 16 (1862), Side 350 f. og R. II, B. 18 (1864), Side 181— 200 og 974.
2) F o rfa tte t af D r. S m i t h .
3) fo rh a n d lin g e r i det m edicinske Selskab 1871, Side 176.
4) Sammesteds 1872, Side 9.
12 P a u l W i n g e : Om Skindød.
skabet er altsaa 17 Aar forløbne, og i denne Tid har Læge
videnskaben gjort betydningsfulde Fremskridt, som efter mit Skjøn nødvendigvis maa bringe Lægerne til at se med andre Øine end før paa Skindødens Betydning.
Det er først og fremst CHARCOT’S og hans Medarbeideres store Fortjeneste, at de har spredt videnskabeligt Lys over visse psykiske Tilstande, som tidligere var tæt indvævede med Charlatanen og Overtro. Fremragende Læger fandt det under sin Værdighed at befatte sig med de herhenhørende Spørgs- maal, ja enkelte negtede endog rentud disse Tilstandes Til
værelse. — Nu staar Sagen anderledes. Kjendskabet til disse Fænomener er bleven en Del af den almindelige lægeviden
skabelige K undskabsskat; der tvistes ikke længer om Fæno
menernes Existense — det er nu en sikker videnskabelig Kjends- gjerning; hvad man for Tiden studerer, er deres indbyrdes Sam
menhæng, deres Aarsager og deres videnskabelige og praktiske Betydning.
II. S k in d ø d e n s S y m p to m e r o g A arsager.
Efter Ordets ligefremme Betydning betegner Skindød x) en Tilstand, der ligner Død i saavidt høi Grad, at en Forvexling kan tænkes mulig. Det vil imidlertid strax springe i Øinene, at denne Definition afhængiggjør Begrebet Skindød ikke alene af Tilstanden i og for sig, men ogsaa af Iagttagerens større eller mindre Evne til at dømme.
Det vil let indsees, at Ligheden mellem Skindød og Død (dersom man bruger den ovennævnte Definition) kan være graduelt forskjellig indenfor temmelig vide Grænser. — Vil man, for at tale om Skindød, forlange, at Iagttageren skal være særlig sagkyndig, have anstillet en nøjagtig og fordoms
fri Undersøgelse og dog kunne tage feil — ja da tror jeg neppe at Skindød er paavist hos Mennesket. —
Paa den anden Side maa man stille visse Fordringer til Iagttagerens Dømmekraft, ellers vil vi komme til at gjøre Skindøden altfor rummelig. Jeg tror, vi faar gaa en Middelvei og forlange, at Iagttageren skal være et almindelig forstandig Menneske med normal Sansning, der virkelig har undersøgt Sagen. —
Men selv om man ganske sætter Iagttagerens Person ud
x) Vita latens, Mors apparens, Asphyxia.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 13 af Betragtning, møder os ved den ovennævnte Definition en anden og væsentligere Vanskelighed.
Livsfunktionerne ophører ikke øieblikkelig ligesom med et Slag over den hele Organisme; men vi er dog berettigede til at sige,
at det individuelle L iv er ophørt, og Dåden f ø l gelig indtraadt f r a det Tidspunkt af, da der ikke længer
er nogen M ulighed fo r , at Organismen som saadan — omend kun fo r et Øieblik — kan fortsæ tte sit Liv.
Naar man skal afgjøre Spørgsmaalet Død eller Skindød, er det derfor i Grunden det rigtigste at stille det saaledes:
«Er der M ulighed fo r , at dette Individ herefter kan leve h>
Former vi Spørgsmaalet saaledes, reiser der sig uvilkaarlig strax et andet nemlig: «
T il hvilket Lavm aal skal L ivsfu n k
tionerne være nedstemte, fo r a t Muligheden a f fo rtsa t indi
viduelt L iv skal være udelukkets
Dette Spørgsmaal lader sig, i det mindste for Tiden, neppe besvares, da vi ikke godt kan sætte Grænsen ved Livsfunk
tionernes fnldstændige Ophør. Vi staar her overfor den store uløste G aade: Hvad er Liv, en Gaade til hvis Løsning jeg ikke indbilder mig at kunne give nogetsomhelst Bidrag, og jeg kan saa meget lettere undlade at gjøre noget Forsøg herpaa, som dette Foredrag kun har et rent praktisk Formaal og alene angaar Skindøden, saaledes som den viser sig hos Mennesket.
Det synes, som om det individuelle L iv hos Mennesket ikke kan bevares, dersom Livsfunktionerne synker under et vist Lavmaal, og at dette Lavm aal er iagttageligt ved en nøiag ti g, rolig og sagkyndig Undersøgelse. —
Jeg tror derfor, at vi praktisk kan definere Skindød som
en sygelig Tilstand, hvor Livsfunktionerne er saa betyde
ligt nedsatte, at de ikke uden Vanskelighed lader sig iagttage. —
Dersom man definerer Skindød saaledes, som vi ovenfor har gjort, betegner man ved dette Ord et Symptom eller ret
tere et Symptomkomplex, der kan forekomme under forskjellige Sygdomme. Jeg skal i det følgende omtale ialfald de vigtigste af disse, uden at jeg dermed vil paastaa, at Listen er udtøm
mende. En Gruppe af disse Sygdomme vil jeg bare nævne, ved en anden vil jeg gjøre nogle kliniske Bemærkninger. -—
En nærmere Indgaaen paa disse Sygdommes Ætiologi og pato
logiske Anatomi for derved at søge belyst Skindødens pri
mære Aarsag, vilde føre mig videre, end en rimelig Begrænsning af dette Foredrag kan tillade. — Naar jeg i det følgende taler om Skindødens Aarsag, mener jeg altsaa ikke den primære,
14 P a u l W i n g e : Om Skindød.
men kun den Sygdom, under hvilken Skindøden optræder som et Symptom.
Af praktiske retsmedicinske og kliniske Grunde vil jeg forsøge at gruppere disse Aasager i to Klasser, nemlig den første Klasse, der omfatter alle de Tilfælde, hvor Skindøden ikke er betinget af en Psyco-N eurose, og den anden Klasse, hvor Skindøden er et Symptom af en Psyco-Neurose.
Til den første Klasse hører da:
1. Det Tilfælde, hvor Hjertevirksomheden og Aandedrættet er pludselig hindret a) som Følge af Lynslag; b) som Følge af Hindring af Lufttilgangen til Lungerne (altsaa Kvælning) nemlig a) hos asfyktiske Nyfødte /?) ved den sædvanlige Form af Hængning y) ved Drukning d) For- snevring af Luftveiene ved fremmede Legemer eller Syg
domme i Strubehovedet eller Luftrøret; c) som Følge af Hjertesvækkelse ved visse Forgiftninger, f. Ex. ved Kloro
form, Opium, Alkohol.
2. De Tilfælde, hvor Skindøden er foraarsaget af længere Tids Indvirken af vedvarende Kulde (altsaa generel For
frysning) eller af
3. vedvarende Hede (altsaa Insolation).
4. Anæmi, som Følge af store Blodtab.
5. Kuloxydforgiftning.
6. Nogle Infektionssygdomme (f. Ex. Kolera, Koldfeber, Pest, Tyfus) og flere andre alvorlige akute Sygdomme 1), der udtømmer Kræfterne.
Under den anden Klasse hører P'sykoneuroserne, og af disse er det væsentlig tre 2), som kommer i Betragtning, nemlig Paralysis generalis, Stupiditet3) og Lethargi. *)
*) Skindøden er i de 3 sidste T ilfæ lde (Anæmi, K uloxydforgiftning og alvorlige ak u te Sygdomme) ofte at opfatte som et Symptom a f Stu
piditet.
2) H e rtil kunde føies H jernesygdom m e m ed Koma.
3) M an kunde m aaske ogsaa tilføie M e l a n c h o 1 i a a t t o ni t a. I denne Syg
dom e r im idlertid S tupor m ere tilsyneladende end virkelig. H er er ikke Stem ningsm angel, m en stor psykisk Smerte i Forbindelse med stærk H em ning a f de m otoriske og sekretionelle Funktioner D e Syge er stum m e og ubevæ gelige og Sensibiliteten synes i enkelte Tilfælde at kunne være ophævet. E n Forvexling af denne T ilstand m ed D ød kan im idlertid vanskelig tæ nkes uden ved stor M angel paa K ritik.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 15 Jeg skal forsøge at give en kort Oversigt over disse Syg
dommes kliniske Symptomer, forsaavidt som de har Interesse for os i nærværende Sag. —
Under Slutningen af P a ra lysis generalis kan der indtræde en eiendommelig Udmattelsestilstand, der udmærker sig ved overmaade stærk Synkning af Legemsvarmen. Baade Hjerte
virksomheden og Aandedrættet kan være meget svagt. Iregelen er de Syge bevidstløse eller meget stærkt somnolente, og denne Somnolens kan vedvare selv om Temperaturen atter stiger.
Ifølge K R A F F T—E B I N G 1) kan der dog, selv ved en præ- agonal Kollapstemperatur paa 2 4 0 i Endetarmen, være sub
jektivt Velbefindende. —
S tupiditet (primær helbredelig Dements) kan bryde plud
selig ud eller have et Prodromalstadium. Den karakteriseres i dybere Tilfælde under sin Acme derved, at den Syge kun har en svag eller aldeles ingen Bevidsthed om sig selv eller Udenverdenen. Blikket er udtryksløst. Pupillerne er ud
videde og reagerer trægt. Hudreflexerne er nedsatte, de dybere Reflexer i Almindelighed forøgede. Sensibiliteten kan være ganske ophævet. Muskeltonus er nedsat, og den syges Hold
ning er slap. Han gjør ingen Modstand mod Indgreb udenfra.
Hjerteaktionen er svag og Hjertelydene dumpe, Pulsen langsom og liden. Aandedrættet er overfladisk og Legemsvarmen under Normen. Cyanose og Ødemer er sædvanlige. De Syge svælger Mad og Drikke, dersom man lægger det ind i Munden. Hyp
pig kompliceres Tilstanden med vasomotoriske Sygdomsfæno
mener og Dekubitus.
Den af de tre ovennævnte Psyko Neuroser, der har den største retsmedicinske Betydning, er Lethargien, og jeg tror derfor, at det er hensigtsmæssigt at omhandle denne lidt ud
førligere 2).
Lethargien er et klinisk Begreb, et Komplex af psyko- neurotiske Symptomer, hvis patologisk-anatomiske Grundlag er ukjendt.
b K-—E.: L ehrbuch der Psykiatric. 3die Udgave 1888, Side 146 og 661.
2) I Beskrivelsen af L ethargien følger jeg Salperiereskolen, idet jeg ikke finder at der i dette F oredrag er A nledning til at gaa nærm ere ind paa Striden mellem denne Skole og N ancyskolen. Ved U dtrykket den store Hypnose (le g rand hypnotism e) h a r jeg reserveret mig. —
i6 P a u l W i n g e : Om Skindød.
Vi kjender dette Komplex fra Hypnosen, hvor det sam
men med Katalepsi og Somnambulisir.e konstituerer den saa- kaldte store Hypnose (le grand hypnotisme), og fra Hysterien, to Sygdomme, der paa mange Maader viser os sit nære Slægt
skab. — Lethargien giver dog ikke noget skarpt afgrænset Sygdomsbillede, men er ved Mellemtilstande bundet paa den ene Side til Katalepsien og paa den anden til Somnambulismen.
En saadan Mellemtilstand er den saakaldte lucide Lethargi, hvorom nærmere nedenfor. —
Den hypnotiske L eth a rg i er den bedste studerede og saa- atsige typiske Form. —
Jeg skal forsøge i korte Træk at give en Beskrivelse af et almindeligt Tilfælde af hypnotisk Lethargi. — Den Syge er bevidstløs, reagerer ikke paa ydre Indtryk og synes at sove roligt. Den eneste Bevægelse man mærker er en Skjælven af Øienlaagene. Øinene er lukkede eller kun svagt aabne, Øie- æblerne rullede opad og indad.
Aandedrættet er dybt og hurtigt, ofte lidt uregelmæssigt;
imellem høres Snorken. Løfter man et Lem falder det som dødt ned; Følelsen er svunden som i dyb Kloroformnarkose. Har Lethargien varet en Tid, slappes Sluttemusklerne og Urin og Exkrementer afgaar ufrivillig. Ved Puls, Hjerteslag og Legems- varme mærkes ikke noget betydeligt Abnormt. Til disse Symptomer slutter sig det af C H A R C O T under Navn af neuro- muskulær Hyperexitabilitet beskrevne Fænomen.
Dette Symptom bestaar i det, at Musklerne faar Evne til at sammentrækkes som Følge af et simpelt mekanisk Irritament.
Gnider man en Muskel eller dens Sene, trækker den sig sam
men, og der fremkommer en Kontraktur, der atter kan hæves ved at gnide A ntagonisten; trykker man paa en Nerve, træk
ker den af denne innerverede Muskel sig sammen og der dannes en Kontraktur, der ogsaa kan løses ved at gnide An
tagonisten. — Kontrakturen er meget kraftig saa den modstaar stærk Magt. Dette Symptom forekommer dog ikke udeluk
kende i Lethargi; det kan nemlig findes hos Hyste
riske i vaagen Tilstand, og, skjønt paa en noget anden Maade, under Somnambulisme. — Den hypnotiske Lethargi kan vare flere Timer, et par Døgn eller af og til endnu længer.
Den hysteriske L e th a rg i kan optræde i to Former, nemlig en lettere, hvor den danner et Afsnit af et almindeligt hyste-
P a u l W i n g e : Om Skindød. 17 riskt Anfald, og en alvorligere, hvor den træder i Stedet for det hele Anfald; i sidste Tilfælde kan den, naar Stigmata undtages, være Hysteriens eneste Symptom.
Den hysteriske Lethargis Symptomer adskiller sig fra den hypnotiske Forms, væsentlig kun derved, at den neuro-musku- lære Hyperexitabilitet synes at m angle; dog kan der ikke destomindre forekomme Kontrakturer, og RlCHET*) har paa
vist, at Kontrakturen kan forøges, naar man løfter et Lem, der allerede er kontraktureret.
I den lettere Form danner gjerne Lethargien Afslutningen paa Anfaldet. Efter at Kramperne er ophørte, synes de Syge at falde i en rolig Søvn, vaagner efter en halv Times Tid og befinder sig da fuldkommen vel. — I den anden Form varer Anfaldet længer, fra Timer til et Par Dage, i sjeldne Tilfælde kan det strække sig udover Maaneder. C lIA R C O T har saa- ledes iagttaget et Tilfælde, hvor Lethargien varede i 54 — fire og femti — Døgn 2).
Som ovenfor nævnt findes der en eiendommelig Tilstand
«Lethargia lucida», hvor Bevidstheden og en eller flere Sanser er bevaret, i de fleste Tilfælde kun Høresansen.
Efter Opvaagningen af denne Tilstand husker de Syge, hvad der er foregaaet omkring dem under Anfaldet.
Under det lethargiske Anfald kan ogsaa indtræde Hallu
cinationer, som de Syge undertiden husker efter Opvaagningen.
Jeg har nu givet en Skildring af Lethargien saaledes som den ialmindelighed viser sig, men i enkelte Tilfælde kan den blive dybere og frembyder da et dødlignende Billede. Denne Form kalder vi den synkoptiske Lethargi.
I den synkoptiske Lethargi ligger de Syge ligblege, Huden føles kold, Aandedrætsbevægelse kan neppe eller kanske slet ikke sees. Ved fysikalsk Undersøgelse høres intet eller kun ganske svage og sjeldne Hjertelyd. Hjertestød kan ikke føles heller ikke Puls. Temperaturen synker under Normen.
Pupillerne reagerer ikke. Hypostaser og Kontrakturer kan være tilstede. — I denne Tilstand kan de Syge ligge i flere Døgn, iagttage hvad der foregaar omkring dem og efter Op
vaagningen fortælle om den rædselsfulde Tilstand.
De forskjellige Former af Lethargi er i vort Land neppe almindelige, men Faren forøges sikkert i betydelig Grad ved
b Cit. efter Gilles de la T ourettes ovenciterede Bog, Side 223.
) — — - - — — — — 222.
2
i8 P a u l W i n g e : Om Skindød.
den tankeløse hypnotiseren, som synes at udbrede sig mere og mere. — Hysteri, som maaske ellers ikke vilde udvikles,, kan paa denne Maade fremavles og tilstedeværende lettere
hysteriske Tilstande kan antage alvorlige Former.
Et Menneske, der nogle Gange er hypnotiseret, kan senere af sig selv falde i Lethargi.
Den lettere Form af hysterisk Lethargi er kanske ikke saa sjelden endda, den vil af Omgivelserne vistnok blive opfattet som en sædvanlig Søvn. Den alvorligere Form tør nok hid
indtil ansees som meget sjelden, men er dog en Fare, for hvilken Lægerne ikke kan lukke Øinene.
III. D ia g n o se .
M’Herrer! Naar der er Spørgsmaal om at stille Diagnosen Skindød, er det naturligvis vor Opgave først og fremst at stille Differentialdiagnosen mellem denne Tilstand og Død; der
næst gjælder det at skjelne mellem de forskjellige Former af Skindød eller, med andre Ord, at afgjøre, af hvilken Sygdom Skindøden er betinget.
Den sidste Del af Opgaven ligger ikke indenfor dette Foredrags Plan, og vi skal derfor alene beskjæftige os med den første.
Det franske Acade'mie de médicine udsatte i 1870 en Opgave for Prix d ’Ourches. Opgaven forlangte Paavisningen af et sikkert Dødstegn, som skulde være saaledes beskaffent, at Undersøgelsen kunde anstilles af ikke Lægekyndige og uden andre Hjelpemidler end de, som til enhver Tid haves for Haanden.
Vi skal i det følgende forsøge at redegjøre for det Emne,, der var Gjenstand for denne Opgave, og vil til den Ende først gjennemgaa vore Dødstegn enkeltvis og saa tilsidst kaste et Tilbageblik paa Undersøgelsen i sin Helhed.
P a u l W i n g e : Om Skindød.
l 9 A. D ø d s t e g n e n e .
i.
Undersøgelse a f Hudens Farve.
Den saakaldte Ligbleghed kan være tilstede i alle Til
fælde, hvor Hjertevirksomheden er svag og den behøver ikke at være der hos alle Lig. R lC H A R D S O N har oftere hos Lig seet en Ansigtsfarve, der har vakt de Paarørendes Tvivl om Døden var indtraadt. Han nævner som Exempel en ung Pige, der var død af Skarlagensfeber.
Misfarvede Dele af Huden bliver ikke dødblege. Sol
brændte Flekker, Tatoveringer og Misfarvninger omkring Saar sees saaledes ogsaa paa Ligene. (L O T H A R M E Y E R ).
2.
Undersøgelsen a f Ansigtsudtrykket.
Under forskjellige Former af Skindød, kan Ansigtsudtrykket bliver ligesaa slapt som hos Lig. R lC H A R D S O N har seet tre Barnelig, hvor det sædvanlige Ansigtsudtryk var bevaret i flere Timer.
3.
Undersøgelsen a f Lemmernes og Ansigtets Bevægelse.
I mange Tilfælde af Skindød, kan baade Bevægelsen af Lemmerne og de mimiske Muskler fuldstændig ophøre.
Paa den anden Side kan ogsaa Bevægelsen vedblive efter Døden. R lC H A R D S O N har iagttaget talrige Exempler herpaa.
Koleralig har bøiet det høire Ben og lagt det over det venstre, knyttet Næven og fortrukket Ansigtet. R lC H A R D S O N
angiver, at saadanne Bevægelser kan vedvare i det mindste en Time efter Døden.
Det vil saaledes let indsees, at den blotte Iøiesyntagen af Legemet ikke hjælper os synderlig til at stille Differential
diagnosen mellem Død og Skindød.
4.
Fysikalsk Undersøgelse.
B O U C H U T fremsatte og Pariserakademiet støttede den Paa
stand, at hvor Hjertet havde været uden Bevægelse i fem Mi
nuter, der skulde Døden sikkert være indtraadt. Siden denne Tid har den fysikalske LTndersøgelse nydt megen Anseelse som Dødsprøve, og af Mange været anseet som aldeles afgjørende.
20 P a u l W i n g e : Om Skindød.
a) H j e r t e u n d e r s ø g e l s e n .
Afgjørelsen af hvorvidt Hjertets Bevægelse vedvarer eller er ophørt maa bedømmes efter
Lydene
: da Hjertestødet meget ofte ikke lader sig iagttage. Denne Undersøgelses thanatolo- giske Værdi har været gjort til Gjenstand for en særlig Diskussion1) i dette Selskab, og i Anledning af R O O S E N ’S H en
vendelse, henviser Selskabet til Hjertelydenes Ophør som et sikkert Dødstegn. —
Er Hjertevirksomheden nedsat til et Lavmaal, kan den være yderst vanskelig at iagttage, saaledes som for Exempel i
R O S E N T H A L ’S Tilfælde. Flere fremragende Autoriteter (van
H a s s e l t2), Jo s a t2), d i e f f e n b a c h2) Fr a n k oi s3), Gu e r s a n t4), P L A G G E 5), paastaar, at de under Forskjellige Sygdomme, har iagttaget Ophør af Hjertelydene hos Folk, der siden har levet.
Paa den anden Side kan Hjertevirksomheden vedblive en Stund efter Døden.
Dr. JA M E S M A C N A M A R A 6) i Kalkutta iagttog den iste Februar 1861 Hjerteslag hos en 24 Aar gammel Hinduer 12 Timer efter Døden. Bryst og Underliv var aabnet at Prof.
P A T R ID G E S , Prosektor, og 64/2 Time i Forveien var Arterierne injicerede med en Arsenikopløsning. — Perikardiet blev aabnet, og man kunde nu se Hjertet pulsere. — I dette Selskabs Møde den 18de December 1861 omtaler Prof. F A Y E 7) et Til
fælde fra Amerika. Hos en hængt Mand ophørte Hjertet at slaa 25 Minuter efter Hængningen, og Døden ansaaes saa vis, at tre Læger begyndte at secere ham, men Hjertet begyndte omtrent en Time senere atter at arbeide og vedblev at slaa med langsommere Slag, indtil det stansede ganske 4 Timer senere.
Efterat Hjertet var begyndt at slaa, aabnedes Brystet, og man iagttog da med Øiet kraftige Kontraktioner, der i Be
gyndelsen var 40 i Minutet.
R O U S S E A U saa høire Forkammer pulsere hos en Hals-
x) M øde 20de N ovem ber, 18de D ecem ber 1861 og 20de Jan u ar 1862.
Se N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16 (1862), Side 79, 162, 249.
2) H os asfyktiske K olerasyge, eit. efter R o s e n t h a i . 3) V ed febris interm ittens syncoptica, cit. efter samme.
4) V ed narkotisk Asfyxi, cit. efter samme.
5) V ed Asphyxia neonatorum , cit. efter samme.
6) D r. J a m e s M a c n a m a r a : Post m ortens contractility i M edical Tim es
& Gazette 30te M arts 1861, Side 345.
7) Ovencit. D iskussion N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16, Side 163.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 21
hugget, hvis Brystkasse var aabnet 29 Timer efter Henret
telsen1).
T il Belysning af disse Tilfælde skal jeg bem æ rke følgende:
H os Pattedyr, der ligger i V intersøvn vedbliver H jertet at pulsere længe efter at Dyrene er halshugne.
V a l e n t i n har hos vintersovende M urm eldyr (Arctomys m arm ota) iagt
taget H jerteslag 4 —6 T im er efter at A andedræ ttet var o p h ø rt og B ryst
kassen aabnet.
H os lavere H virveldyr kan, som bekjendt, H jertet pulsere indtil et P ar Uger, efterat d et er udtaget af Legem et. — Disse Tilfæ lde forklares jo ved H jerteg an g liern es relative U afhæ ngighed. •—
D et har en vis Interesse, at M a c n a m a r a ’s Iag ttag else angaar en H induer. I In dien er, som bekjendt, de hypnotiske T ilstande m eget u d bredte, og man kunde saaledes m uligvis her have en m æ rkelig P arallel m ellem Vintersøvn og L ethargi.
Hvor Hjerteaktionen er meget svag, anbefaler M lD D E L - D O R P H , B O U C H U T m. Fl.
Akupunktur a f Hjertet*).
Denne Operation bestaar deri, at man stikker en Naal gjennem Peri- kardiet ind i Hjertet^ Muskelsubstans. Herved inciteres Hjertet til Sammentrækning, og man vil baade kunne høre Lydene og se Bevægelse af Naalen.Denne Undersøgelsesmaade er vel neppe fuldt tilladelig, og det er heller ikke afgjort, at denne Metode giver sik
rere Resultater end den almindelige Auskultation.
b) A a n d e d r æ t s u n d e r s ø g e l s e n .
Er Aandedrættet virkelig ophørt, det vil sige, finder del
ingen Luftudvexling mere Sted, da kan Livet vistnok kun b e
vares en ganske kort Tid. Den engelske
Komité
(1862) an- gaaende «suspended Animation»3) fandt, at Hunde gjennem- snitlig kan berøves Luft i 3 1/2 Minut uden at dø, selv om Oplivningsmidler ikke anvendes.
VA L E N T IN ’S Murmeldyr kunde under Vintersøvnen holde ud indtil 10 Minuter.
E . H O F M A N N omtaler en i Raab retslig hængt Mand, der kom til Bevidsthed 10 Minuter efterat han var nedtaget at
Galgen4).
Ved kunstigt Aandedræt kan Gjenoplivelse lykkes efter mange Minuter.
x) van H asselt: O vendt. Bog, Side 71.
2) Se N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 16. Ovencit. Diskussion.
3) Oversat i N. Mag. f. Lægev. R. II, B. 18 (1864), Side 193.
4) E. H o f f m a n n ’s A rtikel «H inrichtung» i E ulenburg’s Realencyclopædi, iste Udg.
22 P a u l W i n g e : Om Skindød.
B Ø H M har gjenoplivet kvalte Katte 40 Minuter efterat Hjerteslag og Aandedræt var stanset og paa en Tid, da Tryk
ket i Karotis var = o 1). Først vendte Hjertevirksomheden, dernæst Aandedrætsbevægelsen tilbage. —
Aandedrættet kan være tilstede uden at der er iagttagelig Bevægelse af Brystet og Bugbedækningerne og uden at Aande- lyd er hørbar,
og som Dødstegn
kan man ikke godt bruge Aandedrættet i og for sig. Man er nødt til at tage sin Tilflugt til
Aandedrætsbevægclse
ogAandelyd.
— SA ISSY fandt hos vintersovende Murmeldyr, at Aandedrætsbevægelsen kunde ophøre at være iagttagelig2) hos Dyr, der dog levede. — HosR O S E N T H A L ’S Patient var Aandedrætsbevægelse vanskelig at iagttage, og Aandelyden var meget tvivlsom. J O S A T 3) paastaar, at fuldstændigt Ophør af paaviselig Aandebevægelse og Aande
lyd ikke saa sjelden finder Sted hos Mennesket. Han mener ogsaa, at dersom Aandedræt ikke paa anden Maade kan iagt
tages, vil Speil eller Lysforsøget ikke hjælpe. —
Paa den anden Side bemærker R lC H A R D S O N , at de Dødes Omgivelser ofte tror at mærke Bevægelse (en let Hæven) af Ligets Bryst, og han tror, at dette kan forklares ved postmor- tale Kontraktioner af Aandedrætsmusklerne.
Ser vi efter dette tilbage paa den fysikalske Undersøgelse i sin Helhed, maa vi vel erkjende, at dens Resultat veier tungt, naar Differentialdiagnosen mellem Død og Skindød skal stilles, men vi kan ikke medgive, at den er absolut afgjø- rende. —
5.
Undersøgelse a f Blodomløbet
. a) P u l s l ø s h e der som Dødstegn uden synderlig Værdi, da den ofte iagttages hos Levende. Især er Radialpulsen ofte ufølbar.
b) O m b i n d i n g s p r ø v e n .
Denne Prøve er angivet af H. M A G N U S . Han ombinder en Finger med en stram Traad. Hos den Levende vil der da danne sig Svulst og Cyanose nedenfor Traaden, som Følge
b Cit. efter L a n d o is. Ovencit. A rtikel.
2) Se H. M i l e n - E d v a r d s ovencit. Bog. B. II, Side 490.
3) J o s a t : Ovencit. Bog. Side 87 og 88.
P a u l W i n g e : Om Skindød. 23 .af, at Veneblodet er hindret fra at strømme til Hjertet, og i
Snørefuren en hvid Ring som er betinget af arteriel Anæmi.
Disse Fænomener vil ikke fremkomme, hvor Blodomløbet er ophørt. For det Tilfælde at Huden er fortykket paa Fingrene, ombinder MAGNUS Ørelappen.
R IC H A R D S O N har modificeret dette Dødstegn paa føl
gende M aade: Man binder et stramt Baand omkring Haand- leddet, efterat man har lagt en Bomuldstampon paa Bøiesiden under Baandet, for at ikke Arterierne skal trykkes og under
søger nu om Venerne paa Haandryggen fyldes. Sker dette er det Tegn paa Liv, hvis ikke paa Død. —
Dette Dødstegn maa vel ansees for at være et af vore aller bedste, dog turde maaske Prøven give negativt Resultat i de Tilfælde, hvor Hjertevirksomheden er yderst svag, og paa den anden Side kan, naar denne vedbliver efter Døden, Mulig
heden af en Fyldning af Venerne neppe udelukkes. ROSEN-
T H A L mener ogsaa, at man ikke i alle Tilfælde tør stole paa det.
c) U n d e r s ø g e l s e n af R e t i n a s K a r skal blive nærmere omtalt under Øienundersøgelsen. —
d) U i g j e n n e m s k i n n e l i g h e d a f e n F i n g e r .
Holder man en levende Finger op foran en Lyskilde, skal der paa Randene og under Neglen vise sig et rødligt Gjen- nemskin; dette skal ikke kunne iagttages hos en Død. Van HASSELT *) anser dette Dødstegn for upaalideligt, da Fingrene hos Kolerasyge ofte ikke er gjennemskinnelige, og omvendt skal hos hydropiske Lig Gjennemskinnelighed kunne paavises.—
6.
Undersøgelse a f Le g emsvarm en.
Temperaturmaalingen har været anseet for en absolut af- gjørende Dødsprøve, idet efter BOUCHUT en Temperatur af
20 0 2), maalt i Endetarmen, efter NASSE af 16 °, maalt i Maven, skulde være et sikkert Dødstegn. —
Bliver den Døde liggende i Sengen, indtræder Ligkulden
x) Van H a s s e l t : Ovencit. Bog. Side 57 f.
2) Cit. efter R o s e n t h a l ’s Artikel i M edizinische Jahrbiicher der k. k.
Gesellschaft der Aertzte. W ien 1872.
24 P a u l W i n g e : Om Skindød.
ialmindelighed først efter 12 — 24 Timer (R O S E N T H A L ). I en
kelte Tilfælde kan Temperaturen vedblive at stige en Stund efter Døden og kan da naa lige op til 44, 4°; i saadanne Til
fælde behøver Legemet meget lang Tid for at afkjøles til Lig
kulde. — Høie præ- og potsmortale Temperaturer kan man vente hos Kvalte og hos Folk, der er døde af visse Forgiftninger, f. Ex. med Stryknin og N ikotinJ). R lC H A R D S O N2) fremhæver, at pludseligt Ophør af Blodomløbet i nogle Dele af Hjernen, kan fremkalde høi Temperaturstigning og nævner i denne Forbin
delse et Tilfælde af Apoplexi, hvor han Dagen efter Døden fandt normal Legemsvarme. —
Hos levende Mennesker har man i en Række Tilfælde iagttaget Temperaturer, der ikke er meget høiere end de oven
for angivne.
Saadanne lave Temperaturer har man iagttaget efter For
frysning3), under Defervescensen af Febersygdomme, efter store Blodtab, efter Sygdomme, der har udtomt Kræfterne, efter visse Forgiftninger, for Exempel med Alkohol, Arsenik, Fosfor, ved Sclerema neonatorum og endelig under Paralysis generalis og maaske nogle andre Hjernesygdomme (Psykoser). I de fleste Tilfælde har flere af disse Aarsager virket sammen.
Hos en drukken Mand, som havde ligget ude i Vinter
kulden, fandt N lC O L A Y S E N 24,7 °, og i et lignende Tilfælde
R E IN C K E 24,0 °. B O U R N E V IL L E fandt hos en Mand, som under Parises Beleiring var bleven liggende skrækslagen ude i Vinterkulden 27,4 04). C H A U F F A R D har hos en drukken Kone fundet 26,0°, M A G N A N 5), P E T E R 5) og K O P IL E R 5) har iagttaget lignende Tilfælde.
ROGER og HERVIEUX h ar under Sclerema neonatorum fundet 2 2 ,0 ° 6).
Hos Paralytikere har LEMCKE fundet 23,0 °, LOWEN- HARDT 23,7 0 og HlTZIG 25,0 °. REINHARD har beskrevet to Tilfælde af Paralysis generalis fra Sindssygeanstalten Friede- richsberg i Hamburg, hvor han fandt henholdsvis 22,6° og *)
*) E. H o f m a n n : O vencit. A rtik el i V irteljabrschrift fur gerichtliche M edicin, B. XXV (1876).
2) Ovencit. A rtikel.
3) Ved F o rb ræ n d in g a f større P a rtie r a f H uden, har m an ogsaa iag ttag et tem m elig stæ rk S ynkning af Legem svarm en. Se F. F a l k : O vencit.
A fhandling.
4) T ilfæ ldet tø r m aaske opfattes som en K om plikation a f S hockstupiditet og generel Forfrysning.
5) Cit. efter R e i n h a r d . 6) Cit. efter R o s e n t h a i .
P a u l W i n g e : Om Skindød. 2S 22,5 °, den første døde 4V2 Time senere men den anden blev forbigaaende lidt bedre.
U L R IC P I angiver, at han hos en passiv Melankoliker i d e
sidste tre Levedage fandt 3 0 , 0 ° — 2 8 , 5 ° . R E IN H A R D mener dog, at det fremgaar af Journalen, at den Syge led af Para
lyse; ogsaa mig forekommer det, at dette Tilfælde ikke bør opføres som Melankoli.
V A L E N T IN har hos vintersovende Murmeldyr fundet 7 ,0 01)
og SA ISSY har under Vintersøvn fundet 6 ,0 0 2).
Med H ensyn til Forklaringen af disse Tem peraturstigninger, h a r Me
ningerne været afvigende, og vi h a r endnu heller ikke m ere end nogle A rbeidshypoteser. — H i t z i g læ gger væsentlig V eg t p aa H jertevirksom heden; ved stæ rk N edsæ ttelse af denne, skulde nem lig de varm eskaffende O rganer ikke kunne erstatte V arm etabet. H an anser det tillige for sand- synlig, at en eller flere V arm ecentrer er angrebne. R e i n h a r d fæster sig ved de vasom otoriske F o rhold og F ordelingen af Blodm ængden i O rga
nismen.
Nyere U ndersøgelser ( N a u n y n , Q u i n c k e , R o s e n t h a i , von S c h r o f f m. fl.) synes at have g jo rt det utvivlsomt, at den store H jerne h a r Indflydelse paa Varm ereguleringen.
R lC H A R D S O N maaler Temperaturen i Munden, og dersom den er lavere end den omgivende Lufts, anser han det for et godt Dødstegn.
Til at maale Temperaturen i Maven bruger NASSE sit Thanatometer, der kun er et almindeligt Termoteter, der er fast
heftet til en Hvalfinnesonde. ,
Van HENGEL har opfundet et Instrument, kaldet Abion- deiktys. Dette bestaar af et elastisk Rør, hvis ene Ende er hermetisk fæstet til et U formigt bøiet Kviksølvmanometer;
den anden Ende er lukket, og inde i den er anbragt en Bom
uldsdot, der er fugtet med Æter. Den lukkede Ende bringes op i Endetarmen, og dersom Varmen her er høiere end den omgivende Lufts, vil Æterdampene udvides, og Trykket kan aflæses paa Manometeret.
Jeg vefl >kke om der hos hypnotiske eller hysteriske L ethargikere er paavist en Legemsvarm e paa nogle og tyve G ra d e r; men da d et m aa antages at bestaa et næ rt F o rhold mellem H jertevirksom hedens Styrke, Stofvexelen i det H ele taget og Legem svarm en3), og da det h ar vist sig, at T em peraturen u n d e r *)
*) Ovenfor cit. A fh andling.
2) Cit. efter van H a s s e l t : Ovencit. Bog Side 5 7- Ikke nærm ere an
givet hos hvilket Dyr.
3) H e i d e n h a i n h a r ved kunstig N edsæ ttelse af Legem svarm en hos P a tte dyr først fundet Paaskyndelse og dernæ st L angsom gjørelse af H jerte
aktionen.
