I dette kapitel præsenteres de ideer og løsningsforslag, der er udviklet som led i fremtidsværkstedet
2.1. Strategisk anvendelse af efterud- efterud-dannelse
2. Opsamling fra
fremtidsværksted
I dette kapitel præsenteres de ideer og løsningsforslag, der
politik. Formålet er at sikre et strategisk og velovervejet fokus som retning for det samlede område i kommunen.
2.1.2. Behovsafdækning
Hver kommune bør gennemføre en afdækning af de lokale behov for efter- og videreuddannelse på området for udsatte børn og unge. Afdækningen skal skabe overblik over målgrupper og kompetencer (kompetenceprofiler) i kommunen. Kompetenceprofilerne skal omfatte både medarbejdere og lede-re. Afdækningen kan gennemføres af kommunen selv, via et netværk på tværs af kommuner eller ved bistand fra eksterne (fx Socialstyrelsen eller øvrige eksterne).
Det skal dels afdækkes, hvilke grundlæggende behov der er i forhold til ek-sempelvis lovgivning, nye reformtiltag og mere specialiserede behov. De specialiserede kompetenceudviklingsbehov kan for eksempel handle om specifikke målgrupper, arbejdsmetoder eller lignende.
2.1.3. Efter- og videreuddannelsespyramide
Efter- og videreuddannelse på området for udsatte børn og unge bør tænkes mere sammenhængende og ikke som i dag, hvor efter- og videreuddannelse fremstår som enkeltstående tilbud. Det foreslås derfor, at tilbuddene tænkes sammen, så man kan bygge videre, uanset hvilken type efter- og/eller vide-reuddannelsesaktivitet man gennemfører. Det kræver, at det samlede udbud hænger sammen. Det vil sige, at der skabes sammenhæng mellem efter- og videreuddannelsestilbuddene, for eksempel ved at tænke kurserne som kur-suspakker, der tilsammen bygger op til et modul på diplomuddannelsen.
I relation til forslaget fremhæves det, at det er centralt, at der bygges på praksisnær forskning, at man er tæt på målgruppens behov, og at der i hele pyramiden bygges på viden om læringsteori (hvordan man lærer og sikrer transfer).
Løsningen er illustreret i nedenstående figur.
Masteruddannelse i Udsatte Børn og
Unge
Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet
Kurser i regi af Børnekataloget
Det skal synliggøres overfor kommunerne, at alle har behov for kurser (ne-derste niveau), at mange har behov for diplomuddannelse (mellemste ni-veau), og at nogle har behov for masteruddannelse (øverste niveau).
2.1.4. Samlet uddannelsestænkning
I relation til behovet for øget sammenhæng opleves der også behov for, at grunduddannelserne hænger sammen med efter- og videreuddannelserne.
For eksempel er det afgørende, at man på tværs har en fælles forståelse af, hvad der er grundlitteratur, hvad man forstår ved de forskellige begreber mv.
Forslaget går således på at bygge et led mere på ovenstående pyramide, så grunduddannelserne danner fundamentet i pyramiden.
2.1.5. Arbejde med niveauer og pakker af uddan-nelsesforløb
Det foreslås, at der arbejdes med niveauer og palletering af efter- og videre-uddannelse. Målet er at skabe sammenhænge og fleksibilitet.
Der kan for eksempel arbejdes med tre niveauer/spor:
1. Kortere videnkurser: For eksempel konkret lovgivning, nye reformer og lignende.
2. Længerevarende tematiserede kurser: Uafhængige af lovgivning og den politiske dagsorden. Kurserne har for eksempel fokus på systematik i sagsbehandlingen. Kurserne kører over længere perioder og modulopde-les. Kurserne differentieres ud fra målgruppernes erfaring og uddannel-se. Man kan kun deltage i kurserne, hvis der samtidig indgås en aftale med arbejdspladsen om implementering (en implementeringsaftale).
Masteruddannelse i Udsatte Børn og
Unge
Diplomuddannelse på børne- og ungeområdet
Kurser i regi af Børnekataloget
Grunduddannelser
3. Ledelseskurser: Fokus på faglig og organisatorisk efter- og videreuddan-nelse af forskellige niveauer af ledelse. I forhold til disse kurser stilles der også krav om, at der indgås en aftale med arbejdspladsen om implemen-tering (en implemenimplemen-teringsaftale).
Der bør være et tydeligt spor mellem kortere videnkurser og længerevarende tematiserede kurser, og i forlængelse heraf bør der også være et tydeligt spor fra længerevarende tematiserede kurser over mod diplom- og master-uddannelserne.
2.1.6. Øget fleksibilitet og vertikal sammenhæng
Efter- og videreuddannelsesudbuddet på området fremstår fragmentarisk. På den baggrund foreslås det, at der arbejdes med at skabe øget vertikal sam-menhæng i systemet, for eksempel at kurser i regi af Børnekataloget bygger op til et diplommodul. Det kan for eksempel dreje sig om kurser i Børnesam-talen og Inddragende metoder, der også er temaer på diplomuddannelserne på området. Det vil give deltagerne en oplevelse af, at de – også med de korte kurser – bygger videre, og at de samlet set opnår mere viden og flere kompetencer indenfor området.
2.1.7. Godkendelse af udbydere og/eller kurser
Efter- og videreuddannelsesmarkedet på området kan være uoverskueligt.
Der bør derfor arbejdes med at skabe en certificering af udbydere eller kon-krete efter- og videreuddannelsestilbud, så markedet bliver mere gennem-skueligt, og kvaliteten af efter- og videreuddannelsestilbuddene sikres. De godkendte efter- og videreuddannelsesudbydere/kurser foreslås præsenteret i et katalog/på en portal, så det gøres nemt tilgængeligt for kommunerne.
Ideen skal understøtte, at kommunerne nemmere kan navigere i efter- og videreuddannelsesmarkedet.
2.1.8. Fokuserede efter- og videreuddannelser
Det foreslås, at antallet af temaer på de kurser, der afvikles i regi af Børneka-taloget og diplom- og masteruddannelserne, fokuseres. Ideen skal understøt-te, at deltagerne opnår øget dybde i deres viden, får større sikkerhed i deres specifikke faglighed og får øget kompetence til at agere særlige videnperso-ner på deres arbejdsplads. Ideen sigter således på, at efter- og videreuddan-nelserne skal være mere ambitiøse i dybden og mindre ambitiøse i bredden.
2.1.9. Midler til partnerskabsaftaler mellem udby-dere og kommuner
Der afsættes en pulje penge, som kommunerne kan søge til at indgå part-nerskabsaftaler med udbyderne af efter- og videreuddannelse. Kommuner-nes behov er meget forskellige, og puljen skal understøtte, at kommuner og
udbydere kan indgå et samarbejde og målrette efter- og videreuddannelse specifikt til den enkelte kommune.
2.1.10. Støtte til diplommoduler
For nogle medarbejdere kan det være en for stor udfordring at skulle gen-nemføre en hel diplomuddannelse. For at understøtte, at flere medarbejdere kommer i gang med en diplomuddannelse, foreslås det, at der ydes tilskud til enkeltdiplommoduler.
2.1.11. Kontraktsamarbejde mellem kommuner og Socialstyrelsen
Det bør være muligt for kommunerne at rekvirere kurser fra Socialstyrelsen vedrørende behov indenfor temaer og målgrupper, der er relevante lokalt.
Når Socialstyrelsen skal afvikle kurser for kommunerne indenfor et specifikt indsatsområde, skal der indgås en kontrakt mellem kommunerne og Social-styrelsen med henblik på at definere, hvad der skal leveres, hvad de kom-munale målsætninger er, og hvordan der skal følges op på dem. Derved kædes kurser og indsats sammen.
Kontrakten skal være handlingsorienteret og understøtte ændringer af lokal praksis med afsæt i lokale behov.
2.1.12. Afdække bedste praksis
Der er behov for, at ledelsen i kommunerne arbejder mere strategisk med efter- og videreuddannelse på området for udsatte børn og unge. Udbyderne oplever, at det er vanskeligt at få involveret lederne i relevant omfang, for eksempel i forbindelse med at medarbejdere deltager i diplomuddannelse.
På den baggrund foreslås det, at Socialstyrelsen forestår en afdækning af bedste praksis indenfor strategisk arbejde med efter- og videreuddannelse på området for udsatte børn og unge.
2.1.13. Øget risikovillighed
Det opleves, at sagsbehandlerne i kommunerne mest af alt er optaget af at overholde gældende lovgivning. Det foreslås, at ledelsen i kommunerne ar-bejder med øget risikovillighed, det vil sige vilje til at afprøve nye ideer og initiativer. På den baggrund skabes ny viden, og der kan arbejdes med, hvordan man skaber de bedste resultater.