I dette afsnit afdækkes det, om det eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser matcher kommunernes behov og
5.2. Behov og ønsker til kurser
I dette afsnit kortlægges kommunernes oplevelse af det eksisterende udbud af åbne og rekvirerede kurser.
I figuren nedenfor er en oversigt over de adspurgte kommuners svar på de spørgsmål, der handler om kommunernes vurdering af temaer og indhold i det eksisterende udbud af kurser.
8 Den samme opfattelse gjorde sig gældende for de deltagere i de kvalitative interview, der havde deltaget i en masteruddannelse. Det var dog kun ganske få af de interviewede, der havde deltaget i en masteruddannelse. Derudover havde nogle af de deltagende medarbejdere en leder, der havde deltaget i en masteruddannelse. De vurderinger vedrørende omsætning til praksis, der er fremkommet ved de kvalitative interview, er beskrevet med afsæt i udsagn fra både deltagere og medarbejdere, der refererer til deltagere i en masteruddannelse.
9 De nævnte behov for master- og diplomuddannelser er kun angivet af én kommune hver, hvorfor det ikke er udtryk for en generel opfattelse af mangler på området.
Figur 37. Kursernes match med de kommunale behov
N=61.Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner, 2013.
Det fremgår af figuren ovenfor, at hovedparten (59 procent) af de adspurgte kommuner vurderer, at det eksisterende udbud af uddannelser i nogen grad er tilstrækkelig teoribaserede. Hver tiende kommune mener, at dette i høj grad er tilfældet, mens lige så mange mener, at dette kun i mindre grad er tilfældet.
Stort set samme billede gør sig gældende i forhold til vurderingen af, om kur-serne er tilstrækkelig praksisbaserede. Således mener 71 procent af kommu-nerne, at kurserne i høj eller nogen grad er tilstrækkelig praksisorienterede. På den baggrund kan det undre, at der som tidligere beskrevet ikke i videre om-fang finder omsætning af den opnåede viden sted.
En tredjedel af de adspurgte kommuner oplever endvidere, at det eksisterende udbud i høj grad dækker deres behov med hensyn til kurser, der har fokus på overgreb mod børn, og halvdelen mener, at dette i nogen grad er tilfældet. Kun 5 procent af kommunerne oplever, at dette i mindre grad eller slet ikke er til-fældet.
De kvalitative interview viser, at kommunerne oplever, at det samlede eksiste-rende uddannelsesudbud i vidt omfang dækker de kommunale behov. Medar-bejdere og ledere peger dog på nedenstående områder, indenfor hvilke de ønsker yderligere kursusmuligheder.
24%
33%
17%
10%
57%
51%
54%
59%
8%
5%
5%
10%
3%
13%
13%
21%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Tilgodeser udbuddet i Børnekataloget jeres behov for efteruddannelse og videreuddannelse i forbindelse med arbejdet
med udsatte børn og unge?
Tilgodeser det generelle udbud af åbne og rekvirerede kurser generelt jeres behov for efteruddannelse med fokus på overgreb
mod børn?
Vurderer I, at de åbne og rekvirerede kurser på området for udsatte børn og unge er tilstrækkelig praksisorienterede?
Vurderer I, at de åbne og rekvirerede kurser på området for udsatte børn og unge er tilstrækkelig teori- og forskningsbaserede?
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
De temaer, der efterspørges i forhold til åbne og rekvirerede kurser, rækker således vidt: fra god og lovmedholdelig sagsbehandling over reformer til viden om specifikke målgrupper og indsatser.
For en del af de ovenstående temaer gør det sig gældende, at de i vidt omfang findes på markedet og således er en del af det allerede eksisterende efter- og videreuddannelsesudbud.
Medarbejderne peger endvidere på, at der er behov for udbud af kurser, hvor målgruppen for kurserne går på tværs af medarbejdergrupper.
Endelig viser figur 37, at knap en fjerdedel af kommunerne vurderer, at Børne-kataloget i høj grad tilgodeser deres behov for efter- og videreuddannelse i forbindelse med arbejdet med udsatte børn og unge. 57 procent vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet.
I nedenstående boks fremhæves en række temaer, som kommunerne efter-spørger i forhold til Børnekataloget10.
10 Som det fremgår, er der en række overlap mellem ønskerne til åbne og rekvirerede kurser gene-relt og de specifikke ønsker til Børnekataloget. Det må formodes at være udtryk for, at der er udækkede behov i forhold til disse temaer, men at det ikke er altafgørende, hvordan behovet dækkes.
Behov for åbne og rekvirerede kurser vedrørende:
· Inddragelse af børn, unge og deres netværk
· Afholdelse af børnesamtalen og inddragelse af børn
· Overgrebspakken
· Styrkelse af samarbejdet med plejefamilie og biologisk familie
· Den nye ungegruppe (utilpassede unge, unge, der ikke vil have kontakt, unge, der er kriminelle og misbrugere, udadreagerende unge mv.)
· Viden om uddannelsessystemet og jobcentrene/arbejdsmarkedet
· Inklusion i praksis
· Familieorienteret rådgivning (§ 11)
· Netværksinddragelse
· Arbejdet med handleplaner og målfastsættelse
· Børnepsykiatri
· Tilsynsreformen
· Efterværn og overgang til voksenområdet
· God sagsbehandlingspraksis, jura (herunder notatpligt)
· Aggressiv adfærd og magtanvendelse
· Børn med alkoholskader
· Tidlig indsats for børn med psykisk syge forældre
· Børnehuse
Behov for kurser i regi af Børnekataloget:
· Overgrebspakken
· Tvangsforanstaltninger
· Familieorienteret rådgivning (§ 11)
· Psykiatri
· Årskursus for sagsbehandlere (fokus på ny lovgivning, metoder, reformer mv.)
· Kurser rettet mod handicapfagligheden
Ved de kvalitative interview har der været stor opbakning til det nuværende indhold, og der udtrykkes tilfredshed med de efter- og videreuddannelser, der udbydes. Flere kommuner peger endvidere på, at Børnekataloget gennem de lavere priser giver lidt større frihed til at sende flere medarbejdere af sted på de samme efter- og videreuddannelser, og som tidligere beskrevet oplever kommunerne, at dette er afgørende for den efterfølgende implementering af det lærte.
Især i forhold til kurserne i Børnekataloget peger en del kommuner dog på, at kapaciteten på kurserne er for lille, idet de ofte oplever, at kurserne er over-booket.
5.3. Opsamling
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 55 procent af kommunerne oplever, at master- og diplomuddannelserne er tilstrækkelig praksisorienterede. Dette understøttes af de kvalitative interviews, hvor der er flere ledere og medarbej-dere i kommunerne, især på udførersiden, der peger på, at det kan være van-skeligt at omsætte dele af diplommodulerne til praksis, og at diplommodulerne til tider opleves som værende for teoretiske.
Hovedparten (53 procent) af kommunerne oplever, at master- og diplomud-dannelserne i nogen grad modsvarer de lokale behov for kompetenceudvikling på området for udsatte børn og unge. Godt en fjerdedel angiver, at dette i høj grad er tilfældet.
For så vidt angår ønsker/behov i relation til nye efter- og videreuddannelser, peger enkelte kommuner på behov for master- og diplomuddannelser vedrø-rende familieplejekonsulenten, relationer til borgerne og den gode samtale med familierne. Der er dog generelt en opfattelse af, at udbuddet af disse uddannel-ser dækker de nuværende behov godt.
I relation til kurser peger hovedparten (59 procent) af kommunerne på, at det eksisterende udbud af kurser i nogen grad er tilstrækkelig teoribaserede, og 54 procent angiver, at kurserne er tilstrækkelig praksisbaserede. Specifikt for kurser vedrørende overgreb oplever en tredjedel af de adspurgte kommuner, at det eksisterende udbud i høj grad dækker deres behov med hensyn til kur-ser, der har fokus på overgreb mod børn, og halvdelen mener, at dette i nogen grad er tilfældet.
De kvalitative interview viser, at kommunerne oplever, at det samlede eksiste-rende uddannelsesudbud i vidt omfang dækker de kommunale behov. Medar-bejdere og ledere peger på en række temaer, indenfor hvilke de ønsker yderli-gere kursusmuligheder. De temaer, der efterspørges i relation til kurserne, rækker vidt: fra god og lovmedholdelig sagsbehandling over reformer til viden om specifikke målgrupper og indsatser. For en del af disse temaer gør det sig gældende, at de i vidt omfang findes på markedet og således er en del af det allerede eksisterende efter- og videreuddannelsesudbud.
I relation til Børnekataloget vurderer knap en fjerdedel af kommunerne, at Bør-nekataloget i høj grad tilgodeser deres behov for efter- og videreuddannelse i forbindelse med arbejdet med udsatte børn og unge. 57 procent vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet. Konkrete temaer, som kommunerne oplever burde være bedre dækket af Børnekataloget, er overgrebspakken, tvangsfor-anstaltninger, familieorienteret rådgivning (§ 11), psykiatri, årskursus for sags-behandlere (fokus på ny lovgivning, metoder, reformer mv.) og kurser rettet mod handicapfagligheden.
Især i forhold til kurserne i Børnekataloget peger en del kommuner dog på, at kapaciteten på kurserne er for lille, idet de ofte oplever, at kurserne er over-booket.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-ge udfordrinforretningsmæssi-ger. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for