• Ingen resultater fundet

Statslige og regionale interesser

5.1.1 Landsplanredegørelsen

Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktio-nelle udvikling i landet. Kommuneplanen skal afspejle de overordnede pejlemærker, som fremfø-res i landsplanredegørelsen.

Den gældende kommuneplan er udarbejdet i forlængelse af ”Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling - nye muligheder for hele Danmark30. I januar 2019 er der udsendt en ny Landsplansre-degørelse ”Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning”31. I henhold til redegørelsen skal kom-munernes fysiske planlægning bl.a. være med til at sikre gode fremtidige udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder med henblik på at undgå miljøkonflikter og at skabe stabile, investe-ringssikre og attraktive erhvervsområder. Det er anført, at produktionsvirksomheder er afgø-rende for vækst, udvikling og beskæftigelse i Danmark, og der er samtidig mange arbejdspladser knyttet til produktionsaktiviteter hos eksempelvis underleverandører, i byggeri, transport eller an-dre serviceerhverv. Projektet vurderes, at være i god overensstemmelse med de overordnede in-tentioner angivet i landsplanredegørelsen.

5.1.2 Oversigt over statslige interesser

Hvert fjerde år offentliggør erhvervsministeren en oversigt over nationale interesser. Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen er et katalog over de eksisterende overord-nede interesser og krav for hvert planemne, som kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med. Oversigten skal gøre det lettere for kom-munerne at få overblik over gældende nationale mål og krav, så der ikke opstår konflikter hermed under udarbejdelse af kommuneplanlægningen.

37 Med den moderniserede planlov fra juni 2017 er de nationale interesser i oversigten for 201832 blevet fokuseret til fire nationale interesseområder:

 Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. fastholdelse af store produktionsvirksomheder

 Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder

 Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. bevarelse af strandenge, herregårdslandskaber og ådale

 Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer

5.1.3 Landsplandirektiver

Med betydning for arealanvendelsen forskellige steder i Danmark er der udstedt en række lands-plandirektiver, herunder nedenstående der har særlig relevans for projektet.

Fingerplanen

Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for kommunerne i hovedstadsområdet.

De 34 kommuner i hovedstadsområdet udfylder efterfølgende rammerne med bl.a. kommune- og lokalplaner.

Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning i hovedstads-området. Grundtanken bag Fingerplanen er:

1. at koncentrere boliger, handel, virksomheder, offentlige institutioner mv. omkring en vel-udbygget infrastruktur i fingerbyen.

2. at forbeholde områderne mellem og uden for fingerbyen grønne kiler, mindre bysamfund, jordbrug mv.

Med særlig relevans for planlægningen for nærværende projekt indebærer Fingerplanens arealre-servationer til transportkorridorer i hovedstadsområdet. Disse korridorer skal sikre mulighed for, at fremtidige motorveje, baner, tekniske anlæg mv. kan placeres i mindst mulig konflikt med by-mæssig bebyggelse. Inden for transportkorridorerne er der begrænsninger for byudvikling, nybyg-geri og ændret anvendelse til byformål m.v.

Arealreservationer for en grøn kile og en transportkorridor for en eventuel kommende Ring 5 går gennem Allerød Kommune, og berører bl.a. det aktuelle projektområde.

Transportkorridoren har indgået i den bindende planlægning for Hovedstadsområdet siden 1982 og er en langsigtet reservation til overordnede infrastrukturanlæg af betydning for hele regionen.

Ved revisionen af Fingerplanen i 2017 er virksomhedens område dog taget ud af reservationen for den grønne kile. Der er herved åbnet mulighed for, at virksomheden – på en række betingelser,

38 som beskrevet i afsnit 3.1 - kan forblive på arealet indtil det måtte blive taget i anvendelse til transportkorridor. Arealreservationen til transportkorridoren fremgår af figur 3.

Figur 5-1. Arealreservation for transportkorridor (Ring 5)33. Projektområdets beliggenhed er vist med rød cirkel.

Ledningsanlæg

I et nord-syd gående bælte, som går gennem hele projektområdet, er der foretaget reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark (2. reservationsetape). Desuden er der foretaget reservation af transmissionsnettets linjeføring i et bælte på 200 m på hver side af Nymøllevej, som dækker det meste af projektområdet.

Reservationerne, der vil skulle iagttages ved planlægning for og etablering af ny bebyggelse og/el-ler anlæg, er baseret på et cirkulære34, der er udstedt med hjemmel i Planloven. Reservationen er optaget i Fingerplanen, og det følger heraf, at den kommunale planlægning skal respektere det mulige fremtidige anlæg af en hovedtransmissionsledning.

5.1.4 Regionale interesser Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et erhvervspolitisk partnerskab sammensat af 79 kommuner og 3 regioner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland, som ønsker at fremstille området som én samlet metropol.

Greater Copenhagen arbejder for at skabe mere vækst og flere job ved at tiltrække investeringer og kvalificeret arbejdskraft i konkurrence med metropoler som Stockholm, Berlin og Amsterdam.

I Handlingsplan 2020 – 202135 er der opstillet fire fokusområder: Bedre infrastruktur og mobilitet, tiltrækning af talent, turisme og investeringer, International markedsføring samt at skabe en vækstregion der bliver mere og mere integreret.

39 Regional vækst- og udviklingsstrategi

Region Hovedstaden har vedtaget en regional vækst- og udviklingsstrategi36 - ReVUS - med udgangspunkt i en vision om, at Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Visionen skal realiseres gennem partnerskaber, innovation og internationalisering omkring: Klima

& miljø i balance, Effektiv & bæredygtig mobilitet, Nye muligheder for et sundt liv og Uddannelser

& kompetencer til fremtiden.

Region Hovedstaden indgår i Greater Copenhagen og understøtter den samlede vækststrategi i dette regi.

Råstofplan

Allerød Kommune har tidligere været omfattet af Råstofplan 2016 for Region Hovedstaden. Imid-lertid har Miljø- og fødevareklagenævnet i en afgørelse af den 20. december 2019 ophævet vedta-gelsen af Råstofplan 2016 og hjemvist sagen til fornyet behandling i regionen. På den baggrund er Råstofplan 2012 gældende råstofplan, indtil regionen har vedtaget en ny råstofplan 37. Det frem-går af råstofplanens kortlægning på Danmarks Miljøportal, at et graveområde for råstoffer er kortlagt ved nordskel til projektområdet. Der er ikke kortlagt grave- eller interesseområder i pro-jektområdet.

5.1.5 Vurdering

Den konkrete implementering af statslige og regionale interesser sker i kommune- og lokalplan-lægningen, jf. nedenstående afsnit 5.2. Kommune- og lokalplanlægningen i Allerød Kommune – herunder planforslagene for projektområdet - er således tilvejebragt under iagttagelse heraf, jf.

nedenstående afsnit 5.2.

Projektet gennemføres under overholdelse af de planlægningsmæssige bestemmelser, herunder forudsættes at VVM-tilladelse og miljøgodkendelse meddeles i overensstemmelse hermed.

Det vurderes på den baggrund at være sikret, at projektet ikke strider mod statslige eller regio-nale planlægningsmæssige interesser.