• Ingen resultater fundet

6.8 Natura 2000 og bilag IV-arter

6.8.2 Eksisterende forhold

Natura 2000-områderne er naturområder, der er beskyttet gennem habitatdirektivet og EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-områder omfatter habitatområder, fuglebeskyttelses-områder og Ramsarfuglebeskyttelses-områder. Disse fuglebeskyttelses-områder er udpeget for at beskytte udvalgte arter og naturty-per.

Habitatdirektivet er suppleret af et bilag IV, der oplister en række dyre- og plantearter, som kræ-ver generel beskyttelse. Beskyttelsen omfatter både arternes bestande og deres yngle- og raste-områder.

EU-fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet forpligter medlemslandene og er i Danmark udmøntet gennem bl.a. habitatbekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. I praksis indebærer dette, at myndighederne i sin planlægning, sagsbehandling og administration skal sikre, at der ikke sker ændringer, der kan skade eller forringe de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at be-skytte (i det efterfølgende benævnt udpegningsgrundlaget).

Der er i kommuneplanen fastsat følgende retningslinjer for Natura 2000-områder og bilag IV-ar-ter:

119 2.3.8 I Natura 2000 områder må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller

ske betydelig forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget, herunder ved på-virkning fra ændringer uden for områderne. Områderne skal forvaltes i overensstem-melse med de statsligt vedtagne naturplaner og de kommunale handleplaner.

2.3.9 Der må ikke ske planlægning eller administration, der kan beskadige eller ødelægge levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV.

Natura 2000

Nærmeste Natura 2000-område er nr. 139 – Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, der lig-ger syd for projektområdet i en korteste afstand på ca. 650 meter, jf. Figur 6-14.

Figur 6-14. Natura 2000-område nr. 139 (skraveret område)

Natura 2000-området består af Fuglebeskyttelsesområde nr. F109 og Habitatområde nr. H123.

Områdets udpegningsgrundlag fremgår af tabel 11. Bemærk at der i Natura 2000-plan 2017-2021 er tilføjet arten Rørdrum og naturtyperne Søbred med småurter og Stilk-egekrat i udkast til Na-tura 2000-plan 2022-2027 (i høring indtil 25. maj 2022).

120 Fuglebeskyttelsesområde nr. F109

Fugle:

Ynglende rørhøg Ynglende isfugl

Ynglende plettet rørvagtel Ynglende sortspætte Ynglende rørdrum

Habitatområde nr. H123 Naturtyper:

Kransnålalge-sø Næringsrig sø

Brunvandet sø Vandløb

Kalkoverdrev* Surt overdrev*

Tidvis våd eng Urtebræmme

Hængesæk Kildevæld*

Rigkær Bøg på mor

Bøg på muld Ege-blandskov

Skovbevokset tørvemose* Elle- og askeskov*

Søbred med småurter Stilkege-krat

Arter:

Skæv vindelsnegl Sumpvindelsnegl

Stor kærguldsmed Lys skivevandkalv

Stor vandsalamander

Tabel 11. Udpegningsgrundlaget for Natura-2000 område nr. 139 - * angiver at der er tale om en prioriteret naturtype

Det fremgår af Natura 2000-planen for området109, at størstedelen af de kortlagte naturtyper har god til høj naturtilstand, idet 50 % af arealet med kalkoverdrev dog har en dårlig til ringe tilstand.

Skov- naturtyperne er ikke tilstandsvurderet (Bøg på muld, Bøg på mor, Ege-blandskov, Elle- og askekrat, Skovbevokset tørvemose, og Stilk-egekrat) ligesom Urtebræmme ikke er tilstandsvurde-ret. For sø-naturtyperne er naturtilstanden for størstedelen god til høj.

Om de kortlagte mulige artslevesteder fremgår det, at disse for størstedelen har en moderat til høj tilstand for stor vandsalamander. For enkelte levesteder for stor vandsalamander er naturtil-standen vurderet som ringe pga. skygge fra træer og buske. Endvidere fremgår det, at der er kort-lagt to levesteder for ynglende rørhøg, som har moderat og høj tilstand, et levested for ynglende rørdrum som har god naturtilstand og to for ynglende plettet rørvagtel, som har moderat og god tilstand.

Ifølge Natura 2000-planen er det overordnede mål for området:

 At området sikres som et varieret ådals-landskab af vandløb og søer i mosaik med lysåbne naturtyper og skovnaturtyper der rummer velegnede levesteder for områdets arter og fugle på udpegningsgrundlaget.

 At områdets kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230) og rigkær (7230), der alle har stærk ugunstig bevaringsstatus prioriteres højt og arealet af disse øges, således at der så vidt muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Desuden sikres naturtyperne

121 tidvis våd eng (6410), kildevæld (7220) og hængesæk (7140), der ligeledes har stærk ugunstig bevaringsstatus.

 At levesteder for lys skivevandkalv sikres og prioriteres højt. Desuden sikres vandløb (3260). Disse har stærk ugunstig bevaringsstatus. Desuden sikres levesteder for stor kær-guldsmed. Ynglesteder for stor vandsalamander sikres og udvides, hvis det er muligt.

 At områdets skovnaturtyper, der alle har stærk ugunstig bevaringsstatus sikres. Herunder bøg på muld (9130) og elle- og askeskov (91E0), som området rummer biogeografisk store forekomster af.

 At fuglene på udpegningsgrundlaget, herunder plettet rørvagtel sikres uforstyrrede yngle-lokaliteter.

 At områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hy-drologi og drift/pleje, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmu-ligheder for arterne. Den økologiske integritet i området sikres derudover ved god vand-kvalitet gennem reduceret tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, hvilket regule-res gennem vandområdeplanerne.

Natura 2000-planen indeholder endvidere en række konkrete målsætninger, som sammen med de overordnede mål har dannet grundlag for fastlæggelse af generelle og områdespecifikke ret-ningslinjer til sikring og fremme af naturtilstanden for områdets udpegede arter og naturtyper.

De i planen indeholdte mål og retningslinjer vil danne grundlag for udarbejdelse af en handleplan for de berørte kommuner (Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner), der beskriver den indsats, der vil skulle igangsættes i området inden udgangen af 2027. Den tidligere Natura 2000-plan for 2017-2021 har dannet grundlag for den nuværende Na-tura 2000-handleplan 94.

Natura 2000-område nr. 137 Kattehale Mose er beliggende ca. 2,6 km nordøst for projektområdet og afstanden fra projektområdet til øvrige Natura 2000-områder er større end 5 km.

Bilag IV-arter

Amphi Consult har for Allerød Kommune i 2009 foretaget en systematisk registrering af arter på habitatdirektivets bilag IV (padder og krybdyr) på de arealer, der er omfattet af lokalplan nr. 332 for et natur- og fritidsområde i Lynge95. Resultaterne heraf viser, sammen med nyere registrerin-ger foretaget af bl.a. Miljøstyrelsen, at området er yngle- og rastested for en række bilag IV-arter.

Markfirben er registreret både umiddelbart vest for og syd for projektområdet. På de arealer, hvor råstofindvindingen er ophørt inden for de seneste år, vurderes arten at have mange gode yngle- og rastesteder. Det kan ikke udelukkes, at markfirben findes på volden, der omkranser pro-jektområdet. Det vurderes imidlertid, at vegetationen på arealet er for høj og lukket til at arealet udgør et værdifuldt yngle- og rastested for markfirben.

122 Spidssnudet frø blev i 2009 registreret i to vandhuller i den nordlige del af graveområdet. De for-styrrede arealer i grusgraven vurderes i dag ikke at være værdifulde yngle- og rastesteder for ar-ten, der foretrækker fugtige enge, skove og moser som yngle- og rastelokaliteter. Der er i eller umiddelbart ved projektområdet ikke registreret våde partier, som vurderes at have væsentlig be-tydning som ynglelokalitet for padder. Volden, der omkranser projektområdet vurderes dog at kunne have betydning som rastelokalitet eller spredningsvej.

Stor vandsalamander blev i 2009 registreret i en række mindre vandhuller både i og udenfor na-tur- og fritidsområdet. Arten trives bedst i mindre, lysåbne og rentvandede vandhuller uden fisk.

Der findes på eller umiddelbart ved projektområdet ikke våde partier, der vurderes at have væ-sentlig værdi som ynglelokalitet for arten. Volden, der omkranser projektområdet vurderes dog at kunne have betydning som rastelokalitet eller spredningsvej.

Grøn mosaikguldsmed er registreret umiddelbart syd for natur- og fritidsområdet. Arten er særligt knyttet til søer med forekomst af krebseklo og arten vurderes således ikke at have yngle- og raste-sted i projektområdet.

Stor kærguldsmed er i 2014 registreret på et areal langs Mølleåen godt 1 km syd for projektområ-det. Arten er typisk knyttet til mindre, næringsfattige, brunvandede søer, som ofte er omgivet af hængesæk. Arealerne i umiddelbar nærhed af projektområdet vurderes ikke at være egnede yngle- og rastesteder for arten.

Flagermus findes ikke registreret i eller ved projektområdet. Det vurderes imidlertid, at søerne umiddelbart vest for projektområdet er potentielle fourageringsområder for flagermus. Generelt er grusgravsområdet åbent, men det vurderes, at bygninger og træer i området kan være yngle- og rastesteder for flagermus. Ved Bure Sø, der er beliggende ca. 3 km vest for projektområdet, blev der i 2005 registreret vandreflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus.