Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af social oprindelse.
2. Domme fra danske domstole
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af social oprindelse.
3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af social oprindelse.
4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af social oprindelse.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne FN’s Menneskerettighedskomité.
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod, eller en evaluering af, Danmark vedrørende diskrimination på baggrund af social baggrund.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af social oprindelse.
R e tt e n t il r e s p e k t fo r e je n d o m
RETTEN TIL RESPEKT FOR EJENDOM● Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 1, art. 1
● Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 15-17
● Grundloven § 73.
EMRK tillægsprotokol 1, artikel 1: Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. Foranstående bestem-melser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at hånd-hæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejen-domsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.
Grundloven § 73, stk. 1:
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld-stændig erstatning.
Stk. 2: Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgne dage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kon-gelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.
Stk. 3: Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstat-ningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstaterstat-ningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.
1. Lovforslag
Titel: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskel-lige andre love. (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensions-ordninger).
Efter pensionsbeskatningsloven er alene indbetalinger på danske pensions-ordninger fradragsberettiget. Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-Domstolen ved dom af 30. januar 2007. Ved kun at give fradragsret for
R e tt e n t il r e s p e k t fo r e je n d o m
indbetalinger til danske pensionsordninger, mens der ikke indrømmes fra-drag for indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater, har Danmark ifølge EF-Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser i hen-hold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v. På denne baggrund blev der udarbejdet lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, hvorefter der fra 1. januar 2008 skulle gives fra-dragsret for indbetalinger på pensionsordninger hos pensionsudbydere i andre medlemsstater efter en aftalemodel. Aftalemodellen medførte, at de udenlandske pensionsudbydere skulle indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbe-taling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere. For pensi-onsordninger, som medbragtes af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, foresloges særligt lempelige regler. Lovforslaget indeholdt desu-den konsekvensændringer i pensionsbeskatningsloven og i det samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 25). Den sam-lede omlægning af pensionsbeskatningen skønnedes stort set at være pro-venuneutral for de offentlige finanser.
Reference: L24 (Fremsat skriftligt den 11/10 07 Tillæg A 839)
2. Domme fra de danske domstole Højesteret:
Der er ikke i perioden afsagt domme med henvisning til retten til respekt for ejendom.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden afsagt domme med henvisning til retten til respekt for ejendom.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til respekt for ejendom.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-Domstolen
Dom af 30. januar 2007, Sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark (om bl.a. etableringsfrihed).
Traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. marts 2004.
R e tt e n t il r e s p e k t fo r e je n d o m
Danmark har tabt en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensionsindbeta-linger. Domstolen fastslår, at de danske regler om fradrag ved indbetaling til pensionsordninger er i strid med reglerne om det indre marked, for så vidt som fradragsretten ikke gælder ved indbetalinger til udenlandske sel-skaber.Domstolens begrundelse
Domstolen indleder med at fastslå, at den danske lovgivning udgør en hin-dring for:
● den frie udveksling af tjenesteydelser, idet tjenesteydere afholdes fra at etablere sig i Danmark på grund af de omkostninger, der er forbundet hermed, ligesom aftagere af tjenesteydelser afholdes fra at oprette pensi-onsordninger i selskaber med hjemsted i andre EU-lande på grund af den manglende mulighed for skattefradrag (præmis 40)
● arbejdskraftens frie bevægelighed, idet arbejdstagere fra andre EU-lande afholdes fra at flytte til Danmark for dér at søge beskæftigelse, da de normalt vil have oprettet pensionsordninger i deres hjemland og så-ledes ikke opnår samme skattefordele (præmis 41 og 42)
● etableringsfriheden, idet selvstændige erhvervsdrivende, der er hjem-mehørende i andre EU-lande, af de ovennævnte grunde afholdes fra at etablere sig i Danmark (præmis 43 og 44).
Domstolen anfører derefter:
“Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af de ved EF-traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, dog kan tillades, såfremt de forfølger et formål af almen interesse, er egnede til at sikre vir-keliggørelsen af dette og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, de forfølger […]”(præmis 46)
Med andre ord kan restriktioner i den frie bevægelighed tillades, såfremt de reelt forfølger formål af almen interesse og er proportionale.
EF-Domstolen har nu fastslået, at de danske regler er i strid med Traktatens artikel 39, artikel 43 og artikel 49.
Dommen betyder, at Danmark må ændre reglerne om fradrags- og bortse-elsesret for pensionsbidrag, således at disse bringes i overensstemmelse med EU-retten. (se under: Lovforslag)
R e tt e n t il r e s p e k t fo r e je n d o m
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:
Respekt for retten til ejendom er ikke indeholdt i FN-konventionerne. FN komitéerne har derfor ikke kompetence til at behandle sager om krænkelse af denne rettighed. Der er ingen Europarådskomité med kompetence til at overvåge retten til ejendom.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til re-spekt for ejendom.
Ø k o n o m is k e , s o c ia le o g k u lt u r e ll e r e tt ig h e d e r
ØKONOMISKE, SOCIALE OG KULTURELLE RETTIGHEDER● FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettighe-der (ICESCR)
● Den Europæiske Socialpagt.
● Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder kapitel IV.
● ILO-Konventionen om Retten til at kunne organisere sig 1. Lovforslag
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
2. Domme fra de danske domstole Østre og Vestre Landsret:
U.2006.2468V
Forældre havde ikke krav på, at der tilbydes deres børn vederlagsfri mo-dersmålsundervisning i tyrkisk.
M og H, der begge er født i Tyrkiet, har sammen børnene A, født i 1989, og B, født i 1992. H fik i 1997 dansk indfødsret, der også omfattede A og B, der begge er født i Danmark. A og B havde i kommune K modtaget folkeskole-undervisning i tyrkisk uden betaling indtil en ændring i 2003, hvorefter K kun tilbød undervisning i tyrkisk mod forældrebetaling. Det blev lagt til grund, at A og B, der har haft og fortsat har vederlagsfri adgang til almin-delig undervisning efter folkeskolelovens regler, fuldt ud behersker dansk.
De kunne herefter ikke anses for tyrkiske børn i henhold til artikel 9 i Asso-cieringsrådets afgørelse nr. 1/80, og det kunne endvidere ikke anses for stridende mod artikel 9, at K ikke tilbyder tyrkiske børn – der efter artikel 9 har adgang til almindelig skoleundervisning på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat – vederlagsfri under-visning i tyrkisk. Det var ikke forskelsbehandling på grundlag af nationali-tet, at der ikke tilbydes tyrkiske børn vederlagsfri modersmålsundervis-ning. M og H havde således ikke efter Ankara-aftalen og Associeringsrå-dets afgørelse nr. 1/80 krav på, at deres børn skulle modtage vederlagsfri modersmålsundervisning på samme måde som statsborgere fra EU- og EØS-lande. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at det var i strid med
Ø k o n o m is k e , s o c ia le o g k u lt u r e ll e r e tt ig h e d e r
FN’s Børnekonvention, at børnene ikke blev tilbudt vederlagsfri undervis-ning i tyrkisk. K blev herefter frifundet.
Se endvidere kapitlet: Barnets Rettigheder.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende økonomiske, so-ciale og kulturelle rettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende økonomiske, soci-ale og kulturelle rettigheder med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:
Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) Europarådets Sociale Komité
Sammenfattende Iagttagelse fra Europarådets Sociale Komité
Komiteens observationer i 2007 angik de følgende artikler fra Den Euro-pæiske Socialpagt: retten til rimelige arbejdsvilkår (art. 2), retten til sikre og sunde forhold under arbejdet (art. 3), retten til en rimelig løn (art. 4), retten til erhvervsvejledning (art. 9), retten til faglig uddannelse (art. 10), fysisk el-ler sjæleligt invaliderede personers ret til faglig uddannelse, revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet (art. 15), arbejdernes ret til at blive informe-ret og hørt (Protokollens art. 2) og arbejdernes informe-ret til at deltage i forbedring af arbejdsvilkår og arbejdsmiljø (Protokollens art. 3).
Efter gennemgang af Danmarks rapport konkluderede komiteen, at Dan-mark i fire tilfælde ikke levede op til de forpligtelser og rettigheder, Social-pagten indeholder:
Med hensyn til artikel 2, par. 3 konkluderede komiteen, at arbejdere, der bliver syge under deres ferie, ikke kan få kompensation for dette. Ifølge ko-miteen burde sygedage ikke tælle som feriedage, og man burde få lov til at tage de ’tabte’ feriedage senere.
Hvad angår reglerne for overarbejde, mente komiteen, at der ikke forelå nok data til at kunne træffe en konklusion. Da regler angående overarbejde
Ø k o n o m is k e , s o c ia le o g k u lt u r e ll e r e tt ig h e d e r
ikke bliver fastslået ved lov, men aftalt af de sociale parter, kunne komiteen ikke vurdere, om reglerne som sådan er i overensstemmelse med artikel 4, par. 2 i Pagten.Med hensyn til retten til faglig uddannelse (artikel 10), vurderede komi-teen, at de danske regler vedr. SU ikke er i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse, da udlændinge ikke har samme rettigheder til SU som danskere. Ifølge Den Europæiske Socialpagt skal personer fra an-dre medlemsstater have samme adgang til økonomisk støtte til uddannelse og træning, som danskere. At dette ifølge Danmarks rapport kun berører et lille antal personer, kan ikke ændre komiteens konklusion.
I forhold til artikel 15 konkluderer komiteen, at der mangler anti-diskrimi-nationslovgivning til beskyttelse af børn og voksne mennesker med funkti-onsnedsættelse med hensyn til uddannelse og undervisning. Danmark har dog gjort komiteen opmærksom på, at der bliver arbejdet på indførelse af lovgivning på området. Hvad angår retten til revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet, bemærker komiteen, at lønnen for arbejde i beskyttet be-skæftigelse skal fastsættes i forhold til det udførte arbejde, og ikke i forhold til arbejdsevne. Komiteen bemærker også, at arbejdet i beskyttet beskæfti-gelse nogle gange mere ligner beskæftibeskæfti-gelsesterapi end arbejde. Da komi-teen gerne vil have mere information om emnet, udskyder den konklusio-nen.
Med hensyn til arbejdernes ret til information og deltagelse i beslutnin-ger, som beskrevet i artikel 2 og 3 af protokollen, mener komiteen, at der ikke foreligger nok data til at kunne komme til en konklusion. Komiteen vil især have mere information om arbejdernes muligheder for at klage, hvis deres rettigheder ikke bliver respekteret, og om, hvilke sanktioner der kan blive pålagt arbejdsgivere i et sådant tilfælde.
Note: rapporten findes på http://www.coe.int/t/e/human_rights/esc/3_reporting_proce-dure/2_recent_conclusions/1_by_state/DenmarkXVIII2_en.pdf.
6. Regeringsinitiativer
Satspuljeaftalen 2007 – det sociale område
Regeringen indgik i november 2006 aftale om udmøntning af satspuljen for 2007. På det sociale område indebar aftalen initiativer til forbedringer for udsatte og svage grupper for samlet knap 700 mio. kr. årligt hvert af årene 2007 til 2010. Hovedtemaerne er forbedring af forholdene for udsatte grup-per og bekæmpelse af negativ social arv. Der blev ligeledes indgået en ny psykiatriaftale 2007-2010 med fokus på fortsat udbygning af tilbuddene til mennesker med sindslidelser samt initiativer i forhold til ældre og øvrige
Ø k o n o m is k e , s o c ia le o g k u lt u r e ll e r e tt ig h e d e r
grupper med uddannelse af personale på ældreområdet og bekæmpelse af menneskehandel som centrale initiativer.
Om andre tiltag, se Socialministeriets hjemmeside: http://www.social.dk/
7. Andet
Notat om børnetilskud til eneforsørgere:
I et notat til Folketinget konkluderer Institut for Menneskerettigheder (IMR), at den nuværende lov om børnetilskud til eneforsørgere er i strid med FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og med FN’s Børnekonvention. Ifølge loven kan eneforsørgere nemlig få et særligt børnetilskud, som eneadoptanter ikke er berettiget til. Ifølge mini-steren er den gældende lov dog ikke i strid med menneskerettighederne.
Instituttet fastslår dog, at man med børnetilskudsloven har valgt at give eneforsørgerfamilier bedre økonomiske og sociale vilkår, men at det ikke gælder eneadoptanter. Det er ulovlig forskelsbehandling og i strid med menneskeretten. Instituttet refererer også til, at lovens formål er at sikre barnets tarv, og at det vil være i strid med FN’s Børnekonvention at for-skelsbehandle mellem adopterede og ikke-adopterede børn.
Et flertal i Folketinget har dog den 1. juni besluttet, at eneadoptanter fortsat ikke har ret til at få det særlige børnetilskud.
Kilde: http://www.menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2007/ene-adoptanter+diskri-mineres
Rockwool Forskningsenhedens nye analyse af starthjælpen
Indførelsen af den nedsatte kontanthjælp – den såkaldte starthjælp – får flere flygtninge i arbejde. Forskningsenhedens nye analyse sætter fokus på, i hvilken udstrækning starthjælpen har påvirket målgruppens beskæftigel-sesgrad. Den beskæftigelsesmæssige effekt – fem mere i beskæftigelse ud af hundrede – skal dog holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på nedsat ydelse i mange år.
Kilde: http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Engelske_arbejdsnotater/RFFstarthjael-pApril2007_S_01.pdf
K v in d e r s r e tt ig h e d e r RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER:
KVINDERS RETTIGHEDER
● FN’s Konvention til Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW).
● ILO Konvention nr. 100 om Lige Betaling for Lige Arbejde
● ILO Konvention nr. 111 om Afskaffelse af Diskrimination, Hvad An-går Ansættelse og Beskæftigelse.
● Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 23.
● Protokol til FN konventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særlig kvinder og børn
● EU-rammeafgørelse om menneskehandel
● Europarådets konvention om menneskehandel
● Straffelovens § 262 a (forbud mod menneskehandel) 1. Lovforslag
Titel: Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane m.v.).
Baggrund:
Lovforslaget gennemfører direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med ad-gang til og levering af tjenesteydelser. Lovforslaget udvider gruppen af personer der forpligtes til at ligebehandle kvinder og mænd. Forslaget in-deholder desuden definitioner af direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og sexchikane.
Instituttets vurdering:
Efter Instituttets vurdering giver forslaget ikke anledning til bemærkninger af menneskeretlig karakter.
Reference:
Lov nr. 434 af 11. maj 2007
L 137, skriftlig fremsættelse 31. januar 2007: Tillæg A 4599 Lovforslag som vedtaget C 587.
K v in d e r s r e tt ig h e d e r
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane m.v.).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2007.
Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 109 stemmer.
Instituttets høringssvar af 29. januar 2007, udarbejdet af Nanna Margrethe Krusaa.
2. Domme fra de danske domstole Højesteret:
U.2007.1340H
Fængsel fra 8 år og til livstid for drab og drabsforsøg begået af flere i fore-ning efter nøje planlægfore-ning. Udvisfore-ning. Udformfore-ning af anklageskrift og spørgsmål. Resumé og retsbelæring.
T1-T9 var ved nævningeting fundet skyldige i at have dræbt A og forsøgt at dræbe hendes ægtefælle B ved revolverskud. T1 var endvidere fundet skyl-dig i forsøg på drab af B under dennes hospitalsindlæggelse til behandling af skudsår efter det første drabsforsøg. Ved strafudmålingen var der gene-relt lagt vægt på, at forbrydelserne var rettet mod flere og begået af flere i forening efter forudgående nøje planlægning, i hvilken hver havde haft en på forhånd defineret opgave. T1, der var A’s far, havde beordret drabet på A og B og efterfølgende udfoldet vedholdende forsøg på at opspore og dræbe B og blev dømt til fængsel på livstid. T2, der var A’s bror, havde af-fyret talrige skud mod A og B i et stærkt befærdet område (en banegårds-plads) i myldretiden og blev dømt til fængsel i 16 år. T3, der var A’s tante og pakistansk statsborger, havde indtaget en central rolle i planlægningen og gennemførelsen af forbrydelserne gennem sine kontakter med A, men havde et afhængighedsforhold til sin mand T5, der var A’s morbror. Hun blev dømt til fængsel i 14 år og blev – selvom hendes ægtefælle og fire min-dreårige børn var danske statsborgere – udvist under hensyn til kriminali-tetens grovhed, og til at hun trods langvarigt ophold her var helt uintegre-ret. T5, T6, der var A’s farbror, og T8, der var hendes onkel og pakistansk statsborger, havde været meget aktive i planlægningen og udførelsen af forbrydelserne. De blev dømt til fængsel i 16 år, og T8 blev udvist. T4 og T9 havde haft mindre fremtrædende roller i forbrydelserne og blev dømt til fængsel i 10 år. T7, der havde haft en tilsvarende rolle, var ansat i T1’s vognmandsforretning og blev først inddraget få timer før, forbrydelserne blev afsluttet. Han var omfattet af straffelovens § 23, stk. 1, 2. pkt., og blev dømt til fængsel i 8 år. Højesteret fandt, at straffen for T1 var passende, og at der ikke var grundlag for at forhøje straffen for T2 eller for at nedsætte straffene for de øvrige. Udvisningen af T3 og T 8 blev stadfæstet. T9, der
K v in d e r s r e tt ig h e d e r
var pakistansk statsborger, havde stærk tilknytning til Danmark, men også betydelig tilknytning til Pakistan, og han blev ligeledes af Højesteret udvist henset til karakteren og grovheden af kriminaliteten. (Dissens af en dom-mer for lavere straffe for T3-9 og for at undlade udvisning af T9). Påstande om ophævelse af dommen og om frifindelse under henvisning til fejl i an-klageskrift, spørgsmål til nævningerne samt retsformandens resumé og retsbelæring blev ikke taget til følge.Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende kvinders rettighe-der.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, Ligestillingsnævnet, For-brugerombudsmanden og Radio- og TV-Nævnet
Afgørelser fra Ligestillingsnævnet
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 32/2006
Klageren, en kvinde, blev den 1. oktober 2002 ansat hos indklagede, en kommune, som støtte- og kontaktperson for en borger i henhold til lov om social service § 73. Den 17. oktober 2005 sygemeldte klageren sig og oplyste samtidig, at sygemeldingen skyldtes graviditetsbetinget sygdom. Klageren meldte sig delvis rask i november 2005, men fik derefter ved brev af 15. no-vember 2005 besked fra indklagede om, at hun skulle blive hjemme. Ved brev af 14. december 2005 opsagde indklagede klagerens ansættel-seskontrakt med en måneds varsel. Begrundelsen herfor var, at borgeren, som klageren var støtteperson for, var blevet tilknyttet et amtsligt støtte- og aktivitetscenter, der udførte opgaver fra kommunen. Klagerens faglige or-ganisation fandt, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 9 og rettede henvendelse til indklagede. Indklagede trak herefter opsigelsen til-bage og fremlagde i stedet på et møde med klageren og dennes faglige or-ganisation en “påtænkt opsigelse”. Det fremgik heraf, at borgeren i novem-ber 2005 var overgået til at modtage støtte fra amtsligt støtte- og aktivitets-center, samt at borgeren havde udtrykt ønske om at få støtte i et mindre an-tal timer og om, at det ikke længere skulle være klageren, der varetog støt-tefunktionen for ham. Ved brev af 28. februar 2006 modtog klageren den
“påtænkte opsigelse”. Indklagede indbragte sagen for Ligestillingsnævnet med krav om tilkendelse af en godtgørelse. Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at den første mundtlige opsigelse
K v in d e r s r e tt ig h e d e r
fandt sted under en måned efter, at klageren havde meddelt indklagede, at hun var gravid og af den grund sygemeldte sig. Nævnet fandt som følge heraf, at indklagede havde tilsidesat ligebehandlingslovens § 9, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse på 120.000 kr. svarende til 9 måne-ders løn.
Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 13/2007
Klageren, en kvinde, havde været ansat som ufaglært til forefaldende ar-bejde i flere perioder siden den 25. april 2001 hos indklagede, en produkti-onsvirksomhed med sæsonarbejde. Klageren anførte overfor nævnet, at mandlige ansatte hos indklagede, i modsætning til hende selv, havde en pensionsordning, hvorfor der var tale om forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede bestred, at der var tale om forskelsbehandling på grund af køn. Til støtte herfor anførte indklagede, at der i den periode, hvor klageren var ansat, i alt var 13 medarbejdere på timeløn. Af disse var 10 mænd og 3 kvinder, og af en personaleoversigt fremlagt i sagen fremgik det, at ud af disse 13 medarbejdere havde 3 mænd pension. Indklagede gjorde gæl-dende, at de medarbejdere, der modtog pension, ikke havde samme ar-bejde som klageren, hvilket ligeledes fremgik af personaleoversigten, hvor de var anført som nøglemedarbejdere.
Nævnet lagde efter indklagedes oplysninger til grund, at 10 ansatte, 7 mænd og 3 kvinder, af de i alt 13 medarbejdere, ikke modtog pension. Her-efter var der ikke grundlag for at statuere, at det var på grund af klagerens køn, at hun ikke modtog pension, hvorfor klagen ikke blev taget til følge.
Radio- og TV-Nævnets afgørelse af 2. april 2007
Klage over pornografisk tv-reklame sendt på Kanal København
Radio- og tv-nævnet udtalte :“I henhold til § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1368 af 15. december 2005 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn skal reklamer i radio og fjernsyn, som al anden reklame, være lovlig, søm-melig, hæderlig og sandfærdig samt være udformet med behørig social an-svarsfølelse.
Nævnet havde følgende generelle betragtninger om fortolkningen af søm-melighedsbegrebet i reklamebekendtgørelsens § 8, stk. 1, i relation til rekla-mer, der markedsfører pornografi: