Forslag om oprettelse af et uafhængigt samlet klagenævn for ligebehand-ling (Lovforslaget var planlagt til at blive fremsat i Folketinget i oktober 2007)
Klagenævnet for Ligebehandling kunne behandle klager over diskrimina-tion på baggrund af køn, race, religion eller tro, alder, funkdiskrimina-tionsnedsæt- funktionsnedsæt-telse, nationalitet, social eller etnisk oprindelse, politisk overbevisning eller seksuel orientering.
Klagenævnet for Ligebehandling er opbygget efter samme model som det eksisterende Ligestillingsnævn.
En af de primære ændringer er, at ofre for diskrimination kan tildeles kom-pensation for ikke-økonomisk skade direkte af Klagenævnet for Ligebe-handling, og at Klagenævnet for Ligebehandling er i stand til at anlægge sag ved domstolene, hvis gerningsmanden ikke er villig til at betale kompensationen.
Institut for Menneskerettigheder vil forsat være det uafhængige nationale organ for udbredelse af ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse og vil derfor kunne yde uafhængig rådgivning til ofre for diskrimination, foretage uafhængige undersøgelser vedrørende diskrimination og udgive uafhængige rapporter og give anbefalinger vedrørende alle emner, der knytter sig til sådan diskrimination.
Ikke-vedtagne lovforslag fra medlemmer af Folketinget
L 88 af 28. november 2006. Forslag til lov om ændring af straffeloven (Op-hævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Nedstemt den 15. maj 2007.
L 103 af 7. december 2006. Forslag til lov om ændring af straffeloven. (De-mokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens ra-cismeparagraf). Forslaget tilsigter at ændre racismeparagraffen i straffelo-vens § 266 b således, at en udtalelse er straffri, såfremt den er sand, eller fremsætteren havde rimelig grund til at anse den som dækkende for de fak-tiske forhold eller var provokeret til at fremsætte den. Forslaget blev den 28. februar 2007 henvist til Folketingets Retsudvalg indtil videre og frafaldt sidenhen da Folketingsåret sluttede.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Forelæggelse og indberetning af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., og sa-ger om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og 7; Rigsadvokaten Medde-lelse nr. 9/2006 af 14. december 2006.Dokumentet indeholder en opfølgning og implementering af CERD-komi-tëens udtalelse om Mohammed Hassan Gelle; CERD/C/68/D/34/2004;
March 20065, hvor det blev fastslået: “I lyset af medlemsstatens manglende evne til at foretage en effektiv undersøgelse af hvorvidt racediskrimination havde fundet sted, konkluderer komiteen, at konventionens artikel 2, para-graf 1(d) og 4 er blevet overtrådt. Den manglende effektive undersøgelse af sagsøgerens klage over brud på straffelovens § 266 b krænker også hans ret, iht. konventionens artikel 6, til effektive retsmidler og beskyttelse mod den anmeldte racediskrimination.”(§ 7.6). I den pågældende sag finder Ko-miteen således, at politiet fra starten af udelukkede anvendelsen af § 266 b uden at basere denne antagelse på nogen form for undersøgelse. Rigsadvo-katen tilsigter med dette dokument at efterleve udtalelsen fra CERD komi-teen, således at politiet som udgangspunkt bør afhøre den påståede ger-ningsmand med det formål at afdække motivationen bag udtalelsen.
Som en del af implementeringen af regeringens integrationsplan “En Ny Chance for Alle” af 17. juni 2005 blev der introduceret en ny rapporterings-procedure for beslutninger truffet iht. til lov om forbud mod forskelsbe-handling på grund af race m.v. og sager vedrørende straffelovens § 81 nr. 6 og 7. Denne periode med rapportering og indsamling af data løber indtil udgangen af 2007. Derfor er der ikke medtaget nogen resultater i denne rapport. Rapporteringsproceduren løber parallelt med rapporteringsproce-duren til Politiets Efterretningstjeneste (PET) om religiøs eller racemotive-ret kriminalitet, som blev opracemotive-rettet i 2001.6
5) Link til rapporten:
http://www.menneskeret.dk/Danmark/Rapporteringer+og+afg%c3%b8relser/Interna-tional+courts+and+monitoring+committees/The+UN+Committee+System
6) For 2006 resultater se “Indberetning af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund” på: http://www.pet.dk/upload/raci2006.pdf
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
1. Lovforslag
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt.
2. Domme fra de danske domstole Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Klagekomitéen for Et-nisk Ligebehandling.
Folketingets Ombudsmand:
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling:
Læs komitéens udtalelser i underafsnit om Forbud mod diskrimination på grund af race og etnicitet.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark angående forbud mod diskrimination.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:
FN’s Komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination, FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Konkrete sager:FN’s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination:
M.E. mod Danmark, sag nr. 40/2007, se kapitlet om diskrimination på grund af etnicitet og race.
6. Regeringsinitiativer
Det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007
År 2007 er Det europæiske år for lige muligheder for alle. Regeringen har indgået en aftale med Satspuljepartierne om, at der afsættes 7 mio. DKK.
Året skal bruges til at øge kendskabet til lovgivning, politikker og viden om lige muligheder for alle uanset alder, handicap, seksuel orientering, køn, race og etnisk oprindelse og tro og religion efter beskyttelseskriteri-erne i EF-traktatens artikel 13. Samtidig skabes der i løbet af året dialog om mangfoldighed, respekt for forskellighed og at få alle ressourcer aktiveret i forhold til hele den danske befolkning gennem en lang række konkrete ini-tiativer, så alle får mulighed for at deltage i samfundet med deres evner og talenter.
Se mere på: www.lige07.dk
7. Andet
Institut for Menneskerettigheders uddeling af: MIA Prisen 2007
Et tiltag finansieret af EU og iværksat af Institut for Menneskerettigheder på diskriminationsområdet er projektet: Mangfoldighed i Arbejdslivet (MIA-projektet). Projektet har til formål at skabe dialog og sætte fokus på mangfoldighed og ligebehandling på arbejdspladserne og derved følge op på implementeringen af ligebehandlingsdirektiverne, der skal sikre, at alle behandles lige uanset etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og sek-suel orientering. MIA-prisen blev indstiftet af Institut for Menneskerettig-heder i 2003 og uddelt første gang i marts 2004. Beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen overrakte i 2007 MIA-prisen. Vinderne var Nykre-dit, Beredskabsstyrelsen og midtVask. De modtog prisen for et målrettet ar-bejde med mangfoldighed og for at sikre medarar-bejdernes ret til lige-behandling
Læs mere om priskonkurrencen på: http://www.miapris.dk/
Institut for Menneskerettigheder: House of Discrimination
Efter en stor succes sidste år brugte Institut for Menneskerettigheder igen i
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
år den københavnske kulturnat til at sætte fokus på diskrimination ved for en enkelt nat at forvandle sig til House of Discrimination og lægge ram-merne for et interaktivt rollespil, hvor de besøgende på egen krop kunne opleve at blive forskelsbehandlet i rollespilssituationer, hvor de som med-lem af en minoritetsgruppe blev trukket gennem ansættelsessamtaler, første dag på arbejdspladsen og diskoteksbesøg (hvis de fik lov til at komme ind). Arrangementet havde i aftenens løb ca. 180 besøgende.
Fælles erklæring om ’Det inkluderende samfund’
En lang række organisationer er gået sammen om at skabe en fælles plat-form til bekæmpelse af diskrimination og fremme af ligebehandling. Insti-tut for Menneskerettigheder afholdt i april måned en konference om dette, hvor 21 NGO’er underskrev en fælles erklæring om “Det inkluderende samfund”.
Det danske civilsamfund ønsker, at et inkluderende demokratisk samfund skal bekæmpe og eliminere diskrimination for at fremme ligebehandling af alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel orientering mv. De underskrivende organisationer er: Amnesty International, Center for Ligestillingsforskning ved RUC, Dansk Blinde-samfund, Dansk-Russisk Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Sam-virkende Invalideorganisationer, Dokumentations- og Rådgivnings-centeret om Racediskrimination, ENAR Europæisk Netværk imod Ra-cisme, ENAR-Danmark, Foreningen for Etnisk Ligestilling, Frivilligt Fo-rum, Islamisk-Kristent Studiecenter, Kvinderådet, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter, Red Barnet og So-cialdemokratiet.
Memorandum til den danske regering – Vurdering af fremskridtene der er gjort vedrørende implementering af anbefalingerne fra 2004 fra Europarå-dets Menneskerettighedskommissær; Strasbourg, 11. juli 20077
I relation til udlændingeområdet påpeger Kommissæren manglen på data, der underbygger lovændringer, der udgør indgreb i retten til familieliv og barnets rettigheder.
7) For at vurdere fremskridtene der er gjort vedrørende implementeringen af anbefalingerne fra 2004, besøgte en delegation fra den nye kommissærs kontor, Thomas Hammarberg, Danmark 5.-7. december 2006.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Denne kritik er blevet rejst vedrørende maksimumalderen på 14 år for fa-miliesammenføring af børn for at beskytte barnet mod genopdragelsesrej-ser og alderskravet på 24 år for begge ægtefæller, for at de kan ægtefælle-sammenføres i Danmark. Men der er ingen tilfredsstillende, tilgængelige statistikker vedrørende effekten af alderskravet i forhold til antallet af tvangsægteskaber. Kommissæren finder, at undtagelsen for personer med 28 års statsborgerskab8udgør en forskelsbehandling mellem danskere, som har haft statsborgerskab fra fødslen og de, som har opnået det senere i livet.Der er en forpligtelse for personen der søger om familiesammenføring og lever i Danmark til at stille en bankgaranti, som først frigives efter syv år, forudsat at den ikke har været brugt til social assistance til parret. I Kommissærens øjne vil dette formentlig føre til indirekte diskrimination af minoriteter og udsatte grupper på grund af økonomiske forhold.9
Det blev noteret, at regeringen havde fulgt kommissærens anbefaling mht.
at indføre en reference i udlændingeloven til retten til familiens enhed.
Kommissæren noterede sig, at fritagelse fra kravet om syv års lovligt op-hold for at opnå en tidsubegrænset opop-holdstilladelse især anvendes i for-hold til udenlandske ægtefæller (og deres børn), der har opfor-holdt sig i Dan-mark i mindst to år, før de forlader en voldelig partner. Kommissæren no-terede sig, at Integrationsministeriet i foråret 2006 havde åbnet en internet-portal med oplysninger om den relevante lovgivning og retspraksis for at skabe øget gennemsigtighed. Kommissæren fandt, at de materielle forhold
8) Fritagelsesregel for personer bosiddende i Danmark, med 28 års statsborgerskab, fra kra-vet om at et par skal have en samlet tilknytning til Danmark, der er større end tilknytnin-gen til noget andet land, for at en udenlandsk ægtefælle kan få opholdstilladelse.
9) Kommissæren opfordrede den danske regeringen til at revidere familiesammenførings-reglerne med hensyn til alderskravet for børn for at bringe den danske lovgivning i over-ensstemmelse den internationale definition af et barn (en person under 18 år) og formod-ningen om, at det er i barnets interesse at leve sammen med familien, medmindre det modsatte er bevist. Regeringen var imidlertid af den opfattelse, at konventionen om bar-nets rettigheder ikke automatisk indeholder en ret til familiesammenføring af børn under 18 år og fandt derfor ingen grund til at ændre lovgivningen på dette område. Desuden me-ner regeringen, at det kan udledes af den eksisterende retspraksis fra EMRK artikel 8, at fa-milier iht. artikel 8 ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvor de ønsker at udøve deres familieliv. Hvis adskillelsen skyldes, at den forælder, der er bosiddende i Danmark, har valgt at efterlade barnet i hjemlandet og søge opholdstilladelse i opholdsstaten, vil dette forhold veje tungt imod at tillade familiesammenføring. At sænke aldersgrænsen fra 18 til 15 år betyder blot, at børn mellem 15 og 18 ikke har en lovbestemt ret til familiesammen-føring. For at se alle regeringens kommentarer til rapportens anbefalinger, se BILAG kom-mentarer fra den danske regering side 19 i rapporten. Denne rapport er tilgængelig på:
http://www.menneskeret.dk/Danmark/Rapporteringer+og+afg%c3%b8relser/Official+an d+supplementary+reports/Reports+from+the+CoE
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
for asylansøgere var tilfredsstillende, og især var indsatsen for børn udført af engageret og kvalificeret personale. Det blev også noteret, at regeringen havde fordelt yderligere midler til de forskellige asylcentre. Der blev dog udtrykt bekymring mht., at omkring 40 procent af asylsøgerne i Danmark opholder sig mere end tre år i asylcentrene og at det ofte har alvorlige hel-bredsmæssige konsekvenser for de afviste asylansøgere, som af forskellige årsager er ude af stand til at forlade Danmark eller har valgt at blive i Dan-mark. Af særlig bekymring er den omstændighed, at ud af 2.374 beboere i de danske asylcentre er omkring 400 børn. 220 børn har opholdt sig i asyl-centret i over fire år; 97 af dem har opholdt sig der mellem tre og fire år.
Kommissæren anbefalede at inkludere repræsentanter fra Dansk Flygtnin-gehjælp og Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet.
Kommissæren var tilfreds med, at der i 2007 var tilført flere midler (nu ca.
67.000 kr. sammenlignet med 50.000 kr. i 2004) til Rådet for Etniske Minori-teter.
Kommissæren udtrykte bekymring over, at det kun er personer, der har op-holdt sig i Danmark i syv ud af de foregående otte år, der har ret til kontant-hjælp. Alle andre, inklusiv danskere, modtager kun den såkaldte “start-hjælp”. Den udgør mellem 56 og 73 procent af, hvad der betragtes som et passende økonomisk niveau i Danmark. Det blev noteret, at 11 ud af 20 af de største kommuner i Danmark ikke længere tilbyder minoritetsbørn mo-dersmålsundervisning, mens fem kommuner kræver betaling. I relation til romaer udtrykte kommissæren tilfredshed over de vedtagne tiltag og op-fordrer de danske myndigheder til aktivt at involvere romaer i emner, der er relevante for dem. Mht. grønlændere der er frihedsberøvet i Danmark, blev kommissæren informeret om, at Folketinget ville diskutere dette emne i oktober 2007 for at finde en løsning på de problemer, der opstår ved etab-leringen af passende faciliteter i Grønland.
Juridisk vurdering af den Europæiske Komite for Sociale Rettigheder ved-rørende sager om ikke-overholdelse af det Europæiske Sociale Charter10 Uddannelse artikel 10 § 4 – ret til erhvervspraktik. Ligebehandling af per-soner fra medlemsstater, der ikke er medlem af EU, med hensyn til økono-misk støtte til undervisning er ikke sikret.
10) Danmarks status med hensyn til anvendelse af charteret er den 1. april 2006 følgende; til-gængelig på:
http://www.menneskeret.dk/Danmark/Rapporteringer+og+afg%c3%b8relser/Offi-cial+and+supplementary+reports/Reports+from+the+CoE
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Personers bevægelse artikel 18 § 3 – retten til forsimpling og opblødning af formaliteter forbundet med immigration. De restriktive krav for at få op-holds- og arbejdstilladelse er ikke blevet opblødt.Nationalitet artikel 12 § 4 – ligebehandling i sager om social sikkerhed. Til-bageholdelse af opnåede goder er ikke garanteret i tilfælde, hvor en person flytter til en medlemsstat, som ikke er omfattet af EU reguleringer eller af en aftale med Danmark. Dansk lovgivning indeholder ikke mulighed for at kombinere forsikringer eller ansættelsesperioder for statsborgere fra med-lemsstater, der ikke er omfattet af EU regulering.
Passende hjælp til alle mennesker, artikel 13 § 1 – Statsborgere fra andre medlemsstater, som lovligt opholder sig eller jævnligt arbejder i Danmark, bliver ikke behandlet på lige fod med danske statsborgere. De har ikke ret til vedvarende hjælp, medmindre de også er EU/EEA statsborgere eller er omfattet af internationale aftaler indgået af Danmark. Desuden kan de re-patrieres, hvis de modtager sociale ydelser.
Notat vedrørende udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebe-handling
Se kapitlet: Effektive retsmidler.
2) KØNSLIGESTILLING