Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimi-nation på baggrund af etnicitet og race.
2. Domme fra danske domstole Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af etnicitet og race.
Østre og Vestre Landsret:
Østre Landsrets dom af 27. februar 2007 (U.2007.1468 Ø) 5 dagbøder á 200 kr.
Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, ved offentligt under en fod-boldkamp, hvori tiltalte deltog som spiller, at have fremsat ytringer til en modspiller, ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær-diges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse.
Til-F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
talte havde råbt nedværdigende bemærkninger til modspilleren. Landsret-ten fandt, at udtalelserne var fremsat offentligt, idet de var fremsat under en fodboldkamp, hvor andre var til stede, og havde hørt dem, eller kunne have hørt dem. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der er tale om forhold af mindre strafværdighed set i forhold til praksis vedrørende § 266 b i øvrigt, idet ytringerne blev fremsat i en mindre vid kreds og bar præg af drilleri. Landsretten fandt ikke anledning til at nedsætte bødestraffen.Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b (opdateret 3.10.2007). Hele redegørelsen kan ses på:
http://www.rigsadvokaten.dk/media/Praksis-266b.pdf
Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 (U.2007.1679Ø) Fængsel i 3 måneder
Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, ved offentligt ved et busstop-pested at have fremsat udtalelse, ved hvilken en gruppe af personer for-hånes og nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller et-niske oprindelse, idet tiltalte over for en mor og hendes to børn i over-værelse af ca. 10 personer udtalte “sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig”. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens
§ 244, jf. § 247, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen. Byretten frifandt tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, idet byretten ikke fandt, at ud-trykket “perkerafkom” var så groft, at det var omfattet af straffelovens § 266 b. Landsretten fandt, at udtalelsen var fremsat på et offentligt sted, hvor der var andre personer til stede, at det kunne lægges til grund, at ud-talelsen blev overhørt af andre, og at dette havde stået den tiltalte klart. An-vendelsen af ordet “perkerafkom” i børnenes påhør i den foreliggende si-tuation fandtes at have haft en sådan forhånende og nedværdigende karak-ter, at forholdet udgjorde en overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1.
Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b (opdateret 3.10.2007). Hele redegørelsen kan ses på:
http://www.rigsadvokaten.dk/media/Praksis-266b.pdf
3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand, Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Radio og TV-Nævnet
Folketinget Ombudsmand:
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af etnicitet og race.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling:
Statistik
Klagekomitéen har pr. 18. oktober 2007 modtaget 38 henvendelser, 27 kon-krete klager og haft tre egen drift sager.
De konkrete klager fordeler sig som følgende:
Sociale ydelser: 1 Sociale goder: 4 Sundhed: 2 Uddannelse: 6
Vare- og tjenesteydelser: 3 Andet: 1
Udenfor kompetence: 4
Arbejdsmarkedssager – afskedigelse: 2 Arbejdsmarkedssager – ansættelse: 2
Arbejdsmarkedssager – løn og arbejdsvilkår: 1
Arbejdsmarkedssager – erhvervsmæssig uddannelse: 1 De tre egen drift sager er udenfor arbejdsmarkedet.
Udfaldet af de 27 konkrete klager fordeler sig som følgende:
Afvist: 13 Frafaldet: 6
Ingen krænkelse (udtalelse fra komitéen): 1 Under behandling: 7
De tre egen drift sager er alle frafaldet.
Udvalgte konkrete klager fra Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling : 730.23
Klagekomitéen fandt, at der i forbindelsen med udvælgelsen af et barn til sprogtest ikke var grundlag for at antage, at der var sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager over Århus Kommune vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med sprogtest af klagers barn.
Klager oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at klager havde boet i Danmark med sin hustru i mange år, og at de begge talte flydende dansk. Det samme gjorde deres børn, ligesom dansk var hovedsproget i
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
hjemmet. Klager anførte, at skolelederen på den pågældende skole havde meddelt dem, at der var tale om en politisk beslutning, hvorefter alle to-sprogede børn skulle sprogscreenes.Århus Kommune oplyste, at skolelederen på den pågældende skole havde oplyst, at han ikke i forbindelse med indskrivningen fik opfattelsen af, at barnets forældre havde talt dansk med barnet fra fødslen, og at han derfor meddelte forældrene, at der skulle foretages en sprogscreening af barnet.
Skolelederen oplyste dog senere hen, at han ikke kunne afvise, at han for-vekslede indskrivningen af barnet med en af de øvrige, da han ikke havde en præcis erindring om nogen af de over 50 samtaler, han gennemførte på to dage.
Klagekomitéen fandt på baggrund af disse oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at barnet var blevet udvalgt til sprogtest på bag-grund af sin race eller etniske oprindelse. Komitéen havde lagt vægt på, at skolelederen havde udtalt, at han under samtalen med klager samt dennes hustru fik den opfattelse, at barnet ikke havde talt dansk med sine forældre fra fødslen, og at det var på den baggrund, barnet blev udvalgt til sprog-test. Komitéen kunne ud fra sagens oplysninger ikke udelukke, at der var sket en misforståelse mellem klager og skolelederen. Det ændrede imidler-tid ikke på, at det efter komitéens opfattelse, ikke kunne anses for tilstræk-keligt godtgjort, at skolelederen havde lagt vægt på barnets race eller etni-ske oprindelse ved udvælgelsen til sprogtest.
780.19
Klagekomitéen fandt, at Helsingør Kommunes projekt “Fælles Indsats” og den dermed forbundne visitation af personer med roma baggrund til to be-stemte rådgivere var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem modtagelse af en række henvendelser fra personer med roma baggrund opmærksom på, at en række personer var af den opfattelse, at de blev udsat for forskelsbe-handling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med Helsin-gør Kommunes sagsbehandling. Det fremgik af sagens oplysninger, at Hel-singør Kommunes projekt “Fælles Indsats” indebar, at borgere var blevet visiteret til to bestemte rådgivere på baggrund af deres etniske oprindelse.
Det var derfor komitéens opfattelse, at projektet alene kunne gennemføres, hvis det var omfattet af lov om etnisk ligebehandling § 4, om specifikke for-anstaltninger, der har til formål at “forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse”.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Det var komitéens opfattelse, at en specifik foranstaltning efter lov om et-nisk ligebehandling § 4 alene kunne iværksættes, såfremt man tilbød en person eller en gruppe af personer af bestemt etnisk oprindelse en særlig indsats, der fokuserede på personens eller gruppens livssituation og særlige behov. Ordningen skulle udgøre et gode for den eller de pågæl-dende og måtte ikke indebære nogen tvangsmæssig foranstaltning.
Komitéen fandt, at Helsingør Kommune ved det omhandlede projekt havde forfulgt de legitime formål, nemlig at styrke arbejdsmarkedsinte-grationen for personer med roma baggrund, og at fjerne eller mindske ulig-heder for personer med roma baggrund. Komitéen fandt imidlertid, at den pågældende ordning indebar en automatisk visitering af personer med roma baggrund til de to bestemte sagsbehandlere, såfremt kommunen vur-derede, at der var behov for en særlig indsats over for den pågældende.
Komitéen fandt derfor, at den pågældende ordning havde udgjort en tvangsmæssigforanstaltning for personer med roma baggrund i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lovens § 2, stk. 1.
780.23
Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs prispolitik, der indebar rabat på fly-billetter til personer af kenyansk eller somalisk etnisk oprindelse, eller såfremt en person bestilte flybilletterne samtidig med og havde samme ud-og hjemrejsedato som en person af kenyansk etnisk oprindelse, var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem et indslag i DR1’s program “Kontant” den 3. januar 2006 samt en række artikler bragt i dags-pressen den 3. og 4. januar 2006, opmærksom på, at Kenya Airways tilbød flybilletter til en særligt lav pris, hvis kunden havde en bestemt etnisk oprindelse. Klagekomitéen fandt på baggrund af de oplysninger, der var fremkommet i programmet “Kontant”, og som ikke var bestridt af Kenya Airways, at det kunne lægges til grund, at Kenya Airways havde opstillet to kriterier for, at en person kunne opnå den pågældende rabat. Det ene kri-terium var 1) at personen var af enten kenyansk eller somalisk etnisk op-rindelse eller 2) at personen bestilte billetterne samtidigt med og havde samme ud- og hjemrejsedato, som en person af kenyansk etnisk oprindelse.
For så vidt angik det første kriterium, hvorefter personen selv skulle være af kenyansk eller somalisk etnisk oprindelse, fandt Klagekomitéen, at dette indebar, at en person af en anden etnisk oprindelse end de to nævnte, ikke ville opnå den pågældende rabat og dermed ville blive tilbudt en dyrere
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
billet. Klagekomitéen fandt, at dette var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om et-nisk ligebehandling § 3, stk. 1.For så vidt angik det andet kriterium, hvorefter personen skulle bestille bil-letterne samtidigt med og have samme ud- og hjemrejsedato, som en per-son af kenyansk etnisk oprindelse, fandt Klagekomitéen, at dette indebar, at en person, der rejste sammen med en af anden etnisk oprindelse end den nævnte, ikke ville opnå den pågældende rabat og dermed ville blive tilbudt en dyrere billet. Klagekomitéen fandt, at dette også var i strid med forbud-det mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprin-delse, idet denne forskelsbehandling sker på grund af tredjemands etniske oprindelse, hvilket ligeledes var i strid med § 3, stk. 1, i lov om etnisk lige-behandling.
740.25
Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs visumtjek praksis på baggrund af en profilering af de foretagne reservationer ud fra blandt andet navn, hvoref-ter passagerer med ikke velkendte skandinaviske eller britiske navne blev forhindret i at benytte self-service check-in skankerne i lufthavnen og blev udtaget til visum tjek ved de almindelige indtjekningsskranker, var et ud-tryk for indirekte forskelsbehandling og i strid med lov om etnisk ligebe-handling.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog ved brev af 18. oktober 2006 en klage fra en person over, at han i forbindelse med en rejse til Lon-don ikke fik lov til at benytte SAS’s self-service check-in i Københavns Luft-havn, men blev bedt om at henvende sig ved skranken, hvor han af skrankepersonalet fik at vide, at det ifølge selskabets politik ikke var tilladt at lade personer med “mærkelige navne” benytte self-service check-in.
Under Klagekomitéens behandling af sagen oplyste SAS, at flyselskabet har til ansvar at påse, at passagerer, der skal til England, har de relevante rejsedokumenter for at rejse ind i England, og at flyselskabet kan blive til-kendt en bøde af de britiske myndigheder, såfremt SAS ikke varetager de-res ansvar. SAS har videre oplyst, at flyselskabet på baggrund af de fore-tagne reservationer foretager en profilering ud fra blandt andet navn, hvor-efter passagerer med ikke velkendte skandinaviske eller britiske navne bli-ver taget ud til visum tjek ved de almindelige indtjekningsskranker. I kla-gers tilfælde oplyste SAS, at udvælgelsen til manuel check-in, hvor skran-kepersonalet kunne tjekke rejselegitimation, blev foretaget på baggrund af, at klager ikke havde et velkendt skandinavisk eller britisk navn.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
Klagekomitéen konkluderede på baggrund af SAS’ oplysninger, at SAS’
dokumentkontrol forfulgte et sagligt formål, men at SAS ikke havde valgt en hensigtsmæssig og nødvendig metode til at opnå formålet. Klagekomi-téen fandt derfor, at SAS havde udøvet forskelsbehandling af passagerer på grund af deres navne og dermed indirekte på grund af deres etniske oprin-delse. Klagekomitéen fandt videre, at SAS havde udøvet instruktion til for-skelsbehandling, idet SAS har instrueret såvel dokumentgruppen som SAS’ skrankepersonale i at forhindre passagerer med ikke velkendte skan-dinaviske og britiske navne i at benytte self-service check-in med henblik på at foretage kontrol af rejsedokumentation.
Radio og TV-Nævnets afgørelse af 18. januar 2007
Tv-reklamen “Pakistanerkiosken” for Danske Spil A/S sendt på TV 2/Danmark var i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens § 8, stk.
1 (krav om lovlig-, sømmelig-, hæderlig- og sandfærdighed samt at være udformet med behørig social ansvarsfølelse) og § 10, stk. 2 (krav om, at re-klamer ikke må være diskriminerende med hensyn til bl.a. køn).
Nævnet udtalte bl.a. : “Det forhold, at Kazim tager ham på ordet og invite-rer familie og venner over til kiosken for at høre om det ændrede Quick-spil, er efter Nævnets opfattelse så overdrevent og ironiserende, at histo-rien fremstår som en humoristisk parodi på indvandrerkulturen og ikke skal opfattes som en nedgørende fremstilling af indvandrere.”
Det var således Nævnets opfattelse, at den konkrete reklame hverken di-skriminerer, nedgør eller latterliggør indvandrerkulturens familieforhold, og at historien er så karikeret, at indvandrere og flygtninge forstår humo-ren og derfor ikke føler sig stødt eller krænket.
Nævnet fandt derfor, at reklamen er i overensstemmelse med reklamebe-kendtgørelsens § 10 stk. 2, hvorefter reklamer ikke må være diskrimine-rende med hensyn til bl.a. race og nationalitet. Nævnet finder tillige, at re-klamen er udformet med behørig social ansvarsfølelse i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens § 8, stk. 1.
4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod di-skrimination på baggrund af etnicitet og race med Danmark som sagspart.
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer:FN’s Menneskerettighedskomité.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD).
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI).
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark i komitéen.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD):
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark.
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI):
ECRI’s Generelle Henstilling Nr. 11 om Bekæmpelsen af Racisme og Race-diskrimination inden for Politiet (uddrag)
ECRI vedtog den 29. juni 2007 en ny Generel Henstilling Nr. 11 med anbe-falinger til alle medlemsstaters regeringer:
I. For så vidt angår “Racial Profiling” på grund af race 1. Ved lov klart at definere og forbyde “Racial Profiling”.
”Racial Profiling” betyder i denne forbindelse:
“Politiets brug af race, hudfarve, religion, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse, som grundlag for kontrol, overvågning eller under-søgelse, uden at dette kan retfærdiggøres objektivt.”;
2. At foretage undersøgelser af “Racial Profiling” og at registrere politiets aktiviteter for at identificere praksis med “Racial Profiling”. Dette inklu-derer indsamling af data, inddelt efter grundlaget for at foretage rele-vante politiaktiviteter, for eksempel national eller etnisk oprindelse, sprog, religion eller nationalitet;
3. At introducere en rimelig mistænkelighedsstandard, hvorefter kontrol, overvågning eller undersøgelser kun kan foretages på baggrund af en mistanke, der er baseret på objektive kriterier;
4. At undervise politiet om “Racial Profiling” og brugen af en rimelig mis-tænkelighedsstandard;
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
II. For så vidt angår alle former for racediskrimination og racemotiverede upas-sende handlinger begået af politiet
5. At sikre, at lovgivning, der forbyder direkte og indirekte racediskrimina-tion, omfatter politiets aktiviteter;
6. At undervise politiet i menneskerettigheder, inklusiv retten til ikke at blive udsat for racisme eller racediskrimination, og i den gældende lov-givning der forbyder racediskrimination;
7. At udøve foranstaltninger der gør politiet opmærksom på, at racediskri-mination og racemotiverede ukorrekte handlinger foretaget af politiet ikke vil blive tolererede;
8. At yde støtte og rådgivning til ofre for uberettiget racediskrimination el-ler racemotiverede ukorrekte handlinger, der er udført af politiet;
9. At sikre effektive undersøgelser af påståede tilfælde af uberettiget race-diskrimination eller racemotiverede ukorrekte handlinger begået af po-litiet og at sikre, at personer, der har begået sådanne handlinger, modta-ger en passende straf;
10 At oprette et organ, som er uafhængigt af politiet og anklagemyndighe-den, og som håndterer undersøgelser af sager om påstået racediskrimi-nation og racemotiverede ukorrekte handlinger, begået af politiet;
Reference:
ECRI General Policy Recommendation N°11 on combating racism and racial discrimination in policing
Vedtaget den 29. juni 2007 Hele rapporten kan læses på:
http://www.coe.int/t/e/human_rights/ecri/1-ECRI/3-General_themes/1-Policy_Recom-mendations/Recommendation_N11/1-Recommendation_11.asp#TopOfPage
Afgjorte sager:
FN’s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination (CERD):
M.E. mod Danmark, nr. 40/2007
Som omtalt i Instituttets Statusrapport 2004 og 2006, fandt Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling d. 1. september 2004, at en ansat ved den tek-niske skole, hvor M.E. var elev, havde vist villighed til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Dette var i strid med forbuddet mod di-rekte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling §3, stk.1.
Københavns Byret afsagde dom i sagen d. 29. november 2005, som senere blev stadfæstet af Østre Landsret d.d. 27. juni 2006. Byretten anså det ikke for bevist, at skolens ansatte var indstillet på at efterkomme ønsker fra ar-bejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover fandt retten, at M.E. ikke havde været udsat for
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
forskelsbehandling på grund af race eller etnicitet, da han ifølge skolen ikke havde været kvalificeret til den omtalte praktikplads. Som følge af dommen ved Østre Landsret skulle M.E. betale skolen 25.000 kr. til dækning af sagsomkostninger.M.E. sendte 20. december 2006 en klage til FN’s Komité vedrørende Af-skaffelse af Racediskrimination (CERD), som d. 8. august 2007 behandlede sagen. Vedrørende klagers påstand, at han som følge af skolens praksis ikke fik samme muligheder som de andre elever, fandt Komitéen, at der i hvert fald havde været en ansat ved skolen, som havde accepteret en virk-somheds krav om ikke at få elever med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Dette var ifølge Komitéen nok til at kunne antage, at der eksi-sterede en de facto diskrimination af alle skolens elever med anden etnisk baggrund end dansk. Skolens påstand om at klageren var blevet afvist for en praktikplads pga. manglende erfaring, kunne ikke udelukke, at klager ikke ville være blevet afvist på grund af sin etnicitet. Klagers muligheder for at søge praktikpladser var begrænset i forhold til de andre elevers mu-ligheder på grund af hans etnicitet. Dette er diskriminerende og indebærer en krænkelse af klagers ret til undervisning og træning jf. Konventionens artikel 5, stk. e(v).
Vedrørende klagers påstand, at han ikke havde adgang til et effektivt rets-middel, lagde Komitéen mærke til, at både byretten og landsretten i deres afgørelser havde lagt vægt på M.E.’s manglende erfaring som grund til, at hans praktikansøgning var blevet afvist. Komitéen mente dog, at domsto-lene burde have undersøgt, om bemærkningen “ønsker ikke P” ved en virksomheds navn, var tegn på eksklusion af elever på grund af deres etni-ske baggrund, og om dette udgjorde racediskrimination. Idet der ikke havde været en effektiv undersøgelse for at afgøre, om der kunne have været tale om racediskrimination, havde Danmark krænket Konventionens artikel 2, stk. 1(d) og artikel 6.
Komitéen anbefalede Danmark at kompensere M.E. for den moralske skade, som krænkelserne havde ledt til. Danmark blev også pålagt at give publicitet til afgørelsen, især blandt statsadvokater og domstolene.
6. Regeringsinitiativer Integrationspriserne 2007
Formålet med Integrationspriserne er at anerkende det succesfulde inte-grationsarbejde, der foregår rundt om i landet og at videreformidle alle de
F o r b u d m o d d is k r im in a ti o n
gode erfaringer med dette arbejde. Samtidig skal Integrationspriserne skabe positiv opmærksomhed om integrationen og illustrere bredden i integrationsarbejdet.
Vinderne af de fem priser er:
Beskæftigelsesprisen: Oracle Denmark ApS med projektet Mentorordning for nydanskere.
Ildsjæleprisen: C:NTACT-Fonden, Betty Nansen Teatret med projektet C:NTACT.
Integrationsrådsprisen: Odense Integrationsråd.
Myndighedsprisen: Vejle Kommune med projektet Byen i balance.
Skole- og uddannelsesprisen: Rådmandsgades Skole i København N med projektet Ildsjæle på Nørrebro.
Reference: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/integrationspriserne/integrati-onspriserne_2007.htm
7. Andet
MIA-PRISEN 2007
Institut for Menneskerettigheder uddelte fredag den 27. april 2007 Dan-marks eneste erhvervspris for mangfoldighed og lige muligheder og beløn-nede dermed tre danske virksomheder for deres indsats for mangfoldighed og lige muligheder i arbejdslivet.
Vinderne blev:
Nykredit, Beredskabsstyrelsen og midtVask, som modtager prisen for et målrettet arbejde med mangfoldighed og for at sikre medarbejdernes ret til ligebehandling.
Se mere på http://www.miapris.dk/
PET: Opgørelse af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs bag-grund.
I perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 blev der indberettet 85 tilfælde af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund.
Antallet over året 2005 var præcist det samme. Tallene for 2004 og 2003 var dog markant lavere: hhv. 37 og 53 indberetninger. Over året 2007 er der ikke blevet offentliggjort noget tal endnu.