Menneskeret i Danmark Status 2007

(1)

N a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

Institut for Menneskerettigheder

Menneskeret i Danmark

Status 2007

(2)

Menneskeret i Danmark Status 2007

Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse

Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.)

Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler

Produktion: Handy-Print A/S, Skive

Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udred- ninger:

Cand. phil., Ph.d. Anette Faye Jacobsen Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll

Mag.art. Ph.d. i historie Eva Maria Lassen Cand.jur. Ph.d. Kim Ulrich Kjær

Cand.jur. Lisbeth Arne Pedersen Cand.jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. Jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.mag. E.M.A. Rikke Frank Jørgensen Seniorforsker, Ph.d. Stéphanie Lagoutte Indsamling og bearbejdning af materiale:

Martin Ole Futtrup, Dorien van Veelen og Christoffer Ulrik Badse Printed in Denmark 2007 by

Handy-Print A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN 87-91836-19-0

(3)

I n d h o ld

FORORD . . . 5

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION . . . 10

LÆSEVEJLEDNING . . . 11

NATIONALE DOMSTOLE. . . 13

NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER . . . 15

INTERNATIONALE DOMSTOLE . . . 19

INTERNATIONALE KONTROLORGANER . . . 21

STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET . . . 29

MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD . . . 31

GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet . . . 37

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf . . . 43

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde . . . 54

Retten til personlig frihed . . . 58

Retten til retfærdig rettergang . . . 64

Ingen straf uden retsregel. . . 73

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance . . . 76

Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed . . . 105

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed . . . 110

Retten til forenings og forsamlingsfrihed . . . 119

Retten til effektive retsmidler . . . 124

Forbud mod diskrimination . . . 130

1) Generelt . . . 131

2) Kønsligestilling . . . 138

3) Alder . . . 140

4) Etnicitet og race . . . 141

5) Seksuel orientering . . . 155

(4)

F o r o r d

6) Religion og tro . . . 157

7) Personer med funktionsnedsættelse . . . 161

8) Politisk overbevisning . . . 163

9) Social oprindelse. . . 164

Retten til respekt for ejendom . . . 166

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder . . . 170

RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER. . . 174

Kvinders rettigheder. . . 174

Barnets rettigheder . . . 181

Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. . . 189

Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder. . . 195

Flygtninges og migranters rettigheder. . . 198

UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2007 . . 214

MENNESKERETLIG INFORMATION. . . 217

Institut for Menneskerettigheder . . . 217

Udvalgte klagemuligheder . . . 218

Rådgivning og retshjælpsorganisationer . . . 221

OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER . . . 223

OVERSIGT OVER LOVFORSLAG . . . 225

OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER . . . . 228

STIKORDSREGISTER . . . 232

PARIS-PRINCIPPERNE . . . 236

(5)

F o r o r d

FORORD

Frihed som værdi og princip i retsstaten er menneskerettighedernes om- drejningspunkt. Fundamentale friheder som ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, foreningsfrihed, personlig frihed og selvbestemmelsesret er af- gørende for det enkelte menneskes liv og deltagelse som medborger i et demokratisk samfund. Og forudsætningen for en sådan deltagelse og for den enkelte borgers og fællesskabets trivsel er det frie valg med hensyn til egen udvikling, familie, uddannelse, beskæftigelse og bopæl.

Kravet om frihed omfatter også friheden til forskellighed. EU har ud- nævnt 2007 til at være europæisk år for lige muligheder for alle. Lige muligheder for alle handler om lighed og frihed til forskellighed. For at denne frihed skal blive til virkelighed for alle, skal et inkluderende demokratisk samfund bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling. Et rummeligt samfund inkluderer alle uanset deres køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationale eller sociale oprindelse, formue- forhold, alder, handicap eller seksuelle orientering. Et rummeligt samfund værner om og fremmer friheden, og det sikrer, at alle kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet.

Den enkelte borgers frihed kan kun undtagelsesvis begrænses, når andre borgeres tilsvarende frihed bringes i fare, eller når hensynet til det sam- fundsmæssige fællesskab vejer tungere end hensynet til den enkelte. Denne vurdering om, hvorvidt et indgreb i borgernes friheder kan retfærdiggøres, vil i en tid med frygt for terrorisme og kriminalitet komme under pres.

I det følgende gives eksempler på retlige og faktiske tiltag, der i 2007 har haft positive eller negative konsekvenser for borgernes muligheder for at nyde og udøve de friheder, som de er sikret i den danske grundlov, i menneskerettighedskonventionerne, i EU-direktiverne, samt den kommende reformtraktats charter om grundlæggende rettigheder.

Anti-terrorismeindsatsen og politiets efterforskning

Anti-terror tiltag har især bragt visse rettigheder i fokus på europæisk plan, såsom forbudet mod tortur og frihedsberøvelse samt privatlivets beskyttelse. I Danmark har brugen af information modtaget fra lande, der er kendt for at udøve tortur, bragt udstrækningen af torturforbudet til diskussion.

Torturforbudets absolutte karakter har dermed fået betydning ud over en snæver beskyttelse inden for nationale grænser, hvilket betyder, at staterne ikke kun er forpligtet til at afstå fra at bruge tortur, men også til at medvirke til bekæmpelsen af tortur i andre medlemsstater. Adgangen til at bruge torturinformation i efterforskningen må derfor som udgangspunkt anses for

(6)

F o r o r d

afskåret. Hvis en katastrofe, der vil kræve menneskeliv, imidlertid kan af- værges på grund af modtagne oplysninger fremkaldt ved brug af tortur, er det i lyset af menneskeretten til livet og et krav om effektiv efterforskning åbenbart, at oplysningerne kan og skal anvendes for at beskytte borgernes liv. Omfanget af forpligtelserne i relation til torturforbudet er tillige blevet mere relevant, idet danske soldater aktivt er tilstede i konfliktsituationer rundt omkring i verdenen. Dette medfører, at menneskeretlige overvejelser i forbindelse med tilbageholdelse og udlevering af fanger til stadighed bør have en fremtrædende plads i undervisningen af udsendte.

Som led i anti-terror indsatsen i Danmark trådte den såkaldte lognings- bekendtgørelse i kraft i 2007. Den har væsentlig indvirkning på den enkelte borgers frihed, idet den muliggør en systematisk afdækning af en persons trafikmønster på nettet, mail, fastnet- og mobiltelefon. Det vil således være muligt for politiet fremover at indhente dommerkendelse til både historiske oplysninger om en persons trafikdata, herunder hvilke numre, der er kaldt og hvornår der er koblet op til nettet samt til overvågning af fremtidig kommunikation. Disse oplysninger bidrager sammen med den øvrige mængde af persondata, der er registreret hos offentlige myndigheder og private en- heder, til, at den danske borgers historie, uddannelse, arbejdsmarkedstil- knytning, økonomi, sundhed, adfærd, præferencer og meget andet kan sam- les i en komplet personprofil, der gør vedkommende transparent i forhold til statslige myndigheder.

I lyset heraf er det positivt, at regeringen afstod fra at gennemføre adgang for politiet til at skanne indholdet af telekommunikation inden for et afg- rænset område. En sådan telefonskanning udgør et særligt alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, idet indgrebet i meget vidt omfang vil kunne omfatte kommunikation blandt personer, som ikke er mistænkt – eller vil kunne mistænkes – for kriminalitet.

Politiets nuværende efterforskningsmidler har i år vist sig effektive i indsatsen for at forebygge terrorisme. Der har således været foretaget anholdel- ser, og domfældelse er sket i flere sager vedrørende overtrædelse af anti-terror bestemmelserne i straffeloven, ligesom politi og efterretningstjeneste har øget opmærksomheden i forhold til, hvorvidt marginaliserede unge bliver ofre for radikalisering.

Derimod har politiets generelle brug af skydevåben og anden magtanven- delse givet anledning til bekymring hos FN’s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. Særligt har man hæftet sig ved antallet af dødsfald som følge af brug af skydevåben, samt de efterforskningsmæssige procedurer og den eksisterende struktur for klageadgang.

(7)

F o r o r d

Menneskehandel

Menneskehandel er uden tvivl en af de værste og groveste overtrædelser af menneskerettighederne. De handlede mennesker bliver ofre for moderne slaveri, med livslange fysiske, psykiske, seksuelle og følelsesmæssige konsekvenser til følge. Tingsliggørelse af mennesket, som slaveriet er udtryk for, har således vidtrækkende, negative konsekvenser for samfundets sikring af respekt for det enkelte menneskes værdighed og frihed, for ligestilling mellem kvinder og mænd og for beskyttelse af børn og personer, der er udsatte og marginaliserede på grund af fattigdom.

Det er derfor positivt, at Danmark i 2007 har ratificeret Europarådets konvention om kvindehandel. Konventionen foreskriver en række foranstaltninger, der skal sikre og fremme beskyttelsen af handlede menneskers rettigheder, herunder både trænet og kvalificeret personale, samarbejde mellem myndigheder og organisationer samt procedurer, der er velegnede til at imø- dekomme de behov og den særlige situation, som handlede mennesker be- finder sig i.

En vigtig forpligtelse efter konventionen er, at støtten til det handlede menneske ikke må gøres betinget af hendes eller hans indvilligelse i at medvirke som vidne under en retssag. Vigtigheden af den ubetingede støtte er understreget ved, at bestemmelsen ikke er udformet som en forpligtelse til at afstå fra at stille et sådant krav, men derimod som en positiv forpligtelse til at vedtage lovgivning og andre foranstaltninger, der sikrer, at sådanne be- tingelser ikke opstilles.

En væsentlig udfordring for at sikre effektiv beskyttelse af handlede mennesker i Danmark er at identificere og anerkende handlede mennesker som ofre for menneskerettighedskrænkelser frem for som illegale migranter.

Menneskehandel bliver i dag anset som et område, der hører under udlæn- dingemyndighederne, hvilket har som konsekvens, at mange af de handlede kvinder og mænd ikke opnår status som handlede mennesker med alt, hvad det fører med sig af behandlings-, støtte- og omsorgsbehov, programmer for sikker hjemsendelse og mulighed for at søge erstatning. I stedet behandles de som illegale migranter med oplevelsen af at blive stigmatiseret yderligere som konsekvens af bl.a. frihedsberøvelse og at blive hjemsendt til en uvis fremtid, hvor de i langt de fleste tilfælde er i høj risiko for at ende som ofre for menneskehandel endnu engang.

Mennesker med funktionsnedsættelse

Danmark undertegnede FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse i 2007. Konventionen viser, hvordan menneskerettighederne skal gennemføres for mennesker med handicap og fastslår, at han- dicappede mennesker skal sikres deltagelse og inklusion i samfundet på lige

(8)

F o r o r d

vilkår med andre borgere. Det stiller krav til fysisk tilgængelighed og til ligebehandling og ikke-diskrimination i alle dele af samfundslivet.

Et par konkrete sager fra Vestre Landsret viser, at personer med handicap møder barrierer i forbindelse med beskæftigelse. Sagerne omhandler afskedigelse af personer med funktionsnedsættelse på grund af henholdsvis post- traumatisk stresssyndrom og sklerose. Landsretten fandt, at disse funkti- onsnedsættelser ikke udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. En sådan snæver fortolkning af begrebet “handicap” ved de danske domstole kan få en uheldig indvirkning på handicappedes frihed og lige muligheder til reelt at deltage på arbejdsmarkedet.

Pressefrihed

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i adskillige domme gennem tiden fastslået, at pressen nyder et særligt ytringsfrihedsprivilegium som “offentlighedens vagthund”. Pressens beskyttelse er af særlig vigtighed i et demokrati, og pressen har pligt til at videregive information og idéer, som har offentlig interesse – herunder også nyheder, der risikerer at fornærme eller forurolige dele af befolkningen. Pressens rolle som offentlighedens vagthund og den deraf følgende udvidede beskyttelse af ytringsfriheden for journalister gælder dog stadigt primært ved videreformidling af andres lovbrud.

Et godt eksempel på dette var sagen om journalister fra Berlingske Tidende, der viderebragte fortrolige oplysninger, som blev lækket af en person i ef- terretningstjenesten. Københavns Byret frifandt journalisterne og chefre- daktøren, bl.a. med henvisning til ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonvention samt straffelovens hensyn til

“åbenbar almeninteresse”, hvilket understreger princippet om journalisters pressefrihed i det danske samfund.

Religionsfrihed

Friheden til selvstændigt at udvikle sin tro og religiøsitet eller til at fravælge eller skifte religion er absolut beskyttet i menneskerettighedskonventionerne og er en grundbestandel i et pluralistisk samfund. Derimod har staten, under visse omstændigheder, adgang til at tillade en begrænsning i mani- festationen eller udøvelsen af religion. En sådan manifestation har været på dagsordenen, nemlig en mandlig sikh’s Kirpan-kniv, der bæres inden for tøjet som et religiøst symbol.

I forhold til retten til at bære Kirpan-kniven mente Landsretten ikke, at det udgjorde et anerkendelsesværdigt formål efter våbenloven, at kniven blev båret af en troende sikh som et religiøst symbol, og han blev derfor dømt for overtrædelse af våbenloven. Afgørelsen er utvivlsomt rigtig efter dansk ret, men det skal bemærkes, at der i forskellige lande hersker forskellige op-

(9)

F o r o r d

fattelser af, hvorvidt der bør gælde et særligt krav om rimelig tilpasning i forhold til religiøse minoriteters religionsmanifestation. Netop et sådant krav har ført til, at bl.a. den canadiske højesteret og den svenske diskrimina- tionsombudsinstitution har fastslået, at kirpan-kniven må respekteres som et religiøst symbol, og at det derfor vil stride mod både friheden til religi- onsudøvelse og forbudet mod diskrimination at forbyde sikh’er at bære en sådan kniv.

Året bød også på en opsigtsvækkende ikke-juridisk bindende FN-resolution fra Menneskerettighedsrådet, der opfordrede medlemsstaterne til at arbejde for øget tolerance og respekt for alle religioner og deres værdigrund- lag og til at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod religiøst baseret had, diskrimination og trusler. Resolutionen understreger det fokus, der de sid- ste par år har været på religionens rolle i samfundet samt den uenighed, der eksisterer mellem forskellige dele af verdenen på dette følsomme område.

Flere EU-lande, heriblandt Danmark, stemte med god grund imod resolutionen. De påpegede det problematiske i at forene religionsbespottelse og reli- giøst begrundet diskrimination, da de to begreber er meget forskellige af na- tur. Landene understregede, at de internationale menneskerettigheder alene beskytter individets ret til religionsfrihed – og ikke religionen i sig selv.

Børn i asylcentre

Børns frihed og trivsel er under pres i asylcentrene, fordi de i mange tilfælde ikke har mulighed for at leve et liv, der tilgodeser deres behov for omsorg, udvikling og sundhed. Børnenes forhold blev i 2007 undersøgt i en række danske rapporter, som påpegede, at børnene lider under det psykiske pres, der bl.a. opstår i familierne. Det er Danmarks ansvar at drage omsorg for disse børn på en måde, der opfylder børnekonventionens princip om altid at sikre barnets bedste interesse. Der er i år også udtalt bekymring over børne- nes forhold i asylcentrene af FN’s Tortur Komité og Europarådets Menne- skerettighedskommissær.

En fastholdelse af frihed som kendetegn for det danske samfund fordrer øget opmærksomhed og bevidsthed om den afgørende betydning, friheden har såvel for den enkelte borgers trivsel og deltagelse som for samfundet som helhed. Ligesom en fælles forståelse af rettigheder og friheder er af største vigtighed for den fulde realisering af menneskerettighederne.

Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen

Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder

(10)

In s ti tu t fo r M e n n e s k e r e tt ii g h e d e r – e n N a ti o n a l M e n n e s k e r e tt ig h e d s o r g a n is a ti o n INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION

Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni 2002.¹Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN’s Paris Principper². Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettighe- der. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM);

Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etab- leringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Insti- tut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder.

Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, orga- nisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og frem- sætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over over- trædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 16 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet:

Race og Etnicitet.

1) Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Cen- ter for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland.

2) Akkreditering – A-Status.

Institut for Menneskerettigheder blev i 2007, som led i en periodevis evaluering, vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisatio- ner (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om an- givet i FN´s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN’s Menneskerettighedsråd og FN´s Komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskeret- tighedsinstitutioner. Instituttet vil blive reevalueret i 2012.

(11)

L æ s e v e jl e d n in g

LÆSEVEJLEDNING

Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret.

I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funk- tionsnedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Eu- roparådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2007 findes kapitlet: Menneske- retlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgivningsmulig- heder.

Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2007, omfatter udeluk- kende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2006 til oktober 2007, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter.

Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2006 til den 1. oktober 2007 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status 2007. De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via hørings- runder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodnin- ger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettighe- der besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på hørings- anmodninger kan i deres fulde længde læses på www.menneskeret.dk.

(12)

L æ s e v e jl e d n in g

Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme ved- rørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer.

Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på www.menneskeret.dk.

I Status 2007 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initia- tiverne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneske- retlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte af- gørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 228 i Status 2007. Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt in- formationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisatio- ners hjemmesider.

(13)

N a ti o n a le d o m s to le

NATIONALE DOMSTOLE

De danske domstole

Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om for- enelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2007 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Rets- væsen (UfR), og hvori EMRK og FN’s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2006 frem til den 1. oktober 2007. Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresu- méerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson.

Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne

Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsret- ter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det fo- reslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at an- kedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Pro- cesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret.

Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne

Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i 1978. For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminal- retten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og straffe- retten.

Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven (§ 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Men- neskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne.

(14)

N a ti o n a le d o m s to le

Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr.

814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar 2000. Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grøn- land er medlem af EU.

(15)

N a ti o n a le t il s y n s - o g k la g e o r g a n e r

NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER

Nationale klageorganer

Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettig- hedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menne- skerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nær- mere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombuds- manden. Se side 218 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivnings- muligheder. Status 2007 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination.

Folketingets Ombudsmand

Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Om- budsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes af- gørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle under- søgelser af en myndigheds behandling af sager.

Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anven- delighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsproto- kollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombuds- manden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ.

(16)

N a ti o n a le t il s y n s - o g k la g e o r g a n e r

Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse

Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærk- somme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen.

Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside.

www.ombudsmanden.dk

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Men- neskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr.

374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr.

756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige under- søgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger.

Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. For- målet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen.

Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside www.klageko- mite.dk

(17)

N a ti o n a le t il s y n s - o g k la g e o r g a n e r

Ligestillingsnævnet

Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemmeside: www.ligenaevn.dk

Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Forslaget indebærer, at der etableres et samlet klagenævn, der kan træffe afgørelse og tilkende godtgørelse i alle sager vedrørende overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet.

Ifølge lovforslaget er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn – Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling. Forslaget er en forbedring, med en introduktion af en administrativ klageadgang for bl.a.

ældre, homoseksuelle og personer med handicap, der ellers kun kan gå til de almindelige domstole eller det arbejdsretlige system, hvis de føler sig di- skrimineret på arbejdsmarkedet. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling, hvis man mener at være blevet forskelsbe- handlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Som forslaget foreligger ændres der ikke i de begrænsninger, der ligger i at en række diskriminations- grunde kun er omfattet af diskriminationsforbudet på arbejdsmarkedet, mens kønsdiskrimination og etnisk diskrimination er omfattet af de forbud, der gælder i andre sektorer og dele af samfundslivet. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes, nedlægges både Ligestillingsnæv- net under Socialministeriet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. Forslaget var planlagt fremsat i oktober 2007, men bortfaldt p.g.a. valget d. 13. november 2007.

Forslaget om Det Fælles Klagenævn er inkluderet i det nye regerings- grundlag, og vil blive genfremsat.

(18)

N a ti o n a le t il s y n s - o g k la g e o r g a n e r

Institut for Menneskerettigheder opstiller i sin udredning nr. 5 – “Effektiv beskyttelse mod diskrimination” – om retlige og faktiske tiltag, en række anbefalinger til, hvordan et nyt fælles klageorgan i samspil med et generelt diskriminationsforbud og en institutionel ramme for ligebehandlingsfrem- mende aktiviteter kan imødekomme det behov for beskyttelse mod diskrimination og fremme af ligebehandling, der eksisterer i Danmark i dag.

Institut for Menneskerettigheders udredning: Effektiv beskyttelse mod diskri- mination – om retlige og faktiske tiltager tilgængelig på: http://shop.human- rights.dk/

(19)

In te r n a ti o n a le d o m s to le

INTERNATIONALE DOMSTOLE

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra 1950. Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres).

Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Euro- pæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i.

Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Stras- bourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke kræn- kelse) blevet realitetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status 2007.

Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning.

EF-Domstolen

EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan an- mode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og

(20)

In te r n a ti o n a le d o m s to le

forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten.

EF-Domstolen har taget stilling til en sag om bl.a. fri bevægelighed og etab- leringsfrihed. Danmark tabte en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensi- onsindbetalinger ved indbetalinger til udenlandske selskaber.

(21)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

INTERNATIONALE KONTROLORGANER

Internationale komitéer

I tilknytning til visse af FN’s og Europarådets vigtigste konventioner om menneskerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at over- våge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneskerettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komi- téerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller ver- densdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémed- lemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN- organ. Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende.

Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger

Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at af- lægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Da- nish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågæl- dende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte be- nævnt supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør sammenfattende iagttagelser (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Re- port to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågældende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller op- fordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog.

(22)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne

Følgende Komitéer og repræsentanter har i indeværende statusperiode af- givet bemærkninger vedrørende Danmark i indeværende periode:

FN’s Komitéen mod Tortur, Europarådets Sociale Komité, Europarådets Menneskerettighedskommissær og OSCE formandskabets personlige re- præsentant for bekæmpelse af intolerance og diskrimination af muslimer.

På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.menneskeret.dk findes under punktet Danmark afgørelser og rapportering vedrørende Dan- mark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser.

Referater af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2007 i kapitlerne for de relevante rettigheder.

Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger

De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet Gene- ral Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig rele- vant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennem- førelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling.

Individuel klageadgang

Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationsko- mité, FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlems- staterne. Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komi- téernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD) har afgjort én sag (krænkelse). Se kapitlet: Forbud mod Diskrimi- nation under afsnittet Etnicitet og Race.

(23)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på www.jm.dk. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning.

FN’s Overvågningskomitéer

Komitéen for Menneskerettigheder (HRC)

FN’s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN’s Kon- vention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager. Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer.

Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)

Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at over- våge overholdelsen af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kultu- relle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighe- derne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang. Ko- mitéen består af 18 eksperter.

Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen.

På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer, heriblandt direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum.

(24)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

Komitéen mod Tortur (CAT)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Tortur og anden Gru- som, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beret- ninger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne frem- sætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv. (OPCAT) af 18. december 2002 pålægger bl.a. deltagerstaterne at oprette eller opret- holde, en eller flere nationale besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor personer er frihedsberøvet.

Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW)

Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne med- virker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller in- direkte diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Ko- mitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder.

Komitéen består af 23 medlemmer.

Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gen- nemføre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med for- slag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRCOPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprosti- tution og børnepornografi (CRCOPSC 2000) indeholder rapporteringsforplig- telser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer.

(25)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW)

Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Beskyttelse af Van- drende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra 1990.

Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter sig til at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af konventionen. Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan behandle individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komi- téens kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller ratificeret konventionen.

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er en FN-særorganisation, hvis hovedområde er arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål. Orga- nisationen blev grundlagt i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fastsætte og fremme internationale standarder for arbejds- tagernes leve- og arbejdsvilkår, hvilket omfatter fagforeningsfrihed, retten til at føre kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde og børnear- bejde, ligestilling, arbejdsmiljø, social sikring mv. ILO overvåger at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Gennemførel- sen sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere rapporter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer til overvågning af gennemførelsen af forpligtelserne:

Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anven- delse (CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med samtlige ratificerede ILO konventioner. ILO’s Ekspertkomité består af 19 erfarne jurister fra medlemslandene. Komitéen er det overordnede kontrol- organ i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen periodisk.

Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden.

Komitéen for Foreningsfrihed (CFA)

Komitéen for Foreningsfrihed blev oprettet i 1951. Komiteen er et organ under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er et klageorgan, der behandler klager, typisk fra arbejdstagerorganisationer. Ko- mitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden.

(26)

Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har ratificeret:

Afskaffelse af tvangs og slavearbejde

●C 29 Forced Labour Convention 1930, C 105 Abolition of Forced Labour Convention 1957

Retten til at organisere sig og Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, samt beskyttelse mod arbejdsløshed

●C 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Con- vention 1948, C 98 Right to Organise and Collective Bargaining Convention 1949, C 122 Employment Policy Convention 1971

Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse

●C 100 Equal Remuneration Convention 1951, C 111 Discrimination (Em- ployment and Occupation) Convention 1958

Forbud mod børnearbejde

●C 138 Minimum Age Convention 1973, C 182 Worst Forms of Child La- bour Convention 1999

Oprindelige folks rettigheder

●C 169 Indigenous and Tribal Peoples Convention 1989 Europarådskomitéer

Europarådets Sociale Komité

Komitéen er en ekspertkomité nedsat i medfør af Den Europæiske Social- pagt fra 1961, som Danmark ratificerede i 1965. Europarådets Sociale Ko- mité har til opgave at undersøge, om medlemsstaternes nationale retsor- den er i overensstemmelse med Den Europæiske Socialpagt, bl.a. ved at undersøge landenes rapporter til komitéen. Komitéen fremsætter hvert år konklusioner og anbefalinger baseret på de rapporter, som medlemsstaterne indleverer. Der er ikke individuel klageadgang i forhold til Socialpag- ten, men den anden tillægsprotokol fra 1995 giver adgang til, at organisationer kan indgive klager. Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret protokollen.

Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedvær- digende Behandling eller Straf (CPT)

Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Konvention til Forebyg-

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

(27)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

gelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf fra 1987. Komitéens formål er at undersøge, hvordan tilbageholdte personer – typisk anholdte, varetægtsfængslede og indsatte i fængsler – behandles, for derved at styrke beskyttelsen mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Komitéen består af et antal medlemmer svarende til antallet af lande, der har tiltrådt konventionen. Komi- téen fremsætter officielle udtalelser på grundlag af regelmæssige besøg i deltagerlandenes institutioner. Der er ikke individuel klageadgang.

Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI)

ECRI blev nedsat i 1994 på det første topmøde med stats og regeringsche- ferne fra medlemsstaterne i Europarådet med henblik på at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Komitéen har til formål at overvåge medlemsstaternes lovgivning og andre tiltag i kampen mod racisme og intolerance og at foreslå yderligere initiativer på lokalt, regionalt og europæisk niveau. Komitéen indsamler oplysninger både fra staternes myndigheder og fra relevante institutter og interesseorganisationer. Der er ikke individuel klageadgang. Komitéens seneste besøg i Danmark var i oktober 2005. Komitéens offentliggjorte i maj 2006 sin seneste evaluering af Danmark, som kan læses i Status 2006.

Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal

Komitéen er nedsat i medfør af Europarådets Rammekonvention om Be- skyttelse af Nationale Mindretal fra 1994. Komitéens formål er at under- søge, hvorvidt deltagerstaternes lovgivning er i overensstemmelse med konventionen. Komitéen modtager til dette formål periodiske rapporter fra medlemsstaterne, men har også mulighed for at indsamle oplysninger fra andre, for eksempel interesseorganisationer og private. Komitéen fremsæt- ter sine konklusioner på baggrund af disse rapporter. Der er ikke individuel klageadgang.

Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog

Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog fra 1992. Danmark undertegnede pagten den 5. november 1992 og ratificerede den 8. september 2000. Pagten trådte i kraft den 1. januar 2001. Komitéen består af et medlem fra hver deltagerstat. Del- tagerstaterne er forpligtet til at fremsende periodiske rapporter til ekspert- komitéen om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten.

Ekspertkomitéen vil også i forbindelse med gennemgangen af de omhandlede rapporter kunne modtage oplysninger fra ikke-statslige aktører. På

(28)

In te r n a ti o n a le k o n tr o lo r g a n e r

baggrund af rapporterne og staternes kommentarer udarbejder komitéen evalueringsrapporter og aflægger beretning vedrørende disse til Minister- komitéen, som på ad hoc basis beslutter, om rapporterne skal offentlig- gøres og kommer med eventuelle henstillinger til staterne. Herudover af- lægger komitéen besøg i staterne efter indgivelse af deres periodiske rapporter. Der er ikke individuel klageadgang.

Europarådets Menneskerettighedskommissær

Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren skal være en institution til fremme af viden om og respekt for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets menneskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal respektere kompetencen for andre overvågende organer etableret i medfør af EMRK eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter og skal udføre andre funk- tioner end disse organer. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager. Kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter.

Menneskerettighedskommissærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende. En række menneskeretlige kritikpunkter blev rejst af Europarådets Menneskerettighedskommissær i 2004 i kommissærens rapport (Status 2004). Den 11. juli 2007 blev rapporten: Memorandum to the Danish Govern- ment - Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendati- ons of The Council of Europe, Commissioner for Human Rights, offentliggjort.

Rapporten fra 2007 indeholder en vurdering af de initiativer, der er foretaget som opfølgning på anbefalingerne fra Menneskerettighedskommis- særens første besøg og er beskrevet under de relevante rettigheder.

(29)

S ta tu s f o r m e n n e s k e r e tt ig h e d e r n e s g e n n e m fø r e ls e i d a n s k r e t

STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET

Grundloven

Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i den 5. juni 1849, og den seneste ændring blev gennemført i 1953. Grundloven indeholder en række menneskerettigheder og relaterede rettigheder såsom: § 77 – Ytringsfrihed; § 78 – Foreningsfrihed; § 79 – Forsamlingsfrihed; § 67 – Religionsfrihed; § 73 – Ejendomsrettens Ukrænkelighed; § 74 og § 75, stk. 1 – Ret til arbejde og Er- hverv; § 71 – Personlig Frihed (kun for danske statsborgere); § 72 – Boligens Ukrænkelighed; § 76 – Undervisning; § 75, stk. 2 – Forsørgelse; § 63 – Prøvelsesretten; § 64 – Dommeres Uafhængighed, samt § 70 – Ligebehand- ling uanset trosbekendelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev underskre- vet i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Dan- mark. Dens fulde navn er: “Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder”. Konventionen trådte i kraft den 3. september 1953. EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige do- kument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag.

Konventionen omhandler følgende rettigheder: Artikel 2 – ret til livet; Arti- kel 3 – forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; Artikel 4 – forbud mod slaveri og tvangsarbejde; Arti- kel 5 – ret til frihed og sikkerhed; Artikel 6 – ret til retfærdig rettergang; Ar- tikel 7 – ingen straf uden retsregel; Artikel 8 – ret til respekt for privatliv og familieliv; Artikel 9 – ret til at tænke frit og til samvittigheds og religionsfrihed; Artikel 10 – ytringsfrihed; Artikel 11 – forsamlings og foreningsfrihed;

Artikel 12 – ret til at indgå ægteskab; Artikel 13 – adgang til effektive retsmidler; Artikel 14 – forbud mod diskriminering.

Der er tillige blevet vedtaget tillægsprotokoller til konventionen, der blandt andet omhandler følgende rettigheder:

1. tillægsprotokol: Artikel 1 – beskyttelse af ejendom; Artikel 2 – ret til uddannelse; Artikel 3 – ret til frie valg.

4. tillægsprotokol: Artikel 1 – forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld; Artikel 2 – frihed til valg af opholdssted; Artikel 3 – forbud mod ud-

(30)

S ta tu s f o r m e n n e s k e r e tt ig h e d e r n e s g e n n e m fø r e ls e i d a n s k r e t

visning af egne statsborgere; Artikel 4 – forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge.

6. tillægsprotokol: Artikel 1 – afskaffelse af dødsstraf.

7.tillægsprotokol: Artikel 1 – proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge; Artikel 2 – ret til appel i straffesager; Artikel 3 – erstatning ved fejlagtig domfældelse; Artikel 4 – ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange; Artikel 5 – ægtefællers lige rettigheder.

FN-konventionerne

Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001 inkorporering af en række af FN’s konventioner. Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder, Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimi- nation og Konvention mod Tortur mv. blev alle anbefalet inkorporeret.

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination af Kvinder, samt FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kunne udvalget ikke på da- værende tidspunkt anbefale inkorporeret.

Regeringens holdning til inkorporeringsspørgsmålet er, at Danmark er juridisk forpligtet til at efterleve konventionerne ved ratificeringen, og at ikke- inkorporerede konventioner kan påberåbes og anvendes ved danske domstole og andre retsanvendende myndigheder, da de anses for at være relevante retskilder, uanset implementeringsmetoden. Regeringen er derfor ikke af den opfattelse, at inkorporering er retligt nødvendig.

FN’s handicapkonvention vedtaget

FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30.

marts 2007. Se nærmere herom i kapitlet: Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse.

FN’s konvention om Beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger

FN’s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december 2006 og undertegnet af Danmark den 25. september 2007.

(31)

M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n , s a m t fo r b e h o ld

MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7

Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens § 902, stk. 2, og derfor ikke kan appelleres.²

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12

Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1.

april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.

Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt

Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af 1988. Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 45; artikel 7; artikel 8, stk.24 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillægsprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, artikel 24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E.

Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Action against Trafficking in Human Beings)

Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark undertegnede konventionen den 5. september 2006 og ratificerede konventionen den 19. september 2007. Konventionen træder i kraft den 1. februar 2008. Dansk forbehold angår artikel 31, stk. 1 e, som ikke finder anvendelse. Artikel 31 omhandler jurisdiktionsbestemmelser og Danmark har taget forbehold angående forpligtelsen til at foretage lovgivningsmæssige eller andre initiativer, der skaber jurisdiktion over en i konventionen beskrevet forbrydelse foretaget af en statsborger uanset hvor den pågældende be-

2) Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt – mere end 20 dagbøder,

– en bøde på over 3.000 kr.,

– konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller – andre offentligretlige følger.

(32)

M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n , s a m t fo r b e h o ld

gik forbrydelsen. Konventionen finder indtil videre ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.

Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:

157

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.

Europarådets Pagt for Regional og Mindretalssprog CETS No.: 148

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalssprog i Sønderjylland.

Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke ude- lukker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.

Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:

189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlin- ger begået via computersystemer

Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratificerede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. For- beholdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til kriminalisering af de i konventionen angivne områder.

FN-konventionerne

FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder

Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (artikel 10, stk. 3) samt offentlighed i retsp- lejen og prøvelse af skyldsspørgsmålet ved en højere instans (artikel 14, stk.

1, stk. 5 og stk. 7) samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbudet mod krigs- propaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventionen. ³

3) Om de danske overvejelser om fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser i se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1352/199 , samt lovbemærkningerne til Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (L 168) om Politi- og domstolsreform. Det fremgår heraf, at en fuldstændig to- instansprøvelse vil harmonere med artikel 14, stk. 5 i ICCPR og artikel 2 i 7. tillægsproto- kol til EMRK, hvorefter enhver, der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få dom- fældelsen eller fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere domstol. Det fremgår endvidere at Danmark har taget forbehold over for begge bestemmelser bl.a. som følge af

(33)

M a n g le n d e u n d e r te g n e ls e , r a ti fi k a ti o n , s a m t fo r b e h o ld

FN’s Børnekonvention

Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at anke skyldsspørgsmålet.

Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter

Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i væbnede styrker.

Tillægsprotokollen om Salg af Børn, Børneprostitution og Børnepornografi Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen et forbehold i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c.

Danmark fortolker begrebet ”enhver gengivelse” som enhver visuel gengi- velse. Danmark bemærkede yderligere, at besiddelse af visuelt pornogra- fisk materiale af en person, der er fyldt 15 år og som har samtykket til be- siddelsen, ikke skal anses for omfattet af protokollen.

FN’s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder

Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003. Konventionen, som har til for- mål at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele immigrationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et møde i FN’s Generalforsamling i december 1990. Danmark har indtil videre ikke undertegnet konventionen.

FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse

FN’s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30.

marts 2007. Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen. Konventio- nen er ikke trådt i kraft endnu. Konventionen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. To år efter at konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende skal Danmark aflægge sin første rapport om gennemførel-

den manglende adgang til at anke skyldsspørgsmålet i nævningesager. Skønt der med lovforslaget foreslås indført en sådan adgang til anke, vil de danske forbehold skulle opretholdes, idet den gældende bestemmelse om politisager i retsplejelovens § 902 (tidl. § 962, stk. 2) med lovændringen videreføres.

Fsva. nyordningen vedrørende nævningesager, behandles nævningesager med 6 nævnin- ger og 3 juridiske dommere i byretten som første instans og med 9 nævninger og 3 juridiske dommere i landsretten, hvis anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld (bevisanke).