Social  currency  og  practical  value

bred kategori, som kan inkludere mange typer identiteter. Mere specifikt, mener vi, at der opnås muligheden for at påpege flere sociale forhold indenfor samme video. På den ene side rejses spørgsmålet om homoseksualitet, og bliver politisk, og på den anden side dykker videoen ned i hverdagsfordomme om, at fyre bør kunne lide sport og være god til det. De hurtigt skiftende sekvenser gør netop at videoen indeholder følelser, der både får modtageren til at trække på smilebåndet og blive lidt forarget over, at man pålægger diverse forventninger til unge drenge.

Overordnet mener vi, at disse to eksempler på fast-sequence videoer skaber et mønster og er repræsentativ for brugen af emotions. Vi mener, at der i fast-sequence videoerne bruges éns virkemiddel til at få modtagerne til at dele videoen. Ved netop at gøre brug af mange sekvenser, øger de chancerne for, at videoerne bliver delt. Dette gør de ved at inkludere så mange billeder og sekvenser som muligt, da de på denne måde kan sikre, at bare nogen af videoens mange billeder vil skabe associationer, som er mindeværdige. Det kan hermed siges, at de mange associationer, og hermed følelser, tilskynder modtageren til at dele videoen, hvilket er en af faktorerne, der har en betydning for videoens virale effekt. Det handler hermed ikke om at frembringe én bestemt følelse, men om at give en oplevelse af flere følelser i én video.

ønsker at bidrage med et anderledes perspektiv omkring feltet, hvor vi her mener, at der er tale om social currency. Forbrugeren, der deler denne video, opnår social currency ved netop at udtrykke, at de ikke tilhører det fællesskab, hvor man udtrykker sig hadefuldt.

Man tager hermed afstand til et netværk, hvor dette gøres, og man ønsker at give sit netværk det billede, at man heller ikke selv gør det. Det som er særdeles interessant ved netop Biancos video, er den måde hvorpå budskabet er præsenteret, samt budskabet i sig selv:

“”Man: “Hello”

Humanoid: “Hello”

Man: “Please introduce yourself”

Humanoid: “I am a humanoid. An artificial intelligence robot. Every second I analyze thousands of human actions and online behaviours”

Man: “Do you know about fashion?”

Humanoid: “I know everything about everything shoot”

Man: “Tell me what is the biggest trend of 2018”

--- Sceneskifte ---

Humanoid: “The biggest trend right now is HATE. Hate is 100% match with everything.

Hate when you comment.”” (Bilag 4: l. 3-13)

I ovenstående citat fremkommer det, at Bianco bruger en robot til at levere deres budskab, hvilket gør det til en video, der er fremtidsorienteret, da robotter ofte forbindes med fremtid og noget nyt. Desuden spørger voice-over’en robotten om at analysere trends i 2018. Det er netop trends i nu’et, der spørges ind til. Dette vækker alt andet lige en nysgerrighed hos modtageren og lysten til at høre mere om budskabet. Robotten skaber nemlig et netværk mellem alle på digitale kanaler ved at kategorisere en hadefuld online opførsel som værende en generel tendens i 2018. Videoen giver hermed et indblik i, hvordan det netværk, man tager del i på online medier er karakteriseret, og det er netop denne karakteristika, man tilskyndes til at give videre. Der ligger nemlig et element som er nutidigt og fremtidigt, som skaber en ekstraordinær præsentation af budskabet om, at der er en tendens til, at mennesker glemmer, at deres online opførsel ikke bare er en virtuel oplevelse, men faktisk er ægte. Ved at dele videoen vil man netop sættes i et lys, der

præsenterer en selv som up-to-date med nutidige tendenser, samt som en person, der udvise bekymringer om fremtidige forhold og relationer til mennesker. Man opnår en social currency, der er defineret af ønsket om at indgå i et netværk, hvor fællesnævneren ikke er had.

Det er også interessant netop at forholde sig til, hvorvidt der også er en practical value i videoen. Når Bianco forholder sig til en samfundsudvikling, præsenteres denne som værende faktuel. Selve problematikken kan i sidste instans også være faktuel, dvs. den hadefulde tendens på sociale medier kan være eksisterende. Denne information i videoen er dog normativ på den måde, at den fremstiller spørgsmålet om had og relationer på en faktuel måde. Det er dog snarere et problem, som Bianco mener eksisterer, hvorfor man vil tilskyndes til at dele videoen, grundet den social currency den bidrager med, til ens egen selvperception. Den praktiske værdi, som skal forstås, som at spare andre for tid eller penge, er ikke gældende i denne fast-sequence video, hvorfor vi mener, at social currency også iscenesættes som værende faktuel og kan ligne practical value, da vi fx har kodet de udtalelser, der karakteriseres som faktuelle ind under koden ’practical value’ (Bilag 19).

Udover Bianco gør H&M i sin video ‘Close The Loop’ også brug af mange sekvenser, hvor forbrugerne bliver udsat for mange forskellige stimuli. De hurtige sekvenser i denne video viser alt fra blondiner, brunetter, rødhårede, slanke kroppe, plus-størrelse model, unge og gamle mennesker osv. Samtidig med, at disse sekvenser vises, er der en voice-over, der pointerer, at vi skal bryde stereotyper og modsætningsfyldte forhold fremhæves.

Alle disse virkemidler vi ser gennem videoen, fremstiller en situation, vi som forbrugere kan nikke genkendende til, hvilket er en måde at fange deres opmærksomhed på.

Sekvenserne gør kampagnen diversificeret, forstået på den måde, at den indeholder diversitet i størrelser, former og trosretninger, da forskellige baggrunde er repræsenteret.

Denne diversifikation medfører en bred ramme, der gør, at forbrugerne kan finde forhold, de kan relatere til. Vi vil med denne video endnu engang fokusere på forholdet mellem social currency og practical value:

“/THERE ARE NO RULES IN FASHION BUT ONE: RECYCLE YOUR CLOTHES/

/H&M TOGETHER WE CAN CLOSE THE LOOP. /” (Bilag 9: l. 47-48)

I ovenstående citat videregiver H&M en holdning til, hvordan man er moderigtig. Det handler om at være at genbruge sit tøj og være bæredygtig. Dette mener H&M, man kan gøre i fællesskab, og de påpeger et samfundsproblem om bæredygtighed. I første øjekast kan dette også tænkes som en practical value. Årsagen til dette, mener vi er, at forbrugerne kan omdanne denne information til en nytteværdi information for samfundet og borgerne, og dermed skabe en mening med at dele videoen, hvorfor det kan siges, at der er spor af practical value. Denne nyttefulde information om at genbruge sit tøj handler dog snarer om at opnå social kapital ved at udføre samme handling. Forbrugeren, der videregiver dette budskab, tager nemlig part i den kollektive holdning om bæredygtighed, som gør at man tilegner sig selvsamme værdier. Ligesom i Biancos video, kan vi også her se, at videoerne præsenterer normative holdninger til, hvordan man skal opføre sig som en praktisk information, hvorfor vi mener, at videoerne præsenterer en social currency og ikke en praktisk værdi ift. virksomhedens produkt.

Også AXE henvender sig til forbrugerne gennem iscenesættelse af budskabet som en practical value. Budskabet informerer os om, at der er et reelt problem i samfundet, der bygger på ideen om maskulinitet:

”/72% of guys have been told how a real man should behave. /” (Bilag 2: l. 3)

Som det fremgår af videoen, består denne ide om maskulinitet, vi i dag kender af definitioner om, at mænd er macho, stærke, arrogante osv. Vi argumenterer her for, at en forbruger, der deler denne video, egentlig videregiver en normativ information til sit netværk om, at den eksisterende holdning om mænd og maskulinitet skal brydes, og mandens maskulinitet ikke kun skal defineres ud fra, fx hans seksuelle orientering eller andre samfundsnormer om mænd. Men som det fremgår af citatet foroven, gør de brug af det, som kan siges at være en information, der bygger på statistik, hvorfor AXE forsøger at opbygge en social currency, som handler om at videregive faktuel viden om samfundet og ikke praktisk værdi om et brand eller produkt.

Opsamling

Opsamlende kan det siges, at fast-sequence videoer henvender sig til forbrugeren ved brug af mange forskellige virkemidler, lyde, symboler, objekter, personer osv., som forbrugerne kan identificere sig med og reagere på. Sekvensernes brede niche berører mange aspekter i samfundet, hvor forbrugeren muligvis kan relatere sig til et af aspekterne, hvor de herefter vil få en tilskyndelse til at videregive dette til sit netværk, for at vise hvilket normer og værdier, de har. Det som også kendetegner disse videoer er fraværet af stories og fraværet af practical value. Desuden er de især karakteriseret ved, at de ikke henvender sig til én bestemt følelse, men ved at gøre brug af mange billeder, og hermed associationer til diverse problematikker, mener vi, at de er karakteriseret ved multipliciteten af følelser.