Emotions

Vi vil herunder analysere, hvordan emotions fremkommer i fast-sequence videoerne og hvilken betydning det har for tilskyndelsen om at dele videoerne.

Som det kan læses ud fra vores beskrivelse, gør Bianco’s ‘Hate it so 2018’-video had til tema. Kampagnen belyser en tendens, der er i nutidens samfund og som alle forbrugere er en del af og spiller en rolle i. De mener, at der er en tendens til at møde alt med had på

online medier (jf. Afsnit 7.2). I videoen opfordres alle modtagerne til at se mere indad og i stedet for at hade ukritisk diverse ting som vises i videoen, så opfordres forbrugerne til at hade hadet. I det seneste år er der nemlig set en stigning i forhold til online trolling (Web9)³ og manglende etik i forhold til, hvad det er, som man deler om andre individer eller hvordan man henvender sig til hinanden på digitale kanaler, hvilket hurtigt kan udvikle sig til hadefulde kommentarer (Web9). I nedenstående citat får vi et indblik i de mange emner som Bianco relaterer had til:

”Humanoid: “Hate love, hate women, hate men, hate children”

Humanoid: “Hate your neighbour, he already hates you”

Humanoid: “ Hate broccoli, hate the poor, hate the rich, ink yourself with hate”

Humanoid: “Grab hate by the pussy, hate brown, hate black, hate white, hate yellow, hate red”

Humanoid: “Hate other religions, hate infidels, hate the animals, hate the weather, hate countries and continents, hate forests, hate oceans, hate the whole god damn planet””

(Bilag 4: l. 14-20)

Ovenstående citat fremhæver alle de hurtige udsagn vi bliver præsenteret for. Hvert udsagn har nemlig tilhørende visuelle billede, hvorfor modtageren af videoen bliver eksponeret for multiple visuelle stimuli. De mange stimuli, og hermed emotions, bliver indrammet under følelsen had, hvilket er en universel følelse, som alle mennesker kan identificere sig med og genkende. De hurtige udsagn og sekvenser medfører, at modtagerne udsættes for mange forskellige stimuli, da sekvenserne viser alt fra religion, madvaner, krig, klimaændringer, handicappede osv. Modtagerne bearbejder og filtrerer de stimuli de udsættes for og tillægger det bestemte betydninger eller følelser (Buxbaum 2016: 8). Selvom den overordnede følelse, som kan tilskynde modtagerne til at dele videoerne, er had, mener vi også, at det som er interessant i disse typer videoer er, at modtageren eksponeres for multiple følelser. De multiple følelser, mener vi, relaterer sig til de mange forskellige sociale problematikker, som Bianco videoen forholder sig til ved at indramme disse problematikker ind under følelsen had. Når modtageren bliver eksponeret for de mange

3  Trolling er et fænomen på online medier, hvor personer opslår posts som indeholder budskaber eller

forskellige billeder, eksponeres de samtidig også for mange forskellige stimuli, som alle vækker diverse følelser hos modtageren. Som modtager af denne video vil man kunne nikke genkendende til nogle af de ting, som man hader i dagligdagen og eventuelt grine af nogle af udsagnene. Eksempelvis kan man måske komme til at grine lidt af udsagnet om, at man skal hade sin nabo, for han hader jo allerede dig. Her skabes der en association til en lidt sjov nabostrid, men når man ser på den tilhørende billedsekvens, ser man en kampvogn, der affyrer en bombe. Dette skaber en følelsesmæssig forvirring, da man ikke ved, hvordan man skal reagere, hvorfor flere forskellige følelser kommer i spil på en gang.

På den ene side skal vi hade broccoli, hvilket er en ting man associeres med det, man hadede som barn, og på den anden side kritiserer Bianco racisme, hvilket er en seriøs samfundsproblematik. Bianco opbygger dermed en følelsesmæssig rutsjebane ved, på en gang og samme tid, tage had ned på et mikroniveau og hurtigt op på makroniveau igen.

Det er netop ved brugen af de hurtige sekvenser, at de opnår denne effekt og samtidig skaber muligheden for, at man i samme video kan komme ud med budskaber om racisme, kønsroller osv. Det interessante ved denne video er hermed, at alle de forskellige personlighedstyper og problematikker ikke appellerer til én bestemt reaktion eller emotion.

De mange personlighedstyper fremkalder nemlig forskellige følelser, på trods af, at videoen gør had til tema. AXE gør ligeledes brug af hurtigt skiftende sekvenser i deres kampagne. De hurtige sekvenser bygger på skiftende scener af mænd, hvor der er en voice-over der stiller spørgsmålstegn ved, hvad der er korrekt at gøre som rigtig mand:

“--- Sceneskifte --- Man: “Is it okay to be skinny”

--- Sceneskifte ---

Man: “It’s okay that you don't like sports”

--- Sceneskifte ---

Man: “Is it okay to be a virgin”

--- Sceneskifte ---

Man: “to experiment with other guys”” (Bilag 2: l. 7-13)

Som det også fremgår af ovenstående citat, har hvert udsagn i AXEs video også en tilhørende scene, hvorfor der opstår mange sceneskift. De mange sceneskift åbner op for en

bred kategori, som kan inkludere mange typer identiteter. Mere specifikt, mener vi, at der opnås muligheden for at påpege flere sociale forhold indenfor samme video. På den ene side rejses spørgsmålet om homoseksualitet, og bliver politisk, og på den anden side dykker videoen ned i hverdagsfordomme om, at fyre bør kunne lide sport og være god til det. De hurtigt skiftende sekvenser gør netop at videoen indeholder følelser, der både får modtageren til at trække på smilebåndet og blive lidt forarget over, at man pålægger diverse forventninger til unge drenge.

Overordnet mener vi, at disse to eksempler på fast-sequence videoer skaber et mønster og er repræsentativ for brugen af emotions. Vi mener, at der i fast-sequence videoerne bruges éns virkemiddel til at få modtagerne til at dele videoen. Ved netop at gøre brug af mange sekvenser, øger de chancerne for, at videoerne bliver delt. Dette gør de ved at inkludere så mange billeder og sekvenser som muligt, da de på denne måde kan sikre, at bare nogen af videoens mange billeder vil skabe associationer, som er mindeværdige. Det kan hermed siges, at de mange associationer, og hermed følelser, tilskynder modtageren til at dele videoen, hvilket er en af faktorerne, der har en betydning for videoens virale effekt. Det handler hermed ikke om at frembringe én bestemt følelse, men om at give en oplevelse af flere følelser i én video.