Vores intention er at øge den rumlige kvalitet af boliger. Det handler om at rumliggøre væggen. Rummene skal differentieres og deres indbyrdes relati-on styrkes og specificeres. Boligen skal have mere karakter, ikke mindre. Vi skal væk fra den afpillede og sterile bolig og væk fra tendensen, der går mod mere fleksibilitet. Noget der forandrer sig ustandseligt i forhold til omgivel-serne har ingen karakter. Fleksibiliteten skal ikke foregå i hverdagen, men lægges i hænderne på arkitekten - ikke brugeren. Der skal i højere grad indtænktes en cyklustanke og en langsom tilpasning til omskiftelige forhold.
Komponenten skal i højere grad tænkes som et selvstændigt objekt i forhold til montage, reparation, udskiftelighed og levetid.
Kroppens skala og nærværet må indtænkes i det industrialiserede byggeri på en ny måde. Det er arkitekten, der skal varetage nærværet og kroppens skala i det industrialiserede byggeri. Det skal ligge i projekteringen, formgiv-ningen og detaljeringen.
Komponenten
Vi har udformet en forholdsvis lille serie af vægkomponenter. Komponenter-ne varierer fra helt lige til meget krøllede, for til sidst at slippe loftet helt.
Transformationen/deformeringen fra glat til krøllet giver et udtryk, der spæn-der fra dynamik og fart til stilstand, niche og ophold. Der foregår en op-bremsning - en anden måde at danne rum og forløb på. I boligen fungerer nogle rum som fordelingsarealer og andre som ophold. Vores komponentse-rie skaber en mere flydende overgang mellem disse forskellige zoner. Sam-tidigt kan væggen veksle mellem ret og vrang, og giver derfor fornemmelsen af at være på enten ydersiden eller indersiden af et rum. Dette giver helt nye opfattelser af de rum vi opholder os i og ikke mindst relationerne mellem dem.
I takt med at væggen bliver mere krøllet bliver den også mere rumlig og begynder at forme ‘møbelfunktioner’. Steder hvor man kan hvile, sidde mm.
Her er der konkret tale om aftryk af kroppen. Disse virkemidler kan kombine-res til at give en unik karakter til alle rum og elementet kan benyttes i både renovering og nybyggeri.
Figur 65. Transformatio-nen/deformeringen fra glat til krøllet giver et ud-tryk, der spænder fra dy-namik og fart til stilstand, niche og ophold. Der foregår en opbremsning -en and-en måde at danne rum og forløb på.
104
Materialet
Plantefibre kan anvendes i kompositmaterialer. Materialets struktur er skilt fra det ydre volumen, opløst i dets bestanddele. Gruppen af ‘designede’
materialer, der vinder stor fremgang i dag, har ofte en usikker identitet - de er hverken helt naturlige eller helt kunstige. Nye kombinationer og fusioner af materialer foregår hele tiden, og det skaber nye ustabile og diffuse grup-peringer af materialer. Der opstår materialer, som modsiger begreber som materiel homogenitet, brug og værdi. De nye generationer af ’designede’
materialer er uundgåelige og er blevet en konstant i arkitekturen. Disse nye grupper af materialer har brug for nye individuelle udtryk. Vi må bevæge os væk fra de nye materialers forsøg på at efterligne de traditionelle byggema-terialer. Plantefibre kan mere end at bruges til fyldningsdøre og paneler.
Kompositter af plantefibre har generelt høj styrke i forhold til vægt og god lyd- og varmeisolering. Plantefibrene er CO2-neutrale og kan derfor nedbry-des biologisk. Materialet indgår i en cyklus fra produktion til nedbry-destruktion eller genanvendelse.
Med materialet vil vi indføre en ny materialitet i byggeriet. Kompositternes overflade kræver absolut ingen efterbehandling. Det er et skift væk fra illusi-onen, mod en mere direkte og intens repræsentation af materialet. Vores bygningskomponenter er færdige produkter mere end de er råmateriel, der skal bearbejdes og gemmes bag adskillige kosmetiske lag.
Produktion
En enkelt komposit vil bestå af flere lag måtter. Sammensætningen af lag og overflader bestemmes for hver enkelt komponent. Dette giver muligheder for opgraderinger ud fra den samme halvfabrikata. Væggen kan ændre egenskaber gradvist og forandre sig fra panel til panel. Elektriske føringer og beslag til samlinger indgår alle i lamineringen. Derved er bygningskompo-nenten færdiggjort fra fabrikken, så der på byggepladsen kun foregår en simpel montering. Hvis man vil opnå ekstra styrke kan et af lagene i lamine-ringen være fibervævet. Her væves meget lange fibre i trækkets retning og hele pladen styrkes.
Med dette nye produktionsapparat har vi indført et redskab til arkitekten, som ikke distancerer designprocessen og formgivningen fra produktionsap-paratet. Det er et produktionsapparat arkitekten kan relatere til som formgi-ver. Samtidigt ligger begrebet gentagelse indbygget heri. Det er ikke produk-tionsapparatet der former objektet, og det er heller ikke fri formgivning fra ar-kitektens side. Det er et kompromis mellem den kreative udfoldelse og indu-strien. Når først der er investeret i formene, er det et billigt produkt, selv om de kun bliver brugt til relativt små serier.
Samlingen
Overgangen mellem komponenterne er løst som en overlapning. Samlingen består af et overlap af de to panelers kanter, der danner en rille. De konkav-konvekse former og den dobbeltkrumme ’fold’ giver komponenten dens styr-ke og afstivende egenskaber. Pladerne afstiver hinanden yderligere ved
> Figur 66. En enkelt komposit vil bestå af flere lag måtter. Sammensæt-ningen af lag og overfla-der bestemmes for hver enkelt komponent. Dette er løst som en overlap-ning. Samlingen består af et overlap af de to pane-lers kanter, der danner en rille.
105
montering. Mellem de to kanter, inde i rillen findes et hulrum, hvor de to pla-der fastgøres i hinanden. Rillen gør at plapla-derne kan lægges ind i hinanden og holdes der, før de bliver endeligt fastgjort til hinanden.
Inde i hulrummet sidder der en række plastbeslag, der er monteret fra fa-brikken. Ved hvert knæk i samlingen er der placeret to beslag med kort af-stand, men monteret på hver sin plade. Gennem disse beslag trækkes en wire, der syer pladerne sammen. Den trækkes skiftevis gennem beslaget på den ene plade og den anden, af de to plader man vil samle. Pladen fæstnes i loftet, og herefter strammes wiren til og fæstnes under den skrue, der sam-tidigt fæstner pladen i gulvet. Derved fastholdes de to plader til hinanden i adskillige punkter. Herefter klippes det overskydende af wiren af. Denne montering gør at væggene kan tages ned og skilles ad uden at tage skade.
Industrialiseringen
Det handler om at industrialisere det frie rumlige forløb. Masseproduktion dikterer, at man arbejder med serier, gentagelse og standart, det peger på en bevidstløs ensretning. Masseproduktionen repræsenterer økonomiserin-gen og effektiviserinøkonomiserin-gen. Udfordrinøkonomiserin-gen ligger i at masseproducere komplek-sitet, forskelle og variation. Det vi vil opnå er ufordyrende kompleksitet - et industrielt individuelt udtryk.
Det repeterede er ikke nødvendigvis lig det stedsløse. Den universelle komponent skal være en del af den stedsbundne arkitektur. Komponenten skal kunne tilpasse sig til stedet, og anvendes forskelligt i forskellige situati-oner. En ny industrialisering skal ikke resultere i standardiserede bygninger, men i standardiserede fremstillingsprocesser.
Kombinatorik
Vores komponentserie har indbyggede variationer og kombinationsmulighe-der. Arkitekten arbejder med produktet, der tilpasser det til den givne situati-on. To vægge behøver aldrig blive ens.
Systemet er baseret på tre forskelligt formede samlinger af samme type.
Systemet fungerer som dominobrikker; til samling 1 kan kobles en anden samling 1. Med tre forskelligt formede samlinger kan der dannes 6 forskelli-ge paneler; 12 21 13 31 23 32. Ud over de seks paneler er der et liforskelli-ge pa-nel og to papa-neler, der fungerer som forbindelse til samling 1. Vi har også indført et panel, der hedder 43, som kobler samling 4 tilbage til rækken igen.
Dette panel drejer samtidigt samling 3 i en vinkel på 90°, så den ligger vand-ret. Dette åbner for nye muligheder, nu kan systemet også bevæge sig som gulv og loft.
I dette system bliver snittet akkurat lige så vigtig som planen. Rummet kan ikke beskrives ved plan alene. Det rum arkitekten beskriver bliver meget mere skarpt og udtryksfuldt.
106
107
Myrna
Frederik Andersen Lise Bækhøj Mikkel Leth Jesper Olsen Jacob Rudbeck
Kunstakademiets Arkitektskole
2. præmie kr. 30.000
Dommerbetænkning
Projektet stiller forslag til en ny byggeproces efter princippet „Product on Demand“.
Projektets idé om en komponent, der virker som et „Byggeriets Print-kort“, er en god indgangsvinkel til opgaven. Product on Demand er ligeledes et interessant koncept, der viser teknologiens muligheder i forhold til nye produktionsformer og arbejdsmetoder. Projektets nyskabelse vedrører især installations-siden og forsøger at løse nogle konkrete og komplekse problemstillinger. Projektet er gennemarbejdet, men får ikke på overbevisende måde implementeret løsninger i en bygningsmæssig helhed.
Projektets anvisning til en fræseteknik i skum virker problematisk, og spørgsmål om statik og sam-linger er ikke overbevisende besvaret. Systemet oppebærer desuden ikke den fornødne fleksibilitet. Ek-sempelvis er det vanskeligt at se, hvordan en ny tilslutning foretages, når komponenten er lagt. Det an-viste plug-in program giver ikke en klar præsentation af programmets funktion.
Projektet tildeles en 2. præmie for sit bud på en komponent med byggetekniske, materiale- og pro-duktionsmæssige overvejelser.
På de følgende sider vises et uddrag af gruppens projektbeskrivelse. En fuld præsentation af projektet kan hentes på: www.nyindustrialisering.dk