Der forefindes en uvurderlig videnbank hos vore samarbejdspartnere i byg-geriet. Vi må ud af en forældet arkitektrolle hvor vi forud for en kontakt til producenten har defineret hele opgaven til mindste detalje.
Vi skal være dem, der koordinerer og skaber sammenhæng mellem indhold og udformning.
Figur 27. Der forefindes en uvurderlig videnbank hos vore samarbejds-partnere i byggeriet. Vi må ud af en forældet ar-kitektrolle hvor vi forud for en kontakt til produ-centen har defineret hele opgaven til mindste de-talje.
Vi skal i størst mulig dialog på tværs af producenter og leverandører for at optimere i hele procesforløbet. Vi skal forblive i vores rolle som den, der fastholder og definerer i forhold til idé og indhold, men være åbne overfor tekniske optimeringer etc. Vi skal modvirke ultimative forudsætninger og indgå i åbne dialoger med ukomplicerede personrelationer i respekt for fag-lighed.
55
Figur 28. Byggekompo-nenternes sammenstilling til helhed.
Figur 29. Komponenten integreret i helheden.
56
Figur 30 og 31. Kompo-nenten og funktionalite-tens helhed.
Figur 32. Komponenter-nes sammenstilling til en bæredygtig og tilgængelig helhed i traditionens for-nyelse.
57
Byggeklodser
Bjarke Ingels
Arkitekt Bjarke Ingels er medejer af tegnestuen PLOT. Bjarke Ingels har tid-ligere arbejdet på den hollandske tegnestue Rem Koolhaas i Rotterdam.
Desuden har han sammen med Julien de Smedt modtaget Nykredits arki-tekturpris og som den første modtaget det nystiftede Henning Larsen Legat.
Sammen har de vundet en række første- og andenpræmier ved de seneste års arkitektkonkurrencer.
Det seneste år har vi på PLOT arbejdet med en række projekter, som på den ene eller anden måde har nødvendiggjort en dybere undersøgelse af de produkter, professioner og processer, der indgår i skabelsen af vores sam-funds fysiske rammer. Disse undersøgelser har vi akkumuleret i form af en række observationer, som hver især fokuserer på et særligt forhold eller et særligt område indenfor arkitektur. Observationerne omhandler alt fra tek-nologi til penge, kemi, økologi, marketing, kommunikation, klima, tid etc. Vi har valgt at udskrive dem uden prioritering over de følgende sider. Mange af dem overlapper på kryds og tværs, men hver især har de deres eget lille plot. Individuelt rummer de ingen større konklusion, men de kunne tjene som byggeklodser eller holdepunkter for jer, som nu skal til at udtænke og udvikle fremtidens byggekomponenter.
Penge
Selv om penge er fuldstændig tomme for etik og æstetik, er og bliver de by-ens og byggeriets primære styresystem. Penge er det protein, som udgør byens energi og byggesten. Prisen på det højtudviklede danske byggeri med dyre komponenter og høje arbejdslønninger, udhuler byggebudgetterne og reducerer vores boligdrømme til en minimalbolig, hvor det ikke er fantasien, men økonomien som sætter grænser. En fed lejlighed = en stor lejlighed! En bolig har brug for spillerum, så der også er plads til uforudsete begivenheder eller uventede gæster. Flere kubikmeter rummer i sagens natur flere mulig-heder for forskellig brug end en tilsvarende minimalbolig. Billig er på den måde en ideologisk kvalitet i sig selv.
Figur 33. Bedre og billi-gere bygninger og kom-ponenter vil kun kunne opnås ved at appropriere og manipulere etablerede standarder. Ved sam-menføjningen af de for-skellige systemer vil re-dundanser kunne elimi-neres og nye synteser udnyttes.
58
Prototyper
Prototyper er dyre. Bedre og billigere bygninger og komponenter vil kun kunne opnås ved at appropriere og manipulere etablerede standarder. Vi foreslår at tage udgangspunkt i at udvælge og sammensætte en række eksi-sterende systemer og byggeprocesser, som vi mener har attraktive egen-skaber inden for hver deres område. Ved sammenføjningen af de forskellige systemer vil redundanser kunne elimineres og nye synteser udnyttes.
Fravær
I Danmark er 1 bolig ud af 7 arkitekttegnet. For parcelhuse, som udgør halv-delen af alle danske boliger, er kun 1 ud af 20 opført af arkitekter. Ideen om arkitekten som den, der tegner og bygger enfamiliehuse, er et hult billede undergravet af bygmestre og spekulanter. Forstæderne, som primært udgø-res af parcelhuse, er den mest pladskrævende og hurtigst voksende form for urbanitet. Og den vokser stort set i fraværet af arkitekter. Vi er blevet sat på reservebænken i det fag vi har lagt navn til. Hvis vi ønsker nogen indvirkning på fremtidens byer og bygninger, må vi finde metoder til at generobre de re-stende 95% af boligmarkedet.
Produktudvikling
Boligernes udvikling er ubegribelig langsom i forhold til andre produkter som fx biler. Dette på trods af en stor produktion – og årtusinders forspring. Bille-der af moBille-derne arkitektur fra 20´erne viser hardcore moBille-derne beton volumi-ner svævende over latterligt uddaterede veteranbiler – idag er det omvendt...
Designudgifterne til en ny VW er 20.000 gange prisen på selve produktet.
Designudgifterne til et hus er 1/10 af konstruktionsprisen. Hvis huse var masseimplementerbare produkter, som fx biler, i stedet for originale arkitek-turværker, ville arkitekterne kunne bruge 200.000 gange så mange ressour-cer på at udvikle og bearbejde et design. Tænk hvad man kunne lave med de midler?!
Den traditionelle insisteren på den arkitektoniske original blokerer for udvik-lingen af ny og original arkitektur.
Utilgængelighed
Arkitekterne (eller i hvert fald deres produkter) er meget fraværende i den ny økonomis globale marked. Forestil dig, hvis du boede i Stockholm, at du kun kunne gå med H&M tøj, kun kunne køre i Volvo og kun kunne lytte til Abba musik...absurd!
Men hvis du vil bygge et hus, har du intet andet valg end at hyre en lokal arkitekt. Fordi du har ingen steder, du kan finde andre arkitekter. Du har in-gen mulighed for at finde ud af, hvad de laver. Og du har inin-gen mulighed for at kontakte dem.
Hvis du vil have en bil, kan du finde alle større bilmærker på gaden, i bil-forhandlere og velannonceret i digitale såvel som trykte medier. Tøj kan ses i forretninger, ugeblade og on-line. At finde en arkitekt kan ske på 2 måder:
via mund-til-mund-metoden eller gennem de gule sider. Arkitekturpublikatio-ner er begrænset til fagblade eller ekslusive magasiArkitekturpublikatio-ner, som kun kan fås i enkelte boghandlere i større byer. Fremtidens byggekomponenter må ind-tænke tilgængelighed, tilpasningsdygtighed og distribution som en integreret
59
del af deres strategi. For det gyldne produkt får ingen effekt, hvis det forbli-ver på tegnebordet eller på lagerpladsen.
Eksklusivitet
Masseproduktion og knowledge management er aldrig slået igennem i arki-tektur. En grund er, at 60´ernes forsøg med masseproduktion lokalt duplike-rede de samme typer med endeløse rækker af identiske anonyme kasser til følge.
Eksklusive tøjmærker som fx GUCCI er ligeså masseproducerede som dårlige tøjmærker – de er bare kun tilgængelige i begrænsede oplag i hver by – så selv om man har et par masseproducerede bukser på kan man sta-dig føle at man har en unik stil – ligesom det ikke ville genere hvis ens hus også var opført i Odense, Hong Kong og San Francisco....Global masse di-stribution af unikke produktudviklede boliger ville muliggøre marginale og ra-dikale produkter (huse), som ellers ikke ville kunne slå tilstrækkeligt igennem på de små lokale markeder.